Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Erlkönigs Tochter & Fünf Gesänge

Niels W. Gade

Erlkönigs Tochter & Fünf Gesänge

Sophie Junker, Ivonne Fuchs, Johannes Weisser, DR VokalEnsemblet, Concerto Copenhagen, Lars Ulrik Mortensen

Erlkönigs Tochter (Elverskud) er en dramatisk kantate fra 1854 baseret på danske folkeviser. Værket blev en af Niels W. Gades største succeser og opført i hele Europa flere hundrede gange, ofte dirigeret af Gade selv. Gade var særligt beundret i Tyskland, og på denne udgivelse opføres Elverskud ikke alene for første gang på originalinstrumenter og efter Gades sidste revision af partituret, men også med den tyske sangtekst, som gav værket sin internationale berømmelse. Her sat sammen med Gades gennembrud som a cappella komponist, Fünf Gesänge fra 1846, med tysk tekst og tyske forbilleder.

 

 

Køb album
CD
  • CD
    Jewel Case
    111,60 kr.
Download
  • mp3 (320kbps)
    mp3
    55,20 kr.
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    CD Quality
    63,20 kr.
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    Studio Master
    84,00 kr.
Concerto Copenhagen © Christoffer Askman
Det er tyske korsange, skrevet af en dansk komponist, og de klinger klart, stilrent og spændstigt
Thomas Michelsen, Politiken
Det er en fornøjelse at blive mindet om dette klenodie i dansk musikhistorie
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Sjældent spillede værker, der fortjener at blive opdaget
, Chorzeit

Gå til SANGTEKSTER

Gå til BOOKLET


Erlkönigs Tochter

af Niels Bo Foltmann

Første halvdel af 1800-tallet var nationalromantikkens tidsalder. Inden for litteratur, kunst og musik var denne periode kendetegnet ved en intensiv beskæftigelse med den nordiske mytologi, de gamle danske folkeviser og andre nationale emner. Gades lærer og mentor, den alsidige komponist, organist og udgiver A.P. Berggreen, havde ligefrem gjort det til en del af sit æstetiske program at lade folkevisestilen indgå som et stilelement i kunstmusikken. Og netop disse tanker skulle få en afgørende betydning for Gades musik. Lige fra gennembrudsværkerne ouverturen Efterklange af Ossian (1840) og den 1. symfoni (1841-42) lod han sig inspirere af folkevisemelodier. Men inspirationen var ikke kun rent musikalsk. I nogle notater fra perioden 1839-41, betegnet Gades ’komponistdagbog’, har han ligefrem sammenstillet en slags litterære programmer for de værker, som han arbejdede med på denne tid. Således har han under overskriften Sinfonie (Efter Kjæmpeviser) (dvs. folkeviser) noteret en litterær synopsis til det, der skulle blive hans 1. symfoni. Her finder vi bl.a. et uddrag af Elveskud-visen som forlæg for symfoniens anden sats.

Hen ved ti år senere greb Gade atter fat i Elveskud-visen, men denne gang som tekstforlæg til et værk for soli, kor og orkester. Denne tid – begyndelsen af 1850erne – var en af de mest frugtbare perioder i Gades løbebane som komponist og vel også en af de lykkeligste i hans liv. Efter at han i årene 1843-48 havde gjort kometkarriere i Leipzig som internationalt anerkendt komponist og dirigent, havde Gade nu etableret sig i København, hvor han som dirigent ved Musikforeningen og organist ved Garnisons Kirke, senere ved Holmens Kirke, indtog en central rolle i byens musikliv. I 1852 havde han giftet sig med komponisten J.P.E. Hartmanns datter Sophie – et lykkeligt men sørgeligt kort ægteskab. Sophie døde allerede i 1855.

Det er aldrig blevet kortlagt i detaljer, hvordan teksten til Elverskud blev til, men sandsynligvis stod H.C. Andersen for et første udkast, som Gade imidlertid forkastede. Herefter blev det filologen Chr. K.F. Molbech, der udarbejdede størstedelen af den endelige tekst, som Gade imidlertid lod omarbejde i en sådan grad, at Molbech til sidst slet ikke ønskede af blive krediteret som tekstforfatter. Hvem der foretog disse omarbejdelser vides ikke med sikkerhed, men – ud over Gade selv – har der antagelig været tale om Gades senere svigerfar, musikforlæggeren Emil Erslev, journalisten Gottlieb Siesbye og muligvis også Gades halvfætter Carl Andersen. Gade har – antagelig på eget initiativ – indarbejdet B.S. Ingemanns tekst til morgensangen I Østen stiger Solen op.

Musikken til Elverskud blev til over en periode på omkring tre år fra 1851 til 1854. Første del er komponeret i 1851 – en renskrift er dateret december 1851. Herefter lagde Gade arbejdet til side og koncentrerede sig i stedet om værker som Frühlings-Phantasie, Op. 23 og 5. symfoni, Op. 25. Først i løbet af 1853 genoptog han arbejdet med Elverskud, og den 12. september 1853 slutdaterede han en skitse, mens det færdigudarbejdede partitur først forelå i marts 1854. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at Gade i samme periode arbejdede på et andet værk, der er knyttet til samme emnekreds, nemlig Bournonville-balletten Et Folkesagn, som Gade komponerede musik til sammen med J.P.E. Hartmann. Et Folkesagn blev uropført på Det Kongelige Teater den 20. marts 1854, og kun ti dage senere – den 30. marts – kunne Gade holde Elverskud over dåben. Det foregik ved en koncert i Musikforeningen, som blev afholdt i Casinos lille sal i København. Elver­skud fik en strålende modtagelse, og allerede en lille måneds tid efter – den 27. april – lod Gade værket opføre for anden gang, denne gang i Casinos store sal og med et lidt større orkester. Solisterne ved disse to første opførelser var alle hentet blandt Det Kongelige Teaters operasolister: Louise Sahlgreen (Elverkongens datter), Josefine Zinck (Moderen) og Peter Schram (Oluf). Koret bestod af ca. 100 amatørsangere rekrutteret i det københavnske borgerskab. Blandt korsangerne finder vi såvel Gades hustru Sophie som hendes veninde, Mathilde Stæger, Gades anden hustru.

I løbet af 1854 udarbejdede forfatteren Edmund Lobedanz en tysk oversættelse af sangteksten, og i 1855 udkom Elverskud under den tyske titel Erlkönigs Tochter hos forlaget Fr. Kistner i Leipzig i såvel et tysk/dansk klaverpartitur som orkester- og sangstemmer. Hermed var grunden lagt for den videre udbredelse af værket, og allerede i foråret 1855 opførtes Elverskud tre gange i Tyskland (Elber­feld, Leipzig, Hamburg). I 1860erne og 1870erne udkom Elverskud tillige i udgaver med engelsk og fransk sangtekst, og herefter gik det slag i slag med opførelser i Skandinavien, Europa, England, Mellemøsten, USA, Rusland og Australien. Elverskud er således – sammen med den 4. symfoni – det af Gades værker, som opnåede den største popularitet i udlandet i komponistens levetid.

Også i Danmark blev Elverskud hurtigt meget populær og fik snart status af nationalklenodie. Elverskud er tillige et af de få af ­Gades værker, som jævnligt har stået på de danske koncert­programmer efter Gades død og helt frem til vore dage. I 2006 blev Elverskud optaget i kultur­ministeriets nationale Kulturkanon.

Elverskud indrammes af en Prolog og en Epilog, hvor koret reflekterer over, hvor farligt det er for unge mænd at nærme sig Elverhøj ved nattetide. Såvel Prolog som Epilog bygger på folkevisen Elverhøj, og Gade anvender det samme musikalske stof i begge dele.

Selve det dramatiske handlingsforløb om Hr. Olufs skæbnesvangre natlige ridt til Elverhøj er hentet i folkevisen Elveskud og er struktureret i tre hoveddele. I første del møder vi Oluf, som aftenen før sit bryllup vil ride ud i natten for at byde de sidste gæster til bryllups­fest. Imens forsøger hans bekymrede moder at tale ham fra hans forehavende, idet hun formanende synger ”Vogt dig, o vogt dig for ­Elverhøj” (nr. 1, 3). I den berømte romance Saa tidt jeg rider mig ­under Ø (nr. 2) giver Oluf udtryk for sit splittede sind, som er tiltrukket af såvel hans blonde fæstemø som pigen med det kulsorte hår og ”en Mund saa dristig forvoven”. Hele værkets dramatiske kerne er samlet i den afsluttende linje: ”Det er som mit Hjærte var delt i to, det voxer vel sammen med Tiden.” Teksten til Olufs romance har ingen tilknytning til folkeviseforlægget, men skyldes alene Molbech, som med disse linjer har skabt en fuldgyldig digterisk fremstilling af den indbyggede konflikt i det 19. århundredes victorianske seksualmoral.

Anden del indledes af et orkestralt forspil, som gennem en farverig harmonik og instrumentation fremmaner den tågede nattestemning omkring Elverhøj, hvor Oluf rider alene (nr. 4). Snart dukker elverpigerne op med deres indsmigrende sang Dansen gaar let gennem Lunden (nr. 5), og endelig byder elverkongens datter Oluf velkommen (nr. 6). Nu følger hele værkets dramatiske klimaks, hvor Oluf i en næsten operaagtig scene afviser elverkongens datters tilnærmelser for til sidst at modtage sin dødsdom i en højdramatisk kulmination fulgt af et hektisk orkesterefterspil.

Tredje dels første nummer, Morgensang til B.S. Ingemanns tekst I Østen stiger Solen op (nr. 7), danner den fuldendte overgang fra den dystre nattestemning til dramaets tragiske afslutning om morgenen ved Olufs borg. Olufs moder har søvnløs ventet på sin søn, og da han endelig dukker op, viser han sig at være dødeligt såret. På spørgsmålet ”Hvor ere de Gjæster, du red dig at byde?” svarer Oluf, at kun én fulgte ham hjem, nemlig døden.

Værket rundes af med en kort Epilog, hvor Gade, som nævnt ovenfor, tager tråden op fra prologen. På denne måde får hele værket en struktur, der leder tanken mod den klassiske græske tragedie.

Elverskud hører til blandt Gades mest helstøbte og lykkeligst inspirerede værker. Såvel tekstligt som musikalsk har han her ramt en fin balance mellem nationale og mere almengyldige træk. Gade understregede selv, at musikken ikke byggede på folkeviser, og han insisterede på, at værkets undertitel skulle være Ballade efter danske Folkesagn og ikke ’efter danske Folkeviser’. Ikke desto mindre afslører det melodiske materiale i flere tilfælde et subtilt slægtskab med folkevisemelodierne til Elveskud og Elverhøj, ikke i form af direkte cita­ter, men snarere i hvad man kan kalde folkeviseintonationer. Og på denne måde realiserede Gade på fornemste vis Berggreens vision om en integration af folkemelodier i kunstmusikken.

1864-versionen
Gade forfinede til stadighed sin instrumentationsteknik, og i 1864 – ti år efter uropførelsen af Elverskud – foretog han en række ændringer i værkets instrumentation, idet han med rødt blæk tilføjede ændringerne i Musikforeningens partitur og stemmemateriale. Det var denne version, som Gade anvendte resten af livet, når han dirigerede Elverskud, og det er denne version, som har været grundlaget for nærværende indspilning. Uvist af hvilken grund lod han dog aldrig disse ændringer indgå i de trykte udgaver af partituret. Efter Gades død gik den reviderede version i glemmebogen, og det var først i forbindelse med forberedelserne til en ny udgave af Elverskud, at dette nodemateriale atter dukkede op i Det Kgl. Biblioteks orkestersamling. Revisionernes omfang og karakter varierer meget fra nummer til nummer. Nogle numre står praktisk taget urørt, medens andre har undergået mere omfattende revisioner. Et enkelt nummer, nemlig Olufs romance (nr. 2), ominstrumenterede Gade så gennemgribende, at han ligefrem udarbejdede et helt nyt partitur (i den oprindelige version optræder der kun fire blæseinstrumenter: 1 obo, 2 fagotter og 1 horn, medens blæserbesætningen i den reviderede version er udvidet til otte instrumenter: 2 fløjter, 2 oboer, 2 fagotter og 2 horn).

Niels Bo Foltmann, 2017, er seniorforsker ved Dansk Center for Musikudgivelse, Det Kongelige Bibliotek. Han har tillige været redaktør ved Gade Udgaven siden 1991.

Fünf Gesänge

af Jens Cornelius

Gade komponerede a cappella værker, dvs. kormusik uden instrumentalledsagelse, lige fra teenage­alderen og indtil kort før sin død som 73-årig i 1890, og han var meget aktiv som kor­dirigent i både kirken og koncertlivet. Hans mange korsange er derfor skrevet til forskellige formål og lejligheder. Bedst kendt er de smukke Fünf Gesänge, Op. 13 fra 1846, komponeret i Leipzig, da Gade befandt sig midt i sin gennembrudstid.

Fünf Gesänge var hans første større a cappella værk. Det er homofone, kortfattede og glas­klare satser med tekster om naturen. Digtene er af den jævnaldrende tyske digter Emanuel Geibel, undtagen 4. sang, der har tekst af den ældre Ludwig Tieck. Sangenes stilrene elegance må have tilfredsstillet det kræsne Leipzig-publikum og perfektionisten Mendelssohn, Gades idol og mentor.

Hver sang handler om en side af naturen: Foråret, efteråret, morgenen, åkander og skoven. I Ritter Frühling sammenlignes foråret med en ridderlig helt, der befrier os fra vinteren. Die Wasserrose er en raffineret, vægtløs sats om åkanden, et romantisk symbol på det overjordiske. Morgenwanderung opfordrer mennesket til at forene sig med naturen ved solopgang, mens Im Herbste beskriver årstiden med elegante skift mellem dur og mol. Sangens første del er i nordisk folketone, mens en optimistisk solosopran løfter stemningen i anden halvdel. Cyklussen slutter med Im Wald, der forener de danske guldalderkomponisters yndlingstaktart 6/8 med jagt- og skovsymbolikken fra tysk romantik.

Sangene blev udgivet i Leipzig og var tilegnet Constanze Schleinitz, hustru til Mendelssohns ven og støtte Heinrich Conrad Schleinitz. Mange år senere, i 1878, da Gade for længst var vendt hjem og havde etableret sig som dansk musiklivs hovedfigur, blev sangene trykt i København i en tosproget udgave med både tysk og dansk tekst, og i 1880 udkom de endda med engelsk tekst. Det ændrede ikke ved, at man også i Danmark fortsatte med at synge Gades Fünf Gesänge på tysk.

 

Dette er verdenspremiereindspilningen på CD fra 1864-versionen af Erlkönigs Tochter & Fünf Gesänge, som de fremgår af den nye reviderede Gade Udgaven, udgivet af Danmarks Center for Musikredigering på Det Kongelige Bibliotek. Det er desuden den første indspilning af Erlkönigs Tochter sunget på tysk efter det originale trykte nodemateriale udgivet i 1855 af Fr. Kistner, Leipzig. Concerto Copenhagen spiller på periodeinstrumenter og med en orkesterstørrelse svarende til den, der var til rådighed for Gade.

Release date: 
februar 2019
Cat. No.: 
8.226035
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943603529
Track count: 
16

Credits

Erlkönigs Tochter
Recorded live at Koncertsalen, DR Koncerthuset on 24–25 February 2017
Recording Producer: Preben Iwan
Sound Engineer: Mikkel Nymand
Editing: Mette Due & Preben Iwan
Mix and mastering: Preben Iwan


Fünf Gesänge
Recorded at Studio 2, DR Koncerthuset on 21 February 2018
Recording Producer: Preben Iwan
Sound Engineer: Mikkel Nymand
Editing, mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2019 Dacapo Records, Copenhagen

Liner notes: Niels Bo Foltmann (Erlkönigs Tochter) & Jens Cornelius (Fünf Gesänge)
English translation of liner notes: James Manley (Erlkönigs Tochter) & John Irons (Fünf Gesänge)
German translation of liner notes: Monika Wesemann
Proofreader: Svend Ravnkilde
Graphic design: Denise Burt, elevator-design.dk

This production was made in cooporation with DR (Danish Broadcasting Corporation) with generous support of Queen Margrethe’s and Prince Henrik’s Foundation, and MPO