Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Decet & Strygekvartet

Gustav Helsted

Decet & Strygekvartet

Gustav Helsted, Randers Kammerorkester, David Riddell

Den danske komponist Gustav Helsted (1857-1924) blev i sin samtid beskrevet som ”...en stærkt søgende kunstner, der vælger sine midler med yderst kræsen smag, og derfor kan synes sær og utilnærmelig”. I dag fremstår Helsteds musik dog både charmerende og imødekommende med sit stærkt romantiske udtryk, og trods inspiration fra komponistens rejser til Tyskland, Frankrig og Italien er musikken tydeligt forankret i dansk tradition og karakter. På denne premiereindspilning præsenterer Randers Kammerorkester og David Riddell Helsteds symfonisk anlagte Decet fra 1891 og den dramatiske Strygekvartet i f-mol fra omkring 1917.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
[..] "Strygerne bevæger sig overraskende rundt i harmonikken i aggressiv jagt" [..]
Henrik Friis, Politiken
"[..]Det er et indtagende og imødekommende værk, [..]"
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
"Randers Kammerorkester spiller transparent og elegant"
Mikale Krarup, Fyns Amts Avis
"Hvor er der meget guf at hente rundt om i dansk musik. Uspillet. Glemt."
Gregers Dirckinck-Holmfeld, GregersDH
UGENS ALBUM PÅ P2 – "De ti instrumenter under dirigent David opnår på én og samme gang kraft og balance i udtrykket, hvilket gør at man som lytter kan opleve musikkens raffinementer helt tæt på."
Jens Povlsen, DR P2
”Die hervorragende dänische Formation lässt keine Wünsche offen”
Dr. Ingobert Waltenberger, Der Neue Merker
»En herlig dansk opdagelse«
John Christiansen, jcklassisk
"Handwerklich ein Großmeister, erweist er sich in dem wunderbar poetischen, farben- und überraschungsreichen Dezett für Bläser- und Streichquintett von 1891 als Zauberkünstler des Idyllischen und Bizarren"
Christoph Schlüren, nmz – neue musikzeitung
"Hvis du interesserer dig for Bruckner, Mahler eller Sjostakovitj, bør du også lytte til Helsteds værker."
Ralph Graves, WTJU-FM
"Dette er en førsteklasses udgivelse, hvor alle instrumenter er glimrende indspillet og balanceret i begge værker."
Bob McQuiston, Classical Lost and Found
"Die wunderbare Ausgrabung ist zugleich gelungene Premiere der grundsoliden Danish Sinfonietta aus Randers"
Michael Kube, Nordis Magazin
"The performances and recording do full justice to a composer that on the evidence of these works deserves a firmer place in the repertoire."
T. Moore, American Record Guide
Et rigt værk udført i passende ånd af musikerne fra den danske sinfonietta. En lille tidsrejse
Ingo J. Biermann, Nordische Musik
Gustav Helsted – Senromantik med vilje til udtryk 

af Bjarne Mørch Jensen

“Tørthumoristisk” og “bizarsarkastisk” er ord, som Den Danske Encyklopædi bruger i en karakteristik af Gustav Helsteds personlighed. Det markante, kantede, kategoriske og viljen til at sætte tingene på spidsen kendetegnede også Helsted som komponist. Sådan opfattede samtiden i hvert fald hans musik. I sin bog fra 1917 om danske komponister skriver Gerhardt Lynge således, at Helsted er “en stærkt søgende kunstner, vælger sine midler med yderst kræsen smag, sværger blindt til idealerne, kan derfor synes sær og utilnærmelig og er også utilnærmelig for alle dem, der ikke kan fordybe sig i hans til det yderste gennemarbejdede og kræsent udrensede kunst”. I det københavnske musikliv var Helsted i slutningen af 1800-tallet radikal og fortaler for de senromantiske strømninger, sådan som de kom til udtryk hos bl.a. Richard Wagner, Anton Bruckner og Gustav Mahler.

Gustav Helsted (1857-1924)var elev af bl.a. Niels W. Gade, der i en årrække fra midten af 1800-tallet havde domineret det danske musikliv, og som med inspiration fra Schumann og Mendelssohn havde taget patent på en særlig dansk tone, der prægede en lang række af romantikkens danske komponister. Ligesom den otte år yngre Carl Nielsen – der tog afstand fra det, han kaldte den “blege” danske romantik – havde Helsted imidlertid behov for at gøre noget nyt og anderledes. Han ville sprænge grænserne og udvide musikkens udtryksmuligheder i forhold til det, man kunne beskrive som en særlig dansk romantisk “romance-tradition” med fokus på det sangbare og det umiddelbare, ligefremme udtryk. Sammen med bl.a. Carl Nielsen, Fini Henriques og Louis Glass oprettede Helsted derfor “Musikselskabet af 14. Marts 1896”, hvor bl.a. de nye symfonier af Bruckner og Mahler stod på programmet – ofte i udgaver for to klaverer – og hvor det blev muligt at orientere sig om de nyeste musikalske tendenser.

Selv om Gustav Helsted var født ind i en musikerfamilie – som søn af Carl Helsted, der var komponist, sangpædagog og musiker i Det Kongelige Kapel – begyndte den unge Gustav efter farens ønske sin karriere som elev på et handelskontor. Det lykkedes imidlertid ikke at kvæle sønnens interesse for musikken, og 23 år gammel begyndte han derfor studier i klaver, kontrapunkt og komposition på musikkonservatoriet i København. Efter uddannelsen på konservatoriet beskæftigede Helsted sig en overgang som orkestermusiker og operarepetitør ved Det Konge­lige Teater, men det var først og fremmest ved orglet, at han markerede sig. Ved indvielsen af Jesuskirken i Valby i 1891 blev Helsted således ansat som organist, og han havde her et nyt og moderne orgel bygget af den franske orgelbygger Cavaillé-Coll til sin rådighed. Det var derfor muligt for Helsted at spille især de nye og harmonisk raffinerede orgelværker af den franske komponist César Franck. Ved sine populære orgelforedrag introducerede Helsted således med både ord og toner den franske komponist i dansk musik.

Efter 24 år ved Jesuskirken havde Helsted opnået et så etableret ry,­ at han i 1915 blev ansat i den fornemme stilling som organist ved Vor Frue Kirke i København. Helsted blev i 1892 desuden tilknyttet musikkonservatoriet som lærer i musikteori og fra 1904 i orgelspil. Som komponist blev det fra Helsteds hånd til bl.a. en decet, operaen Stormklokken, orkesterstykkerne Paa Fodtur en Sommerdag, Gurresange for kor og orkester, Erotiske Sange for sang og klaver, en violinkoncert samt en række symfonier og orgelværker.

Gustav Helsted var en markant personlighed, men han var mere beskeden, når det handlede om at sætte sine egne værker på programmet. Ved den første koncert søndag den 2. februar 1902 i “Dansk Koncertforening” – hvor Helsted var formand – dirigerede han dog sin egen nye symfoni, hvilket Gustav Hetsch beskriver med følgende ord i det svenske tidsskrift “Ord och Bild”: “Hr. Helsted ledede derimod Opførelsen af sin egen Symfoni, et stort anlagt, af kompositorisk Dygtighed struttende, stærkt søgende og som Følge deraf ofte sært og kantet Værk, som man hørte med uafbrudt Interesse, omend ikke altid med æsthetisk Behag. Dette nye Arbejde af en ejendommelig fin Kunstnerpersonlighed, som Helsted er, var imødeset med ikke ringe Spænding af Publikum, der dog syntes mere forbløffet end begejstret over det”.

Publikums reaktion var nok kendetegnende for samtidens opfattelse af Helsteds musik, og efter Helsteds død har hans musik også kun meget sporadisk været opført i de danske koncertsale. Randers Kammerorkester spillede Helsteds decet første gang i 1991 – siden har flere ensembler haft værket på programmet – og Sønderjyllands Symfoniorkester indspillede Helsteds violin- og cellokoncert i 2001, men det er muligvis alt i nyere tid.

 

DECET

I bogen om danske komponister fra 1917 giver Gerhardt Lynge denne vurdering af Helsteds Decet, op. 18 for fløjte, obo, klarinet, fagot, horn og strygere: “Også Decetten virkede som et med megen alvor, flid og viden udarbejdet værk, men den er om så kan siges mere Helsted’sk i sin stejlhed, i sin absolutte mangel på imødekommenhed over for fordringen om, at musikken skal tage sig ud og i klange og harmoniskridt følge det hævdvundne”. Stadig i 1917 var Helsteds Decet altså moderne og utilnærmelig, mens den i dag med vore ører virker umiddelbart imøde­kommende med et udpræget romantisk udtryk og trods den europæiske inspiration med en udefinerbar dansk tone som grundlag.

Der foreligger så vidt vides ikke noget program for Helsteds decet. Man får imidlertid i begyndelsen af decettens første sats en klar fornemmelse af, at Helsted med lette, pastelfarver har villet male billedet af en morgenstemning, hvor naturen vågner op i takt med, at solen får magt. Strygerne spiller et blidt dolce-akkompagnement, mens træblæserne med foredrags­betegnelsen espressivo introducerer en lille fanfare, der vandrer gennem de forskellige instrumenter og giver indtrykket af fuglenes morgenkvidren. Ud af denne fine og sagte indledning vokser satsen, inden klarinetten tager fat på et nyt tema. Med en sikker fornemmelse for mulighederne i det melodiske potentiale udfolder Helsted i løbet af første sats en fantasifuld dialog mellem temaernes enkelte dele, og han undersøger samtidig, i hvor høj grad han formår at spænde den harmoniske bue i det, Gerhardt Lynge ville kalde en dristig rejse væk fra den oprindelige D-dur toneart. Efter et længere forløb slutter satsen dog, som den begyndte, i D-dur og i et blidt og pastoralt pianissimo.

Anden sats er en variationsform med i alt syv variationer, der bygger på et vemodigt tema, som med tilbageholdt styrke præsenteres i obo og klarinet, mens strygerne akkompagnerer. De efterfølgende variationer vender og drejer temaet i alle belysninger og stemninger fra det sørgmodige til det graciøse, fra rytmiske og kontrapunktiske variationer til raffinerede ornamenteringer og fra de svageste nuancer til fuldtonet fortissimo. En mere alvorlig stemning breder sig i den sjette variation for strygere uden blæsere og med celloen som midtpunkt før syvende og sidste variation, der efter de første takters friske og fremadrettede energi slutter rolig og stille.

Et besindigt og lidt underfundigt tema i solocelloen indleder scherzoen i tredje sats. Temaet dukker efterhånden op i hele ensemblet i et kontrapunktisk bølgende forløb, som over et langt crescendo bevæger sig fra pianissimo til fortissimo. Midterdelen har som kontrast en mere lyrisk stemning, hvorefter temaet og satsstrukturen fra første del vender tilbage.

Efter finalens langsomme og udtryksfulde indledning, der bygger på temaet fra variations­satsen, sætter en unison 16-delsbevægelse gang i en fremadrettet energi. Over fire takter tromler en lille rustik figur frem i strygerne og bevæger sig fra piano til forte, hvorefter blæserne de næste fire takter præsenterer dele af satsens temamateriale. Den energiske fremdrift fortsætter indtil en midlertidig opbremsning, hvorefter en lille fuga i strygerne over det gennem­gående tema sætter gang i satsen igen. Senere vender den indledende stemning og temaet fra variations­satsen tilbage, processen gentager sig, og Helsted sætter derefter punktum for hele værket med en melodisk og formmæssigt fejende, frodig og blomstrende afslutning.

 

STRYGEKVARTET I F-MOL

Strygekvartet, op. 33 i f-mol er den sidste af muligvis fem strygekvartetter. Flere steder er det angivet, at værket er komponeret i 1922, men det er nok snarere året for dets første udgivelse på tryk. Ifølge Det Kongelige Bibliotek er originalmanuskriptet dateret den 23. september 1917. Kvartetten blev bl.a. spillet den 14. januar 1942 i København ved Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums markering af 75-året for konservatoriets oprettelse, hvilket muligvis er den seneste opførelse af værket. Det stejle og kategoriske, der karakteriserede Gustav Helsted som person, finder man også i første sats af strygekvartetten, der har satsbetegnelsen Allegro con fuoco – hurtig og med ild. Med stor økonomisk sans for at udnytte tema- og motivmaterialet til det yderste er hele satsen bygget op omkring et enkelt kort men skarptskåret motiv på fire hurtige, nedadgående 16-delstoner, der første gang høres som optakt til den første takt i satsen, og som også afrunder satsen i sidste takt. Helsteds indgang til den senromantiske stil var især den franske César Franck, der i forlængelse af Wagner og Liszt udviklede det harmoniske grundlag for musikken med især mange modulationer – skift fra en toneart til en anden, hvilket hos lytteren skaber umiddelbar usikkerhed om det tonale og harmoniske grundlag – hvilket også er gennemgående i første sats og resten af Helsteds kvartet.

Et samtale mellem Carl Nielsen og Gustav Helsted kunne antyde, at Helsteds fornemmelse for det kontrapunktiske – det ligeværdige sammenspil mellem flere stemmer eller instrumenter – skulle være minimal. I forbindelse med Mogens Wöldikes første koncert med Palestrina-koret var Helsteds kommentar til opførelsen af Palestrinas Marcellus-messe således, at musikken var kedelig, uden melodi og at den blot lød som en lang række treklange, hvortil Carl Nielsen svarede, “Kære Helsted. De kan jo ikke se skoven for bare træer – det er altsammen melodi, hele tiden, og i alle seks stemmer”. Selv om senromantikkens komponister ofte søgte den såkaldte schmelzklang, hvor de forskellige instrumenter forenes til en enkel sammensmeltet klang, arbejder Helsted på trods af sin eventuelle misforståelse af Palestrinas kontrapunkt dog i høj grad med det kontrapunktiske spil mellem de fire strygeinstrumenter, hvilket kommer til udtryk flere steder i løbet af strygekvartettens første sats.

Med satsbetegnelsen Presto appassionato – meget hurtig og med lidenskab – er anden sats i Helsteds strygekvartet også ildfuld og med stort temperament. Satsen er i tredelt takt og fungerer som kvartettens scherzo med to kontrasterende mellemstykker i en lidt roligere stemning. Rent melodisk bygger satsen på store, markerede og dramatiske intervalspring, mens tonerne i mellemstykkerne nærmest gnider sig op ad hinanden fra den ene tone til den anden. I tredje sats anlægger Helsted en lidt mystisk og afventende stemning. Som en sørgemarch bevæger satsen sig frem over en monoton rytme i celloen, der i første takt spiller en såkaldt tom kvint, som med bratschens tone es i næste takt viser sig at være en molakkord – c-mol. Den nedadgående melodi i de to violiner, den helt sagte lydstyrke (pianissimo) og foredragsbetegnelsen dolce – blidt – antyder en melankolsk og vemodig stemning, der er gennemgående i hele satsen. Mod slutningen giver en modulation til Des-dur dog håb om forløsning og fortrøstning, men satsen ender, som den begyndte, i c-mol. Fjerde og sidste sats begynder hurtigt og bestemt med en række korte og næsten abrupte melodistumper, der dog hurtig finder sammen i længere fraser. Stemningen ændrer sig, da sidetemaet træder ind med en modsatrettet venlig, ekspressiv og imødekommende karakter. Hele satsen bliver således en brydning mellem det abrupte og hektiske på den ene side og det lyse og venlige på den anden. Kvartetten står overordnet i f-mol, men i de allersidste takter af sidste sats løsnes det endegyldigt op for det knudrede og nogle steder næsten formørkede i en forløsende afsluttende kadence i F-dur.

© Bjarne Mørch Jensen, informationsmedarbejder ved Randers Kammerorkester

Release date: 
juni 2016
Cat. No.: 
8.226111
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943611128
Track count: 
8

Credits

Indspillet i Musik- og teaterhuset Værket, Randers, 19.-21. september og 7. okctober 2013 (Strygekvartet); 4.-6. og 8 oktober 2013 (Decet)
Producer og teknik: Preben Iwan
Redigering, mix og mastering: Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit,
Microphone main array: 3x DPA 4006TL
Pyramix DAW system with with DADAX24 Converter/Preamps and Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk

Forlag: Edition·S, edition-s.dk

randomness