Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter og mezzosaxofon-kvintet

Anders Koppel

Strygekvartetter og mezzosaxofon-kvintet

Sjællands Strygekvartet, Benjamin Koppel

Den danske komponist Anders Koppel (f. 1947) har det ene ben solidt plantet i den klassiske europæiske musiktradition, og det andet i verdensmusikken og den rytmiske musik. På denne premiereindspilning mødes de to verdener, når Sjællands Strygekvartet får besøg af Koppels søn, jazz-ikonet Benjamin Koppel. Komponisten har skræddersyet sin kvintet til den særlige blanding af klassisk strygekvartet og  den specialbyggede mezzosopransaxofon, som med denne indspilning kan opleves for første gang nogensinde på CD.

Køb album Stream

SACD

  • 139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
"This is a first-rate program of eminently listenable, exceptionally well-wrought chamber music, remarkable for its inventive, conventionally sophisticated string quartet writing. Anders Koppel has created something not only sensible but laudable and repeatable and demanding of a place in the concert repertoire ... Make this a priority."
David Vernier, Classics Today (10/10) - CD of the Month June 2011 -
"Sjældent har man siddet og vippet så meget med foden til en strygekvartet som til Koppels første af slagsen!"
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Stringente rytmer, jazzede, frække, groteske, vilde, og så en tilbageholdenhed, en musikkens stream-of-consciousness i skiftende tempi, men med en indre ro og eftertænksomhed."
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"Clean, well-imaged sound supports fine performances by the Sjaelland Quartet and Benjamin Koppel. Recommended!"
DPost (costomer review), Amazon.com
"En meget moderne blanding, som fungerer fremragende"
Juan Carlos Moreno, Ritmo
"The immediacy of these performances and recordings is at times thrilling, and its an interesting world to explore - a nation as viewed through contemporary classical composers working within chamber music forms"
Joshua Meggitt, Cyclic Defrost
"This is a magnificent disc that demonstrates how ingratiating and fresh new music can be. Don't miss it!" BEST OF THE YEAR DISCS 2011
Robert Moon, Audiophile Audition
"Det er en helt fantastisk udgivelse...simpelthen verdensklasse."
Flemming Quist Møller anbefaler, Børsen
Total runtime: 
59 min.
Anders Koppel

af Esben Tange

Anders Koppel er i sjælden grad en komponist af sin tid. Med det ene ben solidt plantet i den klassiske europæiske musiktradition og det andet ben i verdensmusikken og den rytmiske musik kan Anders Koppels virke som komponist ses som ét langt vedvarende arbejde med at forene disse kulturer i et nutidigt tonesprog. Det har resulteret i en lang række originale værker, der alle er præget af en særlig evne til at kommunikere følelser og energi stærkt og ligetil mellem musikere og publikum.

Som søn af komponisten og pianisten Herman D. Koppel (1908-98) voksede Anders Koppel op i et musikalsk miljø, og som barn og helt ung spillede han klaver og klarinet og fik tidligt et indgående kendskab i partiturlæsning og instrumentering. Samtidig tog Anders Koppel aktivt del i de musikalske eksperimenter, som var en del af 1960’ernes og 70’ernes ungdomsoprør. I årene 1967-74 var han som organist og tekstforfatter et af de bærende medlemmer i rockgruppen Savage Rose, der var blandt de mest fremtrædende og nyskabende på den danske rock-scene. Efter at Anders Koppel i 1974 trådte ud af Savage Rose har han i stigende grad fordybet sig i skabelsen af ny kompositionsmusik.

Sideløbende med arbejdet som komponist har Anders Koppel været aktiv musiker i blandt andet gruppen Bazaar, der i ca. 35 år har dyrket et unikt udtryk præget af improvisation, balkanmusik og Anders Koppels egne kompositioner. Siden 1996 har han også spillet sammen med sønnen, saxofonisten Benjamin Koppel i bl.a. trioen Koppel-Andersen-Koppel. Erfaringerne som scenekunstner minder til stadighed Anders Koppel om vigtigheden af at gøre musikken vedkommende for publikum, og det har resulteret i en egen musik, der i særlig grad er udadvendt og medrivende. Frem for at dyrke en særlig kompositorisk teknik har Anders Koppels musik ofte en udogmatisk strømmende karakter baseret på en klassisk tonalitetsopfattelse og på det enkelte instruments naturlige udtryksmåde. Dertil kommer at Anders Koppel har komponeret musik til omkring 200 film, teaterforestillinger og balletter, hvilket har været med til at skærpe hans musikalske vokabularium, der foruden de klassiske former også indbefatter et nært kendskab til og kærlighed til latinamerikanske stilarter som tango, samba og cubansk musik.

Det høres allerede i debutværket for klassisk besætning: en klaverkvintet fra 1982, hvori der indgår en tango. Det egentlige gennembrud som komponist af koncertmusik fulgte i 1990 med Toccata for vibrafon og marimba, der er virtuos og teknisk udfordrende musik, som veksler med drømmende passager af fortryllende skønhed. Her har Anders Koppel fundet en egen stil, der både giver de udøvende musikere mulighed for at skabe performance på højeste niveau, og som appellerer direkte til publikum. Disse kvaliteter har Anders Koppel siden sublimeret i en lang række koncerter for solist og orkester, hvor den umiddelbare identifikation med solisten ofte tilføjes en fantastisk dimension, da Anders Koppel har evnet at knytte både intime menneskelige følelser og overnaturlig kraft og lidenskab til den centrale instrumentalist.

Det kommer første gang til udtryk i Koncert nr. 1 for saxofon og orkester (1992), der i en egen frigjort neoklassisk stil veksler mellem sfæriske strygerklange, Bach-inspireret fugato og sejt swingende rockrytmer. Anders Koppel har også komponeret flere dobbelt-koncerter. Blandt andet Koncert for fløjte, harpe og orkester (1998), hvor elegancen og poesien er beslægtet med Mozarts klassiske koncert for samme besætning, men selve tonesproget er – med en impressionistisk klangbehandling og en sensuelt dansende karakter – Anders Koppels eget.

En særlig rolle spiller Anders Koppels vokalværker. I kantaten Gemmer hvert et ord (1998), der er skrevet for kor, brassband og orgel til minde om slaget ved Fredericia (1849), er det koncerterende element fraværende. I stedet er musikken præget af en inderlig tone, der er fint afpasset teksten, hvis indhold af gamle soldaterbreve giver et tankevækkende indblik i de store menneskelige omkostninger, krigen har for den enkelte soldat. Helt anderledes forholder det sig med operaen Rebus (1999-2000), der er en parodisk mosaik over moderne menneskers flakken mellem overgearet selvglæde og eksistenskrise. Her har Anders Koppel med inspiration i dadaisme og fluxus komponeret for både rytmiske og klassiske sangere samt crossover-ensemblet Mad Cows Sing, der tilsammen skaber et sprudlende musikalsk tidsbillede af årtusindskiftets søgende overgangsmennesker.

Koncert nr. 3 for marimba og orkester (2002-03), komponeret til den østrigske marimbavirtuos Martin Grubinger, har Anders Koppel tilført sin musik en større symfonisk bredde, hvor legen med genrer og stilarter er nedtonet til fordel for en mere klassisk formtænkning. Dette spor forfølges blandt andet i Concertino for 2 guitarer og kammer-ensemble (2003), Koncert nr. 2 for saxofon og orkester (2003), Koncert for saxofon, klaver og orkester (2006) og Tripelkoncert for mezzosaxofon, cello, harpe og orkester (2009). I Concertinoen fører det til en syntese, hvor guitarens oprindelige latinske temperament tilføres et tone af nordisk kølighed, mens Anders Koppel i den 2. saxofonkoncert dyrker en ekspressiv stil, hvor virkemidler fra jazz- og bigband-traditionen kunstfærdigt føjes ind i en stor klassisk koncertform.

I dobbeltkoncerten for saxofon og klaver har Anders Koppel taget endnu et skridt i retning af at skabe en musik præget af enkelhed trods dyrkelsen af ydre storhed og bravur. Og i Tripelkoncerten viser Anders Koppel nye poetiske sider, da han – godt hjulpet på vej af en forfinet instrumentation – lader en porøs drømmeverden vokse frem i samspillet mellem minimalistisk evighedsmusik og frit fabulerende toneranker. Frodighed og skønhedsdyrkelse er her to sider af samme sag i en musik, som trods indre dynamik først og fremmest udstråler afklaret ro.

Strygekvartet nr. 1 (1997)

Anders Koppels første strygekvartet er et virtuost musikalsk festfyrværkeri holdt i stramme tøjler. Med selvfølgelig autoritet banker han døren ind til den mest traditionsrige klassiske kammerbesætning, strygekvartetten. Udtrykket er præget af klarhed og stringens, og de fire strygeres utallige klanglige og dynamiske muligheder lader tydeligvis til at tale til Anders Koppels sprudlende fantasi. Lige fra første tone kastes man som lytter ind i et elektrisk krydsfelt udspændt mellem stramme bolero-rytmer spillet i højt tempo, fræsende glissandoer og et lidenskabeligt syngende kromatisk tema, der gentages igen og igen med ubøjelig mørk patos og en duft af tango. Tilføj hertil vildt swingende intermezzi af skævt dansende klezmer-fragmenter, og en spændstig klangbund skabt af cello-pizzicato, der balancerer sikkert som fjedrende kattepoter i hastigt løb. Det er svært at sidde stille til dette musikalske ridt, der både er pågående og animerende. -Måske delvis et resultat af at Anders Koppel under arbejdet på denne musik var omgivet af hamrende og borende håndværkere, der var i fuld gang med at udbygge komponisthytten i Anders Koppels have.

Næsten umærkeligt vokser den indskudte langsomme mellemsats (Lento) ud af efter-klangen af de sidste toner i den heftigt pulserende første sats. Nu bevæger musikken sig som i trance. Intoneret af en tyst overtone skabes en magisk kombination af dunkle melodilinjer, svagt snerrende tremolo og et hastigt løbende evighedsspor af noder, der fortoner sig i horisonten som et fjernt nattog på vej mod fremmede egne. Musikken lyder som er den spillet med tilbageholdt åndedræt, og satsen viser Anders Koppels udviklede evne til at skabe musikalsk spænding. Samtidig skriver Anders Koppel sig her ind i traditionen fra en af sine musikalske inspiratorer, Béla Bartók, der i sine kvartetter satte nye standarder for strygekvartetten som medie og var en mester i at fremmane mystiske nattestemninger. Netop denne stemning er fremherskende i anslaget til 3. sats, Moderato misterioso, der også fødes ud af den forrige sats toner.

I et minimalistisk fletværk af gentagne tonemønstre vokser der en kriblende underskov af toner frem, og snart viser det sig, at der er tale om et musikalsk materiale med indre sprængkræft, for i løbet af få takter samles de fire strygere i en ustoppelig hvirvel, der blæses op som var den underlagt en naturkraft. Stormen raser dog ud, og temaer og rytmiske motiver fra de første satser passerer nu revy som maskerede figurer i et karneval. Under-vejs afbrydes det hele af en kort frenetisk fuga. Måske en hilsen til en anden af Anders Koppels inspirationskilder, Beethoven, der også integrerede fugakunsten i sine kvartetter. Den musikalske fest, der er indvarslet, er dog ikke til at stoppe, og dansen bliver mere og mere grotesk, alt imens motiver og rytmer interagerer i nye og uhørte formationer, indtil satsen så at sige løber løbsk, og det hele fortoner sig i tågerne fra en blå jazzakkord.

Strygekvartet nr. 2 (2008)

I Anders Koppels anden strygekvartet spiller kosmiske oplevelser og forestillinger en afgørende rolle, og selvom kvartetten især i sidste sats er præget af en dramatisk nerve, er der tale om drømmende afklaret musik, der hæver sig over den jordiske verdens konflikter. Anders Koppel skriver om sin Strygekvartet nr. 2, at den “er inspireret af den stjernevrimmel, der åbenbarer sig over ens hoved, når man en sen augustnat går udenfor og kigger op i det store rum – og af de tanker om tiden, evigheden og nuet, som dette syn kan afføde.”

Med en enkelt tone i 2. violinen tændes lyset på stjernevrimlen, og med en dyrkelse af store intervaller, åbne klange og lange udholdte toner får man lige fra begyndelsen en fornemmelse af himmelhvælvets enorme udstrækning, og selvom musikken siden præges af et intenst strømmende toneflimmer, er grundstemningen fortsat afbalanceret. I tidens fylde bliver øjeblikkets intense drama til et sandkorn i evigheden, og med en forkærlighed for vuggende vidtspundne trioler, der synes at ville forbinde himmel og jord, formidles der her en flig af universets uendelighed.

I den sart strålende anden sats er det, som om Anders Koppel har komponeret en roterende evighedsmusik. Med udgangspunkt i Keplers teorier formuleret i Harmonices Mundi (1619), hvor planeterne er forbundet med særlige intervaller og skalaer, er satsen bygget op af nogle klare musikalske gestalter. F.eks. er planeten jorden repræsenteret af det mindst mulige interval, en lille sekund, der foldes ud i lange udholdte melodilinjer i violin og cello, mens Merkur er repræsenteret af en lang tonerække, der stiger til vejrs trin for trin, hvorefter den i løbet af få toner vender tilbage til udgangspunktet. Som planeternes gang på himlen kombineres de musikalske gestalter i et roligt glidende mønster, hvor den grundlæggende karakter og stemning er konstant, men hvor den musikalske strøm til stadighed udviser nye musikalske detaljer.

Også sidste sats har karakter af en ubrudt musikalsk strøm, men nu er tempoet pisket op af en uendelig række af trioler, der med stærk motorisk kraft præger satsen fra første til sidste tone. Anders Koppel er her inspireret af Chopins Klaversonate nr. 2 i B-mol, hvis korte hvirvlende finale er underlagt en ubønhørligt konsekvent rytmik, og intentionen er ifølge Koppel “at fange nu’et og den svimlende fart, hvormed dette nu (og vores planet – og vores liv!) bevæger sig.”

Kvintet for mezzosaxofon og strygekvartet (2008)

Da den nyudviklede mezzosaxofon både har sopransaxofonens slankhed og altsaxofonens dybde samt en fløjlsagtig klang, er den som skabt til at blande med den klassiske strygekvartets instrumenter. Som det er tilfældet med klarinetten i Brahms Klarinet-kvintet, lader Anders Koppel mezzosaxofonen bevæge sig frit imellem strygerne, og med sin gyldent varme klang kan den både smelte sammen med strygernes homogene klangkrop og træde frem som funklende solist. Der er dog solistiske udfordringer til alle fem musikere i første sats, hvor rytmiske finurligheder og smukt klingende melodi-stumper hvirvles sammen i et sprudlende vekselspil, som både er præget af humor, sorgløs lethed og momentant drømmende afsnit.

Første sats livsbekræftende dans får en brat ende i anden sats, hvor tiden så at sige går i stå. Her er snarere tale om en stemning end egentlig udvikling, i en musik hvor statiske klangblokke dominerer lydbilledet, og hvor inspirationen blandt andet stammer fra den dunkle atmosfære i Böcklins Die Toteninsel, hvor en lille båd med en kiste har kurs mod en ensomt beliggende ø i det hinsides. I kraft af små effektfulde toneforskydninger krydses grænsen næsten umærkeligt mellem skønhed og smerte i satsens begyndelse. Efterhånden viser det sig, at der er tale om en klassisk barcarole præget af en karakteristisk vuggende rytmik, og selv om rolige melodiske bølgebevægelser siden skyller igennem den musikalske sats, fastholdes oplevelsen af, at vi her på en egen forunderlig vis befinder os i dødens forgård. Desto større er frisættelsen, når livet igen slippes løs i 3. sats, hvor alle 5 musikere kastes ud i et virtuost motorisk ridt, hvor stemmerne griber ind i hinanden som små tandhjul i et sindrigt urværk. Trods små indskud af brat afbrudte takter og en øm duet mellem den fabulerende saxofon og en sjælfuldt syngende cello er der ingen vej tilbage. Anført af rigt broderede saxofonsoloer, der er skræddersyet til Benjamin Koppels unikke musikalske evner, drives musikken fremad mod en triumferende slutning.

Esben Tange er cand.mag., redaktør i DR P2 og kunstnerisk leder af Rued Langgaard Festival.

 

Release date: 
maj 2011
Cat. No.: 
6.220566
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313156665
Track count: 
9

Credits

Indspillet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 11.-12. og 15.-16. maj 2010
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Coverillustrationer: Rune Brandt Hermannsson
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Forlag: Norsk Musikforlag AS (Quartet no. 1) og Edition Wilhelm Hansen AS (Quartet no. 2, Quintet)

Dacapo Records takker Dansk Musik Forlægger Forening, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje / KODAs Fond for Sociale og Kulturelle formål, KODAs Kollektive Blankbåndmidler og Dansk Artist Forbund.

randomness