Quatuor Diotima

Quatuor Diotima, der blev dannet i 1996 af dimittender fra Paris’ musikkonservatorium, har udviklet sig til et af verdens mest efterspurgte kammerensembler og bærer et navn med en dobbelt betydning: Som et sindbillede på tysk romantik henviser det dels til en karakter i Friedrich Hölderlins Hyperion, dels fungerer det som et banner for ny musik med sin reference til Luigi Nonos Fragmente-Stille, an Diotima.

Kvartetten har gennem årene opbygget et tæt samarbejde med flere af det sene 20. århundredes toneangivende komponister, herunder Pierre Boulez og Helmut Lachenmann, og bestiller ofte nye værker fra nulevende komponister som Toshio Hosokawa og Rebecca Saunders. Diotima er ligeledes kendt for at kaste nyt lys over mesterværker fra det 19. og 20. århundrede, især dem af Beethoven, Schubert og Bartók.

Kvartettens diskografi omfatter vigtige indspilninger på Naïve, blandt andet alle Bartóks seks strygekvartetter og værker fra Den Anden Wienerskole. I 2021 udkom portrætudgivelser med musik af Gérard Pesson, Enno Poppe, Stefano Gervasoni og Mauricio Sotelo, og i forbindelse med 100-års markeringen for Ligeti i 2023 udgav kvartetten et meget rost album på Pentatone, som af Gramophone Magazine blev fremhævet som “den foretrukne indspilning af Ligetis strygekvartetter inden for en overskuelig fremtid.”