Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Aquarellen über das Meer; Illustrationer

CD (free shipping)

  • CD
    Jewel Case
    66,96 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    33,12 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    37,92 kr.
Else Marie Pade

Aquarellen über das Meer; Illustrationer

Richard Krug, Else Marie Pade, Helen Davies

Med denne CD præsenterer vi to nye værker af Else Marie Pade (f. 1924) som aldrig før har været udgivet eller sågar opført ved en koncert: Et overvejende akustisk stykke, Aquarellen über das Meer I-XXI og det helt elektroniske 4 Illustrationer. Skønt der hidtil er udgivet adskillige cd’er med Else Marie Pades musik, venter der stadig nye oplevelser forude, før vi har det fulde overblik over hendes banebrydende musikalske bedrifter.

"Electronicaens gudmor, Else Marie Pade, laver stramme værker og eventyrlige satser, der er lige til at lytte til (...) musikken er fremragende"
Thomas Michelsen, Politiken
Vælg foretrukket format til download af track.
21 Aquarellen über das Meer (Water-colours of the Sea I-XXI)
1 21 Aquarellen über das Meer (Water-colours of the Sea I-XXI) 29:29 13,44 kr.
Illustrations (1995)
2 I Himmelrummet (The Firmament) 6:51 5,76 kr.
3 II Havkongens slot (The Palace of the Sea King) 7:08 5,76 kr.
4 III Eventyrland (Fairyland) 5:56 5,76 kr.
5 IV Kong Vinter (King Winter) 6:03 5,76 kr.
Total runtime: 
55 min.
AT MALE MED MUSIK

Aquarellen über das Meer I-XXI.

Titlen leder tanken hen på malerkunst, og hvordan kan musik være fortællende eller billeddannende? Tænk for eksempel på et kendt stykke musik som Modest Mussorgskijs Udstillings-billeder, der er inspireret af og fortæller om en række billeder, 10 i alt, af maleren og vennen Victor A. Hartmann. Hver billedsats har en titel, og sammenholdt med titlerne er det ikke vanskeligt at føle, at musikken gen-maler billederne i form af et tydeligt lydbillede. Men uden titler ville Mus-sorg-skijs musik måske anslå andre strenge hos lytteren.

Else Marie Pade har med sit værk Aquarellen über das Meer I-XXI også været på en slags udstilling. Ganske vist udstillede vennen, forfatteren og maleren Georg Sønderlund Hansen ikke sine 21 billeder i et udstillingslokale, men han forærede dem til Else Marie Pade, samlet sat ind i et lille hefte med brunt omslag. Før Else Marie Pade havde set billederne, havde hun stiftet bekendtskab med Sønderlund Hansens digt Das Meer, men som hun skriver i en fire sider lang redegørelse for kompositionen, savnede hun “noget visuelt at bygge musikken over”, og det førte til, at Sønderlund Hansen gav hende akvarellerne. Hver akvarel måler 24x16 cm, og tilsammen viser de havet i forskellige skikkelser.

Værket blev påbegyndt i 1968 under et Darmstadtkursus hos Christoph Caskel og færdiggjort i København i 1971.

Titlens og tekstens betydning

En titel har stor betydning. Den udstikker vejen for kunstværket og farver modtagelsen af det. Før vi har hørt værket de 21 akvareller om havet, har vi allerede via titlen en fornemmelse af, hvilket udtryk den musik, vi skal høre, rummer.

I forestillinger om havet kan vi få mange-artede associationer: Badeliv og velvære, skræk og druknedød, blikstilhed, meterhøje bølger, det grænseløst uendelige, kystens brænding, en bred farveskala af blå, grønne, sorte og hvide nuancer – de gule og røde skin kan optræde ved solop- eller –nedgange. Havets lyde kan være klukkende, brusende, bragende, og dets lugte friske eller med stænk af forrådnet tang.

Gert Sønderlund Hansens digt er endnu mere definerende for musikkens udtryk end titlen. Digtet handler nok om havet, men tydeligvis er der langt mere på spil. I digtet går tankerne videre til livsløbet, undfangelsen, ungdommen, det pulserende livs smerter, glæder, håb, trods og ondskab, det hvileløse endeligt. Alt ufravigeligt og uroligt melankolsk, kort sagt: Menneskeslægtens skæbnebestemte livscyklus.

Musikken har den fantastiske evne til ikke bare at følge titlens og tekstens betydning op, men dertil yderligere at føje en rigdom af oplevelsesmuligheder, til dels skabt af lytteren selv. Else Marie Pades musik er tro mod sit forlæg, men åbner i tillæg til afmalingen af havet og menneskelige vilkår også for individuelle tolkninger.

Værkets opbygning

De 21 musikbilleder i Else Marie Pades værk varer hvert et minut, og ouverture, intermezzi/tekst og finale hver omkring et kvart minut. Den tyske tekst er inkorporeret i mellemspillene, intermezzi, mellem billederne, men fire gange – to gange før og to gange efter midterbilledet nr. 11, det billede, hvor lynet flænger himlen – undlader komponisten at bringe tekst. Fire af de 20 intermezzi er altså tekstløse. Det samme gælder ouverture og finale.

Indledning, mellemspil og afslutning gør brug af forskellige udsnit og styrkegrader af de rent elektroniske lyde kaldet hvid støj. Hertil kommer maracas, også i forskellige styrkegrader. Oplæserens rolle er vigtig, Richard Krug læser roligt og intenst.

Selve musikbillederne henter deres klangfylde fra slagtøjets rige farvepalet. Gert Sørensen har successivt indspillet og dernæst koordineret alle slagtøjsinstrumenterne: Pauker, stortromme, tom-tom, lilletromme, tamburin, tam-tam, ophængte bækkener, crotales, triangel, flexaton (kun i midter-billedet nr. 11), maracas, glockenspiel, zither og klaver. Hertil kommer harpen, der spilles af Helen Davies Mikkelborg, og hvis veldefinerede, stjernemalende toner skaber lys og luftighed i billederne nr. 7 og 19.

Partituret beskriver musikken detaljeret, men giver rum for musikernes personlige realisering. Indspilningen og den elektroniske redigering er foretaget i nært samarbejde med komponisten. Else Marie Pade har selv sagt om værket:

“Det er mit univers. Der er både farven og bevægelsen, ordet og tonerne. Det ene svarer til det andet. Det er ikke kontrapunktisk, men supplerende, lag-på-lag-på-lag-på-lag. Det giver dybden, hvor det ellers er fladt.” (Fra interview i Kvinder i Musik 1995.)

4 Illustrationer

Det eventyrlige

Værket er både gammelt og nyt. Det blev fuldført i 1995, men bygger på gamle bånd, som Else Marie Pade havde liggende fra sin eksperimentelle laboratorietid i 1950’erne-1960’erne. Omkring 1990 var tiden moden til en interesse for de tidlige elektroniske eksperimenter, og Else Marie Pades Syv cirkler (1958) blev opført ved en festival i Holland. Båndet med denne komposition blev renset ved digitalteknisk koordinator i Danmarks Radio Henrik Stibolt, og hans og Else Marie Pades samarbejde fortsatte, da de samplede nogle af Else Marie Pades gamle båndrester til brug for skabelsen af 4 Illustrationer. Kompositionen – sammenstillingen af båndudsnittene – resulterede i fire helstøbte og organiske serielle og minimalistiske værker.

Deres lyde er varierede; pulserende, svævende, stillestående, bølgende med skarpe, varieret gentagne melodilinier, drejende (Havkongens Slot), opad- (Alfeland) eller nedadgående (Kong Vinter).

Som i flere tidligere kompositioner er associationen til eventyr oplagt. Titlerne signalerer eventyr, men også lydene virker overnaturlige, samtidig med at de baner vej for følelser, der måske i det daglige trives mest i det ubevidste, ildevarslende eller fortroldede.

Det illustrative er ligesom i akvarellerne tydeligt i 4 Illustrationer. Og der knytter sig en interessant hændelse til værket, idet det i 2003 kom til at danne inspiration for et stofdesign. Tekstildesigner Margrethe Odgaard kreerede fire tekstile designs, der var en afmaling af Else Marie Pades fire illustrationer. Margrethe Odgaard skriver om processen i Hans Sydows bog om Else Marie Pade, og følgende citat handler om tekstilkunstnerens oplevelse ved lytning til Alfeland:

“Nummeret består hovedsageligt af to lydbilleder: Den ene lyd er tæt på mig, skarp, dominerende og direkte, mens den anden er i baggrunden og er blød, hemmelig, vibrerende og tilbageholdende. Med skiftende fokus er de oppe og nede, fremme og tilbage. Regelmæssigheden og gentagelsen får mig til at tænke på striber eller prikker. Bevægelsen er til en vis grad statisk, men med liv i baggrundsfladen. Centrale ord for min oplevelse af nummeret er lys og skygge, jeg har hele tiden tænkt lysglimt, og associerer næsten udelukkende til gule nuancer. Min første tanke var en beigefarvet plissé, med en kulørstærk gul inde i plisséens fold, som kommer frem ved kroppens bevægelser. Men jeg forestiller mig også et prikket eller stribet mønster.” (Fra Hans Sydow: Else Marie Pade, livet i et glasperlespil, 2005.)

Et foto af et af tekstilerne viser et stof med en varm lidt karrygul farve, bløde uregelmæssige striber i en lidt mørkere nuance. Striberne er isprængt lysviolette ‘lyn’, og lidt lysere gule ‘blade’ lægger sig ind over dem.

Så på samme måde som musik kan influeres af billeder, kan musikken også give inspiration til billedverdenen. Mange malere holder af at arbejde til musik; et markant eksempel på det finder vi hos den finske avantgardemaler Birger Carlstedt, der malede et dejligt billede La Cathédrale engloutie, mens hans kone, koncertpianisten France Ellegaard, øvede sig på Debussy.

Else Marie Pade

Else Marie Pades liv er – med den store interesse, der siden 1990’erne har været for hendes musik – blevet beskrevet i mange sammenhænge. Se bl.a. de biografiske noter i de tidligere Dacapo-udgivelser af hendes musik: Et glasperlespil i 2001 og Face It i 2002.

Her skal kort fremhæves tre fremtrædende karakteristika for Else Marie Pades liv, hendes mod, hendes forkærlighed for det farverige og eventyrlige samt hendes æstetiske grundholdning.

Sange midt i mørket

Når man besøger Besættelsesmuseet i Århus, byen, hvor Else Marie Pade er født og opvokset, kan man komme ned i et kælder-rum med et lille tilgitret vindue øverst på en væg. Hvis man har hørt om og læst Else Marie Pades beskrivelse af sit ophold i Gestapos hovedkvarters kælderfængsel i efter-året 1944, går tankerne i fangerummet til denne 19-årige piges situation. Selv om det er umuligt at sætte sig ind i hendes frygt og vrede, der efterhånden med hjælp af hendes musiske identitet og aktivitet blev til ro, øges ens respekt for Else Marie Pades mod. Else Marie Pades vej ind i modstandsbevægelsen gik via hendes klaverlærer Karen Brieg, som var leder af en mod-stands-gruppe, hvis medlemmer var kvinder. Gruppen blev stukket i september 1944 og havnede i Frøslevlejren.

Her sad Else Marie Pade som fange indtil krigens afslutning. Hun og flere af hendes medfanger har fortalt om livet i Frøslev-lejrens kvindebarak, og man fokuserer som læser på den ukuelige vilje til liv og retfærdighed, der lyser ud af beretningerne. Men livet var Ikke noget theselskab (2002), som Museum Tusculanums bog om kvinderne hedder, og flere af dem kom til at leve med traumer resten af livet.

Else Marie Pade havde imidlertid energi til – eller måske var det musikken, der holdt hende oppe – at skrive musik og i nogle tilfælde tekst til flere slagere, mens hun sad i lejren. Hendes erklærede formål var, at disse melodier skulle financiere hendes senere musikstudier.

Midt i mørket fandt endnu en positiv begivenhed for Else Marie Pade sted i Frøslev-lejren, idet hun dér traf sin kommende mand Henning Pade, den senere programchef i Danmarks Radio.

Glasperlespil

Mens Else Marie Pades barndom og ungdom udspillede sig i 1930’erne og 1940’erne, begyndte hendes liv som pioner inden for den konkrete og elektroniske musik i 1950’erne og 1960’erne. Med fra barndommen havde hun sin bagage af eventyr og glæde ved farver og former, som fx. kan illustreres med et glasperlespil.

I Else Marie Pades musikalske arbejde var det hendes kunstneriske mod, der blev udfordret, idet det danske musikmiljø både bagatelliserede og latterliggjorde de eksperimentelle værker. Hendes vej til den konkrete og elektroniske musik var fransk-inspireret, idet hun på et tidligt tidspunkt fik kendskab til Pierre Schaeffers Groupe de recherches de musique concrète. Senere blev Else Marie Pade også en del af det internationale ny musik-miljø i Darmstadt, hvor hun i 1962, 1964, 1968 og 1972 deltog i de berømte kurser. Her viste bl.a. Stockhausen interesse for hendes værker.

Else Marie Pade blev i begyndelsen af 1950’erne ansat på Danmarks Radio (indtil 1959 Statsradiofonien), først som sekretær for Karl Bjarnhof, siden som producer, og hun lavede en række udsendelser om ny musik. Sin første tekniske assistance og oplæring fik hun af civilingeniør Holger Lauridsen (1920-57), og de tidlige eksperimenter foregik i hans laboratorium på radioen, Lab III. Hun var endvidere medstifter og medlem af en eksperimentalstudiekreds, senere foreningen Aspekt, der efterhånden kom til at omfatte alle kunstarter.

Face It

Else Marie Pade har i et interview sagt, at hendes musikalske idealbillede altid har været et af overjordisk skønhed. Musikken må gerne rumme spænding, men den skal først og fremmest være smuk. Samtidig skal man kunne se ondskaben i øjnene.

“Min verden har nok været den meget æsteticerende. Selv om ting har været grimme, har jeg ikke gjort tonerne grimme, men jeg har prøvet at gøre dem voldsomme, illustrerende, nu sker der noget. Men ikke disharmoniske, fordi det er en del af en helhed.” (Fra interview i Kvinder i Musik, 1995.)

Else Marie Pades idéer om også at kunne bruge den konkrete musik i med-menneskelig sammenhæng kom til udtryk i hendes samarbejde med professor, dr. med. Preben Plum. De to arbejdede 1973-78 med et forskningsprojekt, der drejede sig om at forsøge at stimulere multihandicappede børns begrebsverden ved at koble konkret lyd til billeder. På trods af de vellykkede forsøg blev resultaterne pga. pengenød ikke fulgt op.

Else Marie Pades empatiske menneskesyn afspejler sig også i følgende afsluttende udsagn. På et spørgsmål om, hvornår hun synes, at musik er smuk, svarede hun:

“Det er en følelsessag. Det kan være så meget. Det behøver ikke at give fred i sindet. Det kan også være voldsom musik. Jeg synes, musik er smuk, når jeg kan mærke, at der er et forløb … Når man … mærker, at der ligger et forløb bag, en inspiration, en tanke, noget, et menneske gerne har villet give andre mennesker, og hvor det virkelig har haft betydning for vedkommende, så synes jeg, det er smukt.” (Fra interview i Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique, 2006.)

Kunstnerbiografier, 
se www.dacapo-records.dk

KVINDER I MUSIK

I 1980 blev FNs internationale kvindekonference afholdt i København. Under den alternative konference på Københavns Universitet Amager talte den amerikanske musikforsker Jeannie Pool om eksistensen af og synet på kvindelige komponister, og Musikhistorisk Museum havde i løbet af et par måneder fået stablet en udstilling om kvindelige komponister på benene. Museet gav også rum for en paneldebat, ledet af Anne Kirstine Nielsen; her sad fire komponister i panelet: Else Marie Pade, Gudrun Lund, Diana Pereira og Birgitte Alsted. I kølvandet af debatten og på initiativ af bl.a. de to sidstnævnte blev foreningen Kvinder i Musik dannet.

Foreningen har siden opbygget et arkiv, udgivet tidsskrift og nyhedsbreve samt arrangeret koncerter med musik i alle genrer, med kvinder og mænd som musikere; men musikken har været komponeret af kvinder.

Else Marie Pade er en af de komponister, hvis værker Kvinder i Musik har haft den glæde at kunne præsentere: I Hässelby lidt uden for Stockholm i 1982 (Græsstrået, dog uden billedside), på Glyptoteket og i Galleri Marius i 1983 (Fire anonyme sange for alt og klarinet, uropførelse) samt i Den Sorte Diamant i 2005 (Symphonie magnétophonique med tilhørende filmforevisning af partituret).

Inge Bruland, 2008

Release date: 
januar 2009
code: 
8.226544
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943654422
Track count: 
5

Credits

Aquarellen über das Meer: Indspillet juli og august 2008
Producer, teknik, redigering, mix og mastering: Gert Sørensen
Co-producer: Palle Mikkelborg

4 Illustrations: Indspillet 1995
Producer: Else Marie Pade
Teknik: Henrik Stibolt
Mastering: Gert Sørensen

Coverbillede: Georg Sønderlund Hansen

Grafisk design:

Dacapo Records og Kvinder i Musik ønsker at takke Kunstrådet, Dansk Komponist Forening/KODAs Fond for Sociale og Kulturelle Formål, KODAs Kollektive Båndmidler, Augustinus Fonden, Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benediktes fond og AntiPiratGruppens Legatpulje.