Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Klaverværker vol. 3

SACD (free shipping)

  • SACD
    Super Jewel Case
    111,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
  • Studio Master
    FLAC 24bit 88.2kHz
    84,00 kr.
  • Studio Master +
    FLAC 24bit 192kHz
    104,80 kr.
Rued Langgaard

Klaverværker vol. 3

Berit Johansen Tange

★★★★★ »En eksemplarisk udgivelse« Kristeligt Dagblad
★★★★★ »Hjerteskærende« BBC Music Magazine

Apokalyptiske og paradisiske drømmesyn møder aforistiske miniaturer af ni små, mærkværdige insekter. Det inciterende billedsprog, vi kender Rued Langgaard (1893-1952) for, sætter sit tydelige præg på denne tredje cd med klaverværker af den umiskendelige danske komponist – inklusive tre premiereindspilninger. Berit Johansen Tange indfanger de gådefulde kræfter, den poetiske ynde og det absurde hysteri, der alle er en del af Langgaards både foruroligende og fortryllende udtryk.

»Der er rigeligt med poetisk klavermusik til de sarte sjæle – og godt med amok-akkorder til dem, der elsker action«
Henrik Friis, Politiken
»Den danske outsiders bemærkelsesværdige klaverværker er både naive og rebelske. Berit Johansen Tange spiller med stor overbevisning«
Jukka Isopuro, Helsingin Sanomat
»Berit Johansen Tange spiller Langgaards klavermusik så medlevende og præcist formuleret, så smukt og så skarpt«
John Christiansen, jcklassisk
»Det er kryptisk, det er ophøjet, det er kompliceret, det er larmende, det er så ganske enkelt. Berit Johansen Tange magter det hele og udfolder sig herligt«
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
»En eksemplarisk udgivelse«
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
»Striden mellan tillvarons urkrafter rasar på klaviaturen och Johansen Tange spelar alla rollerna med bravur och djup inlevelse«
Tobias Lund, Sydsvenskan
»The performances of Berit Johansen Tange are first rate; her ability to alternate between all the musical styles whilst still give a fully nuanced performance is wonderful«
Stuart Sillitoe, MusicWeb International
»As Kafka maintained, it is often the souls in Hell that sing with the sweetest voices, and there are moments in Langgaard where the otherworldly sweetness is close to heart-breaking«
Stephen Johnson, BBC Music Magazine
»The performances are near-spectacular and Langaard’s pianistic poeticism is not quite like any other. Listen, do«
Grego Applegate Edwards, Gapplegate Classical-Modern Music Review
»Begejstrer fra start til slut. Burde sikre Langgaard en plads blandt kongerne inden for klaverlitteraturen«
Burkhard Schäfer, Piano News
Vælg foretrukket format til download af track.
As a Thief in the Night, BVN 211a
1 Misterioso minaccioso – Frenetico – [No designation] 7:03 20,40 kr.
Insektarium, BVN 134
2 No. 1, Forficula auricularia: Tempo ad libitum 2:12 13,60 kr.
3 No. 2, Acridium migratorium: Mosso! Mosso! 0:39 13,60 kr.
4 No. 3, Melontha vulgaris: Rubato 0:45 13,60 kr.
5 No. 4, Tipula oleracea 0:58 13,60 kr.
6 No. 5, Libelulla depressa: Presto 0:58 13,60 kr.
7 No. 6, Anobium pertinax: Tempo ad libitum 0:46 13,60 kr.
8 No. 7, Musca domestica: Agitato – Slowly – [Tempo I] 1:26 13,60 kr.
9 No. 8, Julus terristis: Prestissimo 0:57 13,60 kr.
10 No. 9, Culex pipiens 0:38 13,60 kr.
Shadow Life, BVN 307
11 Allegro moderato – Mosso – [Tempo I] 7:02 20,40 kr.
In the Flickering Autumn Lamplight, BVN 206
12 Strepitoso (Noisy) – Espressivo – Strepitoso – Rimbombevole (Resoundingly) – Vernale agitato – Fiammante quasi lanterno in pioggia – Aspramente (Severely) 9:03 20,40 kr.
Le Béguinage, BVN 369
13 I. Andante marcato – Lento – Andante 3:29 13,60 kr.
14 II. 1/4 = 60 3:26 13,60 kr.
15 III. 1/4 = 96 Efterhånden så hurtigt som muligt (As fast as possible, little by little) 1:24 13,60 kr.
16 IV. Quasi organo! – "Slutning" ("Ending") – More slowly, grazioso! 4:18 13,60 kr.
17 V. 1/4 = 92 – Langsommere (More slowly) – 1/4 = 69 – Langsommere (More slowly) 3:41 13,60 kr.
Chiesa madre, BVN 367
18 I. 1/4 = 84 3:05 13,60 kr.
19 II. Introduction: Værdigt (Dignified) – Sang (Song): Same Tempo – Intermezzo – Organ – Foraar (Spring): Tempo 1 – Grazioso, con moto 9:17 20,40 kr.
20 III. Ordrup: Grazioso 1:04 13,60 kr.
Sponsa Christi tædium vitæ, BVN 297
21 Misterioso – Esaltato – Triumphale 4:21 13,60 kr.
Total runtime: 
67 min.

MANIER

af Esben Tange

“Jeg ser det, jeg vil, som et Billede, og saa udvikler Musikken sig af sig selv”.

Sådan lyder det fra Rued Langgaard i et interview i 1922, hvor han gør det tydeligt, at han tager udgangspunkt i egne indre forestillinger, når han skaber musik. Traditionen og de overleverede former, som kendes fra sonater og symfonier, er ikke afgørende. Det er de indre visioner og stemninger, som er afgørende for Langgaard.

I de syv klaverværker, der alle har malende titler, og som er komponeret i perioden fra Langgaards ungdom i 1917 og frem til sidste halvdel af 1940’rne, oplever vi Rued Langgaard uden filter. Et sjæleliv omsat i musik. Og af gode grunde. Hovedparten af stykkerne blev først uropført flere årtier efter Langgaards død, så der var altså intet interesseret publikum, der ventede på musikken, og ingen lyttere at forholde sig til for Langgaard, mens han komponerede musikken. I stedet udfolder Langgaard en række dybt personlige manier, som var det indre bekendelser eller musikalske breve til ham selv.

Undervejs kommer Rued Langgaard ind på nogle af sit livs vigtigste temaer. Alle stykkerne er underlagt en forestilling om, at verden er dyb, og at mystiske kræfter råder. Forestillingen om en forestående religiøs dommedag kommer til udtryk i Som en Tyv om Natten. Det onde tematiseres i Insektarium og I det blafrende Efteraarslygteskær. Og så er forestillingen om livet som martyrium et vigtigt element i Skyggeliv og i I det blafrende Efteraarslygteskær.

Som en Tyv om Natten, BVN 211a (1930)

I begyndelsen af Som en Tyv om Natten fyger kaskader af toner op og ned ad klaviaturet. Først svagt, men snart kraftigt som et uvejr, der truer i horisonten, og som viser sig at indeholde alt­ødelæggende kræfter. Det er Kristi genkomst og den følgende dommedag, der udmales: “Herrens dag vil komme som en tyv om natten, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op”.

Foruden Bibelen (Andet Petersbrev) knytter Langgaard an ved en novelle af samme navn – ‘Som en Tyv om Natten’ – skrevet af Johannes Jørgensen i 1921. Her beskrives det, hvordan dommedag udspiller sig en sommernat i København, hvor byens indbyggere en efter en og uden forvarsel forsvinder fra jordens overflade. I denne moderne version lister Dommedag sig ind på den enkelte, på samme vis som Langgaards musik begynder piano for først senere at vise tænder.

Musikken er virtuos, frit strømmende og effektfuld med mindelser om Franz Liszt, som Langgaards far Siegfried Langgaard havde studeret hos. Men med en abrupt overgang til en vægtig hymnisk koral får musikken et collagepræg, som gør den til umiskendelig kunst af det 20. århundrede. Koralen og den efterfølgende musik er genbrug af en længere passage fra første sats af Langgaards ni år ældre Afgrundsmusik, hvor koralen efter en rum tid antastes af jagende nedadgående toneløb, der bryder ødelæggende ind i den majestætisk skridende musik. Men hvor Langgaard i Afgrundsmusik slutteligt skaber en form for harmoni, idet han lader koralen klinge ud i en åben durklang, så forholder det sig anderledes i Som en Tyv om Natten. Her går musikken i ­stedet over gevind, idet den rytmiske intensitet fortættes og modulationerne tager til, indtil musikken så at sige pulveriseres. Ætset op indefra.

Læg dertil, at effekten med de nedadgående toneløb, der bryder forstyrrende ind i den fremadskridende koral, oprindeligt stammer fra Carl Nielsens klaverværk Tema med Variationer (1916). I dommedagsmusikken Som en Tyv om Natten udsletter Langgaard ikke blot sit eget skaberværk. I samme moment gør han det også af med sin ældre komponistkollega.

Insektarium, BVN 134 (1917)

De ni små insektportrætter, der udgør Insektarium, er med deres aforistiske korthed enestående blandt Langgaards værker. Med en koncentreret minimalistisk stil, hvor det meste af musikken er enstemmig, er der et slægtsskab med Anton Weberns miniaturer fra samme tid. Langgaard var dog sandsynligvis ikke klar over dette, ligesom han sikkert heller ikke har været klar over, at han her, så vidt vides, er den første komponist i musikhistorien, der beder pianisten om at spille direkte på klaverets strenge (første og syvende sats), samt banke på klaverlåget (sjette sats). Til trods for at store dele af musikken skal spilles pianissimo – insekter er små – er udtrykket dramatisk. Det understreges af, at pianisten midtvejs i første sats efter en passage, der skal spilles “forrykt”, bliver bedt om at løfte “Hænderne over hovedet ad libitum!”

Insektarium er kryptisk musik og langt mere end en ny version af Dyrenes Karneval. Med under­titlen “9 Fixerbilleder (for Piano) af Crótalus durissus” (en sydamerikansk klapperslange) og med valget af insekter, hvoraf adskillige af dem er skadedyr, signalerer Langgaard, at der skjuler sig noget abnormt og ondartet i musikken.

  1. Ørentvist                              
  2. Vandregræshoppe
  3. Oldenborre
  4. Stankelben
  5. Guldsmed
  6. Dødningeur (en bankende borebille)
  7. Stueflue
  8. Tusindben
  9. Stikmyg

Dermed viser Insektarium sig at være små ætsende studier – med et absurd glimt i øjet – af de nedbrydende kræfter, som Langgaard oplevede i tiden, og som han også fokuserer på i det samtidige storværk Sfærernes Musik og senere i operaen Antikrist.

Skyggeliv, BVN 307 (1914-1945)

Undertitlen til Skyggeliv er “Fantasi for Klaver”, og så har Langgaard tilføjet “Komponeret 1914-1945”. Netop 1914 var et nøgleår for Langgaard, da hans far og største kunstneriske støtte Siegfried Langgaard døde i januar måned dette år. Og efter den succesfyldte præsentationskoncert i Berlin i 1913 viste det sig også på dette tidspunkt, at samtiden oftest kun havde hovedrysten til overs for Langgaards musik, og han måtte meget mod sin vilje se sig henvist til et liv i skyggen af andre langt mere populære komponister. I Skyggeliv genbesøger den godt 50-årige Rued Langgaard den lyrisk drømmende stil, som kan opleves i karakterstykkerne Gitanjali-Hymner (1918), i den Schumann-inspirerede Fantasi-Sonate (1916) og ikke mindst i sangen Det rinder med Dug (1914), hvis begyndelse går igen i Skyggeliv som et fjernt ekko. Til sidst i sangen lyder det “alle mine Tanker forbløder i et eneste Skrig efter Lykken!”.

Det desperate udsagn i ungdomssangen Det rinder med Dug er hos den modne Langgaard vendt til stille resignation i kraft af en nederlagsstemning, der giver sig til kende lige fra begyndelsen i hovedmotivet, hvis anden halvdel helt symbolsk består af tre nedadgående toner i en molskala. Siden, i de mest oprevne passager af fantasien, gentages de tre nedadgående toner igen, og nu med dramatiske accenter, som var det skæbnen, der bankede på med ubønhørlig konsekvens. Svaret er dog på ingen måde heroisk, men blot en gentagelse af det vemodigt syngende hovedmotiv.

Til trods for den mistrøstige stemning viser Langgaard sig i Skyggeliv fra sin mest poetisk yndefulde side. Måske fordi fantasien er færdigkomponeret i Blidahpark i Hellerup i juli 1945. Her, tæt på Øresund og sit barndomshjem i Frederiksstaden i København, havde Langgaard, på en lang sommerferie fra organistembedet i Ribe, helle og frit udsyn til at drømme sig tilbage til sin ungdoms håbefulde verden.

I det blafrende Efteraarslygteskær, BVN 206 (1930-1933)

Rued Langgaard var allerede som barn fascineret af det blafrende skær fra gaslygterne i København. I dommedagsoperaen Antikrist er hvert billede iscenesat med gaslygter, der ændrer karakter undervejs, og som kulminerer med, at den hidtidige verden går op i flammer. I I det blafrende Efteraarslygteskær befinder vi os i helvede, hvor flammerne fortærer de pinte sjæle.

Helvede er løs er lige fra de første toner, der skal spilles “strepitoso” (støjende), og hvor de musikalske motiver slynges opad, som raketter. Med gnistrende accenter ønsker Langgaard at antænde et bål i musikken. I et følgende afsnit, der skal spilles “rimbombevole” (drønende), aktiveres klaverets nedre regioner, inden vi mod slutningen i afsnittet “Fiammante quasi lanterno in pioggia” (flammende som en lanterne i regnen) hører et tremolo i klaverets høje register, der illuderer et knitrende flammehav.

I det blafrende Efteraarslygteskær er nådesløs musik, hvor destruktive utæmmelige kræfter slippes løs. Det understreges dels af, at Langgaard i begyndelsen foretrak titlen “Lygtemands-Stemninger”, hvormed han skriver sig ind i folketroens forestilling om overnaturlige væsner, der med lygter lokker mennesker i uføre. Og så understreges det af et motto, som Langgaard har fra Thøger Larsens digt Stormnat (1912):

Stormen langs Jorden fejer og strør
Og tager af Natten Styrke.
Nu suger i hvert et Skortensrør
Fortabelsens tørstige Mørke.

Med ‘Fortabelse’ menes der i religiøs forstand en tilintetgørelse uden for Guds frelse, og med en harmonik, der er på kanten af det velkendte dur-mol system, og som er beslægtet med de mest grænsesøgende værker af Richard Strauss, ønsker Langgaard her at udmale en verden besat af ondskab. Eneste spørgsmål er, hvorvidt han ser sig selv som offeret i dette vanvidsridt, eller om det snarere drejer sig om de fjender i dansk musikliv, som Langgaard havde set sig ond på.

Le Béguinage, BVN 369 (1948-1949)

Langgaard sammenfatter nogle af sine mest mørke, mystiske og selvdestruktive tanker i den ‘Lille Klaversonate’ Lé Béguinage. Titlen refererer til et kvarter i Brügge beboet af beginere, der er kvinder tilhørende en katolsk fromhedsbevægelse. Men det er ikke nogen from musik, Langgaard har skabt. Tværtimod. I en parentes efter Lé Beguinage er der tilføjet “betyder Helligheden (haanligt)”, og rent musikalsk vrænger Langgaard ad det religiøse. Det gode og det onde – Krist og Antikrist – smelter sammen i et absurd hysteri, og Langgaard selv spiller en hovedrolle. I hver af de fire sidste satser, og mest tydeligt allerførst i tredje sats, høres det samme motiv udhamret, en B-dur septimakkord spillet i nedadgående retning. Motivet dukker også op i andre af Langgaards mest gådefulde værker, og det lader til at være et personligt skæbnemotiv.

Langgaard fremstår i Lé Beguinage som en flagellant, der pisker sig selv i en bodsøvelse. Første gang motivet spilles, midt i anden sats, har Langgaard indføjet en note i manuskriptet: “Urimelig Bemærkning til dette Motiv som gaar gennem Stykkerne: Naar dette Motiv spilles skal den spillende rejse sig til hvert Pedalnedtryk saa det kan blive saa voldsomt at Klaveret og Pedalen gaar i Stykker efterhaanden.”

Det absurde spiller en hovedrolle gennem hele værket. I fjerde sats, hvis voldsomme første hoveddel ifølge en note skal gentages “i det uendelige”, høres der mod slutningen en række harpelignende akkorder. Herefter er der indføjet en form for korsvar, hvortil der i manuskriptet er føjet en tekst “ave mari-a!”. Tonerne skal dog ikke spilles smukt, men hamres ud i fortissimo, og efter at hysteriet er kulmineret i en række gentagelser, har Langgaard som afslutning på satsen noteret “Mania religiosa” – religiøs mani.

Musikken til slutningen af sidste sats klinger derimod smukt og afklaret. Der er tale om et citat fra Antikrist fra en passage, hvor ordene “Bed til Maria (bed for din frelse)” synges, men vel at mærke af figuren “Løgnen”.

Chiesa madre, BVN 367 (1948-1949)

I den ‘Lille Sonate’ Chiesa madre, der betyder moderkirken og referer til den katolske kirke, knytter Rued Langgaard an til personlige oplevelser i 1920’rne, hvor han i flere omgange var tiltrukket af katolicismen. Musikken har mest af alt karakter af en række religiøse meditationer af næsten privat art, og den er skrevet for de instrumenter, som Langgaard selv spillede på: harmonium, orgel eller klaver.

Første sats er formet som en inderlig andagtsfuld orgelkoral, hvorimod de første afsnit af anden sats er intim musik velegnet for det begrænsede klaviatur på et harmonium. Mod slutningen af anden sats ved nogle brede kraftige akkorder har Langgaard dog skrevet “Orgel”, inden der pludselig skiftes til en legende let klaversats af nostalgisk karakter med titlen “Foraar”. En lignende stemning råder i sidste sats, hvor Langgaard med titlen Ordrup mindes Sct. Andreas Kollegiet ved Ordruphøj, hvor han i 1927 havde kontakt til en jesuittermenighed.

Chiesa madre er et søsterværk til Le Béguinage. Hovedparten af satserne i begge sonater stammer oprindeligt fra suiten “X”, Stemningsvanvid fra Ordruphøj (Gala religiosa). Men hvor Langgaard i Le Béguinage dyrker et absurd vanvidspræget musikalsk udtryk, udgør Chiesa madre et fredfyldt sværmerisk univers. Alt i alt et lysende eksempel på Langgaards ambivalente religiøsitet og til tider skizofrene musikalitet.

Sponsa Christi tædium vitæ, BVN 297 (1944)

Langgaard knytter også an ved sin katolske periode i 1920’rne i Sponsa Christi tædium vitæ. Første del af titlen, Sponsa Christi, der betyder Kristi brud og er et udtryk for den katolske kirke, er også titlen på en række nu forsvundne hymner for klaver fra 1923. Med anden del af titlen tædium vitæ, der betyder livslede og er en af de syv dødssynder, signalerer Langgaard, at der er en fare indbygget i al velklangen. Det mest slående er dog, at modsætningerne i musikken her forenes i et hele præget af en harmonisk fremad­skridende udvikling med harpelignende akkordbrydninger – og med det ekstatiske liggende lige under overfladen. I Sponsa Christi tædium vitæ falder de musikalske brikker på plads i Rued Langgaards religiøse verden.

Release date: 
april 2017
code: 
6.220631
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313163168
Track count: 
21

Credits

Recorded at the Royal Danish Academy of Music, the concert hall, on 6 March 2016 (Shadow Life), 25 June 2016 (Le Béguinage), 26 June 2016 (Sponsa Christi), 20 September 2016 (InsectariumAs a Thief in the Night), and on 4 November 2016 (Chiesa madre)

Recording producer and sound engineer: Preben Iwan
Editing: Preben Iwan and Mette Due
Mix and mastering: Preben Iwan

p & © 2017 Dacapo Records, Copenhagen

Recorded in the DXD audio format (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit
Microphone main array: 3x DPA 4006TL. + 2 DPA4011TL for surround channels.
Pyramix DAW system with HAPI preamp/converter and Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers.

Design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Publishers: The Rued Langgaard Edition, publ. by Edition Wilhelm Hansen, and Engstrøm & Sødring (Le Béguinage).

Dacapo acknowledges, with gratitude, the financial support of The Langgaard Foundation, 
Augustinus Fonden, Oticon Fonden, Solistforeningen af 1921 and Musikforlæggerne.

This release has been produced in cooperation with the Royal Danish Academy of Music.