Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Fem danske klavertrioer

Svend Hvidtfelt Nielsen
Jesper Koch
Lars Hegaard
Ib Nørholm
Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Fem danske klavertrioer

Trio Ismena

»Trio Ismena er klart værd at lære at kende« Magasinet Klassisk

En særlig, nordisk blanding af lys og mørke, lethed og melankoli, er et fælles træk i de fem danske klavertrioer på denne CD, som er den prisvindende Trio Ismenas debut-album. Lytteren føres fra Svend Hvidtfelt Nielsens dynamiske indadvendthed gennem Jesper Kochs blide elegance og Lars Hegaards stærke lyd-objekter til Ib Nørholms mesterlige, strenge udtryk og Pelle Gudmundsen-Holmgreens lige så strengt kontrollerede, men mere overraskende, meningsudveksling mellem instrumenterne.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    89,00 kr.
    Studio Master
    €11.94 / $12.99 / £10.18
    Køb
© Naja Rosa Koppel
"(...) En stærk enhed af tre individer, der tør profilere sig, spiller præcist, saftigt og med kant (...) Trio Ismena er klart værd at lære at kende."
Per Rask Madsen, Magasinet Klassisk
"Here we have five very fine works that, in different ways bring much enjoyment. There isn’t one disappointing work here. Trio Ismena provide first rate performances, often bringing a real eloquence. The recording is excellent."
Bruce Reader, The Classical Reviewer
"The piece is worth the price of the disc alone, and suggests that Nielsen's legacy of individuality has eclipsed Gade's ideas of conformity when it comes to Denmark's most worthy 21st-century music."
Andrew Mellor, Gramophone
"It's good then to have a chance to hear all five works so superbly played"
Gary Higginson, MusicWeb International
"Don’t wait for the next blizzard to acquaint yourself with Trio Ismena, or with these recent trios, modest in content and proportions, but grand in their integrity"
Raymond Tuttle, Fanfare
Total runtime: 
71 min.
Lys og melankoli

af Trine Boje Mortensen

De fem klavertrioer på denne cd har meget tilfælles – og er meget forskellige. De overordnede fællestræk er fx. den dér klarhed: Det nordiske, lyse og åbne. Og i fuld samtidighed med denne klarhed og dette lys er melankolien, mørket, skyggerne. Det bliver aldrig sort/hvidt i denne musik, men snarere lyst/mørkt, med et rigt skyggefelt i midten.

Et andet fælles berøringspunkt er den ene af komponisterne selv: Ib Nørholm. Ud over at have komponeret en af de fem trioer har han undervist tre af de andre komponister og været fast rejsekammerat gennem dansk musikliv med den sidste, nemlig den jævnaldrende Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

Samme Gudmundsen-Holmgreen er på sin vis the odd one out i denne sammenhæng, fordi hans trio har forspist sig på Schubert; indbegrebet af mellemeuropæisk charme og romantisk dødslængsel. Men netop Schubert var mester i at beskrive det tågede felt midt mellem lys og mørke, hvor intet er godt, der ikke gør ondt, og intet gør ondt uden at føles godt. På denne måde lander selv Gudmundsen-Holmgreen i et felt, hvor lys og mørke ikke nødvendigvis er modsætninger, men uadskillelige partnere.

Trods denne fælles beskæftigelse med det melankolske lys er det fem individuelle stemmer, man hører på denne cd: fra Hvidtfelt Nielsens dynamiske inderlighed over Jesper Kochs elegance og Lars Hegaards lydobjekter til Ib Nørholms mesterlige, stramme udtryk og Pelle Gudmundsen-Holmgreens lige så stramme, men mere overraskende meningsudvekslinger. Tilsammen et smukt katalog over, hvor rigt et musikalsk udtryk, der er at finde her i landet, og det alene i repertoiret for klaver, violin og cello.

Svend Hvidtfelt Nielsen: Divertimento (1993)

Svend Hvidtfelt Nielsen er uddannet cand.mag i filosofi og musikvidenskab, han har aflagt kirkemusikalsk diplomeksamen og har studeret komposition både i København, hos Yngve Jan Trede, Ib Nørholm og Hans Abrahamsen, og i Aarhus ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor han havde debutkoncert i 1991 efter studier hos Per Nørgård og Karl Aage ­Rasmussen.

Hvidtfelt Nielsen har ud over sit virke som organist, underviser på Musikvidenskabeligt Institut i København og komponist også bestridt en række poster i dansk musikliv, bl.a. i Dansk Komponist Forening, i SNYK og som bestyrelsesformand hos musikforlaget Edition·S.

Hvidtfelt Nielsen har komponeret i alle klassiske musikalske genrer og hans tonesprog karakteriseres bl.a. ved en fin sans for at udnytte energi og dynamik, så at musikken hele tiden bevæger sig også når man, som det er tilfældet undervejs i trioen på denne cd, har på fornemmelsen, at musikken er ved at gå i stå. Denne plasticitet og strøm i Hvidtfelt Nielsens musik kan have mange klanglige udformninger, men får til enhver tid musikken fremad – også når fremad er indad.

Svend Hvidtfelt Nielsen fortæller følgende om sin klavertrio “Divertimento”:

“Værket udspringer af sin sidstesats, som egentlig er en fanfare bestilt til en eller anden officiel lejlighed på Egeskov Slot. Jeg fik bestillingen i min egenskab af underviser på Det Fynske Musikkonservatorium. Da jeg gerne ville have noderne i spil, prøvede jeg at forestille mig en sammenhæng, som kunne få det til at være nogenlunde troværdigt. Så de tre tilkomponerede satser har altså som formål at sætte sidste sats’ jubel i perspektiv. For jeg har det svært med jubel i musik.”

Og de første tre satser sætter i høj grad sidstesatsen, finalen, i perspektiv, de fungerer nærmest som et modbillede, et fotografisk negativ, og er i høj grad kontrasterende til finalens håndfaste jubel.”

Første sats Arabesk har et mildt, flydende udtryk, afbrudt af punkter som skræppende fugle undervejs. I begyndelsen af noden står der ‘Fluente senza problemi’ – problemfrit flydende. Den flydende bevægelse fortsættes på sin vis i den korte andensats’ glidende bevægelser, men det lyder ikke længere, som om det er helt problemfrit. Den egentlige kontrast til fjerdesatsens jubel indtræder i tredje sats, der er en klagesang, en Elegi. I begyndelsen af satsen har Hvidtfelt Nielsen skrevet “Satsen bør balancere på kanten til at falde fra hinanden.” Der er stilheder, der er smertefuldt lange, og udtrykket er en meget inderlig og indadvendt udgave af en klagesang. Efter denne undersøgelse af stilhed springer fjerdesatsen frem som en trold af en æske.

Jesper Koch: Piano Trio (2011)

Jesper Koch (f. 1967)komponerede allerede som barn og har formået at trække noget af barndommens musikalske drømmeverden med sig gennem konservatorieuddannelse både i København og Aarhus, hos bl.a. Ib Nørholm, Hans Abrahamsen og Karl Aage Rasmussen, og helt frem til voksenlivets intrikate kompositioner for orkestre og kammerensembler i alle ­størrelser.

I Kochs musikalske univers skal barndommen aldrig forstås som noget enkelt. Det er de vilde, forunderlige og surreelle barndomsbilleder sat over for en alvor og en inderlighed, som fungerer som katalysator for Kochs musikalske billedverden.

Jesper Kochs værker er blevet spillet af en række orkestre og ensembler både hjemme i Danmark og internationalt.

I forbindelse med uropførelsen af Jesper Kochs Klavertrio, som er tilegnet Trio Ismena, skrev komponisten kort og koncist: “Der er tre satser, de er alle tredelte. Altså en helt igennem almindelig klavertrio uden for meget hurlumhej!” Trioens tre satser bærer titlerne SymmetriesReflectionsContrasts. Også disse satstitler antyder en vis kølighed og mangel på hurlumhej, men de tre titler give gode nøgler til lytningen af værket, ikke mindst i andensatsens lille melodiske motiv, der bliver reflekteret på mange måder, klinger på forskellig vis gennem hele satsen.

Manglen på hurlumhej og de næsten villet abstrakte satstitler gemmer på en musik, der, som mange af Kochs værker, rummer en fortælleglæde og en legende tilgang til livets alvor. En alvor, man aldrig er i tvivl om, er til stede.

Lars Hegaard: Like a Cube of Silence (2010)

Lars Hegaard (f. 1950) blev optaget på konservatoriet i Odense i 1969 som guitarist og studerede hos Ingolf Olsen, der via sit arbejde med ny kompositionsmusik introducerede den unge Hegaard for det ny musikmiljø i Danmark. Efter endt uddannelse som guitarist begyndte ­Hegaard at studere komposition hos Niels Viggo Bentzon og kom i 1976 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som kompositionsstuderende hos Ib Nørholm.

Lars Hegaards værker drager på inspiration mange steder fra: beatmusikken fra 60’erne, etnisk musik og i det hele taget den musik, der findes langt fra koncertsale og den klassiske musiks mere museale sider. Al denne inspiration andre steder fra bliver i høj grad integreret i Hegaards musik, der inviterer lytteren indenfor i en åben og rummelig klangverden, der kan være alt fra abstrakt til jordnært fortællende.

Lars Hegaards Like a Cube of Silence for klavertrio består af 5 satser, der ikke har titler, men som hver har et tekststykke tilknyttet fra Robert Musils roman Manden uden egenskaber:

  1. Som en terning af tavshed stod den tomme luft derinde; først lidt efter opdagede man mennesker, der sad stumme ved væggene
  2. Sandheden er nu engang ikke et krystal, man kan stikke i lommen, men en uendelig væske man falder i.
  3. Altets lodrette strenghed ...
  4. Som et aflåst tårn af kød så Diotima på ham hen over en dyb dal.
  5. Folks ansigter mindede ham om drivende skum.

Der er træk, der binder alle de fem satser sammen; en sær energisk længsel, som om en rejsende er på vej mod et savnet sted. Alle fem satser har også den for komponisten karakteristiske opbygning af motiviske objekter, der klart er afgrænsede fra hinanden. Lars Hegaard forstår om nogen at benytte små og store kontraster og modsætninger til at drive musikken videre. Der står klare musikalske udsagn ved siden af hinanden – uden hinanden ville de muligvis give en helt anden mening, med hinanden skaber de en sammenhæng af udsagn. Like a Cube of Silence er tilegnet Trio Ismena.

Ib Nørholm: Trio No. 3 “Essai in memoriam” (1999)

Ib Nørholm studerede komposition bl.a. hos Vagn Holmboe og blev uddannet som både komponist og organist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Siden hen fik han selv en enorm indflydelse på efterfølgende komponistgenerationer, da han begyndte at undervise og blev professor i komposition ved konservatoriet i København i årene 1981-2000.

Nørholm har altid formået at være undersøgende og nysgerrig i sine kompositioner. Nysgerrigheden har givet sig udslag i værker af meget forskellig karakter, men altid med et sikkert Nørholmsk islæt af kvalitetsbevidsthed. Viljen til at holde sig i bevægelse og samtidig fastholde en klar analytisk tilgang til stoffet.

Nørholms værkliste er lang og indeholder operaer, symfonier, kammermusik, sange og soloværker, med markante værker inden for hver genre.

I 1999 komponerede Ib Nørholm sin tredje klavertrio til Københavns Klavertrio, hvem den også er tilegnet. Værket har opusnummer 155 og bærer titlen Essai in memoriam. Værket er “til minde om musikken som sådan” fortæller komponisten. Trioen er præget af klarhed og fremdrift, men der er mange facetter i det klare lys, og ind i mellem taber fremdriften pusten, og udtrykket ændres til noget drømmeagtigt svævende eller søgende. Tredjesatsens betegnelse Conflitto kunne på sin vis godt beskrive hele trioen. Førstesatsen har passager sprængfyldt af energi, men de dækker ikke over satsens generelt alvorlige udtryk. Andensatsen hedder Intermezzo, er kortere og hvirvler grundigt op med sine nærmest jazzede rytmer og elegante energi.

Så følger tredje sats med betegnelsen Conflitto stående over den første tøvende takt. I ordbogen betyder ordet blot konflikt på dansk. Satsen er kontrastfyldt, men med den gennem­gående klarhed og energi, der præger hele værket, bliver kontrasterne bevægelige og vedkommende. De tre instrumenter står undertiden klart afgrænsede med egne udsagn og samles så til fælles udtryk i både stille og urolige passager.

Nørholms tredje klavertrio er et kraftfuldt værk, der indeholder sart og i korte passager næsten melankolsk musik.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Moments musicaux (2006)

Pelle Gudmundsen-Holmgreen (f. 1932) er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Finn Høffding som lærer. Med baggrund i det danske kompositionsmiljø under indflydelse af Carl Nielsen, Holmboe og Høffding blandt andre fik Gudmundsen-Holmgreen og hans samtidige – deriblandt Ib Nørholm og Per Nørgård – i løbet af 1960’erne mulighed for at udforske bl.a. den serielle musik, der blev skrevet af bl.a. Boulez og Stockhausen, og de klanglige eksperimenter fra hos en komponist som György Ligeti, for blot at nævne enkelte af tidens komponister, der på forskellig vis stod i kontrast til den musik, der blev komponeret i Danmark i samtiden.

Pelle Gudmundsen-Holmgreen var med til udvikle et tonesprog, der fik etiketten Ny Enkelhed. Andre komponister var Henning Christiansen og senere Ole Buck. Gudmundsen-Holmgreens rolle i dansk musikliv er ganske enestående, idet han har formået at være i centrum af udviklingen og samtidig på sin egen måde holde sig i periferien. En lang række ensembler både i Danmark og internationalt har uropført og spillet Gudmundsen-Holmgreens værker, uden at han på noget tidspunkt har været et “household name” i det internationale musikliv. Snarere en konstant overraskelse.

I sin egen programnote til Moments musicaux skriver Gudmundsen-Holmgreen:

“En ven af os – Helge Nielsen – besluttede at forære sin livsledsager Ida Haugsted et stykke ny musik (af mig), idet han “sandt for dyden ikke havde overøst hende med gaver hidindtil”. Et usædvanligt initiativ, jeg kun kunne bifalde. Da jeg vidste, Ida satte særlig pris på Schuberts Arpeggione Sonate, besluttede jeg at glæde hende med citater herfra – tilsat stumper fra samme mesters Moments musicaux. Det var en tvivlsom idé eller meget vanskelig opgave. Den særlige Schubert tone eller karakter eller lad os bare sige “stemning”, som jeg må formode er den dybereliggende årsag til Idas erklærede svaghed for Schubert, ødelægger man ved at klippe ham i småstykker. Og det var just det, jeg gjorde. Citaterne er af begrænset længde, blandes og lægges oven i hinanden. Ida vil komme til at savne sin Schubert – men får jo så til gengæld en anden – og ny.”

Der er en udvikling hen over de fire satser, der bliver antydet af satstitlerne: 1. Talen. Råben, 2. Mumlen, 3. Op. Ned. Og drømmende, 4. Nynnen. Hvisken.

Åbenlyst er modsætningen mellem førstesatsens Talen og Råben og sidstesatsens Nynnen og Hvisken. Der har sneget sig noget fordragelighed ind i konversationen. Måske endda intimitet. Komponisten kalder selv de fire satser for “Fire tilstande i menneskelig meningsudveksling. Et imaginært scenisk forløb.”

Samtidig fortæller Gudmundsen-Holmgreen, at der er en meget høj procentdel af Schubert i værket. Mest fra Schuberts egne Moments musicaux, men også fra den i citatet ovenfor nævnte Arpeggionesonate, som Gudmundsen-Holmgreen indrømmer, at han faktisk er mindre glad for. Selvom procentdelen af Schubert er høj i trioen, så er musikken sat sammen på en yderst Gudmundsen-Holmgreensk vis, hvor den Schubertske helhed bliver til mange enkeltdele sat overraskende sammen og i flere tilfælde oven i hinanden.

Moments musicaux blev uropført af Trio con Brio Copenhagen.

© Trine Boje Mortensen, 2015

Release date: 
september 2015
Cat. No.: 
8.226583
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943658321
Track count: 
19

Credits

Indspillet i MillFactory Studios 27.-29. august 2013
Producer: Aksel Trige
Teknik: Boe Larsen
Redigering, mix og mastering: Aksel Trige

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition·S, www.edition-s.dk (Hegaard, Koch), Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk (Hvidtfelt Nielsen, Gudmundsen-Holmgreen) og Edition Kontrapunkt (Nørholm)

Dacapo takker Danish Musicians’ Union (DMF), Augustinus Fonden, Kodas Kollektive Båndmidler, Solistforeningen af 1921 og Dansk Komponist Foreningns produktionspulje / KODAs kulturelle midler

randomness