Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Sinfonias I-IV

Vagn Holmboe

Sinfonias I-IV

Søren Elbæk, Troels Svane, DR Underholdningsorkestret, Hannu Koivula

Lyden af Holmboes sinfoniaer og værket Chairos er blændende intens. Her males i lange, brede strøg med både dybsind og patos. De klare linier og prægnante rytmer viser komponistens inspiration fra østeuropæisk og japansk folkemusik, mens hans særlige symfoniske stil har rødder helt tilbage til Haydn. Dacapos cd-indspilninger af Vagn Holmboes musik har i de senere år fået det internationale musikpublikum til at rette blikket mod Danmark. Her er DR Radiounderholdningsorkesteret og dirigent Hannu Koivula på sikker grund som Holmboe-fortolkere. Holmboes fire sinfoniaer udkommer i en særlig lille boks med plads til en ekstra cd. Sinfoniaerne kan nemlig høres på to måder: enten som fire separate værker eller som det samlede værk Chairos, hvor den fjerde sinfonia brydes op og danner ramme om de øvrige tre.

Køb album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"Without question this is a major addition to the Holmboe discography and further testimony to a composer whose standards of craftsmanship were simply second to none."
David Hurwitz, Classics Today (10/10)
Total runtime: 
114 min.
Et værksted på vejen

Vagn Holmboes sinfoniaer

Vagn Holmboe (1909-1996) er blevet kaldt fyrtårnet i nutidig dansk musik. Og ikke kun på grund af det kompositoriske format, der blandt andet kom til at omfatte 13 symfonier og 20 strygekvartetter og placerede ham som en hovedskikkelse i det 20. århundredes musik. Nok så meget fordi denne ener i sin tid kaster lys til mange sider, og selv oplyser de mest forskellige områder.

Holmboe har fået status af noget nær indbegrebet af en særlig nordisk, eller i hvert fald nordeuropæisk musikalsk tone – tonalt forankret, diaton og/eller modal snarere end kromatisk, organisk i sin udvikling snarere end konfliktsøgende. Et musikalsk ståsted, som tillige har vundet betydelig genklang i den angelsaksiske verden.

Men med tiden, og efterhånden som et to-nalt og ikke-modernistisk udgangspunkt for en komponist bliver mindre og mindre kon-tro-versielt, kommer Holmboes tonesprog i virkeligheden til at fremstå mindre og mindre traditionelt. Ikke mindst set igennem det lys, det kaster både fremad og bagud i dansk musik.

Den unge Holmboes intense beskæftigelse med østeuropæisk folkemusik – han studerede i Rumænien 1933-34 – og dens udmønten i hans egen musikalske praksis kan således ses, og ikke mindst høres, som et afgørende nybrud i dansk musikalsk tradition. En slags tredje standpunkt i forhold til på den ene side de nationalistiske overleveringer fra 1800-tallet, på den anden side de centraleuropæiske symfoniske hovedstrømninger.

Med Holmboes og også hans jævnaldrende Herman D. Koppels inddragen af andre kulturers musik i den danske blev der åbnet for, at en lokal tradition kunne eks- og importeres kreativt til andre lokale miljøer. Ligesom også Holmboes arbejde med organisk musikalsk udvikling via hans særlige metamorfoseteknik, i sporene fra navnlig Jean Sibelius i Finland, har været med til at etablere en symfonisk stil, der afviger afgørende fra den centraleuropæiske traditions konfliktorientering.

Netop ved at lade sig inspirere fra så forskellige kilder – der igennem årene også har inkluderet både Japan, Grønland, fuglesang samt den særlige jyske karskhed, han selv sætter så højt – har Holmboe udviklet et tonesprog, der er enestående, i betydningen suverænt uafhængigt af sine kilder. Og ved at åbne dansk – og nordisk – musik for også meget forskellige internationale inspirationer har han bidraget afgørende til at gøre sin region musikalsk selvstændig.

I Holmboes udvikling spiller de 13 kammerkoncerter fra 1939-56 en særlig rolle, med de fire Sinfoniaer for strygere opus 73 som et vigtigt appendix – og samtidig en kontrast og videreudvikling. Skønt hidtil relativt lidt kendte og opførte er der tale om en af hans største værkrækker ved siden af symfonier og strygekvartetter. Og modsat disse om én, der er blevet til i en koncentreret indsats inden for en kortere årrække; de 10 første kammerkoncerter endda på blot syv år.

1940’erne og starten af 1950’erne er tillige den periode, hvor Holmboe for alvor træder i karakter som komponist inden for de to genrer, der frem for nogen siden er blevet hans. Kammerkoncerterne og sinfoniaerne er jævnaldrende med symfonierne fra og med nr. 2 til og med nr. 8, mens den første strygekvartet kommer til i 1941 og ikke færre end tre efterfølgende i 1949.

Ikke mindst i dette perspektiv kan kammerkoncerterne og sinfoniaerne, ud over som værker i deres egen ret og som udslag af datidens generelle interesse for det mellemstore format, høres som en slags fortløbende værksted. Hvor både de enkelte soloinstrumenter og kombinationer af soloinstrumenters udtryksmæssige muligheder afprøves, ligesom bevægeligheden og gennemsigtigheden i det lille kammerorkester selv kaster lys, både udad til de store symfoniske værker og indad til kvartetmediet – og ikke mindst hvad angår sinfoniaerne: på sig selv.

Sinfonia I-IV for strygere, opus 73 a-d (1957-62).

De fire korte sinfoniaer for strygere fra årene omkring 1960 ligger ikke i direkte forlængelse af Holmboes 13 kammerkoncerter fra 1939-56. Men gør det så alligevel – som modstykke til kammerkoncerterne, hvor Holmboe gennemarbejder snart sagt alle aspekter af kombinationen solist(er) og orkester, og dertil hørende konventioner inden for både form og musikalsk dramaturgi, i et omfang så han ikke før midten af 1970’erne på ny skriver for solist og orkester. Og også som modstykke til Holmboes intense beskæftigelse i 1950’erne med så etablerede og traditionsrige – og traditionsbelastede – formater som symfoni og strygekvartet.

Heroverfor står så sinfoniaerne som et forsøg på at skabe et værk, der ikke på samme måde er bundet til kendte former. Dels i hver enkelt dels struktur – de tre første sinfoniaer er ensatsede, med de respektive betegnelser molto sostenuto/allegro leggiero, tranquillo og allegro con brio, mens den fjerde består af et præludium, to interludier (mellemspil) og et postludium, og sinfoniaerne er udtrykkeligt selvstændige værker, der kan opføres separat.

Dels i muligheden for også at kombinere dem til ét samlet værk med titlen “Kairos”, hvor den fjerde sinfonia danner rammen om de tre øvrige, således at Preludio efterfølges af Sinfonia I, Interludio I af Sinfonia II, Interludio II af Sinfonia III, inden Postludio afslutter værket.

Selv skriver Holmboe, at “Kairos betyder ‘tid’ i psykologisk forstand, dvs. det tidsforløb, som vi fornemmer – i modsætning til Kronos, der er betegnelsen for den tid, der kan opdeles i sekunder og minutter … Bortset fra den almene tidsvariabilitet, der opstår mellem spændte og afspændte perioder, er problemet yderligere søgt belyst bl.a. gennem vekselspil mellem objektivt-abstrakte og subjektivt-udstryksbetingede afsnit, gennem forskellige, samtidigt virkende tidsforløb og gennem metamorfosernes tidsløshed i kronologisk forstand”.

I forlængelse heraf kan de fire sinfoniaer så også ses i sammenhæng med et andet spor i Holmboes produktion i 1950’erne, nemlig hans arbejde med sit metamorfose-princip, hvor det musikalske materiale udvikles organisk af det foregående. De fire sinfoniaer får i denne forbindelse dermed næsten manifest-karakter, i og med at de så at sige fokuserer på den rene oplevelse, af både udvikling og kontrast – snarere end af komponistens arbejde med at nyfortolke en eksisterende form og de forventninger og oplevelser, den måtte indebære. Også selv om Holmboe slutter sit forord med tørt at konstatere, at hans bemærkninger udelukkende “tjener til at forklare valget af begrebet Kairos som titel til værket og kun kan have negativ interesse for den, der vil lytte til musikken”.

Sinfonia I blev uropført den 7. marts 1958 af Pro Musica, dirigeret af Lamberto Gardelli. Sinfonia II blev uropført den 20. november 1958 af Aarhus Byorkester, dirigeret af Per Dreier. Sinfonia III blev uropført den 22. januar 1962 af Aarhus Byorkester, dirigeret af Per Dreier. Sinfonia IV blev uropført den 27. januar 1964 af Aarhus Byorkester, dirigeret af Per Dreier.

Jakob Levinsen

Release date: 
april 2004
Cat. No.: 
8.226017-18
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack-Slipcase
Barcode: 
636943601723
Track count: 
14

Credits

Indspillet i DR Radiohusets Studie 2 i 1997
Producer: Peter Willemoës
Teknik: Peter Bo Nielsen
Produktionsleder: Tatjana Kandel
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Denne cd er produceret i samarbejde med Danmarks Radio

randomness