Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Recycled

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    111,60 kr.

Køb af download på vej

Recycled

Lars Hegaard, Jørgen Messerschmidt, Ole Buck, Andy Pape, Martin Lohse, Juliana Hodkinson, Ensemble Nordlys

Ti af Danmarks mest anerkendte komponister har genkomponeret klassiske highlights og forbundet dem med en nutidig udtryksmåde. Denne udgivelse byder på det danske ensemble Nordlys, der spiller Montis Czardas i en 'jazzet' udgave og Bach som 'avantgarde'. Ensemble Nordlys har tilegnet denne usædvanlige cd til Dansk Flygtningehjælp i anledning af organisationens 50-års jubilæum.

Bent Lorentzen, Vittorio Monti
Czardas (2006)
Duration
1 Czardas (2006) 5:25
Niels Marthinsen
Perpetuum mobile (2006)
Duration
2 Perpetuum mobile (2006) 6:43
Jørgen Messerschmidt, Johann Sebastian Bach
Siciliano - With a Little Tango (2006)
Duration
3 Siciliano - With a Little Tango (2006) 6:33
Juliana Hodkinson, Frédéric Chopin
Befall (2005)
Duration
4 Befall (2005) 3:31
Ole Buck, Nikolaj Rimskij-Korsakov
Flight of the Bumble-Bee (2006)
Duration
5 Flight of the Bumble-Bee (2006) 2:03
Sven Erik Werner, Franz Léhar
Vilja-Parafrase (2006)
Duration
6 Vilja-Parafrase (2006) 6:45
Martin Lohse
Liebestraum (2006)
Duration
7 Liebestraum (2006) 5:14
Lars Hegaard, Domenico Scarlatti
Scarlatti in the Mist (2005)
Duration
8 Scarlatti in the Mist (2005) 6:53
Andy Pape, Johann Sebastian Bach
Preludium in E flat minor (2006)
Duration
9 Preludium in E flat minor (2006) 5:30
Per Nørgård, Franz Schubert
Nacht und Träume (2006)
Duration
10 Nacht und Träume (2006) 5:24
Total runtime: 
54 min.

Bent Lorentzen: Czardas (2006)

Genkomposition af Vittorio Monti (1868-1922): Czardas

Bent Lorentzens (f. 1935) udgangspunkt var inden for 1950’ernes danske traditioner (med lærere som Vagn Holmboe og Finn Høffding). På mange måder har han dog fuldstændig forladt disse. I 1960’erne især via elektronisk musik, hvor hans kreativitet skabte nye veje. Bent Lorentzen har komponeret i alle genrer, men særligt hans usædvanlige musikdramatiske værker har vakt opsigt. De er ofte skrevet med brug af lydbånd eller computere og har næsten altid libretto af ham selv. Lorentzen har også skrevet instrumentalkoncerter og orgelmusik. Hans klangorienterede musik har ofte suggestive kvaliteter, er smittende og billedskabende. Han har også sans for provokationer og det groteske og nyder at udfordre den gode smag.

Om værket

I anledning af Dansk Flygtningehjælps 50-års jubilæum har jeg valgt at genkomponere Vittorio Monti’s Czardas for Ensemble Nordlys’ besætning: violin, klarinet, cello og klaver, men således, at forlægget er let genkendeligt. Det faldt mig let, da de ungarske danse af Brahms og Rondo all’ongarese af Haydn altid har fascineret mig med deres skarpt adskilte afsnit: Ekspressivt kontra ekstremt hurtigt!

Bent Lorentzen

 

Niels Marthinsen: Perpetuum mobile (2006)

Genkomposition af Johann Strauss (1825-1899):

Perpetuum mobile – ein musikalsicher Scherz, op. 257 (1861)

Niels Marthinsen (f. 1963) debuterede officielt i 1993, men var allerede i midten af 1980’erne en flittig komponist. Han studerede musik i Århus ved Det Jyske Musikkonservatorium i årene 1982-90 under bl.a. Poul Ruders og Per Nørgård. Marthinsen har modtaget adskillige legater og stipendier og fået sin musik opført af fremragende ensembler og orkestre i ind- og udland. Der er kommet en forbløffende lang række værker fra Marthinsens hånd. De er skrevet i så godt som alle størrelser og genrer og er teknisk set ofte meget krævende. På værklisten finder man fire solokoncerter, tre operaer, en symfoni (i to versioner) og mange værker for sinfonietta eller kammerbesætninger, ofte med virtuost præg.

Om værket

Kan De huske Willy Boskowsky, Stehgeigeren, der dirigerede nytårskoncerten fra Wien med violin i hånden? Det var ham, der vendte sig til publikum og sagde “und so geht es immer weiter”, da de sidste takter af Johann Strauss’ Perpetuum mobile klingede ud; det har jeg aldrig glemt, det var første gang jeg hørte et stykke uden ende … Og jeg har altid drømt om at lave en opgradering af den musikalske spøg. Her er den, bon appétit!

Niels Marthinsen

 

Jørgen Messerschmidt: Siciliano – With a Little Tango (2006)

Genkomposition af J.S. Bach (1685-1750):

“Siciliano” fra FløjtesonateBWV 1031 (1730)

Jørgen Messerschmidt (f. 1960) studerede musikvidenskab på Københavns Universitet. Han var samtidig aktiv som jazzpianist og komponist med sine to grupper Contempo Trio og Jørgen Messerschmidt Kvartet. Messer-schmidt tog afgangseksamen fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København som elev af Ib -Nørholm, Niels Rosing-Schow og Hans Abrahamsen. Han har skrevet værker for Ars Nova Copenhagen, Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Esbjerg Ensemble. Jørgen Messerschmidt er ydermere aktiv inden for computerbaseret elektro-akustisk musik.

Om værket

Siciliano, skrevet til Ensemble Nordlys, er baseret på 2. sats af J.S. Bachs Fløjtesonate BWV 1031. Kompositionen er ikke et arrangement af originalen, men snarere en komposition inspireret af denne. Siciliano: En rejse fra fortiden til nutiden gennem forskellige stilarter og udtryk. Temaet, som er enkelt og sangbart, optræder i mange forskellige iklædninger. Undertiden i tilsyneladende skøn harmoni, som begyndelsens tango, men oftest med en undertone af vanvid og galskab.

Jørgen Messerschmidt

 

Juliana Hodkinson: Befall (2005)

Genkomposition af Frédéric Chopin (1810-1849): Præludium i e-mol, op. 28 nr. 4

Juliane Hodkinson (f. 1971) er komponist og musikskribent. Hun kommer fra Storbritannien, men valgte at bosætte sig i Danmark i forbindelse med sine kompositionsstudier hos Per Nørgård og Hans Abrahamsen. Hodkinsons kompositoriske baggrund er oprindeligt kammer-musikalsk, men hun har siden udviklet sine musikværker inden for tværgående former, som involverer elementer af installation, performance og film. En række af hendes kompositioner søger at relancere værker fra det klassisk-roman-tiske repertoire såsom ‘Katrine’s Corridor’ (en lydbaseret videoinstallation) og ‘The recital piece’. Begge kompositioner er baseret på fragmenter af Schuberts Sonate i B-dur D 960.

Om værket

Chopins Præludium i e-mol, op. 28 nr. 4 er et stykke, der aldrig holder op med at forfølge mig – måden, hvorpå det falder og falder, en form for opløsning, og alligevel hænger det sammen. Jeg kunne have lavet en million versioner af stykket med ekkoer af denne falden. En af mine danske yndlingsbøger er Peer Hultbergs fiktive Chopin (selv)biografi Præludier. I øvrigt døde Chopin som politisk flygtning, da han sammen med tusinder af landsmænd flygtede fra Polen efter den fejlslagne opstand mod den russiske zar Nikolaj den første i 1830. Chopin benyttede sin første store internationale turné til at flygte og slog sig ned i Paris (hovedstaden i faderens fravalgte hjemland). Han ville ikke anerkende besættelsen af Polen, og han nægtede derfor at sætte sin fod i den russiske ambassade for at forny sit pas. Det forhindrede ham i nogensinde at vende tilbage til sit fædreland, men efter hans død fik hans søster hans hjerte placeret i en søjle i en kirke i Warszawa, mens resten af kroppen blev begravet på Père Lachaise-kirkegården i Paris. Den sidste koncert, han spillede, var for et publikum bestående af landflygtige polakker i London.

Juliana Hodkinson

 

Ole Buck: Humlebiens flugt (2006)

Genkomposition af Nikolaj Rimskij-Korsa-kov (1844-1908): “Humlebiens flugt” fra Eventyret om zar Saltan (1899-1900)

Ole Buck (f. 1945) er en af ny dansk musiks bedst bevarede hemmeligheder. Han er ukendt af det store publikum, men anerkendt af alle, der har hørt hans musik. Ole Buck har udviklet sin egen “ny enkelhed” og arbejdet med gentagelser og et fåtal af krystalliserede toner, der sættes i musikken, som var det strøgene i en japansk tegning. Med Bucks renfærdige udtryksmåde finder mange stiltræk plads i hans musik. Hans værker er minutiøst udformede, med mange udsøgte og elegante stiltræk. På overfladen kan musikken synes kølig, men nedenunder findes altid fortællende eller legende elementer. Ole Buck har fortløbende komponeret adskillige kammerværker og også instrumentalværker for større besætninger, fx årstidsstykket Landskaber.

Om værket

Rimskij-Korsakovs fantastiske Humlebiens flugt (Poljot melja, Der Hummelflug, Le vol du bourdon, Il volo del calabrone, The Flight of the Bumble Bee) var for mig et oplagt valgt til denne genbrugs-cd – dels fordi Rimskij-Korsakov er en af mine yndlingskomponister i det hele taget, dels fordi jeg aldrig har kunnet spille Humlebien rigtigt selv på klaver; noderne er ikke så vanskelige, men de skal spilles så hurtigt som muligt i et konstant perpetuum mobile, hvilket stiller særlige krav til den pianistiske motorik. Endelig er stykkets idé vævet af det eventyrlige stof: prins zar Saltan får af Svanefuglen hemmeligheden fortalt: hvordan han kan forvandle sig til et insekt, så han i hemmelighed kan besøge sin far og stikke sin ondskabsfulde tante! Jeg har holdt mig inden for disse rammer, dog tilladt mig visse individuelle friheder, så hele stykket bevarer sin oprindelige karakter.

Ole Buck

 

Sven Erik Werner: Vilja-Parafrase (2006)

Genkomposition af Franz Lehár (1870-1948):

“Vilja-Lied” fra Den glade enke (1905)

Sven Erik Werner (f. 1937) slog først i en moden alder ind på en egentlig komponistkarriere. Først arbejdede han i Danmarks Radios musikafdeling og var derefter i 15 år rektor for Det Fynske Musikkonservatorium. Først fra 1989 har han arbejdet som fuldtidskomponist. Werner er selvlært som komponist. Han er særlig inspireret af den nye polske musik og den tilsvarende danske form for “ny enkelthed”, mens hans værker fra 1990’erne er mere lyriske. Han skriver især for kammerbesætning, soloinstrumenter og kor, men har også skrevet operaer og orkestermusik.

Om værket

“Intet er så gammelt, at det ikke stadig kan blive nyt!” hævdede Villy Sørensen i sin bog Hverken-Eller fra 1962. Hans ord kunne være motto for mit bidrag til denne cd, Vilja-Parafrase, der forsøger sig med en nyfortolkning af Franz Lehárs smukke Vilja-sang fra operetten Den glade enke. Stykket indeholder desuden et par uundgåelige afstikkere til Carl Nielsen (Lille suite for strygere) og Jacob Gade (Tango jalousi). Den gamle skønhedsverden er fysisk død, men lever videre i vores kollektive bevidsthed – og trænger sig ofte på som udfordring. Måske er parafrasen simpelthen et livsvilkår.

Sven Erik Werner

 

Martin Lohse: Liebestraum (2006)

Genkomposition af Franz Liszt (1811-1886):

Liebesträume, nr. 3 i As-dur (1850)

Martin Lohse (f. 1971) studerede musikvidenskab på Københavns Universitet og musikteori og komposition på Det. Kgl. Danske Konservatorium i København som elev af Hans Abrahamsen og Niels Rosing-Schow. Han har deltaget i Den Unge Nordiske Musik Festival i Oslo i 1998 og har fået sine værker opført ved NUMUS Festival i Århus og ved koncerter på Louisiana Museum for Moderne Kunst og i Danmarks Radio af blandt andre Ars Nova Copenhagen og Sjællands Symfoniorkester. Martin Lohse arbejder også som visuel kunstner; hans malerier er abstrakte med klare, dominerende grundfarver.

Om værket

Liebestraum er skrevet til Ensemble Nordlys og er et arrangement eller måske nærmere en genkomponering af Liszts berømte Liebestraum for klaver. Da Nordlys henvendte sig med deres projekt om at arrangere “klassikere” på en ny måde, kom jeg straks til at tænke på Liebestraum. Værket har en af de smukkeste melodier, jeg kender, og et akkompagnement, som jeg straks så nogle muligheder i. Det genkomponerede værk er gennemsyret af forskellige rytmiske forskydninger, bl.a. har jeg i starten af værket ændret den grundlæggende fornemmelse i akkompagnementet fra 6/8 til den mere specielle 5/8 og skrevet en ekstra stemme i violinen, der følger fornemmelsen af 5/8, selvom den går i 4/8. Normalt spilles Liebestraum med en god portion rubato og små forskydninger mellem melodi og akkompagnement, og det er denne fornemmelse, som jeg har ‘udbygget’ i mit arrangement. De mange tempolag gør, at den samlede fornemmelse af rubato/forskydning imellem instrumenterne bliver større, hvilket paradoksalt nok kun kan lade sig gøre, hvis musikkerne spiller væsentlig strammere, end de naturligt har lyst til i et så dejligt og smukt romantisk værk fra den gamle verden.

Martin Lohse

 

Lars Hegaard: Scarlatti in the Mist (2005)

Genkomposition af Domenico Scarlatti (1685-1757): Sonate for cembalo i f-mol, K. 481

Lars Hegaard har studeret guitar hos Ingolf Olsen på Det Fynske Musikkonservatorium og komposition hos Niels Viggo Bentzon (1975-76) og Ib Nørholm (1977-80) på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. I 1983 modtog han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og har siden modtaget et årligt arbejdslegat. Ud over sine omfangsrige aktiviteter som musiklærer har han komponeret næsten 80 værker for forskellige ensembler, fra solomusik til orkestrale værker, inklusive tre symfonier.

Om værket

Scarlatti in the Mist er komponeret i 2005 til Ensemble Nordlys i forbindelse med “recycled” projektet for Dansk Flygtningehjælp. Det er baseret på Scarlattis cembalosonate i f-mol (K. 481), som jeg har valgt, dels fordi det er utrolig dejlig musik, dels fordi den gennemsigtige sats gør det muligt at tilføje fremmed stof. For at få plads til min egen musik og ligesom bygge bro, har jeg sænket et pausegitter ned over den oprindelige sats, perforeret den så at sige, samt skævvredet harmonikken lidt. Den oprindelige sats dukker således kun frem i glimt, indhyllet i en let dis af fremmed materiale udvundet af de første fire toner.

Lars Hegaard

 

Andy Pape: Prelude in E flat minor (2006)

Genkomposition af J.S. Bach: “Præludium i es-mol”, Das wohltemperierte Klavier
BWV 853 (1722)

Andy Pape (f. 1955) er amerikansk født, men meget dansk i sin jordnære holdning til ny musik. Sammen med filminstruktøren Erik Clausen skabte han i 1990 kammeroperaen Houdini den Store, der som turnerende, gøgler-agtig forestilling fik uhørt publikumssucces. Andy Pape er elev af Ib Nørholm. I sine værker stiller han spørgsmålstegn ved efterkrigstidens avantgarde og svarer selv med inspiration fra amerikansk minimalisme, neoklassik og selve glæden ved at spille og komponere.

Om værket

Genbrug af gammel musik: det lyder besnærende og meget ‘politisk-korrekt’ i disse økologiske tider. Men opgaven tiltalte mig – ikke mindst da jeg tænkte efter, hvad det kunne være for et ‘gammelt’ stykke musik som kunne genbruges. Mit valgt faldt hurtigt på et præludium fra J.S. Bachs Das wohltemperierte Klavier, nemlig det i es-mol; måske ikke den mest spillede, men for mig et af de mest fascinerende. Præludiet er en slags instrumental arie; en sang, som vokser ud af en række akkorder, som gentages i et insisterende forløb. Denne rytmiske gentagelse gennemsyrer hele satsen på nær et par steder, hvor den ophører på frapperende vis. Selve arien eller melodien har den typiske Bach’ske dynamik og stræber hele tiden videre og videre, indtil den til sidst forstummer. Det, der fascinerer mig ved denne sats ud over dens næsten æteriske skønhed, er den måde, Bach sætter tiden i stå på. Jeg har arbejdet videre med dette projekt i hovedet, og helt koncist er min bearbejdede sats ca. 33% længere end Bachs originalsats. Men ud over dette har det været min agt at sætte musikken under lup, således at tiden strækker sig de steder hvor jeg har valgt at ‘forstørre’ den originale sats. En anden fascination for mig er Bachs behandling af dissonanser. Også her har jeg tilladt mig at forlænge toner og således sætte disse dissonanser under lup. Det har aldrig været mit projekt at forsøge at forbedre Bach. Det kan ikke lade sig gøre. Det har snarere været min hensigt at lave en musik, der stiller sig ved siden af Bachs originalsats, således at det er muligt at høre den på ny – som om det var for første gang.

Andy Pape

 

Per Nørgård: Nacht und Träume (2006)

Genkomposition af Franz Schubert (1797-1828): Nacht und Träume, D 827 (1825)

Per Nørgård (f. 1932) blev som ung privatelev af Vagn Holmboe, og hans tidligste værker er i læremesterens nordiske tonesprog. 1. Symfoni og strygerværkerne Konstellationer er højdepunkter fra denne tid. Nørgårds utroligt sensible nysgerrighed drev ham til at undersøge mulighederne i den centraleuropæiske modernisme. Efter få år nåede han dog frem til sin egen serielle teknik, uendelighedsrækken, hvis mekanismer kan sammenlignes med naturens vækst og symmetri. Med denne teknik skrev Nørgård flere af sine betydeligste værker, bl.a. 3. Symfoni. I 1980’erne koncentrerede Nørgård sig om det modsatte af uendelighedsrækkens harmoni: kaos og splintring præger hans værker. I 1990’erne har han arbejdet med avancerede lag af rytmer og linjer og fokuseret på virkningen af interferens, på jagt efter at indfange den musik, der ellers unddrager sig vores ører.

Om værket

Der er kun én strofe i Schuberts sang Nacht und Träume: anråbelsen af nattens drømme, der fortryller os – og som vi savner, når de falmer ved opvågningen: “Kom tilbage!” Sanglinjens vidunderlige melodik ledsages af en ubrudt, gående akkordrække i klaverstemmen. Men: netop den besungne vildskab – og fantasi – i drømmeverdenen har jeg søgt udtrykt i mit arrangements vidtspundne buer og rytmiske mangfoldighed – hen over den vandrede melodi og igennem de ligeledes vandrede harmonigange.

Per Nørgård

Release date: 
november 2006
code: 
8.226539
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943653920
Track count: 
10

Credits

Indspillet i Danmarks Radio, Studio 2, d. 26.- 28. juni 2006.

Producer: Jesper Lützhøft
Teknik: Peter Bo Nielsen

Grafisk design: Elevator
Forlag: Edition Samfundet, www.samfundet.dk og Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Denne cd er indspillet i samarbejde med Danmarks Radio i anledning af Dansk Flygtningehjælps 50-års jubilæum i 2006.