Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Erlkönigs Tochter (Elverskud)

LP (free shipping)

  • LP (1 discs)
    LP Standard
    191,60 kr.

Download

  • mp3
    mp3 (320kbps)
    55,20 kr.
  • CD Quality
    FLAC 16bit 44.1kHz
    63,20 kr.
  • Studio Master
    FLAC 24bit 88.2kHz
    84,00 kr.
  • Studio Master +
    FLAC 24bit 192kHz
    104,80 kr.
Niels W. Gade

Erlkönigs Tochter (Elverskud)

Sophie Junker, Ivonne Fuchs, Johannes Weisser, DR VokalEnsemblet, Concerto Copenhagen, Lars Ulrik Mortensen

Elverskud er en dramatisk kantate fra 1854 baseret på danske folkeviser. Værket blev en af Niels W. Gades største succeser; ikke kun i Danmark, men i hele Europa, hvor Elverskud blev opført flere hundrede gange, ofte dirigeret af Gade selv. Gade var særligt beundret i Tyskland, og på denne udgivelse opføres Elverskud for første gang i datidens instrumentation og for første gang med den tyske tekst, som gav værket sin internationale berømmelse. Måske er dette danske nationalklenodie ikke så dansk alligevel?

Concerto Copenhagen © Thomas Nielsen
»Musikalsk set er der tale om en mere end tilfredsstillende udgivelse med gode sangere«
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
Vælg foretrukket format til download af track.
Erlkönigs Tochter, Op. 30
1 Prolog: "Herr Oluf Abends hielt an sein Ross" 3:12 6,40 kr.
2 No. 1 "In’s blaue Meer die Sonne sinkt" 4:40 6,40 kr.
3 No. 2 "So oft mein Auge die Fluren schaut" 4:40 6,40 kr.
4 No. 3 "Zäum’ auf mein Ross" 3:44 6,40 kr.
5 No. 4 "Nacht, o wie stille" 4:12 6,40 kr.
6 No. 5 "Leicht nun schwebt der Tanz" 2:28 6,40 kr.
7 No. 6 "Willkommen, Herr Oluf" 5:52 9,60 kr.
8 No. 7 Morgengesang: "Im Osten geht die Sonne auf" 2:48 6,40 kr.
9 No. 8 "Ich wartet’ an des Hauses Thür" 5:03 9,60 kr.
10 No. 9 "Hör’ du, Herr Oluf, sag’ an mir" 5:19 9,60 kr.
11 Epilog: "Drum rath’ ich jedem Jüngling an" 1:11 6,40 kr.
Elverskud – Ballade efter danske folkesagn

Første halvdel af 1800-tallet var nationalromantikkens tidsalder. Inden for litteratur, kunst og musik var denne periode kendetegnet ved en intensiv beskæftigelse med den nordiske mytologi, de gamle danske folkeviser og andre nationale emner. Gades lærer og mentor, den alsidige komponist, organist og udgiver A.P. Berggreen, havde ligefrem gjort det til en del af sit æstetiske program, at lade folkevisestilen indgå som et stilelement i kunstmusikken. Og netop disse tanker skulle få en afgørende betydning for Gades musik. Lige fra gennembrudsværkerne ouverturen Efterklange af Ossian (1840) og den 1. symfoni (1841-42) lod han sig inspirere af folkevisemelodier. Men inspirationen var ikke kun rent musikalsk. I nogle notater fra perioden 1839-41, betegnet Gades ’komponistdagbog’, har han ligefrem sammenstillet en slags litterære programmer for de værker, som han arbejdede med på denne tid. Således har han under overskriften Sinfonie (Efter Kjæmpeviser) (dvs. folkeviser) noteret en litterær synopsis til det, der skulle blive hans 1. symfoni. Her finder vi bl.a. et uddrag af Elveskud-visen som forlæg for symfoniens anden sats.

Hen ved ti år senere greb Gade atter fat i Elveskud-visen, men denne gang som tekstforlæg til et værk for soli, kor og orkester. Denne tid – begyndelsen af 1850erne – var en af de mest frugtbare perioder i Gades løbebane som komponist og vel også en af de lykkeligste i hans liv. Efter at han i årene 1843-48 havde gjort kometkarriere i Leipzig som internationalt anerkendt komponist og dirigent, havde Gade nu etableret sig i København, hvor han som dirigent ved Musikforeningen og organist ved Garnisons Kirke, senere ved Holmens Kirke, indtog en central rolle i byens musikliv. I 1852 havde han giftet sig med komponisten J.P.E. Hartmanns datter Sophie – et lykkeligt men sørgeligt kort ægteskab. Sophie døde allerede i 1855.

Det er aldrig blevet kortlagt i detaljer, hvordan teksten til Elverskud blev til, men sandsynligvis stod H.C. Andersen for et første udkast, som Gade imidlertid forkastede. Herefter blev det filologen Chr. K.F. Molbech, der udarbejdede størstedelen af den endelige tekst, som Gade imidlertid lod omarbejde i en sådan grad, at Molbech til sidst slet ikke ønskede af blive krediteret som tekstforfatter. Hvem der foretog disse omarbejdelser vides ikke med sikkerhed, men – ud over Gade selv – har der antagelig været tale om Gades senere svigerfar, musikforlæggeren Emil Erslev, journalisten Gottlieb Siesbye og muligvis også Gades halvfætter Carl Andersen. Gade har – antagelig på eget initiativ – indarbejdet B.S. Ingemanns tekst til morgensangen ”I Østen stiger Solen op”.

Musikken til Elverskud blev til over en periode på omkring tre år fra 1851 til 1854. Første del er komponeret i 1851 – en renskrift er dateret december 1851. Herefter lagde Gade arbejdet til side og koncentrerede sig i stedet om værker som Frühlings-Phantasie op. 23 og 5. symfoni op. 25. Først i løbet af 1853 genoptog han arbejdet med Elverskud, og den 12. september 1853 slutdaterede han en skitse, mens det færdigudarbejdede partitur først forelå i marts 1854. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at Gade i samme periode arbejdede på et andet værk, der er knyttet til samme emnekreds, nemlig Bournonville-balletten Et Folkesagn, som Gade komponerede musik til sammen med J.P.E. Hartmann. Et Folkesagn blev uropført på Det Kongelige Teater den 20. marts 1854, og kun ti dage senere – den 30. marts – kunne Gade holde Elverskud over dåben. Det foregik ved en koncert i Musikforeningen, som blev afholdt i Casinos lille sal i København. Elverskud fik en strålende modtagelse, og allerede en lille måneds tid efter – den 27. april – lod Gade værket opføre for anden gang, denne gang i Casinos store sal og med et lidt større orkester. Solisterne ved disse to første opførelser var alle hentet blandt Det Kongelige Teaters operasolister: Louise Sahlgreen (Elverkongens datter), Josefine Zinck (Moderen) og Peter Schram (Oluf). Koret bestod af ca. 100 amatørsangere rekrutteret i det københavnske borgerskab. Blandt korsangerne finder vi såvel Gades hustru Sophie, som hendes veninde, Mathilde Stæger, Gades anden hustru.

I løbet af 1854 udarbejdede forfatteren Edmund Lobedanz en tysk oversættelse af sangteksten, og i 1855 udkom Elverskud under den tyske titel Erlkönigs Tochter hos forlaget Fr. Kistner i Leipzig i såvel et tysk/dansk klaverpartitur som orkester- og sangstemmer. Hermed var grunden lagt for den videre udbredelse af værket, og allerede i foråret 1855 opførtes Elverskud tre gange i Tyskland (Elberfeld, Leipzig, Hamburg). I 1860erne og 1870erne udkom Elverskud tillige i udgaver med engelsk og fransk sangtekst, og herefter gik det slag i slag med opførelser i Skandinavien, Europa, England, Mellemøsten, USA, Rusland og Australien. Elverskud er således – sammen med den 4. symfoni – det af Gades værker, som opnåede den største popularitet i udlandet i komponistens levetid.

Også i Danmark blev Elverskud hurtigt meget populær og fik snart status af nationalklenodie. Elverskud er tillige et af de få af ­Gades værker, som jævnligt har stået på de danske koncertprogrammer efter Gades død og helt frem til vore dage. I 2006 blev Elverskud optaget i kulturministeriets nationale Kulturkanon.

Elverskud indrammes af en Prolog og en Epilog, hvor koret reflekterer over, hvor farligt det er for unge mænd at nærme sig Elverhøj ved nattetide. Såvel Prolog som Epilog bygger på folkevisen Elverhøj, og Gade anvender det samme musikalske stof i begge dele.

Selve det dramatiske handlingsforløb om Hr. Olufs skæbnesvangre natlige ridt til Elverhøj er hentet i folkevisen Elveskud og er struktureret i tre hoveddele. I første del møder vi Oluf, som aftenen før sit bryllup vil ride ud i natten for at byde de sidste gæster til bryllups­fest. Imens forsøger hans bekymrede moder at tale ham fra hans forehavende, idet hun formanende synger ”Vogt dig, o vogt dig for ­Elverhøj” (nr. 1, 3). I den berømte romance ”Saa tidt jeg rider mig ­under Ø” (nr. 2) giver Oluf udtryk for sit splittede sind, som er tiltrukket af såvel hans blonde fæstemø som pigen med det kulsorte hår og ”en Mund saa dristig forvoven”. Hele værkets dramatiske kerne er samlet i den afsluttende linje: ”Det er som mit Hjærte var delt i to, det voxer vel sammen med Tiden.” Teksten til Olufs romance har ingen tilknytning til folkeviseforlægget, men skyldes alene Molbech, som med disse linjer har skabt en fuldgyldig digterisk fremstilling af den indbyggede konflikt i det 19. århundredes victorianske seksualmoral.

Anden del indledes af et orkestralt forspil, som gennem en farverig harmonik og instrumentation fremmaner den tågede nattestemning omkring Elverhøj, hvor Oluf rider alene (nr. 4). Snart dukker elverpigerne op med deres indsmigrende sang ”Dansen gaar let gennem Lunden” (nr. 5), og endelig byder elverkongens datter Oluf velkommen (nr. 6). Nu følger hele værkets dramatiske klimaks, hvor Oluf i en næsten operaagtig scene afviser elverkongens datters tilnærmelser for til sidst at modtage sin dødsdom i en højdramatisk kulmination fulgt af et hektisk orkesterefterspil.

Tredje dels første nummer, Morgensang til B.S. Ingemanns tekst ”I Østen stiger Solen op” (nr. 7), danner den fuldendte overgang fra den dystre nattestemning til dramaets tragiske afslutning om morgenen ved Olufs borg. Olufs moder har søvnløs ventet på sin søn, og da han endelig dukker op, viser han sig at være dødeligt såret. På spørgsmålet ”Hvor ere de Gjæster, du red dig at byde?” svarer Oluf, at kun én fulgte ham hjem, nemlig døden.

Værket rundes af med en kort Epilog, hvor Gade, som nævnt ovenfor, tager tråden op fra prologen. På denne måde får hele værket en struktur, der leder tanken mod den klassiske græske tragedie.

Elverskud hører til blandt Gades mest helstøbte og lykkeligst inspirerede og værker. Såvel tekstligt som musikalsk har han her ramt en fin balance mellem nationale og mere almengyldige træk. Gade understregede selv, at musikken ikke byggede på folkeviser, og han insisterede på, at værkets undertitel skulle være Ballade efter danske Folkesagn og ikke ’efter danske Folkeviser’. Ikke desto mindre afslører det melodiske materiale i flere tilfælde et subtilt slægtskab med folkevisemelodierne til Elveskud og Elverhøj, ikke i form af direkte cita­ter, men snarere i hvad man kan kalde folkeviseintonationer. Og på denne måde realiserede Gade på fornemste vis Berggreens vision om en integration af folkemelodier i kunstmusikken.

1864-versionen

Gade forfinede til stadighed sin instrumentationsteknik, og i 1864 – ti år efter uropførelsen af Elverskud – foretog han en række ændringer i værkets instrumentation, idet han med rødt blæk tilføjede ændringerne i Musikforeningens partitur og stemmemateriale. Det var denne version, som Gade anvendte resten af livet, når han dirigerede Elverskud, og det er denne version, som har været grundlaget for nærværende indspilning. Uvist af hvilken grund lod han dog aldrig disse ændringer indgå i de trykte udgaver af partituret. Efter Gades død gik den reviderede version i glemmebogen, og det var først i forbindelse med forberedelserne til en ny udgave af Elverskud, at dette nodemateriale atter dukkede op i Det Kgl. Biblioteks orkestersamling. Revisionernes omfang og karakter varierer meget fra nummer til nummer. Nogle numre står praktisk taget urørt, medens andre har undergået mere omfattende revisioner. Et enkelt nummer, nemlig Olufs romance (nr. 2), ominstrumenterede Gade så gennemgribende, at han ligefrem udarbejdede et helt nyt partitur (i den oprindelige version optræder der kun fire blæseinstrumenter): 1 obo, 2 fagotter og 1 horn, medens blæserbesætningen i den reviderede version er udvidet til otte instrumenter: 2 fløjter, 2 oboer, 2 fagotter og 2 horn.

Niels Bo Foltmann er seniorforsker ved Dansk Center for Musikudgivelse, Det Kongelige Bibliotek. Han har tillige været redaktør ved Gade Udgaven siden 1991.

Release date: 
februar 2018
code: 
DAC-LP003
cdno: 
DAC-LP003
FormatID: 
LP
CoverFormat: 
LP Standard
Barcode: 
747313011476
Track count: 
11

Credits

Recorded in the Concert Hall, DR Koncerthuset, 24–25 February 2017
Recording producer: Preben Iwan
Engineering: Mikkel Nymand
Editing: Mette Due and Preben Iwan
Mix and mastering: Preben Iwan
℗ & © 2018 Dacapo Records, Copenhagen

Recorded in the DXD audio format (Digital eXtreme Definition), 352.8kHz/32bit
Pyramix DAW system with HAPI preamp/converter and Tango Controller
Monitored on B&W 802 Diamond speakers
Pressed on 180 gr. vinyl at Schallplattenfabrik Pallas, Germany

Liner notes: Niels Bo Foltmann
English translation of liner notes: James Manley
German translation of liner notes: Monika Wesemann
Proofreader: Svend Ravnkilde
Graphic design: Denise Burt, elevator-design.dk

This production was made possible with generous support of Queen Margrethe’s and Prince Henrik’s Foundation, and was made in cooporation with DR (Danish Broadcasting Corporation)

randomness