English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Svend Hvidtfelt Nielsen   (Født 1958)

komponist

Svend Hvidtfelt Nielsen (født 1958) studerede komposition på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København hos Yngve Jan Trede, Ib Nørholm og Hans Abrahamsen med diplomeksamen i 1988. Herefter solistklasse på det Jyske Musikkonservatorium hos Per Nørgård og Karl Aage Rasmussen. Debutkoncert som komponist fra det Jyske Musikkonservatorium i 1991.

Svend Hvidtfelt har skrevet bestillingsværker til en lang række orkestre og institutioner og har komponeret indenfor de fleste genrer. Af større værker kan nævnes: Flowerfall (1993) for kammerensemble, Ghostlands (1997) koncert for saxofonkvartet og sinfonietta, Symfoni nr. 1, A Sense of Fall (1997-98), Dance And Roses Symfoni nr. 2 (1997-98,- vinder af Vestsjællands Amts komponistkonkurrence 1998), Operaen Den lille havfrue (1999-2000), Om prinser og drømme (2000) for decet plus slagtøj (vinder af Randers Kammerorkesters komponistkonkurrence 2001), koncerterne Winter has come (2002) for saxofon og sinfonietta, Dance and Detours (2002) skrevet til Helge Slaatto og Randers Kammerorkester og Leaves in Winter (2004) for obo og strygerorkester, orkestereventyret Tommelise (2003) for symfoniorkester, kor, børnekor, solister og fortæller, operaen Edens Gave (2005-06) over roman af Svend Åge Madsen, samt Of Fire and Earth for Bang di og symfoniorkester, der vandt 2. pris ved Shanghai Spring International Music Days 2008. Skrev i 2009 kammeroperaen De Profundis for sanger og lydspor til Nielsn Phil. I 2010 kom Symfoni Nr.3 og fra 2011 kan nævnes multimediebegivenheden Music for a House skrevet til festivalen STRØMs åbningskoncert.

Svend Hvidtfelt Nielsen var medlem af Statens Musikråd 1995-1999, af Statens Kunstfonds tremandsudvalg for klassisk musik 2001-2004, har fungeret som næstformand i Dansk Komponistforening 1999-2001, samt som formand for SNYK (sekretariatet for ny kompositionsmusik) 2000-2001. Formand for bestyrelsen af Edition-S fra 2011.

Koncerter

02/02/2012   Klassisk

Svend Hvidtfelt Nielsen: Dance and Detours
4/6 Stars

"Hatten af for Helge Slaattos og randersmusikernes tackling af udfordringerne på cd'en"
læs mere


Foto: Susanne Hvidtfelt Hansen

Diskografi

Dance and Detours
Dance and Detours
Svend Hvidtfelt Nielsen

CD 8.226565 (2012)

Alpha
Alpha
Alpha

CD 8.226518 (2006)

Den sensationelle trio med saxofon, slagtøj og blokfløjte. Lyt!

... to arrive where we started ...
... to arrive where we started ...

CD 8.224143 (2000)

Ny dansk musik fra 1990’erne med avantgarde-ensemblet Figura

Klarinettrioer
Klarinettrioer

CD 8.224122 (1999)

Fire nye værker skrevet til den uforlignelige trio LINensemble

Into the Black
Into the Black
Svend Hvidtfelt Nielsen

CD 8.224079 (1997)

Der er hemmeligheder og forunderlige fornemmelser i Sven Hvidtfelt Nielsens musik

Værker for orgel
Værker for orgel

CD 8.224018 (1995)

Orglet møder harpe og slagtøj i værker fra slutningen af det 20. århundrede


A CC Music Store Solution