Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Værker for bratsch

Axel Borup-Jørgensen

Værker for bratsch

Anette Slaatto, Christina Bjørkøe, Signe Asmussen, Helge Slaatto, Mathias Reumert, EKKOZONE

★★★★★ Kristeligt Dagblad

Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) forstod at udnytte hele spektret i bratschens mørke klang, fra det sangbare til det mørkt snerrende. Hans markante brug af instrumentet gennem hele sin karriere viser, at instrumentets klang har fascineret og været en rig ressource for hans musikalske udtryksverden.

I værkerne for bratsch på dette album kan man opleve den udvikling, Borup-Jørgensen gennemgik, fra den naturlyriske Duo for violin og viola over de mere abstrakt klingende Mobiler efter Alexander Calder til den intense O Bäume Lebens. Albummet er indspillet af en samling af Danmarks førende fortolkere af ny musik med bratschisten Anette Slaatto i centrum blandt navne Christina Bjørkøe, Signe Asmussen, Helge Slaatto, Mathias Reumert og EKKOZONE.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
Anette Slaatto
"Det tilkommer nu om stunder DR at uddele de danske pladepriser. Der er et stykke tid til næste uddeling, men man må til den tid ikke glemme ”Viola Works” med musik, som for mange vil være værd at opdage i disse musikalsk overbevisende udførelser i en fin teknisk optagelse."
John Christiansen, JC Klassisk
"Lytningen udvikler sig til en fem kvarter lang vandring ind i en dansk komponists særprægede landskab. Og hvad bratschen angår: Alene udtrykket -den skovmørke klang- siger meget om instrumentets karakter."
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Total runtime: 
76 min.
Axel Borup-Jørgensen og bratschen 

af Trine Boje Mortensen

Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Danmark, men voksede op i Sverige og modtog dér helt afgørende indflydelser både fra den storslåede natur og fra den særlige indadvendte eller melankolske tone hos svenske digtere og i den svenske musik.

Da han var i begyndelsen af 20’rne, vendte han tilbage til Danmark, hvor han begyndte studier i klaver ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Niels Viggo Bentzon, Poul Schierbeck og Jørgen Jersild underviste ham i instrumentation og formlære, og han tog i slutningen 1950’erne til de navnkundige feriekurser i Darmstadt og fik bl.a. undervisning af Wolfgang Fortner. Inden rejsen til Darmstadt, der for øvrigt blev gentaget i 1962, havde Borup-Jørgensen afsluttet sin musikpædagogiske eksamen og ernærede sig som klaverlærer. Allerede fra slutningen af 1940’rne blev Borup-Jørgensens værker opført ved bl.a. Ung Nordisk Musik festivaler. Med sin lyriske tone og eksperimenterende nysgerrighed byggede han en art bro mellem tradition og modernisme – mellem fortidens musik og nutidens udtryk. Det skete ikke ved, at han konkret forholdt sig til tidligere tiders musikalske stilarter i sine værker – der er ingen stilpluralisme at finde i Borup-Jørgensens musik – men ved at fastholde en organisk tankegang, en fornemmelse af naturlig vækst i musikken, der også med sit atonale tonesprog og de moderne klange til enhver tid har sammenhængskraft.

Borup-Jørgensen vandt opmærksomhed ikke mindst med det store orkestermesterværk ­Marin, der blev færdigkomponeret i 1970. Hans virke som komponist har dog særligt koncentreret sig om kammer- og ensembleværker, hvor hans klanglige følsomhed og vilje til at holde fast ved det lyriske, naturen og melankolien uden at give køb på klarhed og fremdrift, blev ­karakteristisk.

I værkerne for bratsch på denne cd kan man opleve noget af den udvikling, Borup-Jørgensen gennemløb, fra den meget tilgængelige og naturlyriske Duo for violin og viola op. 12 over de klart mere abstrakt klingende Mobiler efter Alexander Calder op. 38 til den intenst lyriske og detaljerige O Bäume Lebens op. 81.

Det samlende punkt for alle disse værker er naturligvis bratschen. Et instrument, som komponisten forstår at udnytte i hele spektret fra det sangbare til det mørkt snerrende. Borup-Jørgensens markante brug af bratschen så mange gange gennem hele det kompositoriske virke viser, at instrumentets mørke klang har fascineret og været en rig ressource for hans musikalske udtryksverden.

Partita for solo bratsch, op. 15

I Partita for solo bratsch folder Borup-Jørgensen for alvor sin kærlighed til instrumentet ud. Den skovmørke klang og den varme intensitet er i fokus, og instrumentet (og musikeren!) får lov at vise rummelighed, elegance og virtuositet. De fem satser er væsensforskellige, nærmest kontraster, men udtrykket i hele værket er alvorligt og insisterende. Det er sjældent relevant i Borup-Jørgensens musik at tale om musikalske fortællinger, for hans musik er langt oftere lyrisk end episk og mere præget af naturstemninger eller sansninger end egentlige historier. Det gælder også denne Partita fra 1954. Titlen i sig selv peger også væk fra det fortællende, romantiske og episke og tilbage på barokmusikkens solosuiter, som man kender dem fra fx. J.S. Bachs hånd. En række satser med intenst musikalsk indhold og plads til at vise solistens kunnen. Efter de fire første satsers relative alvor og intensitet lukker anden del af den sidste sats op for en hurtig og åbenlyst mere virtuos og udadvendt presto-del, der skaber en kontrast til det foregående og en effektiv slutning.

Musik for slagtøj og bratsch, op. 18

Værket er, hvilket ikke helt fremgår af titlen, komponeret for bratsch, slagtøj og klaver. Musikken er fuld af kraft, energi og uro, og de tre instrumenter eller instrumentgrupper fremstår med hver sin stærke karakter, selvom klaveret ofte er slagtøjsinstrument på linje med de egentlige slagtøjsinstrumenter. Samspillet mellem de tre karakterer giver energien til værket, der udvikler sig stærkt i løbet af de godt ca. 12 minutter, værket varer. Centralt i værket står bratschens solo, der skifter mellem høje spring og tætte, trinvise passager. Soloen er intens som en klagesang, med desperate udråb, men har også en afklarethed og et overskud, der farver musikken lysere og antyder et mere komplekst udtryk.

Bratschens solo kommer efter en heftig begyndelse, hvor klaver og slagtøj dominerer, og hvor bratschen er nødt til at råbe højt for at kunne høres i bulderet. Efter soloen er slagtøjet og klaveret til at begynde med indstillet på det mere afdæmpede udtryk, bratschen har introduceret, og i afsnittet efter soloen skifter fokus til det klanglige og nærmest dialogisk poetiske i det ‘perkussive’ klaver og i slagtøjet.

Men det varer ikke ved. Slutningen er swingende, elegant, og alle tre instrumenter byder op til dans. Blot er man som lytter ikke sikker på, om bratschen danser frivilligt, eller om den er blevet tvunget ind i et mønster af de to muskuløse medspillere.

Musik for slagtøj og bratsch, komponeret 1955-56, er rytmisk og formmæssigt præget af kontraster, men bliver aldrig sort/hvid. Mellem hvert markant udsagn er der en bro, eller en udstrakt hånd, der forbinder musikken fra første tone til sidste gennem et stærkt varieret landskab.

O Bäume Lebens for mezzosopran og bratsch, op. 81

Komponisten skriver følgende note i partituret til O Bäume Lebens fra 1977:

O Bäume Lebens er formet som et triptychon, hvor bratschens langstrakte for- og efterspil danner fløjene; midterdelen er bygget over indledningen til Rilkes 4. Duino Elegi.”

O Bäume Lebens, o wann winterlich?
Wir sind nicht einig. Sind nicht wie die Zug-
Vögel verständigt. Überholt und spät,
so drängen wir uns plötzlich Winden auf
und fallen ein auf teilnahmslosen Teich.
Blühn und verdorrn ist uns zugleich bewusst.
Und irgendwo gehn Löwen noch und wissen,
so lang sie herrlich sind, von keiner Ohnmacht.

O livets træer, når vintres I?
For vi er ikke samstemt. Ejer ikke træk-
fuglenes indsigt. Sent og ladt tilbage
tvinger vi os på vindene med eet
og rammer ligeglade damme.
Blomstren og visnen er os lige klart bevidst.
Et sted går løver stadig og ved ikke,
så længe de er herlige, om afmagt.

© Overs. Thorkild Bjørnvig, 1982

Det anede og fornemmede er svært at sætte i fokus, men Borup-Jørgensen formår i værket her i sin musik at fokusere på det, der forsvinder; det, der ikke kan ses fuldt ud.Som et for-ekko lader Borup-Jørgensen sopranen nynne med undervejs i forspillet og som et ekko ligeledes i efterspillet. Virkningen er, som om vi som lyttere står stille (sammen med ­bratschen?), og forbi os kommer langsomt gående en sangerinde. Først anes stemmen, siden hører vi den aforistisk korte sang til Rilkes altid gådefulde tekst, og langsomt forsvinder sangerinden igen.

Sonate for bratsch og klaver, op. 14

I mange tekster om Axel Borup-Jørgensens musik, også i det nærværende teksthæfte, frem­hæves Borup-Jørgensens lyriske og poetiske udtryk. Men som man kan høre i førstesatsen af denne sonate for bratsch og klaver og i mange andre af Borup-Jørgensens værker – også på denne cd – har hans musik til alle tider haft et kraftigt rytmisk fokus. Slagtøj og perkussivt anvendt klaver spiller en stor rolle, og Borup-Jørgensens evne til at benytte slagtøjets klanglige facetter er stor.

Der er ikke slagtøj med i sonaten (fra 1953), men det rytmiske og rent ud sagt slagkraftige element i førstesatsen er åbenlyst. Selv andensatsen, der er en skovmørk, næsten mystisk bratschmelodi, indeholder perkussive elementer i klaverets udmejslede akkorder. Sonaten er opbygget ganske klassisk med en hurtig sats først og sidst og en langsom i midten. Dog er slutningen ikke en klassisk bravourslutning, men en eftertanke, hvor endnu et vigtigt element i Borup-Jørgensens musik spiller med: stilheden mellem tonerne.

Mobiler efter Alexander Calder, op. 38

for bratsch, marimba og klaver

Alexander Calder (1898-1976) var en amerikansk skulptør, der blev berømt for sine mobiler, hvor bevægeligheden og de skiftende forhold mellem de enkelte dele af de mobile skulpturer blev sat i fokus. Calders mobiler inddrager på sin vis tiden i oplevelsen på samme måde, som musikken gør det, idet skulpturen forandres, mens tilskueren bliver stående. Calders mobiler specifikt, eller mobiler som sådan, har inspireret flere komponister, og altså også i 1961 Axel Borup-Jørgensen. Hver af de tre musikere har en række klingende mobiler, som de skal spille igennem. Hver musikalsk mobile består af grupper. Således beskriver komponisten foran i partituret, hvordan musikken skal fremføres:

  • –   Alle tonegrupper i en mobile skal spilles (hver gruppe dog kun en gang)
  • –   Pauser af valgfri længde mellem tonegrupperne.
  • –   Rækkefølgen mellem grupperne i en mobile er valgfri, men ved valget bør der tages hensyn til, hvad der sker i de andre instrumenter.
  • –   Samtidighed i toneansats mellem instrumenterne bør ikke efterstræbes.
  • –   De 4 mobiler kan også kombineres, d.v.s. at man kan blande tonegrupper fra to eller flere mobiler (stadig spilles alle tonegrupper kun en gang; rækkefølge og pauser ad libitum). Da hver mobile har sine karakteristika, vil man høre musikken forløbe i flere planer (jfr. Calders store, komplekse mobiler).
  • –   Rækkefølgen af satser og satskombinationer aftales på forhånd.

Samtidig opfordres de tre musikere til at stille sig med en vis afstand til hinanden, når musikken skal opføres, mindst 3-4 meter mellem hver musiker foreskriver komponisten. Dette vil selvfølgelig understrege det rumlige aspekt af værket, og dermed også ligheden med Calders tavse mobiler. Borup-Jørgensen får på denne måde skabt klingende, rumlige mobiler, hvor hver del kaster skygger eller nyt lys på hinanden.

Som det fremgår af noten i partituret, er der også en vis valgfrihed i værket. Rumligheden og det uforudsigeligheden i dette værk, understreger den poesi, der altid er til stede i Borup-Jørgensens musik. Musikken er aforistisk, kortfattet og præcis.

Duo for violin og bratsch, op. 12

I Duo for violin og bratsch, der ligesom den senere Partita for solo bratsch er bygget op som en suite med fem satser, følges de to instrumenter ad som uadskillelige rejsekammerater gennem hele værket. De er ikke hinandens modsætninger eller kontraster, men derimod hinandens forlængelse. Der er næsten ikke et motiv, som ikke på den ene eller anden måde optræder i begge instrumenter. De jagter hinandens melodistumper, gentager og fletter sig ind i hinanden. Det er, som om Borup-Jørgensen behandler de to instrumenter som et enkelt; udtrykket og de musikalske byggesten ligger helt tæt op ad hinanden ligegyldigt, om det er violinen eller bratschen, der spiller.

Duoen fra 1952 er det tidligste værk på cd’en her, og på sin vis også det mest traditionelle, men der er karakteristiske træk som fx. det rytmiske drive, der aldrig bliver forudsigeligt, og den melankolske stemning i de langsomme satser, som originalt og tydeligt afslører Borup-Jørgensens karakteristiske kompositoriske stemme.

© Trine Boje Mortensen, 2015

Release date: 
november 2015
Cat. No.: 
8.226584
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943658420
Track count: 
17

Credits

Indspillet i Garnisons Kirke 8.-9. september og 6.-7. november 2014 og 14.-15. september 2015, og i Operaen 21.-23. december 2014
Producer, mix og mastering: Preben Iwan
Redigering: Mette Due og Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit,
Microphone main array: 3x DPA 4006TL
Pyramix DAW system with with Horus Converter/Preamps and Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Oversættelse af Rilke: English s. 6 © A.S. Kline; Dansk s. 13 Thorkild Bjørnvig (© Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S., 1982)

Grapfisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Borup Jørgensen, www.borup-jorgensen.dk, og Edition·S, www.edition-s.dk (Mobiles, Music for percussion and viola, O Bäume Lebens)

Dacapo takker Edition Borup-Jørgensen og Dansk Komponist Forenings Produktionspulje / KODAs Kultrurelle midler

randomness