Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Klaverværker Vol. 2

Rued Langgaard

Klaverværker Vol. 2

Berit Johansen Tange

Rued Langgaard var en drømmer af natur, og i sin musik forsøger han ofte at vække den tabte fortid til live. Det kommer til udtryk med al tydelighed på dette album for soloklaver, som byder på fem markante premiereindspilninger, der udgør et tværsnit gennem Langgaards liv - fra det lille tankefulde barndomsstykke Albumsblad komponeret af den 11-årige Rued, frem til Klaverstykke E-Dur fra sommeren 1951. CD'en præsenterer desuden den første samlede indspilning af cyklussen Sommerferie i Blekinge, som er blevet rekonstrueret og genkomponeret af komponisten Niels Marthinsen specielt til denne udgivelse.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
"Berit Johansen Tange er eksperten, der kyndigt og medlevende fører lytteren igennem det Langgaardske univers"
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"Originalt Langgaard ... Berit Johansen Tange spiller glimrende og indforstået"
Mikael Garnæs, Klassisk
"Berit Johansen Tange er den perfekte fortolker, der mærkbart har studeret disse værker til bunds."
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Berit Johansen Tange spiller med al ønskelig klarhed og konsekvens."
Henrik Friis, Politiken
"Tæt banale, enkle udsagn er glimtene af genialitet og ofte i en virtuos sats. Det udgør en spændende cd"
John Christiansen, Morgenavisen Jyllandsposten
"The immediacy of these performances and recordings is at times thrilling, and its an interesting world to explore - a nation as viewed through contemporary classical composers working within chamber music forms"
Joshua Meggitt, Cyclic Defrost
"Pianist Berit Johansen Tange has become a more confident and dynamically empowered Langgaard interpreter."
Jed Distler, Gramophone
"Den här nya volymen visar upp större variation och bredd"
Jörgen Lundmark, OPUS
Total runtime: 
64 min.
Klaverværker vol. 2

Et stille Solskin hviler

Hen over Gulv og Bord

Sådan lyder det i begyndelsen af et digt, Rued Langgaard har skrevet under overskriften “Solskin i en stue”. Indenfor i den trygge stue – skærmet for gadens tummel og larm – filosoferer Langgaard over alt det, som solstrålerne minder ham om:

Gamle Dages Solskin.

Tusindaarig Fred

her, hvor alt det tabte saligt synker ned

Rued Langgaard var af natur en drømmer, og i sin musik forsøger han ofte at vække den tabte fortid til live. Det kommer til udtryk med al tydelighed i dette tværsnit gennem Langgaards kompositoriske liv, fra det lille tankefulde barndomsstykke Albumsblad, komponeret af den 11-årige dreng Rued, frem til det sidste klaverstykke – Klaverstykke E-Dur – fra sommeren 1951, hvor alvoren og det tankefulde er tilført en kapriciøs lethed med et glimtende evighedsøjeblik til følge.

I de flersatsede Smaa Sommerminder og i Sommerferie i Blekinge er det ligefrem blevet gjort til et program at udtrykke mindet om fortiden. Engang er den emblematiske titel på første sats af Smaa Sommerminder, hvor Langgaard i 1940 ser tilbage på sin tidlige ungdoms somre i Sverige. I det 24 år tidligere Sommerferie i Blekinge går Langgaard helt tæt på fortiden ved at opbygge de enkelte satser som scener, hvor en konkret situation som f.eks. oplevelsen af lyden af kobjælder i en granskov bliver til et lille musikalsk stemningsmaleri.

Adorazione og Afgrundsmusik er mindet om det tabte forbundet med en religiøs længsel. Mest tydeligt i Adorazione, der indgår i en række katolsk inspirerede værker, hvor personlige og religiøse anfægtelser spiller en vigtig rolle. Det er også tilfældet i Afgrundsmusik, der er opbygget som en række apokalyptiske visioner fra Johannes Åbenbaring. Dertil kommer en veritabel kompositorisk armgang med Langgaards 28 år ældre komponistkollega Carl Nielsen, som til stadighed spøgte i baggrunden af Rued Langgaards liv.

Smaa Sommerminder

Selvom flytningen til Ribe og ansættelsen som domorganist i sommeren 1940 var et livgivende vendepunkt for Rued Langgaard, var han fortsat dybt optaget af at give fortiden stemme igennem sin musik. I Smaa Sommerminder, der er komponeret få måneder efter flytningen, er tankerne knyttet til sommerminder fra Kyrkhult fra især sommeren 1913. Netop dette år oplever den 20-årige Rued Langgaard sit livs forelskelse, da han møder en pige ved navn Dora, der siden bliver ved med at dukke op i en række af Langgaards værker, hvor ulykkelig kærlighed er et vigtigt omdrejningspunkt. Bl.a. i Rosengaardsviser, der er opkaldt efter huset Rosengården, hvor Langgaard boede netop denne sommer i Kyrkhult. Forelskelsen i Dora lader også til at spille en vigtig rolle for Smaa Sommerminder. Mest tydeligt i sidste sats, Sang, der er en klavertransskription af en ufuldendt sang fra 1914. Med minutiøs nøjagtighed har Langgaard skrevet sangens tekst ind i klavermanuskriptet, så hver tone afspejler Henrik Wergelands tekst.

Gyldenlak, før du din Glans har tabt, da er jeg det, hvoraf alt er skabt.

Ja, før du mister din Krones Guld, da er jeg Muld.

To Gange jeg kysser din røde Mund

Dit er det første med Rettens Grund.

Det andet give du Kjære – husk – min Rosenbusk!

Ja, jeg ønsker at paa mit Bryst

den Rose laa du fra mig har kyst

og Gyldenlak vær du i Dødens Hus dens Brudeblus

Gyldenlak, der er en blomst med en særlig lakglinsende gylden overflade, er her et billede på den uopnåelige elskede, som digtets jeg-person drømmer om at tage med i graven i form af et kys på en rosenbusk. Og med en inderlig fin og syngende klaversats er det tydeligt, at dette er et dybtfølt ønske for Langgaard, til trods for at det i 1940 er 27 år siden, forelskelsen brød ud i Kyrkhult. Også i 2. sats bygger Langgaard bro mellem fortid og nutid ved at citere sin egen musik. Mod slutningen af satsen forstummer den perlende musik, og ud af stilheden træder en tyst klingende alvorsfuld passage, der i manuskriptet er forbundet med ordene “Om dem skal Tavsheden falde som tætte Slør”. Citatet stammer fra sangen Du Natsværmerdronning fine fra 1914, hvor Langgaard i et porøst tonesprog og i samspil med Jenny Blicher-Clausens tekst udmaler drømme, der er så fine som støv af natsværmervinger.

Afgrundsmusik

I marts 1921 besøger Rued Langgaard Venedig, og her får han den første inspiration til sit hovedværk, operaen Antikrist. Under besøget i kanalbyen komponerer han også Afgrundsmusik, der ligesom operaen beskæftiger sig med nogle af tidens og tilværelsens mest destruktive kræfter.

Afgrund – tages her som Udtryk for det stærkeste d.v.s. det saakaldte ‘onde’. ‘Filosofien’ her vedkommer imidlertid ikke denne Musiks spontane Udtryk for ‘liv’.

Sådan skriver Langgaard i sit forord til Afgrundsmusik, der oprindeligt havde titlen “Serenata lagunosa, 6 Versioner (til Sct. Johannes Aabenbaring)”. Selv om Langgaard siden reviderede værket og ændrede titlen til Afgrundsmusik, er det stadig inddelt i selvstændige afsnit, der har karakter af apokalyptiske versioner eller måske snarere visioner, hvor helvedes gru udmales i en række musikalske billeder. Allerede i det første afsnit udfoldes der et drama, da Langgaard lader et aggressivt udhamret motiv, lånt fra Liszts h-mol sonate, stå uformidlet overfor et højtideligt spillet koraltema. Den religiøst farvede musik bliver her til en kastebold i et frådende vanvidsspil, der afsluttes med at Liszt-motivet mod slutningen af Afgrundsmusik rydder alt af vejen i et hysterisk ridt.

Ud over at være en besk kommentar til den åndelige forarmelse, som Langgaard oplevede i sin samtid, er Afgrundsmusik også et af de værker, hvor Langgaard er stærkest påvirket af Carl Nielsen. Efter at Carl Nielsen i 1916 havde taget det københavnske musikliv med storm med uropførelsen af sin 4. Symfoni Det uudslukkelige, skrev Langgaards mor Emma Langgaard: “Arme Rued, det er ikke let at være Kunstner nu. Overalt ‘Ragnarok’. Det Uudslukkelige truer med at fortære al sund Sands i København.” Trods moderens lodrette afvisning var Rued Langgaard snarere ambivalent overfor Carl Nielsens nye radikale musik. På den ene side var han provokeret af Carl Nielsens tilsidesættelse af musikkens romantiske ånd i traditionen fra Gade og Wagner, men på den anden side var han tiltrukket af den livgivende kraft, der var i Carl Nielsens musik.

Ska’ det absolut altid være Carl Nielsen! saa ka’ vi ogsaa det – paa min maade.

Frustrationen lyser ud af denne note, som Langgaard skriver til sig selv i 1919, men den lægger også op til, at Langgaard kommer med et modsvar til Carl Nielsens musik, og svaret bliver bl.a. Symfoni nr. 6 “Det Himmelrivende”Antikrist og Afgrundsmusik. Under overskriften “Gungrende” tager Langgaard i det sidste store afsnit af første sats af Afgrundsmusik afsæt i slutningen af Carl Nielsens klaverværk Tema med Variationer (1916), hvor jagende nedadgående toneløb bryder ødelæggende ind i en majestætisk skridende musik. Men hvor Carl Nielsen lader sin musik klinge ud i en forsonende tone, er Langgaard nådesløs. Da han først har sluppet de destruktive kræfter løs i musikken, er de ikke til at stoppe.

Albumsblad, Paa en Kirkegaard ved Nat og Klaverstykke E-Dur

På manuskriptet til Albumsblad har den 11-årige Langgaard skrevet “Min første Komposition”. Det er ikke helt rigtigt, for de første små klaverstykker med titler som Gamle Minder og Aftenrøde lader til at være komponeret 2-3 år tidligere. Man forstår imidlertid den unge komponists stolthed over Albumsblad, for selv om stykket har varighed som et albumblad, så rummer det dybder, som ikke forbindes med den slags brugsmusik. Med en tvetydig harmonik og brede akkorder fornemmes det, at drengen Rued allerede på dette tidspunkt er dybt optaget af den romantiske klangverden, som skulle følge ham resten af livet.

Paa en Kirkegaard ved Nat er et tidligt eksempel på Rued Langgaards fornemmelse for gotisk uhygge, affektdyrkelse og evnen til at skabe musikalske stemningsbilleder. Med truende tremolo i bassen og sørgemarch-rytmik kastes der er et skæbnesvangert skær over denne natte-stemning.

Mod slutningen af livet blev Rued Langgaard i stigende grad optaget af at formidle oplevelsen af solens lys igennem musikken. Det gælder i høj grad den sidste symfoni, Symfoni nr. 16 “Syndflod af Sol” komponeret i det tidlige forår 1951. Ofte er der dog forbundet noget truende med disse værker, som f.eks. den sidste symfonis 3. sats, der en overgang havde titlen Galt med Solen. I sit sidste stykke for klaver – Klaverstykke E-Dur – har Langgaard valgt den toneart, som for mange tidligere komponister har været forbundet til det guddommelige lys, og udtrykket er i sjælden grad for Langgaard lystfyldt og afklaret.

Adorazione

Rued Langgaard var gennem det meste af livet tiltrukket af den katolske kirke, og i 1927 var han i kontakt med det katolske Sct. Andreas Kollegium ved Ordruphøj nord for København, og selv om forbindelsen lader til at være kortvarig, spillede en særlig katolsk inspireret mysticisme en vigtig rolle i Langgaards musik. Det kommer bl.a. til udtryk i Antikrist, der er en form for moderne mysteriespil, og i et mindre format i Adorazione (tilbedelse). Den religiøse stemning slås an lige fra begyndelsen, der består af en lang række harpelignende akkorder, spillet over et udholdt orgelpunkt i klaverets dybeste register. Siden følger en salmelignende melodi, og karakteren er meditativt drømmende, men en vildt voksende fuga vidner om, at anfægtelser er en vigtig del af Langgaards religiøse univers, og mod slutningen farer der en djævel i musikken. En hvirvel af hurtige tonefigurer og accenter hærger det musikalske billede, og i en pompøs afslutning foreskriver Langgaard, at salmemelodien skal spilles, som var det en trombone – et instrument, der ofte er forbundet med helvede.

Sommerferie i Blekinge

Hvor Langgaard i Smaa Sommerminder i høj grad er præget af vemod og af den ulykkelige kærlighed til Dora, som han mødte i Kyrkhult, er Sommerferie i Blekinge snarere en række små stemningsbilleder fra den svenske kurby. Da manuskriptet til hele første sats “Paa Rejse”, dele af anden sats “Møde” og sidste sats “Aften med dans” er bortkommet, har Niels Marthinsen med egne ord “nænsomt restaureret” de to ukomplette satser og nykomponeret “Paa Rejse”, dog med inspiration fra Rued Langgaards Symfoni nr. 2 i overledningen mellem “Paa Rejse” og “Møde”.

Niels Marthinsen har foreskrevet karakterbetegnelsen “Med fuld Skrue udover” i begyndelsen af “Paa Rejse”, og dermed signaleres det, med hvilken overstadig forventning den unge Langgaard så frem til sommerferierne i Blekinge. I “Søndag paa Kirkebakken”, “Kobjælder i Granskoven”, “Ærteblomster” og “Afsked” har Langgaard skabt en række poetiske øjebliksbilleder, som vidner om, i hvor høj grad det sværmeriske og anelsesfulde var en del af Langgaards kunstneriske temperament. Og i “Kafferep og Resignation” får vi et herligt indblik i Langgaards humor. Kafferep er det svenske udtryk for kaffeslabberas, og derfor har Langgaard også skrevet, at den opskruede klaverstemme skal spilles “ligesom snakkende i Munden paa hinanden”. Men mod slutningen af satsen må man forestille sig at det gemytlige samvær bliver for meget for den unge Langgaard, og over nogle pludselige musikalske udbrud skriver han “I Guder lad os slippe ud”, hvorefter musikken resignerer.

Esben Tange, 2011

Release date: 
marts 2011
Cat. No.: 
6.220565
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313156566
Track count: 
20

Credits

Indspillet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 16.-19. august 2010
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Grafisk design: elevator-design.dk

Dacapo Records takker Dansk Musiker Forbund, Solistforeningen af 1921 og Langgaard Fonden for økonomisk støtte til produktionen.

randomness