Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter Vol. 3

Rued Langgaard

Strygekvartetter Vol. 3

Nightingale String Quartet

Her er den tredje og sidste udgivelse i Dacapos prisbelønnede CD-serie med alle Rued Langgaards strygekvartetter, som netop har indbragt danske Nightingale String Quartet prisen som Young Artist of the Year ved årets Gramophone Awards. Ligesom Langgaards øvrige kvartetter er værkerne på denne CD fulde af hjertegribende musikalske henvisninger til den skæbnesvangre sommer i 1913, hvor den unge komponist mødte sit livs – ulykkelige – kærlighed under et ferieophold i den svenske by Kyrkhult. Udgivelsen byder også på den længe ventede premiereindspilning af Langgaards allerførste kvartet fra 1914, som den følsomme komponist selv kasserede – og måtte rekonstruere helt efter hukommelsen, da han alligevel fortrød.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 96kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
"Hvis du vil høre en strygekvartet i virkelig international topklasse spille musik, som de kender helt ned i de mindste detaljer, så er kombinationen Nightingale String Quartet og Rued Langgaard et ualmindeligt godt svar på en ledig eftermiddag foran højttalerne."
Henrik Engelbrecht, henrikengelbrecht.dk
"De har kreeret et sæt, der vil stå som det ultimative mange år frem."
Søren Schauser, Berlingske
"Som på de to foregående cd’er spiller Nattergalene med fynd og klem, og deres fortolkninger bliver en klingende anbefaling af den egenartede komponist."
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
"The young Nightingale Quartet are powerful champions of an outstanding composer, the disc beautifully recorded and fervently recommended."
David Denton, David’s Review Corner
"I kvartettens unge hænder er strygekvartetterne blevet til de mest følsomme og hudløse betroelser med den mest vildtvoksende klangfantasi, man kan drømme om."
JENS POVLSEN, Jyllands-Posten
"En fordybelse i og forståelse for stoffets karakter – en karakter, der er både sær og utraditionel."
Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH
"Kvartetten spiller med en nerve og en glød, både i de rolige og i de fyrige passager, som så herligt matcher Langgaards intentioner."
Mikael Krarup, Fyen
"Et løftet øjenbryn her, et blik til siden der, Langgaards tårer, forvirring og isolation i en svævende akkord, der dunker af glæde og smerte."
Andrew Mellor, Klassisk
"Dacapo's full set of Rued Langgaard's String Quartets is a triumph in musicianship and engineering; it already seems to have been added to the new understanding of the composer and his wild work. Followers of the Langgaard restoration should certainly hear these discs, and lovers of string quartets may well be very surprised at what they have been missing."
John Miller, SA-CD.net
"The Nightingale String Quartet handles these very different pieces with skill and understanding, allowing the thorny elements their difficulties and the expressive ones their beauties, thus showing how extreme the mood swings tend to be in all Langgaard’s music."
Infodad
"Their Langgaard cycle is bringing this maverick composer the kind of broader recognition he always deserved, and their playing on this final volume lives up to the sky-high standards they have led us to expect."
David Fanning, Gramophone
"Til den kræsne kvartetelsker. Verden har allerede rost de to første album til skyerne og vil gøre det samme med treeren."
Søren Schauser, Berlingske - ÅRETS BEDSTE 2014
"[The Nightingale Quartet’s] playing is not only technically accomplished, but reveals a great understanding and sensitivity for [Langgaard’s] music. It’s easy to understand why they won Gramophone Magazine’s 2014 “Young Artist of the Year Award” for these stunning interpretations of works by one of Denmark’s most autonomous composers."
Bob McQuiston, Crocks Newsletter
"Fire piger fortsætter succes."
John Christiansen, JC Klassisk
"The Nightingale Quartet do a splendid job bringing out the drama and nuances of the works and in so doing go a long ways in helping you forget [Laanggaards’] out-of-time stance."
Grego Applegate Edwards, Gapplegate Classical-Modern Music Review
“The Nightingale String Quartet turns in committed performances, bringing to light the subtle nuances of the scores. Excellent performances of exceptional music.”
Ralph Graves, WTJU
"The Nightingale Quartet are in fine form once more, and bring all the freshness of new discovery – which many of these works must have been for them – to their splendid performances."
Roy Westbrook, MusicWeb International
"These gentle quartets are far removed from the composer’s grand, dramatic later works, and these fine performances, beautifully recorded, are an important addition to the catalog."
Robert Benson, Classicalcdreview.com
”The players exploit both tonal warmth and rhythmic airiness to bring out the best in the music’s contrapuntal interplay and melodic ingenuity”
Matthew Rye, The Strad
"This is eccentric music, beautiful in parts, but not as extensively developed as might be expected from the maturity of the exposition."
Grant Chu Covell, La Folia
Total runtime: 
69 min.
Om arbejdet og indspilningen af kvartetterne

af Tim Frederiksen

Hverken i sin samtid eller senere er Rued Langgaards strygekvartetter blevet opført meget i musiklivet, selv om den anden og tredje kvartet lejlighedsvis har været på repertoiret hos danske strygekvartetter gennem tiderne både herhjemme og internationalt. Det er blevet sagt om Langgaard, at han blev født 50 år for sent, og at hans tonesprog for den tids smag ikke fulgte den karske fornyelse, som især Carl Nielsen var eksponent for. Med den lidt nedladende holdning forsvandt Langgaards værker mere eller mindre ud af det danske musiklivs bevidsthed. Med symfoniernes gen-fremkomst på den internationale scene er tiden også kommet for en ny generation til at opleve Langgaard i sin egen ret som komponist, i stedet for som den evindelige antipode til Nielsen.

Med de tre cd’er, der indeholder samtlige værker af Langgaard for strygekvartet, har det været vores mål at vise, hvilken markant personlighed og fremragende komponist Langgaard er, og at hans strygekvartetter er et væsentligt bidrag til dansk kammermusik.

Der er ingen tvivl om, at Langgaard i disse værker viser, at han i høj grad mestrer instrumentationen for strygekvartet, selv om ganske mange passager i de enkelte instrumenter kan være særdeles udfordrende. Med et udtryksregister, der spænder fra det sødmefuldt romantiske til det eruptivt højdramatiske, stiller hans strygekvartetter store krav så vel ensembleteknisk som kunstnerisk og klangligt til de udøvende musikeres ­fortolkning.

Som lærer og coach for Nightingale String Quartet og kunstnerisk producer på de tre cd’er har jeg sammen med kvartetten nærlæst alt tilgængeligt nodemateriale for at opnå et så autentisk resultat som muligt: Komponistens håndskrevne partiturer og hans kones afskrifter (Det Kongelige Bibliotek), tidligere trykte partiturer og enkeltstemmer. Syv af værkerne, der aldrig før har været publiceret i nodeform, er blevet produceret af Rued Langgaard Udgaven parallelt med indspilningsforløbet. Projektet har altså også resulteret i, at der er nu foreligger et gennemspillet og korrigeret nodemateriale, klar til brug.

I fortolkningen af et værk må den udøvende musiker konstant tage stilling til, om komponisten har tænkt sine buer som fraseringsbuer eller artikulationsbuer. Samtidig kan det ind imellem være nødvendigt at lave visse ændringer af buerne for at gøre det praktisk muligt at spille en krævende passage – naturligvis uden at forandre det overordnede indhold. Bortset fra strygekvartet nr. 2 og 3 har dette i de øvrige værker været en ganske omfattende proces, hvor mange muligheder er blevet afprøvet og sammenlignet. Da Langgaards mindre kendte strygekvartetter som nævnt har været meget lidt opført, har der ikke været en levende tradition at læne sig op ad.

Det har derfor været uudforsket land at betræde, og mange spørgsmål har skullet finde et svar – vores svar – undervejs. Den til tider mangelfulde angivelse af dynamik i partituret har givet frihed til selv at trække kontrasterne op for at vise Langgaards særlige kunstneriske format, f.eks. i den første kvartet, tredje sats, takt 25-41 og 102-118, hvor der kun i bratschstemmen er et misvisende piano i et musikalsk forløb, der udvikler sig fra en tyst begyndelse mod et meget dramatisk højdepunkt med en naturlig dynamisk stigning. Vi har også valgt at understrege det voldsomme udbrud, der pludselig afbryder den indadvendte atmosfære, ved at spille molto furioso i højt tempo, f.eks. i samme sats, takt 57, allegro. Andre steder har der været så fremmede toner i akkorderne, at vi har måttet diskutere og endegyldigt bruge vores sunde musikalske fornuft til at afgøre, om det var nytænkning fra Langgaards side eller en skrivefejl i partituret.

Når man laver de samlede værker er det fristende at tage en vanlig kronologi. Vi har i denne udgave valgt at gøre det anderledes og sammensætte værkerne efter deres musikalske atmosfære. CD 1 har et stærkt dramatisk element (kvartet nr. 2 og 3), mens det poetiske og idylliske udtryk er fremherskende i værkerne på CD 2. I de to kvartetter på CD 3 inddrager Langgaard begge sider, og det var en fornøjelse efter så langvarigt et arbejde at kunne sammenfatte det fulde udtryksregister i Langgaards sammen­satte  ­personlighed.

Som udøvende musiker vover jeg den påstand, at musik lever gennem sin fortolkning. Det er vores håb, at disse fortolkninger vil inspirere til nye ideer, og at Langgaard derigennem får en plads i dagens musikbevidsthed.

Tim Frederiksen, professor i kammermusik og bratsch, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Rued Langgaard (1893-1952)

af Bendt Viinholt Nielsen

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne antiromantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilretninger og kvalitetsnormer brydes.

Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse hos forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgel­improvisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommel­fingeren nedad, og faktisk lykkedes det ­aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret, hverken af pressen eller af de toneangivende musikautoriteter i Danmark.

Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studieophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Langgaard-familiens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lejlighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.

Det danske musiklivs skepsis over for Langgaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum herhjemme. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes musik (1916-18), Symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.

Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for – i begyndelsen af 1920’erne – at opleve succesrige opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel interesse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.

Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik – ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker – ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guruagtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940’erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.

Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960’erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete’ senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960’ernes og 70’ernes tilstandsmusik, collagemusik og minimalisme.

I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende forblev utrykte, er for tiden under udgivelse.

Rued Langgaards strygekvartetter

Rued Langgaards bidrag til strygekvartetgenren blev i hovedsagen til inden for et tidsrum på kun 11 år, fra 1914 til 1925. I denne periode komponerede han otte kvartetter, hvoraf de fire blev skabt i løbet af kun 12 måneder (1918-19). Værkerne blev altså til i komponistens produktive og uhyre ekspansive ungdomsår, hvor han også skabte hovedværker som symfoni nr. 4 og 6, Sfærernes Musik og operaen Antikrist. I den følgende fase fra 1925 til 1940, hvor han næsten gik i stå med at komponere, tog han flere af de otte kvartetværker op til revision og bearbejdelse, således at nye versioner så dagens lys. Helt nye bidrag til genren kom der dog ikke fra Langgaards hånd, bortset fra to små satser, der blev til omkring 1950, dels et lille stykke, som i dag er forsvundet, skrevet til minde om komponisten Niels W. Gade, og dels en ultrakort Italiensk Scherzo.

Værkfortegnelsen opregner 10 kendte, selvstændige kompositioner af Lang­gaard for strygekvartet. Komponistens typiske arbejdsform, som er karakteriseret ved ‘genbrug’ og gentagne revisioner, har medført, at hele satser og visse temaer går igen i forskellige værker. Yderligere forvirring skaber den nummerering af strygekvartetterne, som blev gennemført af Langgaard i 1930’erne, og som ikke medtager alle værkerne og heller ikke korresponderer med tilblivelsesrækkefølgen. Følgende liste giver et kronologisk overblik:

Strygekvartet nr. 1 (BVN 68)
E-dur, 4 satser. Komponeret 1914-15, delvis kasseret, men revideret og rekonstrueret i 1936. Sats 4 inddraget i omarbejdet form som sats 4 i strygekvartet nr. 5.

Variationer over “Mig hjertelig nu længes” (BVN 71)
E-dur. Introduktion og syv variationer. Komponeret 1914-15, revideret og forsynet med ny introduktion 1931/1940.

Strygekvartet nr. 2 (BVN 145)
d-mol, 4 satser. Komponeret 1918, revideret 1931.

Rosengaardsspil (BVN 153)
E-dur, 4 satser. Komponeret 1918. Sats 1 og 4 genanvendt i revideret form som sats 1 og 3 i strygekvartet nr. 4.

Strygekvartet (As-dur) (BVN 155)
As-dur, 4 satser. Komponeret 1918.

Strygekvartet nr. 6 (BVN 160)
D-mol, én sats. Komponeret 1918-19.

Strygekvartet nr. 3 (BVN 183)
3 satser. Komponeret 1924.

Strygekvartet nr. 5 (BVN 189)
F-dur, 4 satser. Komponeret 1925, revideret 1926-38. Sats 4 er en omarbejdet version af strygekvartet nr. 1, sats 4.

Strygekvartet nr. 4 “Sommerdage” (BVN 215)
F-dur, 3 satser. Komponeret 1931 (på basis af materiale fra 1914-18). Sats 1 og 3 er reviderede versioner af sats 1 og 4 af Rosengaardsspil; sats 2 er baseret på strygekvartet nr. 1, sats 2.

Strygekvartetsats “Italiensk Scherzo” (BVN 408)
F-dur. Komponeret 1950.

Rued Langgaard skrev ikke sine strygekvartetværker til bestemte ensembler – med undtagelse af nr. 3, som blev komponeret til en af de bedste kammerensembler i 1920’ernes Danmark, Breuning-Bache-Kvartetten. Strygekvartet nr. 3 er også det eneste af de 10 værker, der blev udgivet i komponistens levetid, i 1931. De øvrige er først blevet publiceret efter 1993, de sidste seks så sent som i forbindelse med nærværende indspilningsprojekt og i regi af Rued Langgaard Udgaven. Tre af værkerne på listen blev ikke opført i ­Langgaards tid, og alt i alt blev det kun til 10 koncertopførelser af de øvrige kvartetter i hans levetid. Kvartet nr. 3 blev opført fire gange, den sidste gang af Gerhard Rafn-Kvartetten under festivalen Nordiske Musikdage i Oslo i 1934. Desuden var der i 1930’erne og 40’erne sporadiske radioopførelser af nr. 2, 3 og 5. Herefter ebber interessen for Langgaards strygekvarteter ud. I 1972 udgives den første indspilning af en af kvartetterne, nr. 3, med Københavns Strygekvartet, og en milepæl nås i 1984, hvor Kontra-Kvartetten indspiller seks af værkerne og gør Langgaards strygekvartetter kendte gennem utallige opførelser i ind- og udland.

Det bemærkelsesværdige ved Langgaards musik for strygekvartet er det store stilmæssige spektrum, værkerne samlet set dækker. De blev til i brydningstiden mellem senroman­tik og modernisme, og det er for så vidt et tidstypisk træk, at Langgaard i tone­sproget snart kaster sig ud i retro-retningen, snart i avantgarde-retningen, men uden at fravige de klassiske, formmæssige normer. I Langgaards kvartetter finder vi således både klassicistiske, romantiske, neoklassiske, ekspressionistiske og modernistiske træk – kort sagt spænder musikkens tonesprog over hele skalaen fra Mozart til Bartók. Den neoklassiske tendens, som ikke kendes tilsvarende fra Langgaards symfonier, slår igennem i satsen “Mozart” (af Rosengaardsspil), og præger helt igennem strygekvartet i As-dur, der næsten er en wienerklassisk pastiche. På den anden yderfløj finder vi stryge­kvartet nr. 3, som med et aggressivt ekspressionistisk tonesprog repræsenterer den vildeste avantgarde i dansk musik anno 1924. Et særtræk ved kvartetterne, i modsætning til Langgaards symfoniske musik, er, at man blandt de i alt 29 satser finder både deciderede (og humoristiske) scherzosatser og nogle af de vægtigste langsomme satser, Langgaard skrev.

I 1913 tilbragte den 20-årige Langgaard sommeren i den lille kurby Kyrkhult i Blekinge i Sverige, hvor han var indlogeret i et hus ved navn “Rosengården”. De to måneders ophold her fik livslang betydning for komponisten. Først og fremmest, må vi tro, fordi han mødte og blev forelsket i en pige, en vis Dora, hvis identitet er ukendt i dag. Den unge Langgaard blev med ét følelsesmæssigt vakt, og i de følgende 5-6 år skabte han en mængde sange, klaver- og kammermusikværker, som gennem tekster, titler og musikalsk substans refererer til de minderige dage på Rosengården. Det gælder ikke mindst de fire strygekvartetter, som alle blev kaldt Rosengaardsspil. Senere fik tre af dem dog andre titler. Den første af disse fire “rosengårdskvartetter” er strygekvartet nr. 1 (1914-15), dernæst følger Rosengaardsspil (1918), strygekvartet (As-dur) (1918) og endelig kvartet nr. 6 (1918-19). De tre sidstnævnte er indspillet af Nightingale Quartet på denne series vol. 1 og 2.

På Rosengården komponerede Langgaard tre kærlighedssange til tekster af Goethe. Et par måneder senere blev en fjerde sang føjet til samlingen Lieder von Goethe (BVN 60). Langgaard gav den nye sang titlen Vergeblich (“forgæves”). Den handler om to unge, der bestandig er i hinandens tanker, men – forgæves. Et motiv fra sangen optræder som “erindringsmotiv” i utallige af Langgaards værker. En anden sang fra Lieder von Goethe er Gleich und Gleich, og motiver herfra citeres også hyppigt i Langgaards musik. Sangens begyndelse benyttes som hovedtema i scherzosatserne i både strygekvartet nr. 1 og 4.

 

Strygekvartet nr. 1

Kvartetten er Rued Langgaards første, større kammermusikværk. Den blev påbegyndt i maj 1914 og afsluttet den 15. januar 1915 af den dengang blot 21-årige komponist. Værket er indtil i dag kun blevet opført én gang, den 30. november 1916. Musikerne var medlemmer af Det Kongelige Kapel, og primarius var Axel Gade, Rued Langgaards onkel. Da der ikke var tale om en egentlig offentlig koncert, fremkom der ingen anmeldelser. Kvartettens oprindelige betegnelse var Strygekvartet i E-dur, men omkring 1918 blev den omdøbt til Rosengaardsspil i lighed med flere andre strygekvartetter, som Langgaard komponerede på dette tidspunkt.

I 1927 kasserede Langgaard sats 3 og 4 i et anfald af mismod, og da han i 1930rnes begyndelse gennemgik og nummererede sine strygekvartetter, var hans første kvartet ikke inde i billedet. Han fandt den åbenbart ‘udtjent’ i og med, at han havde genanvendt sidste sats i forkortet form som finale på strygekvartet nr. 5 (1925), mens sidetemaafsnittet fra 1. sats og temaet fra 2. sats blev benyttet i strygekvartet nr. 4 (1931). Få år senere fandt han imidlertid de to første satser af den gamle kvartet frem og reviderede dem. Samtidig fortrød han, at han havde smidt de to sidste satser ud, og i 1936 nedskrev han dem igen “efter hukommelsen”. På den måde blev Langgaards første kvartet genskabt under betegnelsen strygekvartet nr. 1. Revisionen af de to første satser omfatter mange detaljer, men satsernes oprindelige form er bevaret. I begge satser findes personlige referencer til rosengårdssommeren 1913 i form af citater fra de ovennævnte Goethe-sange. I sats 1 citeres det lille ‘erindringsmotiv’ fra Vergeblich således i passagen 3:08-3:30. De samme takter kan for øvrigt høres i Langgaards 16. symfoni, sats 4 (1951). Scherzosatsen (sats 2) er baseret på sangen Gleich und Gleich, men erindringsmotivet dukker også op i denne sats (fx ved 1:33). Den langsomme Grave-sats, der som nævnt – ligesom sats 4 – er en rekonstruktion fra 1936, er en af Langgaards egensindigt originale kreationer. En statisk, i realiteten temaløs, musik afbrydes af ‘hidsige’ udbrud, der kommer som lyn fra en klar himmel. De kan opfattes som destruktive kommentarer til den omgivende musik. I finalen (hvis indledende Sostenuto genfindes i strygekvartet nr. 4, sidste sats), er hovedtemaet en hymnepræget melodi, som kunne være et citat fra en romantisk, dansk salmemelodi.

 

Strygekvartet nr. 5

Kvartetten er den senest konciperede at alle Langgaards strygekvartetter. Værkets første version er fra 1925, men især sats 1 og 3 blev betydeligt revideret 1926-28 og i en senere fase frem til 1938. En version af kvartetten blev opført i 1929 under titlen “Fjerne Melodier”, og den blev ganske pænt modtaget af pressen. Man fremhævede kompositionens naturlige melodiøsitet, det forholdsvis kontrastløse forløb og det “smukt og friskt musicerende” i værket. Kvartettens endelige version blev opført i Danmarks Radio i 1942 med titlen “Glemsels-Stemninger”, en titel, Langgaard senere gik bort fra.

Værket blev til, efter at Langgaard i 1925 havde vendt ryggen til “den moderne musiks rædsler” og sat sig for at skabe ukomplicerede værker baseret på klassiske og romantiske idealer. Tonesproget er anakronistisk à la anno 1850. Det har utvivlsomt været Langgaards intention af føre lytteren ind i et uforstyrret romantisk-nostalgisk stemningsrum. Tonearten er da også den idylliske, “landlige” toneart F-dur.

 

Strygekvartetsats “Italiensk Scherzo”

I trediverne og fyrrene nedskrev Langgaard fra tid til anden små temaudkast for strygekvartet, uden at det blev til mere end det. I 1948 skabte han så et lille stykke, som desværre er forsvundet, og som bar titlen I Holmens Kirkes Kapel (Suk ved Gades Grav). Til gengæld er Langgaards allersidste bidrag til strygekvartetgenren bevaret, nemlig den her indspillede sats med betegnelsen “Italiensk Scherzo”. Den blev til i Ribe den 21. oktober 1950 mellem kl. 7 og 7.30 om morgenen. På skitsen skrev den desillusionerede komponist: “Gider ikke komponere de øvrige Dele maaske til ingen Nytte!”

© Bendt Viinholt Nielsen, 2014

Release date: 
september 2014
Cat. No.: 
6.220577
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313157761
Track count: 
9

Credits

Indspillet i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums koncertsal 19.-24. august 2013 (nr. 1), 3.-6. september 2013 (nr. 5) og 10. januar 2013 (Italiensk Scherzo)
Producere: Tim Frederiksen og Simon Brinkmann
Teknik: Simon Brinkmann, www.simonbrinkmann.dk

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: The Langgaard Edition

Dacapo Records Langgaard-Fonden og Solistforeningen af 1921 for økonomisk støtte til produktionen

Denne cd er indspillet i samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

randomness