Sange for kor
Sange for kor
"Det er underligt, at naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer; det er som om det var det danske Folk som ønsker noget igennem mig."" Sådan sagde Carl Nielsen, der blev en lidenskabelig fornyer af den danske sangtradition med sine flere hundrede kunst- og fællessange. På denne nye indspilning præsenterer Ars Nova Copenhagen et udvalg af Nielsens mest elskede, folkelige sange fra Højskolesangbogen i firstemmig a cappella-udsættelse af komponistens egen klaversats
1 | Nu er dagen fuld af sang (Now the day is full of song), CNW 213 (1914) | 2:16 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
2 | Frydeligt med jubelkor (Jubilation, shouts of glee), CNW 375 (1906) | 2:25 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
3 | Påskeblomst! hvad vil du her? (Easterbloom! Why are you here?), CNW 361 (1910) | 4:57 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
4 | Vi sletternes sønner har drømme i sind (We, sons of the plains carry dreams in our minds), CNW 147 (1907-08) | 4:20 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
5 | Havet omkring Danmark (Seas surrounding Denmark), CNW 146 (1907-08) | 2:42 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
6 | I solen går jeg bag min plov (In shining sun I steer my plough), CNW 129 (1895-96) | 2:32 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
7 | Nu skal det åbenbares (This is the revelation), CNW 261 (1922) | 3:19 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
8 | Nu lyser løv i lunde (The greenwood leaves are light now), CNW 256 (1921) | 2:27 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
9 | Se dig ud en sommerdag (Look about one summer day), CNW 221 (1914) | 2:22 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
10 | Frihed er det bedste guld (Freedom is the purest gold), CNW 255 (1919; arr. 1921) | 3:56 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
11 | Som en rejselysten flåde (There’s a fleet of floating islands), CNW 237 (1920) | 5:29 |
15,00 kr.
€2.01 / $2.19 / £1.72
|
12 | Udrundne er de gamle dage (Gone are the days, they’re past and olden), CNW 253 (1917) | 2:05 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
13 | Der sad en fisker så tankefuld (There sat a fisherman deep in thought), CNW 244 (1919) | 4:43 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
14 | Du danske mand! af al din magt (Sing, Danish man! With all your might), CNW 288 (1906) | 2:30 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
15 | På det jævne, på det jævne! (Simple-rooted, simple-rooted!), CNW 238 (1921) | 4:18 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
16 | Derfor kan vort øje glædes (Wherefore do our eyes feel pleasure), CNW 239 (1919) | 2:20 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
17 | Tunge, mørke natteskyer (Heavy, gloomy clouds of night), CNW 250 (1917) | 3:03 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
18 | Hvem sidder der bag skærmen (Who’s there behind the shelter), CNW 137 (1907) | 3:49 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
19 | Betragt mit svage spind (Behold my web, how frail), CNW 254 (1921) | 1:26 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
20 | Den danske sang er en ung, blond pige (The Danish song is a fair young maiden), CNW 271 (1926) | 2:24 |
10,00 kr.
€1.34 / $1.46 / £1.14
|
Carl Nielsen – sange for kor
af Jens Cornelius
Carl Nielsen skrev næsten 300 sange. Nogle er solosange i klassisk tradition, men langt de fleste er enkle, folkelige sange. Ingen anden betydelig komponist har lagt så stor del af sin produktion i den mest undseelige genre: Fællessang. Dobbeltsidigheden som både radikal og folkelig kunstner er et af Carl Nielsens særkender, og det præger hans produktion indadtil og udadtil.
Arbejdet med folkelige sange begyndte ikke som et projekt for Carl Nielsen, men endte med at blive det. De tidligste sange på dette album stammer fra ret forskellige sammenhænge, f.eks. en teaterforestilling (Havet omkring Danmark), en sommerrevy (Du danske mand) og en liedsamling (I solen går jeg bag min plov). Lige de sanges folkelige potentiale havde Carl Nielsen næppe regnet med. Selv den overvældende succes i 1907 for den socialt indignerede vise Jens Vejmand (Hvem sidder der bag skærmen) kom bag på ham. Sangen gjorde Carl Nielsen til en af Danmarks kendteste kunstnere, og den nåede ud i alle kroge af landet. Jens Vejmand blev både et politisk debatindlæg og en ørehænger – og i 1910 indspillede et danseorkester den på en munter plade som Jens Vejmand Polka!
Men noget var blevet vakt i Carl Nielsen, og han så efterhånden sig selv som en, der kunne være med til at formulere en ny, folkelig musik. En fornyelse af den sangtradition, der havde rødder helt tilbage til J.A.P. Schulz og hans samling Lieder im Volkston fra 1780’erne. ”Schein des Bekannten”, et præg af det tilsyneladende velkendte, mente Schulz, at en ny sang skulle have, hvis den skulle kunne synges af enhver og have kvaliteter for alle.
De tanker kom til at fylde utrolig meget i Carl Nielsens musiksyn, og ved siden af sine stadigt mere radikale værker skrev han i 1910’erne og 1920’erne systematisk sine folkelige sange. Første gang i 1914 på opfordring fra højskoleforstanderen Johan Borup, og siden etablerede han selv et samarbejde med komponisten og salmereformatoren Thomas Laub. De satte nye melodier til ældre danske digte, selv om flere af disse allerede havde melodier af andre komponister. Nielsen og Laub delte digtene imellem sig og udgav melodierne i en fælles samling, En Snes Danske Viser, der udkom i to hæfter i 1915 og 1917. Projektet fik god presseomtale, ikke mindst da sangene blev præsenteret ved en nærmest konceptuel koncert, hvor sangsolisterne på scenen var iklædt hverdagstøj.
Carl Nielsen kom fra landet og var vokset op med den traditionelle danske folkemusik. Uden direkte at citere folkesange eller spillemandsmusik – hvad de egentlige nationalromantikere derimod gerne gjorde – ramte han med sine folkelige sange en musikalsk tone, der virkede bekendt, havde et ”Schein des Bekannten”. Til sin kone Anne Marie skrev han:
”Det er underligt, at naar jeg skriver disse letfattelige, enkle Melodier er det som om det slet ikke er mig der komponerer; det er som om – hvad skal jeg sige – det var Folk fra min Barndom ovre paa Fyn eller som om det var det danske Folk som ønsker noget igennem mig. Men det lyder maaske saa stort, da Sagen er saa jævn og simpel, ihvertfald for mig.”
De folkelige sange kaldes tit over en kam for ”højskolesange”. En betegnelse, der er svær at oversætte. Også den alternative betegnelse ”danske sange” (der tilsammen udgør “den danske sangskat”) bliver meningsløs i oversat sammenhæng. For at komme ud over sprog- og genreproblemet har man i den nye Carl Nielsen Udgave lavet sangbare oversættelser på engelsk til samtlige sange; oversættelser som anvendes i bookletten her.
Hvad er det så for noget? Enkle, strofiske sange, ikke folkesange, men sange for enhver og ideelt set for et helt folk. Brugsmusik, der tjener lyrikken og de bestemte rammer for fællessang. Tænkt til brug i skoler, kirker og forsamlinger, og frem for alt til den danske folkehøjskole, hvor voksne videreuddanner sig – uden eksamen – for at blive klogere på historien og kulturen.
Carl Nielsen var i 1922 en af redaktørerne af den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, den officielle samling af melodier til repertoiret af højskolesange. 33 af hans egne melodier kom med i førsteudgaven. Udvalget har svinget gennem årene, sange er røget ud og ind, nogle er blevet forældet, andre genopdaget. Den nuværende 18. udgave har 36 af hans sange med, og mange flere er skrevet af andre komponister i Carl Nielsen-stil.
Kan man synge en fællessang med et flerstemmigt kor? Det begyndte man at gøre allerede i Carl Nielsens levetid, og den tradition er fortsat. Sideløbende med sangenes funktion som fællessange er de blevet en fast del af repertoiret for danske amatørkor. Måske i højere grad nu end nogensinde før, fordi fællessangskulturen i Danmark er på retur.
Ars Nova synger her et bredt udvalg af Carl Nielsens højskolesange. Kun tre er Nielsens egne korudgaver (hans plan om at lave flere korversioner af de folkelige sange blev aldrig til noget), så dirigenten Michael Bojesen har overført Nielsens originale klaversatser fra Folkehøjskolens Melodibog til firstemmig korsats. Der er altså ikke tale om kunstneriske bearbejdelser som sådan. ”Lige netop Carl Nielsens sange skal man vare sig for at lave for meget om på, fordi melodik og harmonik er så tæt forbundet”, siger Michael Bojesen, der i dag er en af Carl Nielsens efterfølgere som medredaktør af sangbogen. På den måde er de nye arrangementer et ret puritansk projekt, helt i Carl Nielsens ånd om enkelhed og ligefremhed.
For at forstå Carl Nielsens kunstneriske person er man nødt til at forstå de folkelige sange som en integreret del af hans værk. Nogle gange er fusionen ligetil, f.eks. i Moderen, en forestilling fra 1921 om genforeningen med Sønderjylland, hvor Nielsen afslutter med den storslåede fædrelandshymne Som en rejselysten flåde. Andre gange blander de folkelige melodier sig uden ord. Et direkte melodicitat finder man i variationssatsen fra Blæserkvintetten, mens sidste sats af Symfoni nr. 3 (“Sinfonia espansiva”) med sin hyldest til det daglige arbejde er en parafrase over den folkelige sang som meloditype. Og selv i nogle af Carl Nielsens mest modernistiske værker, Klarinetkoncerten og Symfoni nr. 6, dukker “folkelige” melodistumper op som kunstnerisk materiale.
I 1920’erne blev Carl Nielsen bedt af sangkomponisten Thorvald Aagaard om at skrive en ”folkesymfoni”, og selv om han lovede at gøre det, blev det heldigvis aldrig til noget. Det var unødvendigt at skilte så tydeligt med sit ståsted, når nu det allerede kunne høres. ”Trænger man ind til Grundcellen i mine Kompositioner, vil det sikkert vise sig, at denne Celle er den samme baade i de store Symfonier og i de smaa Viser. Det har dog faldet mange svært at forstaa”, sagde Nielsen i et avisinterview i 1928.
Man skal med andre ord ikke lede efter den radikale kunstners tonesprog i Carl Nielsens folkelige sange. Sagen forholder sig omvendt. Med hans højskolesange i ørerne – og på rygmarven – bliver sammenhængen så åbenlys, at meget af hans øvrige produktion simpelthen får ”et præg af det tilsyneladende velkendte.”
© Jens Cornelius, 2014