Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Berømte operakor

Richard Wagner
Carl Nielsen
Giuseppe Verdi
Giacomo Puccini
George Bizet
Alexander Borodin

Berømte operakor

Det Kongelige Operakor, Copenhagen Phil, Michael Schønwandt

Det Kongelige Operakor er adskillige gange blevet blåstemplet som “Verdens bedste operakor”. Titlen har ikke haft de store konsekvenser for korets udbredelse, hverken når det gælder koncerter eller cd-udgivelser. Hidtil har det stort set kun været muligt at opleve operakoret, hvis man købte billet til en forestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller i det nye operahus på Holmen. Det besluttede Foreningen Det Kongelige Operakor sig imidlertid for at lave om på efter et meget vellykket samarbejde med Sjællands Symfoniorkester. Ved en fælles koncert opførte de Brahms’ Requiem og blev enige om at mødes snart igen om et program med berømte operakor.

Køb album

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Total runtime: 
58 min.
Verdens bedste Operakor

Det Kongelige Operakor er adskillige gange blevet blåstemplet som “Verdens bedste operakor”. Titlen har ikke haft de store konsekvenser for korets udbredelse, hverken når det gælder koncerter eller cd-udgivelser. Hidtil har det stort set kun været muligt at opleve operakoret, hvis man købte billet til en forestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller i det nye operahus på Holmen. Det besluttede Foreningen Det Kongelige Operakor sig imidlertid for at lave om på efter et meget vellykket samarbejde med Sjællands Symfoniorkester. Ved en fælles koncert opførte de Brahms’ Requiem og blev enige om at mødes snart igen om et program med berømte operakor.

Mødet resulterede i en koncert i Tivoli samt denne SACD.

Berømte operakor

Af Claus Johansen

Mestersangerne: Forspil og koral

Fra sine unge dage som syngemester havde Wagner skaffet sig erfaringer, der kom ham til nytte, da han komponerede sine store musikdramatiske værker. Korsangere over hele verden kan takke ham for nogle af repertoirets mest tilfredsstillende opgaver. I de tidlige operaer kan vi møde korsangere som soldater, lystige søfolk, søde brudepiger og spindende kvinder. Det er kor som lokalkolorit. Men i Mestersangerne fra 1868 er koret blevet en hovedrolle-indehaver, for historien drejer sig om den enkelte, geniet, der kommer til at stå næsten alene over for mængdens mangel på forståelse.

I operaens allerførste billede, der springer direkte ud af det formidable forspil, er vi i Katharinakirken en eftermiddag ved midsommertid i 1500-tallets Nürnberg. Den unge Walther venter på, at eftermiddagsgudstjenesten skal slutte, så han kan komme til at tale med Eva Pogner, som sidder med sin amme i en af kirkestolene. Og mens han venter, synger koret koralen.

Tannhäuser: Gæsternes indtog

En storslået korscene i traditionen fra den store opera i Paris – men i øvrigt er det ikke så realistisk, at de gæster overhovedet skulle være i stand til at synge. Enhver, som har prøvet at bestige de skrånende jordveje og utallige trappe-trin, som fører til Wartburg, ved, at den vandring kan tage pusten fra enhver. Wagner prøvede selv klatreturen ved flere lejligheder og blev direkte inspireret af det forfaldne slot, de bølgende skove og ikke mindst det højdedrag, han udødeliggjorde som Venusbjerget. Han byggede sin opera op over middelalderlige legender og digte, og det er nok den første opera, hvor han helt frit udfolder og dyrker sin egenart. Premieren fandt sted i Dresden i 1845. Kærlighedens sanger Tannhäuser har skjult sig i Venus’ erotiske rige, men vender tilbage til virkeligheden og det højtliggende slot i Wartburg. Han længes efter sin store jordiske kærlighed Elisabeth, som har isoleret sig, siden han forsvandt. Nu skal han møde hende som deltager i en sangerdyst med temaet Kærlighedens væsen. I Markgrevens store sal mødes de feststemte gæster.

Lohengrin: Forspil til 3. akt og brudekor

I 1849 blev Wagner nødt til at flygte på grund af sine sympatier for visse revolutionære kredse. På efterlysningsplakaten kan man bl.a. læse: “Særlige kendetegn: Han er hurtig i bevægelse og tale. Han bærer en frakke af grønt klæde, sorte bukser, almindelig filthat og støvler.” Den beskrivelse var ikke god nok, så han slap væk og gik derfor glip af premieren i Weimar 1850, som Franz Liszt dirigerede (i øvrigt med en ikke videre entusiastisk H.C. -Andersen som tilhører). Wagner selv hørte ikke sin opera før 11 år senere. Han havde udarbejdet teksten på grundlag af stof fra middelalderens tyske heltedigtning og materiale fra Nibelung-fortællingerne om den ædle svaneridder, der må skjule sin identitet for alle, også for sin elskede.

Lohengrin indeholdt de første toner af Wagner, man kunne høre i København. Mellem 1858 og 1866 blev uddrag af operaen, heriblandt bryllupsmusikken, opført flere gange i Musikforeningen, hvor den moderne musik vakte forfærdelse hos det danske publikum. Men siden 1870 har operaen været en del af Det Kongelige Teaters repertoire.

Orkestrets introduktion til 3. akt beskriver den pragtfulde bryllupsfest: Elsa af Brabant er blevet viet til den mystiske gralsridder Lohengrin. Så går tæppet op, Elsa bliver fulgt ind i brudekammeret af kvinderne, og Lohengrin skrider ind fulgt af mændene. Sammen hylder de kærligheden og troskaben i det udødelige brudekor.

Carmen: Forspil til 4. akt og cigaretkor

Bare det at kalde noget et “cigaretkor” var en provokation, men der var meget andet at klage over i den opera. “Der er jo ingen melodier,” skrev en parisisk avis begavet efter premieren på Carmen i Paris 1875. Førsteopførelsen endte som en fiasko, og var vel en af årsagerne til, at komponisten Bizet døde tre måneder senere. Kort tid efter fik -Carmen sit gennembrud i Wien, siden har den været verdens måske mest populære opera, og i hvert fald en af de mest kendte. En hypermusikalsk blanding af skæbne-drama, vild lidenskab, dampende erotik og benhård realisme tilsat spansk lokal-kolorit med dans, fest og tyrefægtning. Operaen indeholder ikke andet end pragtroller: En uskyldig pige fra landet, frække officerer fra garnisonen, vilde sigøjnere, skumle smuglere, fabrikspiger, levemænd, en flot toreador og en til vanvid forelsket fattig ung officer. I centrum af det hele den frihedselskende Carmen, fabriksarbejderske, elskerinde, smugler, danserinde og først og fremmest sigøjner. Det lyder som en drøm for enhver instruktør. Men dengang i 1875 var det næsten for meget af det gode. Librettisten Halévy erindrede mange år senere de kaotiske prøver op til premieren: “De fleste af sangerne var forvirrede og truede med at nedlægge arbejdet. Efter to måneders prøver insisterede de på, at korscenerne i 1. akt med cigaretpigernes entré og arrestationen af Carmen var umulige at spille på en scene. Her skulle de ikke alene synge, men samtidig både komme og gå, bevæge sig rundt – kort sagt illudere normale borgere i en by. Dette havde ingen før gjort på Opéra-Comique. Korets medlemmer var vant til at synge stående ubevægelige i rækker med armene ned langs siderne, øjnene fast rettede på dirigenten – og tankerne andetsteds!”

Fyrst Igor: Polovetserdanse

Borodin havde dårligt tid. Han var ikke bare komponist, men også professor i medicin, kejserlig statsråd og mere til. Han arbejdede næsten 20 år på en kæmpeopera om den russiske fyrst Igors kampe mod de mongolske nomader. Det er en mærkelig opera, som nærmest ebber ud uden en rigtig slutning, men det af den, som er bevaret, indeholder original og medrivende musik. En del af det, Borodin ikke nåede at gøre færdigt, blev tilføjet af kollegerne Glasunov og Rimskij-Korsakov, og takket være dem fik operaen premiere i Skt. Petersborg i 1890 tre år efter komponistens død. Borodin hørte til den nye russiske skole, som ville gøre sig fri af Vestens påvirkning for at kunne læne sig stærkere op ad den ægte gamle russiske kultur. Herfra hentede han folkemusik og orientalske toner. Fortællinger og sagn fandt han i gamle krøniker. Historien om fyrst Igor stammer fra et folkedigt fra 800-tallet.

Den russiske fyrst Igor og hans søn Vladimir er gået i krig med de hedenske polovetsere, som vinder kampen. Fyrsten og hans søn er blevet fanget, men bliver behandlet godt. Vladimir har forelsket sig i Stor-khanens datter. Og khanen underholder Igor og Vladimir med en fest i lejren, hvor de asiatiske horder opfører vilde danse og milde kor for at underholde de to fornemme fanger.

Polovetserdansene er et opvisningsnummer for kor, orkester og dansere.

Nabucco: Fangekoret

Nabucco er en opera med bibelsk motiv. Hebræerene bliver besejret af den babylonske hær med Nabucco i spidsen. Dertil kommer en indviklet kærligheds-historie. 3. akt foregår ved Eufrats bredder, hvor hebræerne sørger over deres tabte fædreland. Og med fangekoret lader Verdi dem sørge med et af operahistoriens første virkelig hits. Det slog an fra den første aften og med god grund, for det er en guddommelig melodi med et genialt akkompagnement, men den umiddelbare succes hang også sammen med, at det kunne opfattes som en protest mod den østrigske besættelsesmagt, der havde sat sig fast i Norditalien.

Historierne om fangekoret er mange og vist ikke lige sandfærdige. Verdi selv leverede flere forskellige versioner. Han havde mistet kone og to børn og var naturligt nok i krise i 1840, da han fik tilsendt tekstbogen; han kastede den rasende på bordet, hvor den af sig selv slog op på “Va pen-siero --…” – derfra var der ingen vej tilbage. Det var fange-koret, og det blev startskuddet til hans succes. Selv fortalte han stolt om, hvordan både bygnings-håndværkere og scenefuntionærer lod arbejdet hvile, da koret blev prøvet første gang på La Scala. Nabucco gjorde Verdi verdensberømt, og koret blev (og er stadig) Italiens uofficielle nationalsang. Ved komponistens begravelse i 1901 blev det opført af 900 sangere under ledelse af Toscanini.

Turandot: Gira la cote

Han havde skrevet både La bohème og Tosca, så han behøvede ikke at bevise noget mere. Alligevel kæmpede Puccini de sidste år for at finde sin egen vej ind i den nye musik. Turandot er en kinesisk historie om den iskolde prinsesse, som dræber dem, der elsker hende. Hvis en bejler kan gætte tre gåder, vinder han hende og kejserriget. De, der ikke kan, må dø. Men naturligvis kommer den rigtige mand, og efter adskillige grusomheder, hvorunder flere, heriblandt en ung uskyldig kvinde, må lade livet, vækker han isprinsessens følelser. Operaens højdepunkt skulle være en afsluttende kærlighedsduet, men Puccini døde uden at have skrevet den. Turandot blev hans svar på den grænseoverskridende moderne musik, der blev skabt i Europa omkring 1920. I partituret kan man let finde hilsner til både Debussy, Stravinskij og Ravel. Men Puccini er italiener, så midt i de eksotiske og fremmede harmonier bevarer han sin sensuelle fryd ved den gode melodi og den dansende rytme. “Gira la cote” betyder “Skærp sværdet!”, det er folkemængdens sadistiske opfordring til bødlen og hans assistenter, før de skal henrette en af prinsessens mindre heldige bejlere.

Trubaduren: Sigøjnerkoret

Trubaduren var den første Verdi-opera, som kom op på Det Kongelige Teater; det var i 1865, og den har gået der med jævne mellemrum lige siden. 12 år før havde den premiere i Rom, og snart blev den opført over det meste af verden. Trubaduren er et -musikalsk mesterværk og et litterært makværk. Handlingen er forvrøvlet, men musikken indeholder nogle af de elementer, som gjorde Verdi elsket både af såkaldt jævne mennesker, af sangere og af forfinede operaelskere. Her er en rytmisk energi uden lige, en melodisk opfindsomhed, som ingen (heller ingen pop-komponister) har overgået og en dramatisk sans, der får selv denne historie til at glide ned, bare musikken spiller. Den foregår i 1400-tallets Spanien. I sigøjnerkoret fra begyndelsen af 2. akt er alle sejl sat til med glødende esser, flammende bål og stærke arme, som slår med hamre på ambolte. Koret slog an med det samme og blev et sikkert hit, først for sangforeninger, siden for arbejderkor over hele Europa.

Aida: Triumfmarchen

Verdi skrev Aida til operahuset i Cairo i 1871. Det blev en pragtforestilling med masseoptrin stillet op som kontrast til to menneskers enkle kærlighed, der umuliggøres af storpolitik og etniske fordomme. Scenen, hvor den sejrrige ægyptiske hær triumferer over de slagne etiopiere, er med god grund blevet et af operahistoriens største slagnumre. Verdi forsøgte ikke at skrive ægyptisk musik, men han foretog indgående studier i de gamle ægypteres kulturelle forhold og fik bl.a. konstrueret noget, der skulle minde om oldtidstrompeter til netop denne scene. Historiske var de ikke, men der var så megen slagkraft i musikken, at disse instrumenter siden har været kendt som enten Verdi-trompeter eller Aida-trom-peter. Også i denne opera spiller det store kor en helt afgørende rolle på linje med hovedpersonerne.

Maskarade: Kehraus

Det er et ægte finalekor, som får lov at slutte denne kavalkade. Snart står solen op. Maskerne er faldet, men de har gjort deres virkning. Gennem forklædninger og forstillelser er vi endelig blevet os selv, og erotikken har fået lov at sejre, selv i dette land, hvor alt er råt og surt og koldt. “Vi vil ha’ lov at være glade!” siger tjeneren Henrik allerede i 1. akt. Han har været glad denne aften, hvor tjener og herre blev lige, og ingen genkendte hinanden. Det var lige ved at gå galt, men intrigerne løste sig, takket være maskeraden. Nu er vi tilbage i den almindelige verden. De unge fik hinanden, mens de gamle nødtvungent erkendte, at for en voksen er maskeradefesten mere afsløring end befrielse. Men skidt med det, for nu skal vi nemlig danse – er der andet at gøre?

Den sprænglærde litteraturprofessor Vilhelm Andersen lod sig overtale til at bearbejde og gendigte Holbergs ærkekøbenhavnske 1700-tals-komedie. Han gjorde det med mange finurlige rim og ordspil på en studentikos, men ganske veloplagt måde, og Carl Nielsen skrev et af sine mest sprudlende partiturer, hvor selv et dundrende sydlandsk inspireret karneval klinger så dansk som morgensang på en sydfynsk højskole.

Release date: 
november 2005
Cat. No.: 
6.220512
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313151264
Track count: 
11

Credits

Recorded in Tivoli Concert Hall 27. 29. and 30 September and 1 October 2004
Producer: Lars Christensen
Editing and mastering: Henrik Sleiborg and Lars Christensen

Cover design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

The release has been financially supportet by Dansk Kor Forbunds rettighedsmidler (Copy-Dan/Gramex)

This SACD has been recorded in cooperation with The Danish National Broadcas.

randomness