Nancy Dalberg

Nancy Dalberg (1881-1949) blev født Nancy Hansen i 1881 på godset Bødstrup i nærheden af Slagelse. Hendes far, Christian D.A. Hansen, var en særdeles succesfuld forretningsmand, der udviklede produkter til mejeribranchen, og Dalberg voksede derfor op i en familie, hvor der ikke manglede økonomiske ressourcer. I 1882 flyttede familien ind på det nyerhvervede gods Mullerup på Sydfyn, hvor Dalberg voksede op.

I 1901, da hun var 20 år gammel, blev hun gift med ingeniørofficeren og portrætmaleren Erik Dalberg. Hun modtog klaverundervisning af én af tidens mest anerkendte klaverlærere, Ove Christiansen, og i 1909-11 studerede hun komposition hos den norske komponist Johan Svendsen. Hun var formentlig også elev af komponisten Fini Henriques før hun i 1913 blev elev af tidens helt store musiknavn, Carl Nielsen. Igennem tiden udviklede Dalberg og Nielsen et tættere professionelt forhold, og Nielsen dirigerede eller medvirkede som violinist i opførelsen af adskillige af hendes værker. Han bad hende også hjælpe med at instrumentere sine værker Alladin og Fynsk Foraar.

Dalberg fik opført en række sange i 1911, og hendes første strygekvartet blev opført i hendes hjem – med Carl Nielsen på violin – i 1914, men hendes egentlige offentlige debut som komponist kom i 1915, hvor hun holdt en såkaldt kompositionskoncert i Odd Fellow Palæet, kun med hendes værker på programmet. Hun holdt endnu en kompositionskoncert i 1918 og en tredje i 1922. Ved disse koncerter blev blandt andet hendes strygekvartetter, sange og flere orkesterværker – ikke mindst symfonien – opført. Generelt blev Dalbergs musik modtaget godt, men anmelderne undlod sjældent at kommentere på hendes køn, ofte fordi de var overraskede over, at en kvinde kunne komponere så godt.

I vinterhalvåret 1922-23 havde hun et ophold i Algeriet, fordi hun var plaget af helbredsproblemer, blandt andet gigtsmerter. Her blev hun inspireret af nomadefolkets musik og nedskrev melodier, der siden blev til værket Arabisk Musik fra Sahara. Efter hjemkomsten begyndte hun at komponere en opera over Selma Lägerlöfs Gösta Berlings Saga, men da Lägerlöf allerede havde givet italienske Riccardo Zandonai tilladelse til at komponere en opera over denne historie, måtte Dalberg opgive det – dog efterlod hun sig sangen Marianna Sinclairs Sang fra dette arbejde.

I 1929 afholdt Dalberg sin fjerde og i 1937 sin sidste kompositionskoncert. Stilmæssigt bevægede Dalberg sig fra det senromantiske og ind i det moderne. I hendes musik findes både svungne, romantiske melodier og korte, repetitive motiver. Sidstnævnte træk blev af samtidens anmeldere ofte kritiseret men kan også høres som en moderne kvalitet i Dalbergs musik.

Af Thomas Husted Kirkegaard