English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Musik inspireret af H. C. Andersen


Odense Symfoniorkester
Ole Schmidt, dirigent

August Enna, komponist
Louis Glass, komponist
Johan Peter Emilius Hartmann, komponist
Finn Høffding, komponist
Poul Schierbeck, komponist
Christoph Ernst Friedrich Weyse, komponist

Om:
H.C. Andersens eventyrlige univers er som skabt til musikalsk behandling. Denne cd indeholder en håndfuld værker, som alle udspringer af H.C. Andersens digtekunst. Mens indspilningens romantiske værker er komponeret i H.C. Andersens levetid i nært samarbejde med digteren selv, er de senromantiske og moderne værker skabt med Andersens udødelige eventyr som poetisk kilde. Hør hvordan inspirationen manifesterer sig på denne indspilning med Odense Symfoniorkester dirigeret af Ole Schmidt.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
AUGUST ENNA (1860-1949)
1

Den lille pige med svovlstikkerne ( The little Match Girl ), ouverture

6:47 Play $2.10
C.E.F. WEYSE (1774-1842
2

Zigeunerdans, fra Festen på Kenilworth ( Gypsy Dance from "The Feast at Kenilworth")

4:15 Play $1.40
POUL SCHIERBECK (1888-1949)
3

I Danmark er jeg født ( In Denmark I was born )

7:40 Play $2.10
J.P.E. HARTMANN (1805-1900)
4

Ravnen ( The Raven ), ouverture

7:55 Play $2.10
LOUIS GLASS (1864-1936)
5

Elverhøjssuite ( Episodes from "The Elf Hill" )

16:32 Play $3.50
FINN HØFFDING (1899-1997)
6

Det er ganske vist (It is perfectly true), op. 37 (1943)

9:59 Play $2.10
Total spilletid  53 minutes

Andre anbefalinger

Musik inspireret af H.C. Andersens eventyr

H.C. Andersen og musikken er et righoldigt emne. Ikke blot samarbejdede Ander-sen med de største af sin samtids danske komponister om væsentlige musikalske opgaver, han fulgte også som musikinteresseret ivrigt med i kunstartens udvikling i det begivenhedsrige århundrede, han selv kom til at præge. På sine mange rejser mødte H.C. Andersen tidens store komponister - Felix Mendelssohn-Bar-thol-dy, Robert Schumann og Richard Wagner m.fl. - og han dannede sig indtryk af deres personlighed og deres musik. Som det teatermenneske Andersen var, holdt han sig naturligt nok løbende orienteret i udviklingen inden for operaen; dette har bl.a. givet sig udtryk i en interessant beskrivelse af Wagners musik på et tidspunkt, da den endnu ikke havde været præsenteret på scenen for det danske opera-publikum. Særlig efter H.C. Andersens død blev udenlandske komponister i stadig stigende grad opmærksomme på hans litterære produktion. Således fandt de i hans poesi tekster til deres sange, og talløse musikværker blev baseret på eventyr fra Andersens pen - en udvikling der som bekendt er fortsat helt til vore dage.
Da H.C. Andersen i 1819 foretog sin berømte rejse fra Odense til København, stod dansk musik i høj grad i Weyses og Kuhlaus tegn. Weyse var organist ved byens hoved-kirke, Vor Frue Kirke - der dog endnu var under opbygning efter bombardementet i 1807 - og med sine dramatiske værker og som komponist af officielle lejlighedskantater indtog han en særstilling i musiklivet. Andersen og Weyse kom kun til at samarbejde om ét eneste værk, det romantiske syngespil Festen på Kenilworth, som havde premiere på Det Kgl. Teater den 6. januar 1836 og i øvrigt skulle blive Weyses sidste scene-værk. Af musikken har stort set kun romancen "Hyrden græsser sine får" overlevet, men både ouverturen og en række danse, hvoraf her er indspillet den livfulde "Sigøjnerdans", er fine eksem-pler på Weyses sene orkesterstil.
Var Andersens samarbejde med Weyse ganske kortvarigt, så skulle det tilsvaren-de med Weyses efterfølger som organist ved Vor Frue Kirke, J.P.E. Hartmann, komme til at strække sig over mange år og blive særdeles frugtbart. De to jævnald-rende kunstnere var nære venner, og allerede i 1832 havde de færdiggjort en opera i tre akter, Ravnen, efter en tekst af Carlo Gozzi. Operaen kom op på Det Kgl. Teater den 29. oktober 1832 og fik en god modtagelse, men alligevel gik den kun seks gange. Den pompøse ouverture med den næsten iltre hovedtema-del spænder forventningen hos lytteren om den efterfølgende opera, som desværre for længst er gået i glemmebogen.
Ligesom Ravnen sammen med Guldhornene var med til at indvarsle den musi-kalske roman-tik i Danmark, så var August Ennas opera i én akt Den lille pige med svovlstikkerne fra 1897 eksponent for den senromantiske operastil, der optog elementer fra ikke blot Wagners, men også Verdis og den italienske veris-mes, dvs. -Mascagnis og Puccinis operaer. Skønt Enna havde et sikkert greb om den store opera-gestus, fik hans værker vanskelige vilkår i begyndelsen af det 20. århundrede. Man må nok sige, at Enna tidligt fornemmedes som en opera-komponist af i går. Hans vokabular hidrørte som nævnt i udpræget grad fra -1880'ernes og 90'ernes internationale operastil, og hangen til det sentimentale blev en akilleshæl ikke mindst i årene efter 1. verdens-krig, hvor musiklivet og i det hele taget de unge komponister orienterede sig væk fra det store senromanti-ske orkester hen imod en enkel og saglig udtryksform. Enna døde først i 1939, men da var han næsten glemt af musikpublikummet, og selv hans gyldne år i 1890'erne, da operaen Die Hexe fra 1889 gik over talrige europæiske operasce-ner, var nu en svunden tid.
I Den lille pige med svovlstikkerne møder man en følelsesfuld behandling af H.C. Andersens eventyr i Ove Rodes bearbejdelse. Den tidligere meget spillede ouver-ture benytter stof fra selve operaen og anslår med sin stemningsfulde karakter tonen i det lille værk, som havde urpremiere på det populære Casino i Amalie-gade i København. Enna vendte flere gange tilbage til H.C. Andersen-tekster, bl.a. i 1900, da han til åbningen af Aarhus Teater komponerede enaktsoperaen Prinses-sen på ærten.
Louis Glass delte i nogen grad skæbne med August Enna, men i modsætning til denne forsøgte han sig aldrig i operagenren. Han var pianist og cellist af uddan-nelse, virkede som klaverpædagog og udfoldede sig som komponist af solovær-ker for klaver, sange og kammermusik, men orkestermusikken var nok hans egentlige domæne. Her kunne han med udgangspunkt i Bruckners symfonier og Francks harmoniske stil samt ved hjælp af en stadig større beherskelse af orke-sterapparatet skabe værker af ganske imponerende monumentalitet med ofte frapperende klanglige virkninger. Denne sidste egenskab kom i særlig grad frem i det sidste tiår, det vil sige efter fuldendelsen af Glass' sjette og sidste symfoni, Skjoldungeæt, i 1924. I flere af disse sene orkesterværker foretrækker han korte satsforløb og benytter orkestret med udsøgt harmoniske raffinementer. Dette er således tilfældet i Episoder af H.C. Andersens eventyr "Elverhøj", hvor Glass inddrager celesten som et fremtrædende instrument; den indleder og afslutter suiten med nogle tomme akkorder, hvor tonerne H, C, A, E optræder som ‘melo-ditoner' med diskret reference til stykkets titel. Suiten blev fuldendt den 21. de-cember 1931 og uropført under Peder Grams ledelse ved en koncert arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Koncert-Forening, Det Unge Tonekunstnerselskab og Statsradiofonien. Værket er inddelt i fem korte satser: (1) "Der løb så vimse nogle Firben i Sprækkerne på et gammelt Træ; ... ‘hvor det rumler og brumler i den gamle Elverhøj' sagde det ene Firben; ... ‘de vente Fremmede'... sagde Regnormen". (2) Iblandt Gæsterne, der kom til Gildet, var Havmanden og hans Døttre, samt Nisserne og alle gamle Trolde af første Klasse med Hale, desuden Gravsoen, Helhesten og Kirkegrimen. (3) Elverpigerne måtte danse, ... "hille den, hvor de kunde strække Ben, ... og så snurrede de rundt så Helhesten fik ondt og måtte gå fra Bordet." (4) "Men hvor er Gutterne?" spurgte Trold-Gubben ... "de løb omkring på Marken og blæste Lygtemændene ud." (5) Men udenfor løb Firbenene ... og så lukkede Højen sig."
Hvor Glass benytter H.C. Andersens eventyr som udgangspunkt for en række stemningsmættede og illustrative satser, som dog ikke er uden dramatik, så tager Finn Høffding Andersen på ordet i sin symfoniske fantasi nr. 2, "Det er ganske vist" ("En lille fjer kan nok blive til fem høns") og lader eventyrets bærende idé udtrykke rent musikalsk ved hjælp af et lille motivisk kim, som udvikler sig til en voldsom effekt i stykkets sidste del. Værket viderefører den stilistiske retning, han tidligere havde arbejdet med i den første symfoniske fantasi, Evolution, fra 1939, hvor netop et motivisk kim danner grundlaget for stykkets musikalske udvikling; men ‘indholdsm&ae

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Odense Musikhus 28.-29. maj 1986
Producer: Morten Winding
Grafisk design: /
Tidligere udgivet på LP af Unicorn-Kanchana i 1986

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226047

Stregkode: 636943604724

Udgivelsesdato: November 2005

Periode: Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

With orchestral playing that is assured and colourful, this enjoyable disc offers a rewarding discovery of little-known music
(Limelight Magazine)

... Det er musik...værd at lytte til, ikke mindst fordi Odense Symfoniorkester spiller musikken med entusiasme og giver den videre på rette måde - med eventyrglans.
(Lolland-Falster Folketidende)

Glimrende spil af Odense Symfoniorkester under Ole Schmidts ledelse...
(Musikeren).

great fun, superbly performed by Odense Orchestra under Ole Schmidt. Cracking sound, too.
(Nordic Sounds)

Louis Glass' Suite from Elf-Hill is full of tinkling celesta and is delicately scored, aptly evoking the necessary fantastic atmosphere.
(Classics Today)

Lively, colourfull performances of music by little known names such as Enna, Weyse, Schierbeck, Hartmann, Louis Glass and Høffding make this a highly enjoyable disc of discoveries.
(**** Classic FM)


A CC Music Store Solution