Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Requiem for Nietzsche

Vagn Holmboe

Requiem for Nietzsche

Helge Rønning, Johan Reuter, DR Koncertkoret, DR Symfoniorkestret, Michael Schønwandt

Vagn Holmboe (1909-96) var den mest indflydelsesrige danske komponist i generationen efter Carl Nielsen. Gennem hans lærergerning og hans mange værker fra en komponistkarriere på over 60 år, har Holmboe haft stor indflydelse på dansk musik og nordisk musik generelt. Hans musik er lysende klar og præcis, slående i dens linjer og rytmer. Gennem årene var Holmboe stærkt optaget af folkemusikkens princip om at gå direkte efter musikkens kerne. Dette kombinerede han med sin egen symfoniske tankegang med rødder så langt tilbage som Haydn.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"Both the soloists are impressive and Michael Schønwandt and his chorus and orchestra seem totally possessed."
Robert Layton, BBC Music Magazine
"A powerful work on many levels, a serious statement from a composer of genuine vision ... A real find."
Daniel Felsenfeld, Classics Today (10/10)
"Solo and choral singing is first rate, the orchestra plays with impassioned commitment and technical excellence, and Schønwandt’s conducting is that of a true believer. This is a very important piece of 20th-century choral literature, and thus a rational candidate for the Classical Hall of Fame"
Henry Fogel, Fanfare
Total runtime: 
52 min.
Vagn Holmboe og hans Requiem for Nietzsche

Vagn Holmboe er formentlig Danmarks kendteste komponist efter Carl Nielsen. De mest fremragende af hans næsten 400 kompositioner findes hovedsagelig inden for orkester-, kam¬mer- og kormusikken.
Holmboe blev født i Horsens den 20. december 1909. Han viste tidligt interesse for flere kunstarter, men valgte allerede som teenager at koncentrere sig om musikken, idet han komponerede en violinsonate, før han fyldte 15 år.
Ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hvor han blev optaget i 1926, modtog han først og fremmest undervisning fra renæssanceteoretikeren Knud Jeppesen og komponisten Finn Høffding. Efter sin diplomek¬sa¬men havde han nogle få timer hos den østrigske komponist Ernst Toch, der på det tidspunkt boede i Berlin. Mens han opholdt sig i Berlin, mødte Holmboe den rumænske pianist Meta May Graf, som han giftede sig med i 1933.
Hovedparten af 1930'erne og 1940'erne underviste han privat og derefter ved Blindein¬sti¬tut¬tet i København. Fra 1947 til 1955 var han musikkritiker ved Politiken, og fra 1950 til 1965 underviste han ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Blandt hans studerende findes kom¬ponister, som er blevet meget kendte, for eksempel Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Per Nørgård. I 1965 opgav Holmboe sin undervisning ved Konservatoriet for at komponere på fuld tid, økonomisk støttet af en livslang ydelse fra den danske stat.
I de sidste 30 år af sit liv komponerede Holmboe næsten 150 værker, ofte på bestilling fra grupper og institutioner som Danmarks Radio og Københavns Strygekvartet. Lejlighedsvis rejste han, hovedsagelig til europæiske lande i forbindelse med uropførelser af sine værker. Han og hans hustru modtog desuden gæster fra udlandet i deres hjem, som de havde bygget i begyndelsen af 1950'erne i nærheden af Ramløse i det nænsomt kuperede terræn i det nordøstlige Danmark.
I 1993 fik Holmboe diagnosticeret Walden¬ströms syndrom, en blodsygdom, der minder om leukæmi, og forventedes ikke at leve meget længere, men hans indre styrke satte ham i stand til at komponere musik i endnu tre år. Han døde i sit hjem 1. september 1996.
I Danmark blev han æret ikke blot for sin musik, men også for sit generøse væsen, sit menneskekærlige vid, sin brede viden og sin rige visdom. Siden begyndelsen af 1990'erne er antallet af indspilninger af hans musik steget betydeligt. Blandt meget andet omfatter de nu alle hans nummererede symfonier, koncerter og strygekvartetter (næsten 50 værker) samt hele hans korcyklus Liber canticorum.
Holmboes musik er påvirket af Haydn, Carl Nielsen, Sibelius og Stravinsky såvel som af den folkemusik, han beundrede og kendte så godt fra mange lande. Men uanset musikalske påvirkninger var Holmboe som komponist kendetegnet ved sin kompromisløse integritet og raffinerede originalitet. Hans musik er både kraftfuld og subtil, både disciplineret og passioneret og dybt bevægende i sit sjælelige drama.

Holmboe skrev sit Requiem for Nietzsche, op. 84, i 1963-64 og fuldendte det i juli sidstnævnte år. Det er komponeret for baryton, tenor, kor og stort orkester og stammer fra en periode, der rummer mange andre væsentlige værker. Få år tidligere havde Holmboe skrevet sin stort anlagte Epilog for orkester, som han havde overvejet at kalde symfoni, samt den sidste af sine fire strygersymfonier, der tilsammen danner værket Kairos. Få år efter requiet kom tre stryge¬kvartetter, en kvartet for fløjte og strygere og hans tredje violinsonate.
Requiets udspring skal søges i omstændighederne omkring tilblivelsen af en af Holmboes sidste lejlighedskantater, som han komponerede i 1958-59 til Århus Universitet. Teksten til kantaten er skrevet af den danske digter Thorkild Bjørn¬vig (f. 1918), der med rette æres i Danmark, men som er meget mindre kendt i udlandet. Ifølge Bjørnvig tog han og Holmboe til Århus et par gange for at diskutere kantaten og se stedet, hvor den skulle opføres. En af gangene fyrede Bjørnvig pludselig et par vittigheder af, hvilket udløste en strøm af morsomheder fra Holmboe. Sådan fandt de to kunstnere ud af, at de, som en af flere fællesnævnere, begge var begavet med et sprudlende vid.
Bjørnvig udgav sin cyklus af 11 sonetter under den enkle titel Nietzsche\ i samlingen Figur og ild i 1959. Han har selv engang givet et bud på, hvad der kan have interesseret Holmboe i disse digte: Bestræbelsen for at fastholde ens overbevisning og udvikle en højere orden for kunstnerisk helhed og sandhed i en tid fuld af forvirring, splittelse og fortvivlelse. Også kombinationen af sonettens lidenskabsløse formkontrol og krasse billedsprog og netværk af hentydninger kan have tiltrukket Holmboe, idet disse træk, eller rettere deres musikalske sidestykker, er karakteristiske for meget af hans musik.
Bjørnvig skrev også: "Hos Vagn Holmboe traf jeg den hensynsløse intellektuelle redelighed, det førstehåndsforhold til fænomenerne, det uafladelige sigte mod problemernes kærne, ligegyldigt fra hvilken kant, der karakteriserer betydelige kunstnere, såvel som filosoffer og videnskabsmænd, er et fællestræk hos dem." (DMT, årg. 45, nr. 7, 1969). Under alle omstændigheder mødte Holmboes dybe kreative og menneskelige sensibilitet åndsbeslægtede træk hos Thorkild Bjørnvig.
Sonetterne gør flittigt brug af begivenheder og tanker omkring en af de mest indflydelsesrige tyske forfattere, filosoffen Friedrich Nietz¬sche (1844-1900). De skaber en symbolsk fortolkning af Nietzsche - hans forventninger, higen, opdagelser, konflikter og tragiske forfald. Cyklen fortæller ikke Nietzsches livshistorie. Den skrider heller ikke kronologisk frem, men integrerer snarere referencer til Nietzsches liv i en fantasirig genskabelse af hans kamp.
Requiet falder i fem dele, der hver omfatter mellem en og tre satser. Selv om Holmboes stil er genkendelig, er værket teknisk mere avanceret og eksperimenterende end så godt som alle hans andre orkesterværker. Da han skrev det, viste han lidt større interesse for avant¬garden, end han havde gjort tidligere, selv da han af yngre komponistkolleger blev kritiseret for at være for gammeldags. Pudsigt nok deler hans requiem sin særlige dristige intensitet med et andet vokal- og orkesterværk fra samme tid, Moses - skrevet af hans berømte kollega Herman D. Koppel (1908-98).

Release date: 
april 2002
Cat. No.: 
8.224207
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099990721
Track count: 
5

Credits

Indspillet i Radiohusets Koncertsal, 29.-31. august 2001
Producer: Chris Hazell
Teknik: Jørn Jacobsen
Redigering: Chris Hazell og Jørn Jacobsen

Publisher: Edition Wilhelm Hansen

Cover picture: Richard Mortensen: "Komposition. Opus 9, nr. 1" (1949)

This recording is made in cooperation with the Danish Broadcasting Corporation

randomness