Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammermusik (I)

Vagn Holmboe

Kammermusik (I)

Ensemble MidtVest

Denne udgivelse markerer begyndelse på en ny serie dedikeret til hidtil ikke-indspillede kammerværker af Vagn Holmboe (1909-96). Musikken er skrevet fra 1950'erne til 1980'erne og strækker vidt, hele vejen fra det legende til det seriøse. Holmboes uudtømmelige iderigdom og hans blanding af lethed og opfindsomhed er gennemgående i alle disse værker. Ligesom hans 'metamorphosis'-teknik, der får musikken til at ånde og gro som det nordiske landskab, med hvilken Holmboe følte sig en del af.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
”Hervorragend disponierten Ensemble MidtVest agiert mit großer Umsicht und Spielfreude”
Burkhard Schäfer, Ensemble
"Smukt organisk med masser af levende detaljer skabt af en omhyggelig, nænsom musiceren"
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Naturlys og åndefuld, ægte Holmboesk lyrik"
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"Dags att upptäcka Vagn Holmboe! Den här välmatade kammarmusik-cd:n kan fungera som inkörsport, om man inte känner sig mogen för någon av de barskare symfonierna."
Carlhåkan Larsén, OPUS
"Foråret i Holmboes toneverden er ustyrligt spirende og frit voksende. Og ligeså farverigt som i naturen. Over alt bryder våren frem i takt med naturens gang."
Jens Povlsen, Klassisk
"...proves once again that musical conversation is Holmboe's strong point, as it is for the excellent players on this cleanly recorded disc."
David Fanning, Gramophone
"I couldn’t be more thrilled.", "It is never conventional, and it is always deeply moving and intellectually satisfying."
Ronald E. Grames, Fanfare
"Danish label Dacapo's ongoing Holmboe-fest, a truly fantastic series that stretches back many years and which has yielded more than a dozen albums. This review considers the latest half a dozen."
Byzantion, MusicWeb International
Total runtime: 
72 min.
Evig forandring med dybe rødder

af Jens Cornelius

Himlen, jorden og vandet er grundelementer, der kan høres i de fleste af Vagn Holmboes (1909-96) værker. Han var et udpræget naturmenneske, som fra 1939 til sin død i 1996 boede på landet og med årene egenhændigt plantede 3.000 træer på sin grund ved Arresø i Nordsjælland. Ved siden af sin evne til at sanse naturen havde han en meget intellektuel side, og det giver hans musik en karakteristisk dobbelthed. Holmboes musik er koncentreret og logisk, samtidig med at den ånder naturligt. Hans værker spirer, gror, blomstrer og trækker sig sammen, udvikler sig som metamorfose i takt med solens gang.

Metamorfoseteknikken er helt naturlig for mig, og det hænger sammen med mange ting, som langsomt siver ind gennem samlivet med naturen,\ forklarede Holmboe selv. "Her oplever man en stedsevarende metamorfose. Evig forandring. Træerne, græsset og vejret forandrer sig og forvandles til noget andet. Noget forrådner og bliver til noget nyt. Hele den enorme proces i naturen spiller en stor rolle. Det er noget, der ligger bagved og meget dybt."

Vagn Holmboe skrev i alt næsten 400 værker, især instrumentalmusik. Produktionen spreder sig over utallige former og instrumentkombinationer. Efter hele ti forsøg skrev han i 1949 den strygekvartet, han fandt værdig til at blive kaldt nr. 1 i en kommende storproduktion af kvartetter, der nåede op på hele 21. Strygekvartetternes placering i Holmboes værkrække har skygget noget for hans øvrige kammerværker. Det råder denne cd bod på ved at præsentere fem værker, der alle står for sig selv - og alligevel er helt igennem typisk for deres ophavsmand. Holmboes kærlighed til -kammermusikken er nemlig noget, der virkelig falder i øjnene, når man prøver at overskue hans store produktion. I kammermusikken fremstår hans musikalske etos meget klart. Her får alle instrumenter lige meget at skulle have sagt i en demokratisk samtale.

Ofte var det individuelle musikere eller ensembler i det danske musikliv, der fik ham til at kaste sig over mulighederne ved de forskellige kombinationer. "En musiker kommer hen til mig og siger: Kunne du ikke lave noget til mig, og så tænker man »måske kan jeg« og så en dag får jeg ideen, og så laver jeg det," udtalte Holmboe i et interview i 1976. "På den måde er det bestillingerne der gør, at man skriver. Bestillinger er så afgjort en meget positiv stimulans, det er ikke det økonomiske af det, men bliver jeg bedt om at lave noget, laver jeg det gerne, hvis jeg altså kan."

Fløjten havde i Holmboes levetid flere fremragende danske repræsentanter. Den ældste var Holger Gilbert-Jespersen (1890-1975), som allerede i 1920'erne satte sit aftryk på repertoiret, da Carl Nielsen skrev sin Fløjtekoncert under direkte inspiration af ham. Koncerten indeholder et musikalsk portræt af den fransk-uddannede fløjtenists flyvske og artistiske personlighed. Det genfinder man også noget af i Holmboes fløjtekvartet Primavera op. 55 fra 1951.

Primavera ("Forår") stammer fascinerende nok fra samme periode som to af Holm-boes majestætiske hovedværker: Den 8. Symfoni, "Sinfonia boreale", og 1. bind af korværket -Liber canticorum. Mellem dem står Primavera som et legende pusterum. Det er afgjort forårs-musik, en serenade i klart definerede former. Ubekymret og slentrende lægger 1. sats ud, farvet af det nordiske forårs spæde, skære lys. Med en tematisk økonomi, der -lever op til forbilledet Haydn, får Holmboe opbygget en kontrastdel i mol over samme tema.

2. sats er en kanon, der mediterer over naturens cyklus, som endnu engang har frembragt det spirende liv. Efter gennemføringen af temaet sætter klaveret ind med en kontrapunktisk stemme, der lægger helt nye farver under de følgende gentagelser af kanon-motivet. Det skaber en naturmystisk højtidelighed, som fortsætter i den langsomme indledning til 3. sats. Derefter vender finalen med sin lette, dansende 9/8-takt tilbage til 1. sats' forårshumør.

Primavera blev uropført i 1952 af bl.a. Holger Gilbert-Jespersen og i 1963 indspillet af musikere fra Det Kgl. Kapel og komponisten Niels Viggo Bentzon på klaver.

Holmboe skrev også en række solosonater, ofte til oversete soloinstrumenter, der blev beriget med substantielle værker. Den første solosonate var for fløjten, og igen var musikken skrevet til Holger Gilbert-Jespersen.

Holmboes Sonate for fløjte op. 71 fra 1957 er - som hele solosonategenren - uløseligt forbundet med Bach. Med en hilsen til barokmesteren begynder Holmboes sonate med et præludium og en fuga. Præludiet er i improviseret stil og kan sammenlignes med en fantaserende hyrdefløjte i et øde landskab. 2. satsen er en fuga, og som hos Bach er det egentlig selvmodsigende med en fuga for et enkelt melodinstrument. I fløjtens tilfælde endda endnu vanskeligere end med violinen eller celloen hos Bach, der trods alt kan spille mere end en tone af gangen. Illusionen af fugaens flerstemmighed opnår Holmboe ved at splitte fløjtestemmen op i registre, så at bratte skift mellem det dybe og høje leje viser fugastemmernes beliggenhed og interaktion.

Titlen på 3. sats, "Andante interrotto", er en hilsen til et andet af Holmboes forbilleder, Bartók, og satsen "Intermezzo interrotto" fra hans berømte Koncert for orkester. Meningen er den samme hos Holmboe som hos Bartók: En udtryksfuld, pastoral melodi afbrydes af et tema med helt modsat karakter. Den irriterende, drilske afbrydelse, der dukker op to gange, gør satsen til et stykke kammermusik for to - spillet af én. Fløjtesonaten afsluttes af en kåd og sprælsk Rondo, endnu en side af hyrdedrengen, man blev præsenteret for i 1. sats.

Holmboes Kvartet op. 90 fra 1966 er en fløjtekvartet med en anden instrumentkombination end Primavera. Besætningen kan her sammenlignes med en strygekvartet, hvor førsteviolinen er udskiftet med en fløjte.

Den alvorlige Kvartet op. 90 er tydeligvis fra en senere fase end Primavera. Det er meget koncentreret, kontrapunktisk musik, hvor alt overflødigt er skåret væk. "Jeg kan ikke fordrage fif", udtalte Holmboe. "Jeg tror at i det øjeblik, man bruger de forskellige fif, altså bare for fiffets skyld, så er det løgn. Så lyver man i musikken." Holmboes præcise tale og hans magre, senede statur går igen i hans musik - han var en person af stor integritet.

I 1. sats arbejder to temaer i en art sonatesatsform. Violinens første toner er hoved-temaet, en trioliseret bevægelse, der laver en spørgende gestus over et ni-toners interval. Sidetemaet er som kontrast et sammenbidt svar i bratschen over det mindste interval: en lille sekund. Er det en livfuld "hun" overfor en "han", der har sværere ved at udtrykke sig? Under alle omstændigheder hægtes de to modsætninger efterhånden sammen til ét langt tema.

2. sats er en intens og mystisk sammensætning af fløjtens fritstående motiv og et tætført, kromatisk akkompagnement. Modsætningerne synes uløselige. Uroen præger på helt anden måde 3. sats, som begynder med et drastisk, synkoperet udlæg. Undervejs forvandler motivet sig gradvist, og temaer fra de foregående satser smelter ind i den generelle metamorfose. Musikken ender trods alt i ro med sig selv.

I 1933-34 rejste Holmboe i Østeuropa, hvor han sammen med sin rumænskfødte hustru, pianisten Meta Graf, studerede folkemusikken hos hyrder og sigøjnere. Musikken på Balkan prægede ham dybt - ikke så meget dens stil som dens udtryk. "Det direkte og emotionelle, det følelsesmæssige og det helt klare udtryk - dét interesserede mig meget. Der var noget elementært i denne musik", huskede han som gammel mand tilbage.

Strygetrioen Gioco ("Leg") fra 1983 viser, at balkanmusikken selv et halvt århundrede efter kunne være en inspiration. Et godt eksempel er 1. sats med dens ostinater og synkoperede rytmer. Den smukke 2. sats er derimod en "dansk sommerpastorale" i en tradition, der går helt tilbage til Carl Nielsen eller længere endnu. Ikke uden grund er partituret afsluttet med kompositionsstedet: "Arre boreale" - latin for Holmboes elskede Arresø.

3. sats er en ganske kort, højtidelig Adagio. Et alvorsfuldt memento midt i nydelsen af de lyse stunder. Som afslutning brillerer Holmboe i 4. sats med en fuga - for komponisten åbenbart en morsom hobby, men for de tre strygere noget af en udfordring! Gioco er et divertimento af en 73-årig, der forstår at skrive musik, som på samme tid er kunstfærdig og let.

Det mest usædvanlige værk i denne samling er Ballata op. 159, en klaverkvartet, skrevet i 1984. "Ballata" skal forstås som "ballade", altså folkevise. Det er et rapsodisk stykke, præget af en modal folketone. Rødderne stikker i både nordisk og østeuropæisk jord. Stilistisk er Holmboe her tæt på sine Kammerkoncerter fra 1940'erne, og man kommer i tanke om kollegaen Svend Erik Tarps drillende bemærkning fra dengang: "Vi holder alle af Vagns rumænske folkerytmer fra Horsens-egnen".

1. satsen er en kraftfuld prolog til 2. sats, der er værkets hoveddel. Som en folkefest vokser musikken her gennem en forening af sammensatte temperamenter, og satsen indeholder endda noget for Holmboe så atypisk som en stor solokadence for klaver.

"\

Release date: 
juni 2011
Cat. No.: 
8.226073
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943607329
Track count: 
16

Credits

Indspillet på HEART - Herning Museum of Contemporary Art den 17.-21. maj 2010 og 9. juni 2010 (sonaten)
Optaget af Timbre Music, www.timbremusic.dk
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan

Optaget i DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 24bit, med 3x DPA 4006TL & 2x DPA 4011TL mikrofoner, DAD AX24 converters/preamps og Pyramix DAW system

Grafisk design: www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records takker Dansk Komponist Forening produktionspulje / KODAss fond for sociale og kulturelle formål for økonomisk støtte til produktionen

randomness