Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Songs & Movements

Jeppe Just Christensen

Songs & Movements

SCENATET, Jeppe Just Instituttet

♥♥♥♥ Politiken  ★★★★ Magasinet Klassisk

Danish composer Jeppe Just Christensen's music is about recycling, nostalgia, instruments – and toys. On this portrait album curated by the chamber ensemble SCENATET, the composer himself appears with his unusual “band” Jeppe Just Instituttet playing on self-invented, home-made and toy instruments like egg slicer, coffee grinder, toy piano and melodica. Together, the two ensembles create a unique and delicate sound-world which is both the special starting point for the music and the source of its constant fascination.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
  • FLAC 24bit 48kHz
    89,0035,60 kr.
    Studio Master
    €4.78 / $5.2 / £4.07
    Køb
© Alexander Banck-Petersen
"Det handler om gentagelsernes og det håbløses stampende skønhed, og man bliver ikke et mindre lykkeligt menneske af at lytte med, når Jeppe Just Instituttet og kammerensemblet Scenatet dyrker glæden ved det skæve og nostalgiske"
Thomas Michelsen, Politiken
"Det er stærkt antiæstetisk og giver ny betydning til det gamle wienerfænomen Schrammelmusik. Men det er også et stykke moderne, bæredygtig storbykultur og lyder temmelig morsomt. Hans klangverden er unik, og jeg kan af ærligt hjerte anbefale dette møde med en komponist, der går i barndom."
Jens Cornelius, Klassisk
"Der opstår en forskel mellem instrumenter, der på den ene side lader til at lyde som noget man kender, men på den anden alligevel ikke gør det – og her åbner mindernes rum sig, og en nostalgisk følelse breder sig. Just Christensens musik virker som en håndlavet hyldest til naiviteten fra en fortabt prædigital tid."
Mathias Monrad Møller, SEISMOGRAF
Total runtime: 
52 min.
Instrumenternes egen musik

af Henrik Friis

Lydene slingrer i Jeppe Just Christensens nye musik. Ikke, at der bliver spillet upræcist, men instrumenterne stemmer fra naturens hånd lidt underligt, og musikken er bygget enkelt og klangfyldt med masser af farver, så man føler sig hensat til en markedsplads i gamle dage med lirekasser, harmonika, mundharper, sav, orgler og masser af skramlende slagtøj. Det er ikke musik, som man normalt forbinder med samtidsmusik, og man undrer sig over, hvordan noget kan føles så originalt og så hjemligt på samme tid. Hvad er det?

En del af forklaringen kan man få, hvis man er så heldig at komme på besøg i mandens arbejdsværelse. Det er fyldt med specielle, hjemmebyggede eller modificerede instrumenter, som kan blæses i, knipses, pustes i, hamres på osv. osv. Der står fx et legetøjsklaver på gulvet, men ikke et helt almindeligt et. For det første kan det glide fra side til side, fordi det er monteret på en metalstreng. Og så spiller man ikke på de små tangenter med fingrene. I stedet slår man tonerne an med en dims monteret på en stang monteret på en fodpedal.

Klaveret spiller en rolle på cd’en på samme måde som mange andre mere eller mindre hjemme­byggede instrumenter. Og så kan det bruges til at forstå nogle af de originale kende­tegn ved den 37-årige komponists nye musik. For ham handler specielt hans helt nye musik om genbrug, nostalgi, ærlighed – og legetøj:

“Ligesom så mange komponister forsøgte jeg tidligere at få så meget som muligt ud af instrumentet. Fx med nye spilleteknikker. Men så tog det en drejning. Hvorfor ikke i stedet tilføje noget til instrumenterne? Men det handler også om legetøjsinstrumenter og vintageting fra kræmmermarkeder, og jeg er fx også meget glad for melodikaer og mundharmonikaer. De har allesammen deres egen lyd. Når jeg har fundet et instrument, kan jeg næsten ikke lade være med at bruge det. Jeg kan godt lide, at instrumentet har en historie og en egen lyd. Der ligger nogle fordringer, som jeg må forholde mig til”, siger Jeppe Just Christensen.

Der findes altså et originalt instrument først eller en ting, der kan fungere som et instrument, først. I eksemplet med det lille legetøjsklaver støjer det lidt og er forstemt, men det bliver alligevel udgangspunkt for arbejdet som komponist. En arbejdsform, der handler om meget intuitivt, eller ærligt, at lytte sig frem til det rigtige. Fordi instrumenterne er der først, bliver musikken ikke noget, han udtænker – som en komponist ved et blankt stykke nodepapir, eller en der triller melodier frem ved et flygel for derefter at instrumentere dem:

“Når jeg laver musik, så indspiller jeg den først. Fordi jeg har instrumenterne, bliver det meget konkret. Så kan jeg høre, hvordan det lyder. Jeg skriver ikke særlig meget ned, når jeg arbejder, fordi det ødelægger arbejdsprocessen. Så skal jeg efterfølgende transskribere musikken”, siger Jeppe Just Christensen og trækker en linje tilbage i karrieren.

“Instrumenterne er blevet mere og mere vigtige for min musik. I Movin’ fra 2005 har jeg fx en guiro (et træstykke med riller, red.), der gennemsyrer det hele. I Douglas fra 2009 er der et enkelt hjemmebygget instrument med. En stige. Nu går jeg så ‘all in’ med en helt masse om- og hjemmebyggede instrumenter.”

Et karaktertræk ved de ombyggede instrumenter er, at musikeren og instrumentet kan gøre lidt mere end det, der måske oprindelig var tænkt med det. I tilfældet med legetøjsklaveret er den metalstreng, som det glider fra side til side på, også en slags guitar. Som musikeren kan spille forskelige toner på, og hvis stemning sjovt nok følges med klaveret op og ned. Og siden klaveret betjenes med en fod, har musikeren hænderne fri til at spille på andre instrumenter samtidig, som man kender det fra gøglere.

De tre stykker på cd’en er alle skrevet til SCENATETs musikere – på det nyeste og længste stykke, Three Songs in 9 Movements, medvirker Jeppe Just Christensen og de to slagtøjsspillere, David Hildebrandt og Matias Seibæk fra hans gruppe Jeppe Just Instituttet i centrale roller i alle satserne:

“I Jeppe Just Instituttet arbejder vi med de mest enkle ting. Når de to andre sidder ved trædeorglet og spiller, har vi fået lavet et drejepodie, så de kan køre rundt samtidig. Eller vi har kulørte lamper, som kan blinke i takt til musikken. Vi er på grænsen af, at det er for meget”, siger han som intro til det nye værk.

I Three Songs in 9 Movements hænger de ni satser sammen tre, tre og tre. Det vil sige, at melodierne og akkorderne er af det samme stof i sats et, fire, syv osv. Det kan man som lytter sagtens høre undervejs. Musikken er sat sammen af traditionelle og hjemmebyggede instrumenter – og en del instrumenter, der ikke normalt hører hjemme i klassisk musik som ukuleler, melodikaer og mundharper. Men lydbilledet er trods alle de nye instrumenter på sin vis stadig meget enkel:

“For mig handler det også om nostalgisk at gå tilbage til min egen barndom og være ærlig over for den sentimentalitet og suppe-steg-og-is-kultur, som også var en del af min familie. Noget hænger sammen med, at jeg selv har fået børn. Så køber jeg legetøjsinstrumenter, eller bare noget legetøj, til dem, og så kommer de med ind i musikken.”

Udgangspunktet var anderledes med cd’ens ældste værk Movin’, der er i to satser, men hvor den sidste nærmest bare er en konklusion, der runder værket af. Lydbilledet er strammere, men klinger også rigtig meget af slagtøj:

Movin’ handler på en måde om gentagelser. Om minimalvariation, altså det, der i virkelig­heden sker i en gentagelse. En musiker kan ikke spille nøjagtig på samme måde to gange i træk, og en gentagelse er jo altid noget nyt, fordi den sker med bevidstheden om det, der er sket lige før”, siger Jeppe Just Christensen, og forklarer situationen, da stykket blev komponeret:

“Jeg skrev halvandet minut og lagde så nogle meget lange gentagelser ind, stykket igennem. Fx i takt 3, der gentages 15 gange. Det var et eksperiment, som viste sig at fungere. Der er ikke nogen melodi, men blæserne har gemt noget af temaet fra John Coltranes Giant Steps. Slagtøjet spiller i øvrigt på en kaffekværn af mærket Braun, som et ekstra kick til lydbilledet i den lille andensats.”

En sinustone og en klapstige ombygget med fjedre og spartler er centrale elementer i stykket Douglas fra 2009, der bruger lyde fra virkeligheden og skaber en sammenhæng, hvor den ikke er i forvejen:

“Jeg fløj fra Island og hørte en underlig hyletone med lyden af et smæld undervejs. Stewarden sagde, at det var helt normalt. Douglas er et forsøg på at gengive den oplevelse, som mit første værk med ombyggede instrumenter i samspil med ni musikere. Andensatsen har en lang solo for stigen, hvor et bratschtema, der stammer fra en oplevelse af en svensk isbil, også spiller en vigtig rolle. Sidstesatsen er en lille koral med en stigelyd, der lyder som en hund, der gør.”

© Henrik Friis, 2015

Release date: 
oktober 2015
Cat. No.: 
8.226548
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943654828
Track count: 
14

Credits

Indspillet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 12.-17. juni 2015 og i Studiet På ­Frederiksberg 1. september 2015
Producer: Peter Barnow
Teknik: Peter Barnow og Renato Vieira
Redigering: Jeppe Just Christensen ogPeter Barnow
Mix og mastering: Peter Barnow
Kunstnerisk ledelese: Anna Berit Asp Christensen
Produktionsansvarlig: Laura Møller Henriksen
PR og kommunikation: Mie Petri Lind

SCENATET – on this recording: Aurore Dyé: Piccolo flute – Vicky Wright: Clarinet – Stefan Baur: Alto saxophone – Andras Olsen: Alto trombone – Sven Micha Slot: Grand piano – Mads Bendsen: Noise ladder – Frederik Munk Larsen: Guitar – Kirsten Riis-Jensen: Violin – Mina Fred: Viola – My Hellgren: Cello – Rei Munakata: Conductor

℗ & © 2015 Dacapo Records, Copenhagen

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Dacapo, SCENATET og Jeppe Just Instituttet takker KODA, Erik Birger Christensens Fond, Statens Kunstfond og Dansk Komponistforenings produktionspulje / KODAs kulturelle midler for økonomisk støtte til produktionen.