English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Dietrich Buxtehude

Orgelværker Vol. 1


Bine Bryndorf, orgel

Dietrich Buxtehude, komponist

Om:
Det over 350 år gamle orgel i Helsingørs Sct. Mariæ Kirke er et naturligt udgangspunkt for Dacapo Records' og Bine Bryndorfs nye Buxtehude-satsning. Det var ved dette instrument, at den dansk-tyske barokkomponist foldede sig ud som kirkens organist i 1660-68. Og det var her, organist og professor Bine Bryndorf øvede sig som barn, og første gang lærte Buxtehudes orgelmusik at kende. Dietrich Buxtehudes orgelværker er i dag standardrepertoire for organister i hele verden, men det er første gang, at en organist går Buxtehude på klingen og indspiller hans værker ved netop de instrumenter, værkerne er komponeret ved. Dacapo Records' nye Buxtehude-serie vil omfatte i alt seks cd'er, og udover Sct. Mariæ Kirke i Helsingør vil der blive indspillet i de to andre kirker, komponisten var ansat ved, nemlig S:ta Maria Kyrka i Helsingborg og Marienkirche i Lübeck. Det første af de tre Buxtehude-orgler har Bine Bryndorf et ganske særligt forhold til; det var nemlig her, hun lagde grunden til sin internationale karriere som organist. Men det instrument, hun øvede på som ung, har for nylig gennemgået en stærk forvandling. Bagved den smukt udskårne barokfacade har orgelbyggeriet Marcussen & Søn genskabt det oprindelige Buxtehude-orgels 'indmad', således at instrumentets klang nu fremstår ligeså autentisk som dets facade. Forvandlingen skete, mens Bine Bryndorf studerede og turnerede i bl.a. Paris, Wien og Boston. 'Jeg kom hjem til et helt nyt instrument. Det viser sig jo, at orglet i Helsingør rummer langt mere end jeg drømte om, og at det fuldt ud kan måle sig med Europas berømteste barokorgler.'

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Praeludium in G minor , BuxWV 149

8:20 Play $2.10
2

Nun komm, der Heiden Heiland, BuxWV 211

1:50 Play $1.40
3

Gelobet seist du, Jesu Christ, BuxWV 189

1:41 Play $1.40
4

Puer natus in Bethlehem, BuxWV 217

1:26 Play $1.40
5

Der Tag der ist so freudenreich, BuxWV 182

3:21 Play $1.40
6

In dulci Jubilo, BuxWV 197

2:21 Play $1.40
7

Lobt Gott, ihr Christen allzu Gleich, BuxWV 202

1:12 Play $1.40
8

Ciacona in C minor, BuxWV 159

6:17 Play $2.10
9

Passacaglia in D minor, BuxWV 161

6:02 Play $2.10
10

Ciacona in E minor, BuxWV 160

5:21 Play $2.10
11

Praeludium in G minor, BuxWV 148

6:33 Play $2.10
12

Jesus Christus, unser Heiland, der den Tod überwand, BuxWV 198

1:56 Play $1.40
13

Komm, Heilger Geist, Herre Gott, BuxWV 199

3:08 Play $1.40
14

Nun bitten wir den Heilgen Geist, BuxWV 209

2:30 Play $1.40
15

Nun bitten wir den Heilgen Geist, BuxWV 208

2:01 Play $1.40
16

Komm, Heilger Geist, Herre Gott, BuxWV 200

2:49 Play $1.40
17

Gott der Vater wohn uns bei, BuxWV 190

3:15 Play $1.40
18

Praeludium in C, BuxWV 137

5:26 Play $2.10
Total spilletid  65 minutes

Andre anbefalinger

Dietrich Buxtehude
Dietrich Buxtehude

Dietrich Buxtehude

Dietrich Buxtehude tilbragte hele sit liv ved Østersøkysten. Sandsynligvis fødtes han 1637 i den dengang danske by Helsingborg. Hans far Johannes (Hans), også organist, var indvandret til Danmark, uvist hvornår, fra Ol-des-loe i Holsten. I 1641 udnævntes Johannes Buxtehude til organist ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingborg, og kort tid derefter flyttede han til den anden side af Øresund for at overtage orga-nist-embedet ved Sct. Olai Kirke i Helsingør. Dietrichs nøjagtige fødselsdato er ukendt, men ved hans død i 1707 blev han omtalt som ca. 70 år gammel (kirkebøger fra så langt tilbage i tiden som 1637 er ikke bevaret, hverken fra Helsingborg, Helsingør eller Oldesloe). Som barn i Helsingør må Dietrich Buxtehude have haft en bevidsthed både om sin tyske arv og om sine danske omgivelser, og han er formentlig vokset op som tosproget. I Helsingør og under sine tidlige år i Lübeck stavede Buxtehude normalt sit fornavn “Diderich”, men senere underskrev han sig regelmæssigt “Diete-rich” eller “Dietericus.”

De latinkundskaber, som Buxtehude senere lagde for dagen, tyder på, at han som dreng gik i latinskole. Han er utvivlsomt begyndt at spille orgel hos sin far, men vi har ingen som helst oplysninger i øvrigt om hans lærere. Andre mulige emner i Danmark er Claus Dengel, der var organist ved Sct. Mariæ Kirke i Helsingør fra 1650 til 1660, og den berømte Johann Lorentz den yngre, som virkede ved Sct. Nikolaj Kirke i København fra 1634 til sin død i 1689. Lorentz var elev af og svigersøn til Jacob Praetorius i Hamborg, og familien Buxtehude lærte ham at kende i 1650, da hans far, orgelbyggeren Johann Lorentzen den ældre, døde. Det er tænkeligt, at Buxtehude senere har studeret hos Heinrich Scheide-mann i Hamborg eller Franz Tunder i Lübeck.

I slutningen af 1657 eller begyndelsen af 1658 overtog Buxtehude det organistembede ved Sct. Mariæ i Helsingborg, som hans far havde haft, inden han flyttede til Helsingør. Han virkede der, indtil han i oktober 1660 blev organist ved Sct. Mariæ i Helsingør, kaldet den tyske kirke fordi den betjente byens udenlandske befolkning samt garnisonen på Kronborg. I Helsingør forventedes det af Buxtehude, at han spillede ved gudstjenestens begyndelse, mens præsten iførte sig messeklæder; sammen med kirkens kantor skulle han sørge for instrumental- og vokalmusik ved kirkelige højtider og i øvrigt efter pastorens anmodning.

Stillingen som organist og Werkmeister ved Marienkirche i Lübeck blev ledig ved Franz Tunders død den 5. november 1667, og Dietrich Buxtehude blev formelt udnævnt den efter-følgende april. Dette var et meget mere fornemt og velaflønnet embede end det, han havde haft i Hel-singør; han fik den højeste løn af samtlige musikere i Lübeck og tjente næsten lige så meget som pastoren ved Marienkirche.

Buxtehude aflagde ed som borger i Lübeck den 23. juli 1668, hvilket gav ham ret til at gifte sig og etablere sig i byen. Straks den 3. august giftede han sig med Anna Margaretha Tunder, en af hans forgængers døtre. Dietrich og Anna Margaretha Buxtehude fik syv døtre i ægteskabet, som alle blev døbt i Marienkirche. Tre døde som spædbørn, en fjerde overlevede kun indtil de tidlige voksenår, og da Buxtehude døde, var der tre tilbage i huset: Anna Margreta, døbt den 10. juni 1675, Anna Sophia, døbt den 30. august 1678, og Dorothea Catrin, døbt den 25. marts 1683. Som faddere til Buxtehudes børn stod højt placerede medlemmer af bysamfundet, slægtninge til de velhavende grossister, som boede i Marienkirches sogn og styrede både kirken og byen. Selv tilhørte Buxtehude kun den 4. rangklasse sammen med mindre grossister, detailhandlende og bryggere; ved at bede mennesker fra højere sociale lag om at være faddere til sine børn – og ved i nogle tilfælde at give børnene navn efter dem – skaffede han sig også deres protektion for sine musikalske forehavender.

Som organist ved Marienkirche var Buxtehude først og fremmest forpligtet til at spille ved de store for- og eftermiddagsgudstjenester på søn- og helligdage. Han var som sagt også indehaver af stillingen som Werkmeister, dvs. administrator og kasserer ved kirken, et embede, der indebar betydeligt ansvar og prestige. De regn-skabsbøger, som han førte i sin egenskab af Werk-meister, indeholder ganske detaljerede oplysninger om kirken og dens musik. Kantoren ved Marienkirche, der også var lærer ved Catharineum-skolen, var ansvarlig for den liturgiske musik, som blev opført af voksne mandssangere samt drenge fra skolen. Dette drengekor optrådte sammen med de fleste af byens stadsmusikanter fra et stort pulpitur foran i kirken over korgitteret. To stadsmusi-kanter, en violinist og en lutenist, optrådte regelmæssigt sammen med Buxtehude fra det store orgel.

Buxtehude overtog fra Franz Tunder en tradition, hvorefter der på det lokale erhvervslivs foranledning afholdtes koncerter fra det store orgel i kirkens vestlige ende. Tunder havde gradvist udvidet sine orgelkoncerter med vokale og instrumentale indslag; det siges, at hans koncerter fandt sted på torsdage før åbningen af Børsen. Inden for et år fra sin ankomst til Lübeck havde Buxtehude væsentligt udvidet mulighederne for at opføre koncerterende musik fra det store orgel, idet han fik bygget to nye pulpiturer – med hver sin donator – ved den vestlige ende, således at der på de nu i alt seks pulpiturer blev plads til ca. 40 sangere og instrumentalister. Buxtehude kaldte sine koncerter for Abendmusiken og ændrede tidspunktet for deres afholdelse til søndage efter aftensang. Det blev omsider til fast tradition, at de fandt sted på de to sidste trinitatissøndage og på 2., 3. og 4. adventssøndag hvert år. Senest 1678 havde Buxtehude indført den praksis, at hans egne oratorier blev opført som føljetoner på disse søndage. Herudover opførte han kon-cer-terende musik fra det store orgel ved almindelige gudstjenester, selv om denne aktivitet ligesom de nævnte Abendmusiken lå uden for hans officielle pligter ved kirken.

I 1703 kunne Buxtehude fejre 35 års tjeneste som organist ved Marienkirche. Han var da ca. 66 år gammel og sikkert bekymret for sine tre ugifte døtres fremtid, så han begyndte at lede efter en efterfølger, der ville gifte sig med Anna Margreta, hans ældste datter, som var 28. De første aspiranter, vi har nogen viden om, var Johann Mattheson og Georg Friederich Händel, som på det tidspunkt begge var ansat ved operaen i Hamborg. De rejste sammen til Lübeck den 17. august 1703 og lyttede til Buxtehude “med værdig opmærksomhed”, men da ingen af dem var spor interesseret i ægteskabstilbuddet vendte de tilbage til Hamborg dagen efter. Johann Sebastian Bach aflagde sit berømte besøg hos Buxtehude i efteråret 1705 i Abend-musik-sæsonen og blev boende i Lübeck i henved tre måneder. Bach kan også have været interesseret i at overtage Buxtehudes stilling, men der er intet positivt bevis for, at det var tilfældet. Omtalen af rejsen i

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Sct. Mariæ Kirke, Helsingør, 4.-5. juni 2002.
Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Clemens Johansen
Mastering: Clemens Johansen
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Denne cd er produceret i samarbejde med Danmarks Radio og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226002

Stregkode: 636943600221

Udgivelsesdato: November 2003

Periode: Barok

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

WQXR (New York)
"What started out as a suspect Spanish "walking dance", over the years has evolved into one of classical music's most profound genres."
Læs mere >>
Early Music Today
Bryndorf proves an elegant stylist, using the full range of the instrument. Impressive!
* * * * * (Classic FM)

Danish organist Bine Bryndorf demonstrates an impressive command and control of the famous Buxtehude organ in Elsinore ... This is a fine effort that promises many rewarding hours for Buxtehude fans. (Classics Today, USA)

Bine Bryndorf’s playing is exemplary
(Early Music Review)

The Danish organist Bine Bryndorf presents her first volume of Buxtehude's complete organ works with authority ... There is plenty of drama, contrast and excitement.
(Early Music Today)

Diese markante Orgel ist das ideale Vehikel für eine Interpretation, bei der sich eine intelligente Registrierung mit flexiblem und elegantem Spiel, das bei Bedarf auch über dramatischen Effekt verfügt, glücklich verbindet
(Fono Forum)

Die Organistin Bryndorf fühlt sich in dieser Formenvielfalt hörbar zuhause. Ihr Spiel ist abwechslungsreich und lebendig, manchmal sogar etwas schelmisch (Musik an Sich)

Bine Bryndorf’s trump card is the wonderfully plastic account of substance and structure … Naturally floating tempi; clear and convincing characters and a nobly incisive declamation.
(Politiken)

Bine Bryndorf unfolds a wonderful imagination … a most promising introduction to an impressive project
(Jyllands-Posten)


A CC Music Store Solution