Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Symfoni nr. 2 ‘The Earth Anew’

Sunleif Rasmussen

Symfoni nr. 2 ‘The Earth Anew’

Bo Skovhus, Cyndia Sieden, Akademiska Sångföreningen, Muntra Musikanter, Helsinki Philharmonic, John Storgårds

»Ny musik af meget, meget høj kvalitet« Gramophone

Symfoni nr. 2 af den prisvindende færøske komponist Sunleif Rasmussen (f. 1961) bærer titlen ‘The Earth Anew’ ('Jorden på ny') og er komponeret som en livscyklus over den oldnordiske myte om livets træ, Yggdrasil. Komponisten er bl.a. inspireret af traditionelle færøske melodier og de utrolige naturfænomener, han kender fra sin opvækst på Sandoy. Samtidig vidner denne premiereindspilning om Rasmussens stærke kunstneriske partnerskab med den finske dirigent John Storgårds og Helsinki Filharmoniske Orkester. På indspilningen medvirker også de to mandskor Akademiska Sångföreningen og Muntra Musikanter samt de to sangsolister Bo Skovhus og Cyndia Sieden.

Køb album Stream

CD

  • 139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
© Lars Skaaning
"Det er tydeligt at høre, at Rasmussen ikke blot behersker orkestrets mange klangmuligheder, men også er godt skolet i det 20. århundredes symfoniske tradition og formår at videreføre denne på fin vis mange steder"
Nikolaj Strands, SEISMOGRAF
"Et mørkt mammutopus, hvor orkestret knager og brager som tektoniske plader, der forskyder sig, mens musikken pibler som vand, og dybe toner slår ind i undersøiske grotter"
Thomas Michelsen, Politiken
»Vældigt er værket i sine ambitioner og struktur, en oplagt sag for nysgerrige musikelskere, der ikke er bange for at forlade den slagne symfoniske landevej.«
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
»Dirigenten John Storgårds, der er en utrættelig fortaler for nordeuropæisk samtidsmusik, bringer det bedste frem i Helsinki Philharmonic og korene, så de når op på et ypperligt niveau.«
Jean-Luc Caron, Classica
»Ny musik af meget, meget høj kvalitet, blændende fremført«
Andrew Mellor, Gramophone
»Man får gåsehud, når sopranen Cyndia Sieden og barytonen Bo Skovhus gør deres entré«
Graham Rickson, The Arts Desk
»Sunleif Rasmussen giver den alt, hvad den kan trække, i sin stort tænkte, mytisk inspirerede symfoni«
BBC Music Magazine
»Sunleif Rasmussen udnytter til fulde orkestrets klanglige potentiale«
Yvonne Petitpierre, Deutschlandfunk
“The two-decade wait has been worth it, but let’s hope for more from Rasmussen sooner rather than later”
Ben Wilkie, Limelight Magazine
Den gamle norske sproglyd giver de vokale dele en arkaisk farvetone
Lutz Lesle, das Orchester
Lyden af det oldnordiske af i dag

af Henrik Friis

Sunleif Rasmussen er på mange måder en nordisk komponist. Født på Færøerne i 1961, har boet i Norge i en periode og i dag pendlende mellem København og hjemstavnen. Og med en stærk forbindelse til Finland og det finske musikliv, bl.a. i kraft af et nært og mangeårigt venskab med dirigenten og violinisten John Storgårds. Et musikalsk venskab, som også denne cd er et lysende eksempel på, lige som udgivelserne Strings against Strings fra 2007 og Motion/Emotion fra 2013. Rasmussen taler mere end en håndfuld af de beslægtede nordiske sprog og tror meget stærkt på den fælles nordiske identitet, som det fælles sproglige grundlag giver.

Opvæksten pegede dog ikke i retning af en tilværelse som den absolut mest fremtrædende færøske komponist. Der var ingen musikundervisning på Sandoy, da Sunleif Rasmussen voksede op, så han lærte noder af sin bedstemoder. I slutningen af 1970’erne tog han til Norge for at gå på musikhøjskole uden for Oslo, og først dér hørte han et symfoniorkester live – en overvældende oplevelse bl.a. fordi programmet stod på hårdtslående mester­værker fra det 20. århundrede i form af Le Sacre du printemps af Igor Stravinsky og Romeo og Julie af Sergej Prokofiev. Samtidig fandt han stor inspiration i tidens store jazzpianist Keith Jarrett og tenorsaxofonisten Jan Garbarek, og det var som jazzpianist – med en enkelt cd på samvittigheden – Sunleif Rasmussen udviklede sig musikalsk i 1980’erne. Da var han tilbage på Færøerne, før han i 1988 flyttede til København og året efter begyndte på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på komponistlinjen hos professor Ib Nørholm – og senere med studier i elektroakustik hos Ivar Frounberg.

Kort efter studierne, i 1995-97, skrev Sunleif Rasmussen sit bedst kendte værk, den første symfoni Oceanic Days, som han modtog Nordisk Råds Musikpris for som den første og hidtil eneste færing. Han har gennem årene desuden modtaget stipendier fra Léonie Sonnings Musikfond, Statens Kunstfond og i 2011, som den yngste modtager nogensinde, Færøernes største kulturpris, Mentanarheiðursløn landsins. Hans musik bliver spillet over det meste af verden.

I værkerne, i 1990’erne som i dag, finder Rasmussen inspiration i naturfænomener og i færøske melodier. I 1990’erne var melodierne dog kun til stede i det skjulte kompositionsarbejde som basis for serielle og spektrale principper – altså hvor toner og klange minutiøst og systematisk blev organiseret. I de sidste 10 år er antydninger eller efterligninger af færøske folkemelodier og rytmer dog blevet langt mere fremtrædende i musikken.

 

Sunleif Rasmussens anden symfoni med titlen The Earth Anew (Verden på ny) er et stort værk. Både i tanke og udformning. Den færøske komponist har komponeret symfonien som en livscyklus hen over den oldnordiske myte om livets træ Yggdrasil for to sangsolister, mandskor og et stort symfoniorkester. Symfonien gennemspiller over fire store satser historien om træet med rødder i tre verdener og krone i himlen til ordene i de oldnordiske vers fra ’Den ældre Edda’, nedskrevet i det 13. århundrede.

Historien bag symfonien er, at Helsinki Filharmonikerne spillede Sunleif Rasmussens første symfoni Oceanic Days – som havde indbragt ham Nordisk Råds Musikpris nogle år tidligere – i 2006, og at John Storgårds, der dengang var chefdirigent for orkestret, for nogle år siden bestilte en ny symfoni hos ham. Den skulle opføres i 150-året for Jean Sibelius’ fødsel i 2015 som et tvillingeværk til den finske nationalkomponists symfoniske suite Kullervo. Med samme specielle besætning og med tekst fra det oldnordiske univers – til forskel fra Sibelius’ værk, der benytter sig af et digt i det finske nationalepos, Kalevala.

Det oldnordiske er definerende for hele symfonien. Teksten løber som en rød tråd igennem de fire satser, hvor ordene – hvis sprogkarakter i dag kan genfindes i alle de nordiske sprog – både leverer indhold og udtryk til musikken. Sunleif Rasmussen har, med sine egne ord, som komponist forsøgt at være så diskret som mulig i forhold til mytens indhold og simpelthen lade den selv udspille sig i al sin voldsomme dramatik. Men de oldnordiske sproglyde med deres særlige udtryk er også musik i sig selv, der giver symfonien en helt speciel fremtoning. Og så har Rasmussen æstetisk stræbt efter et lige så kraftfuldt udtryk som i en helt anden genre, der også trækker på det oldnordiske – rockgenren heavy metal – bare i en meget mere raffineret udgave, der udnytter det store klanglige potentiale i symfoniorkestret.

Sunleif Rasmussen har altid haft en stor interesse for at komponere fint differentierede klange i sin musik, og denne gang har det efter eget udsagn været vigtigt at få den rytmiske side med. Tilstand og bevægelse.

Musikkens form ligger i den klassiske verden fjernt fra rockmusikkens korte sange. De fire satser er som i den klassiske symfoni formet med en præsentation af det hele i førstesatsen, en langsomt følelsesfuld andensats som den næste, en spids tredjesats og en stor ­dramatisk finale.

På det melodiske plan vil brudstykker her og der nok føles hjemmevante for komponistens færøske landsmænd. Det er nemlig blandt andet rester af færøske folkemelodier, der ligger til grund for symfonien. F.eks. er det første kor i fjerdesatsen temmelig tæt på melodien i den færøske brudevise. Tidligere i Rasmussens virke – kulminerende i den første symfoni for 20 år siden – gjorde han meget ud af at maskere melodierne, så ingen kunne genkende dem. Men nu i den anden symfoni toner han rent flag og lader den rige færøske sangkultur være åbenlyst gennemgående for den store symfoni.

Myten om træet Yggdrasil er enkel. Træet har rødder tre verdener: troldeverdenen, i helvede og i menneskets verden, ved dets fod ligger dragen Nidhug og suger blod fra de døde og gnaver i træets rod. I træets krone lever en ørn og et egern. Ørnen er dragens fjende, og egernet er budbringeren, der løber med sladder op og ned ad stammen. Myten fortæller, at Yggdrasil går til grunde under ragnarok og genopstår i en helt ny verden.

Det er meget præcist den dramatik, der er skellettet i symfonien. I førstesatsen præsenterer Rasmussen hele dramaet – og i miniformat de tre øvrige satser – som et piblende, pulserende tonebillede med et virvar af lyd, der skifter mellem lys og mørke. Mod satsens slutning dukker verdens to første mennesker op, ifølge Eddaen, Embla og Ask, sopranen og barytonen.

I andensatsen skabes verden i et lydbillede af en urtilstand, hvor instrumenter og stemmer spiller og synger så dybt som muligt i tilstande af næsten ingenting. Det er et forsøg på at komponere et lydlandskab, som Sunleif Rasmussen har været fascineret af siden sin barndom på Færøerne. Nemlig den ekstremt dybe tone, der fremkommer, når bølgerne presser sig ind i de dybe grotter. Ud af den tilstand fødes verden.

Tredjesatsen er finurlig og dansende – på en måde overfladisk og drilsk som et lydbillede af egernet i trætoppen, der løber rundt med sladder, kun holdt sammen af to motiver.

Den lethed forsvinder hurtigt med fjerdesatsen, symfoniens længste og mest dramatiske. Her går jorden og Yggdrasil til grunde. Solen bliver sort, og jorden synker i havet, som det blandt andet lyder i teksten. Men cirka en tredjedel inde i satsen bliver musikken lyrisk og imøde­kommende, som jorden, der genopstår på ny – og på en helt ny måde. Her er pointen bag symfoniens titel, The Earth Anew, den ’råhed’, der hersker, når liv går til grunde – men også den langt mere imødekommende musik, når noget nyt opstår. Hvor myten om Yggdrasil bliver et billede på et menneskeligt grundvilkår.

Release date: 
september 2016
Cat. No.: 
8.226175
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943617526
Track count: 
4

Credits

Indspillet i Musikhuset i Helsinki, koncertsalen, 12. og 14. september 2015
Producer og digital redigering: Seppo Siirala
Teknik: Enno Mäemets
Final mix og mastering: Enno Mäemets, Editroom Oy, Helsinki

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk

Symfoni nr. 2 'The Earth Anew’ er bestilt af John Storgårds, Helsinki Filharmonikerne og Nordens Hus på Færøerne med økonomisk støtte fra Statens Kunstråd og Wilhelm Hansen Fonden.

 

Dacapo takker Dansk Komponist Forenings produktionspulje / KODAs Kulturell midler, Mentanargrunnur Landsins, Tórshavn Kommne og Hiddenfjord for økonomisk støtte til produktionen