Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter Vol. 1

Carl Nielsen

Strygekvartetter Vol. 1

Den Danske Strygekvartet

Carl Nielsen førte dansk musik ind i det 20. århundrede og hans kammermusik har en fremtrædende plads i det internationale repertoire. Carl Nielsen komponerede dog kun et begrænset antal værker for strygere. På denne cd præsenteres to af komponistens strygekvartetter (i g-mol og F-dur) samt hans eneste strygekvintet (i G-dur). Alle tre værker spillede en central rolle i Carl Nielsens musikalske løbebane, idet de skaffede det nyopdukkede komponistnavn en betydelig succes og dermed bidrog til hans karrieregennembrud.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
EDITOR'S CHOICE - "Has Nielsen been played better?"
David Fanning, Gramophone
"These are youthful and energetic performances (...) These young Danes seem to have a genuine insight into the music of their country's best known composer"
Anthony Tommasini, New York Times
Total runtime: 
78 min.

 

CARL NIELSENS STRYGEKVARTETTER

Kunne vi have ønsket os det anderledes? Joh, det ville da have været spændende, om Carl Nielsen (1865-1931) havde komponeret endnu en strygekvartet i den modne alder, hvor han skabte mesterværker som Blæserkvintet (1922). Men vi er heller ikke dårlig tjent med de fire strygekvartetter, der indgår i hans officielle værkliste med opusnummer og det hele, og som for de tres vedkommende blev komponeret allerede inden år 1900.

Hvor vi i vore dage næppe kan skelne nogen større popularitets-forskelle mellem disse fire Nielsen-kvartetter indbyrdes, var det anderledes i samtiden. Her forblev den tidligste, g-mol-kvartetten, så langt den mindst opførte, mens den følgende i f-mol og den sidste i F-dur kappes om en klar førsteplads, formentlig fordi de begge tilhørte dette faste repertoire hos fasttømrede ensembler -såsom Breuning-Bache Kvartetten og Thorvald Nielsen Kvartetten. Begge disse ensembler bragte dem også med sig udenlands.

G-mol-kvartetten blev først udgivet år 1900 og bærer derfor opusnummeret 13, skønt den er skrevet inden opus 1 (Suite for strygere). Det var den ene af tidens to store københavnske kammermusikforeninger, Privat Kammermusikforening, der holdt værket over dåben. Det skete den 26. marts 1889, og kvartetten skulle opleve yderligere mindst fire opførelser i den anden, Kammermusikforeningen af 1868 og i den nystiftede Vor Forening, inden den første gang blev spillet offentligt ved Nielsens kompositionsaften den 3. februar 1898 i den Mindre Sal i det, som dengang hed Koncertpalæet, fordi det endnu ikke var blevet overtaget af Odd Fellow Ordenen.

Værket var det ældste på det rene Nielsen-program, og det var forinden blevet under-kastet en kritisk revision, måske også foranlediget af en aftale med musikforlaget Wilhelm Hansen om at trykke det. Revisionen gjaldt mest forkortelser i overgangene mellem de enkelte formled, ikke så meget det grundlæggende i opbygningen, som forblev den for epoken helt konventionelle, dog med en enkelt undtagelse: i sidstesatsen bringer Nielsen mellem reprisen af hovedtemaet og sidetemaet et afsnit, betegnet “Resumé”, hvor han kontrapunktisk forener tematisk materiale fra 1., 3. og 4. sats og således får understreget sammenhængen i værket.

Anmeldelserne var overvejende positive, måske især i deres sammenligning med programmets nyere værker: “Utvivlsomt det betydeligste, smukkeste og i enhver Henseende mest tiltalende Stykke Musik, man hørte ved Koncerten, og endelig først og fremmest det mest umiddelbare og sundeste. Desværre ligger dets Tilblivelse en halv Snes Aar tilbage i Tiden” (Dannebrog). “Den 10 Aar gamle Kvartet bragte et Pust af Ungdom og Friskhed, som var velgørende. Der var en Fart og Kraft i dette Begynderarbejde, som henrev Tilhørerne” (Vort Land).

Kvartetten blev ved udgivelsen forsynet med en dedikation til komponisten Johan Svendsen (1840-1911), som Nielsen beundrede stærkt, og som i egenskab af første-dirigent ved Det Kgl. Teater også gjorde sit til at skaffe den unge kapel-musiker Nielsen de bedste muligheder for at passe kompositions-arbejdet ved siden af teatertjenesten.

Carl Nielsens eneste strygekvintet er skrevet i 1888, lige i hælene på g-mol-stryge-kvartetten. Den blev førsteopført ved en koncert den 13. februar det følgende år i Kammer-musikforeningen af 1868. Komponisten spillede selv 2. violin, og det gjorde han også ved den følgende opførelse den 28. april i den nystiftede forening Symphonia, der holdt sine koncerter i Hornung & Møllers Koncertsal.

Lige denne tidlige forårssøndag havde den 23-årige violinspillende komponist oven i købet spændt sin bue næsten til bristepunktet. For kl. 16 medvirkede han ved en af de såkaldte Folkekoncerter, hvor han dels sammen med sin gamle konservatoriekammerat Julius Borup var solist i en concerto grosso af Händel, dels dirigerede sin egen Suite for strygere, der var blevet uropført den foregående eftersommer i Tivolis Koncertsal. For derefter kl. 20 at gå på tribunen i Symphonia, hvor programmet bestod af lutter nyskreven dansk musik og – heldigvis for ham – var for blandede ensembler, sådan at han i det mindste kun skulle medvirke i sin egen kvintet.

Ikke alene kunne Nielsen glæde sig over, at begge dansk musiklivs daværende store koryfæer, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann, var til stede. Han havde også grund til at være tilfreds, da han læste mandagsaviserne: “Som Helhed gjør dette Arbeide efter en første Opførelse at dømme et vakkert Indtryk ved en tiltalende Melodieusitet, en sluttet Form og ikke almindelig Opfindelsesevne i harmonisk Henseende” (Berlingske Tiden-de). “En overordentlig frisk og fornøjelig Strygekvintet i G af den ganske unge Komponist, Hr. Carl Nielsen, vidnede om et sundt og frodigt Talent for Instrumentalkomposition” (Politiken).

Man kunne så tro, at den nye kvintet måske efterhånden ville etablere sig i det vanlige repertoire. Det skete bare ikke – måske fordi den blev indhentet indenom af nye strygekvartetter, den allerede nævnte g-mol kvartet, komponeret allerede inden kvintetten, men jo uropført senere end den, og en f-mol-kvartet, skrevet i 1890. Desuden var det jo altid lidt mere besværligt at stable en kvintetopførelse på benene, også selv om det danske musikliv før år 1900 mere var præget af ad hoc ensembler end af fast etablerede strygekvartetter.

Under alle omstændigheder blev G-‑dur-kvintetten derefter kun spillet privat i Berlin under Nielsens studieophold i 1890 (hvor han selv kaldte den for overlæsset) og i København yderligere et par gange i 1892 og en gang i 1911. Forud for de omfattende festligheder i forbindelse med Nielsens 60-års dag i 1925 spurgte violinisten Thorvald Nielsen om muligheden for en ny kvartet, men fik i stedet udstyret med den da mere end 35 år gamle kvintet, der stadig kun eksisterede i manuskriptform. Det blev til yderligere et par opførelser, hvorefter Nielsen som tak udstyrede værket med en tilegnelse til sin unge efternavnefælle (som han ikke var i familie med).

I 1905 tog Nielsen sin afsked som violinist ved Det Kgl. Teater. Hans violinspil havde aldrig nået et solistiske niveau, men han blev af venner karakteriseret som en morsom og karakterfuld kvartet-primarius, og han dyrkede stadig kvartetspillet lejlighedsvis, især i selskab med den hollandske musikerfamilie Röntgen, som han traf` regelmæssigt på godset Fuglsang i naturskønne omgivelser på Lolland.

Nielsens F-dur-kvartet blev komponeret i København i 1906, på et tidspunkt hvor han havde meget travlt med operaen Maskarade. Den har den samme munterhed og ynde som operaen og er – skønt skrevet i et helt andet tonesprog – et tydeligt vidnesbyrd om Nielsens dybe beundring for Mozart. Den opførtes første gang privat ved en kammer-musik-aften på Fuglsang den 10. august. Til sin gode ven pianisten Henrik Knudsen skrev Nielsen dagen forinden om prøvearbejdet:

“Vi har idag spillet min nye Kvartet og den klinger som jeg havde ventet mig, Jeg kender jo nu snart Strygeinstrumenternes sande Væsen. Forresten er det forunderligt som man i mange Aar skal lokke og kjæle for et saa sart Væsen som en Strygekvartet inden hun gi’r sig. Først nu synes jeg at være kommen nogenlunde overens med dens vigende kydske Karakter.”

Den offentlige uropførelse fandt sted den 30. november 1907 ved en Nielsen-kompositions-aften i København. På dette tidspunkt bar kvartetten opusnummeret 19 og undertitlen “Piacevolezza” (Behagelighed), som han siden skulle kassere. Og nok godt det samme, for der er intet behagesygt over denne stærkt modulerende musik. Her skal vi ikke føle os sikre på ret meget: førstesatsens hovedtema er kun på ni takter, men begynder klart i F-dur for lige så klart at slutte en halv tone højere i Ges-dur. Når det kan ske, kan alt ske!

Komponisten fik da også læst og påskrevet af Politikens Charles Kjerulf: “Hvis det, som de fire Herrer Strygere sad deroppe og spillede, for Alvor skal opfattes som skøn og god Musik, ja saa har de Herrer Beethoven, Mozart, Schubert, Schumann og Konsorter – Wagner og Tschaikowsky med – hele Banden, ogsaa vore egne med Hartmann og Gade i Spidsen – saa har de alle sammen taget os ved Næsen, ja brugt falsk Varebetegnelse. Og saa er Ischias ogsaa en Musiknydelse. For det er ogsaa meget ubehageligt.”

Værkets langsomme sats, “Adagio con sentimento religioso”, peger i øvrigt med sin hymneagtige indledning tydeligt frem mod Nielsens allerede nævnte sidste store kammermusikværk, Blæserkvintetten. I kvartetten er der dog ikke tale om at variere hymnetemaet, men snarere noget, man kunne karakterisere som en gradvis metamorfose.

I en delvis ny skikkelse blev F-dur-kvartetten spillet nogle gange i 1919 og derefter formentlig yderligere revideret, inden det endelig lykkedes Carl Nielsen at få sin strygekvartet-svanesang udgivet i 1923 af Edition Peters i Leipzig, nu uden undertitel og med opusnummeret 44.

Knud Ketting, 2006

Release date: 
marts 2007
Cat. No.: 
6.220521
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313152162
Track count: 
12

Credits

Indspillet i Danmarks Radios koncertsal d. 27. -31. juli, d. 11. - 13. og 19.- 20. august 2006.

Producere: Tim Frederiksen og Karl Bjerre Skibsted
Teknik: Karl Bjerre Skibsted
Mastering: Lars C. Bruun

Grafisk design: Elevator, www.elevator-design.dk

Musikmateriale fra Carl Nielsen Edition er blevet brugt til denne produktion.

Denne SACD er indspillet i samarbejde med Danmarks Radio.

randomness