Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 5

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 5

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Køb album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Total runtime: 
69 min.

1. Helle for en sild
(M: Aage Stentoft / T: Mogens Dam; opt. 1936)
Stig Lommer og Sigfred Johansen

Fra Hornbæk Revyen 1936, Hornbæk Badehotel. Den festlige premiereaften, der var iscenesat af den ekstravagante Stig Lommer, blev beskrevet bl.a. således: Cocktails ved samtlige borde i det røgfyldte lokale med mindst 25 graders celcius. Rosenbaum og Karen Jønsson sidder ved de to flygler og venter på startsignalet, og de 200 mennesker, der er mødt op til årets sidste revypremiere, nikker genkendende til hinanden, og det vil sige alle de indbudte kendte personer.\ En finalemelodi til at gå hjem på er denne, "som hele personalet banker fast i publikums trommehinder".

2. Så'n engang ved lejlighed
(M: Aage Lundvald / T: Mogens Dam; opt. 1936)
Stig Lommer

Fra Hornbæk Revyen 1936, Hornbæk Badehotel. Selveste revykongen i en af de alt for få optagelser, der findes med ham. Han foredrager teksten, mens han maler på stakittet foran sommerhuset, og "han kan skam synge en vise den Lommer", lød det i en anmeldelse.

 

3. Potpourri bestående af melodierne "Han kommer og banker", "Den lille Ole" og "Hr. og fru komfirmand"
(M: Karen Jønsson, Børge Rosenbaum og Henry Willum; opt. 1936)
Børge Rosenbaum (klaver) med Svend Asmussen og Ulrik Neumann

Fra Hornbæk Revyen 1936. Hornbæk Badehotel. Nogle af revyens populære melodier blev fastholdt på denne instrumentalindspilning, der også kan have interesse for jazzinteresserede. Alle tre blev sunget af Tove Wallenstrøm, den sidste sammen med Fin Olsen.

4. Der er sol i dit øje Mathilde
(M: Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke; opt. 1936)
Carl Fischer og Elga Olga Svendsen

Fra Sommerrevyen 1936, Fønix Teatret. I programmets 19. billede "Sol, stjerner og andre planeter" optræder C.F. som Hagbart: astronom og Olga Svendsen som Mathilde: hans forlovede. Scenen forestiller toppen af Rundetårn med C.F. i et antræk, der godt kunne stamme fra Tycho Brahes tid men dog udstyret med en mindre astronomisk kikkert af nyere dato. Rollen som Mathilde er på indspilningen overtaget af Olga Svendsens datter, der i øvrigt ikke medvirkede i revyen.

5. Ih hvor er det kommunalt
(M: Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke og Poul Sørensen; opt. 1936)
Valdemar Schiøler Linck

Fra Sommerrevyen 1936, Fønix Teatret. En meget omtalt kommunal bedrageriaffære blev fantasifuldt skildret i denne vise, der dog ifølge Social Demokraten var "lidet vittig og satirefattig". I Frederiksberg Bladet kunne man til gengæld læse: "Især er Schiøler Lincks vise om svindelen på rådhuset ypperlig, og som han synger den! Det er elegant revykunst, og det er berettiget, når publikum hilser denne præstation med demonstrativt bifald."

6. Er du ræ'tig klog
(M: Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke og Poul Sørensen; opt. 1936)
Olga Svendsen

Fra Sommerrevyen 1936, Fønix Teatret. I anledning af en radiotransmission bringer Radiolytteren en billedreportage. Her figurerer O.S. iført zigzagstribet kjole med tilsvarende hat. Blandt visens emner var en fest hos forlægger Bjørn Erichsen, et skuespil af Kaj Munk m.m. Dagens Nyheders anmelder syntes, hun var lidt forfordelt i forestillingen, men dog til slut tog revanche med denne vise, "hvor hele humørets og stemmepragtens kinoorgel satte i for fuldt udtræk".

 

7. Den skal jeg ha' til den første
(M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen; opt. 1936)
Carl Fischer

Fra Sommerrevyen 1936, Fønix Teatret. Sven, der var Aftenbladets anmelder, skrev: "Der var en hel del at juble over i denne djærve, bramfri sommerrevy, der var ligeså bred, folkelig og fornøjelig som dens forgængere i det nu nedlagte Over Stalden. Carl Fischer sang på sin sædvanlige lune facon om alt, han skulle have til den første."

8. Kroppen er for stor
(M: Aage Lundvald / T: Mogens Dam; opt. 1937)
Carl Alstrup

Fra Apollo Revyen 1937, Apollo Teatret. kstra Bladets anmelder skrev bl.a.: "Ære være Alstrup! For nogle dage siden gik han på Folketeatret som gamle Ekdal, nu fyger han rundt i 10 revyroller og gør dem alle fortræffeligt - det skal der en gigant til! Og i aftes var det giganten Alstrup, der triumferede." Her i rollen som en ældre filosofisk student.

9. Så'n en lille en
(M: Aage Lundwald / T: Mogens Dam; opt. 1937)
Marguerite Viby

Fra Apollo Revyen 1937, Apollo Teatret. I en idstypisk dansevenlig og jazzpræget indspilning optræder M.V. her nærmest som refrænsanger. Der er ikke levnet plads til mere end et enkelt vers, det handler om den landskendte ernæringsekspert Mikkel Hindhede, der uden at være fanatiker gik ind for vegetarisk kost.

10. En lille en på guitaren
(M: Vincent Scotto / T: Aage Steffensen; opt. 1937)
Carl Alstrup og Gerda Krog

Fra Apollo Revyen 1937, Apollo Teatret. Ifølge revyens program benævnes denne duet "Gårdsangerne" og får af Ekstra Bladets anmelder det skudsmål, at den "musikalsk set synges ypperligt". Det bliver den også på denne sjældne indspilning, hvor Marguerite Viby, der var Alstrups partner på scenen, er udskiftet med en af revyens mindre berømte medvirkende.

11. Molak, molak, mak mak mak
(M: Ole Næstved / T: Poul Sørensen og Ludvig Brandstrup; opt. 1937)
Osvald Helmuth

Fra Cirkus Revyen 1937, Teltet på Dyrehavsbakken. En vise med dette refræn burde synges på en bondsk melodi mente O.H. og bad Aage Stentoft om at komponere en. Denne undskyldte sig og mente sig ikke egnet, men O.H. fik ham overtalt: "Hvis en bonderøv fra Holbæk ikke kan lave den melodi, så henvender jeg mig til en bonderøv fra Næstved." Med dette argument komponerede Stentoft melodien på 10 minutter, men ville ikke lægge navn til. Derfor pseudonymet der dog siden blev erstattet med hans rigtige navn. Visen blev fremført som en duet mellem O.H. og Ludvig Brandstrup, men de indspillede den hver for sig.

12. Hen under chaiselongen
(M: Aage Stentoft / T: Børge Müller og Poul Sørensen; opt. 1937)
Ludvig Brandstrup

Fra Cirkus Revyen 1937, Teltet på Dyrehavsbakken.  rollen som en landlig type fik L.B. året forinden stor succes med "Hen til kommoden". Her forsøgte han sig med en ny "møbeltræffer", men uden tilsvarende held. Visen, der omhandler fortærskede emner som svigermor, den efterhånden sædvanlige langen ud efter justitsminister Steincke og som noget specielt Christian den Tiendes eventuelle forhold til et nyt frimærke, fik ikke bred folkelig opbakning.

13. Dronning Olga fra Kong Georgs vej
(M: Aage Stentoft / T: Poul Sørensen og Ludvig Brandstrup; opt. 1937)
Olga Svendsen

Fra Cirkus Revyen 1937, Teltet på Dyrehavsbakken. ed denne vise gjorde O.S. sin entre. Hun var elsket for sin ægte troværdighed, dynamik og farverige fremtræden, og det var efterhånden blevet svært for pressen at finde på nye superlativer. "Om Olga Svendsen på scenen er der ikke større grund til at sige ret meget i en københavneravis," kunne man læse i Aftenbladet. "Vi kender hende jo alle så godt, bred og jovial, som hun er - en fuldgod repræsentant for det folkelige, harmløse københavnerhumør."

14. Hvorfor det madame?
(M: Henry Willum / T: Ludvig Brandstrup og Børge Müller; opt. 1937)
Ludvig Brandstrup

Fra Cirkus Revyen 1937, Arena, Tivoli, i en ny evideret udgave med premiere den 24. september. Ifølge Berlingske Tidendes anmelder M.L. kan vi her opleve "Lodvig" "på sin egenartede og smilende - ironiske facon med falsk beskedenhed, næsvist-bevidst drengethed og hele det øvrige tilbehør, der får det til at gibbe lidt i publikummerne". Politikens anmelder mente, at revyen stort set var den samme, som man sommeren igennem havde kunnet se på Bakken. Blandt de få nyheder var denne vise, der blev betegnet som "en refræn-parodi som Ludvig Brandstrup gjorde lykke med".

 

15. Det blev en dejlig tid
(M: Aage Stentoft / T: Osvald Helmuth og Flemming Geill; opt. 1937)
Osvald Helmuth

Fra "Den mandlige husassistent", Det ny Teater 1937. Blandt anmelderroserne denne: "Osvald vandt nyt terræn for sit naturtalent, da han ved premieren på Frisches og Lynges lystspil Den mandlige husassistent spillede sit livs første rigtig store rolle på et rigtigt stort teater." Otto C. skrev i B.T.: "Osvald er Osvald, kendt og elsket af hele folket fra Skagen til Gedser, om programmet rigtigt bemærker. Blot han nu vil gå lidt stille med dørene og ikke overeksponere noget, skal det hele nok komme af sig selv." Og i Politiken kunne man læse: "Som en cadeau til hans særlige evner som revyskuespiller var indlagt en vise "Hvis det var mig der var diktator", som han foredrog med applomb, og som fremkaldte aftenens største bifald."

16. Er det pornografi?
(M: Willy Kierulff / T: Carl Viggo Meincke; opt. 1937)
Carl Fischer

Fra Jubilæumsrevyen 1937, Fønix Teatret. I Frederiksberg Bladets anmeldelse kan man læse om denne vise, hvor det også går ud over justitsminister Steincke, at den var et orgie af zünftigt vid. "- og midt i latterhavet sad den lille gavtyv uden at fortrække en mine og holdt publikum i sin hånd. Og så havde han endda den frækhed efter et særligt nederdrægtigt vers at sige: "Ja, det er skam ikke for at være ondskabsfuld." Viggo Cavling skrev i Politiken, at Carl Fischer måtte stoppe op mellem versene, fordi publikum måtte have tid til at grine af. "Navnlig gjorde en hentydning til Nancy Nathansen så formidabel lykke, at det formelig knagede i balkonen."

17. Det kan jeg skam grine af
(M: Willy Kierulff / T: Robert Schønfeld; opt. 1937)
Carl Fischer

Fra Jubilæumsrevyen 1937, Fønix Teatret. "Med de små griseøjne i guttaperka-ansigtet" var C.F. helt suveræn ifølge en anmelder. Især da han som konduktør i den hedengangne hestetrukne sporvogn "Hønen" i et retrospektivt nummer lancerede denne lattervise. "Da jublede publikum - og gamle revygængere følte sig sat tilbage, ikke til 1915, men helt tilbage til Gerners dage."

 

18. Drømmende læber (parodi)
(M: Jens Warny / T. Carl Viggo Meincke; opt. 1937)
Carl Fischer

Fra Jubilæumsrevyen 1937, Fønix Teatret. Under indtryk af den populære og sentimentale Elisabeth Bergner-film med ovenstående titel komponerede Jens Warny et indsmigrende valsetema. Victor Skaarup skrev den romantiske tekst, som her bliver mishandlet på det groveste. C.F. klædt i rød kjole med slæb og sort møllehjulshat gjorde ikke mindst indtryk å Frederiksberg Bladets anmelder, der mente, "at selv jazzens fanatikere måtte kapitulere overfor denne lille fantastiske mands gigantiske parodi".

19. I små bidder (uddrag af Fønix Revyen 1937)
(M: / T: Willy Kierulff, Carl Viggo Meincke; opt. 1937)
Dolly Helstrup, Carl Viggo Meincke, Poul Reichhardt og Elga Olga

Fra Jubilæumsrevyen 1937, Fønix Teatret. I anledning af Christian X´s regeringsjubilæum var temaet danmarkshistorie. Carl Fischer og Elga Olga havde de gennemgående roller som borgeren Christian og hans tilkommende brud Ofelia. På denne indspilning af revyens højdepunkter er Carl Fischer erstattet af den 24-årige Poul Reichhardt, der også medvirkede i revyen, men her giver en interessant prøve på sin evne til at gå selveste Carl Fischer i bedene ved at overtage rollen som Christian. Optagelsen giver også et indtryk af Dolly Helstrup, der havde stor succes med en Else Skouboe-parodi. Blandt emnerne er desuden Richhusets tårnbarometer. Carl Viggo Meincke er konferencier.

20. Nå
(M: Leonard / T: Poul Henningsen; opt. 1937)
Liva Weel

Fra revykomedien "Mars på Week-end", Riddersalen 1937. Social Demokratens anmelder skrev bl.a.: "Det er længe siden, man har hørt så gnistrende talentfuld visefortolkning på en dansk scene. Sangens ide var at udtrykke livets forskellige stadier fra det lille barns upersonlige, næsten umælende "nå" over skoletiden, ungdommens lykke, skuffelsen, resignationen ved de forskellige betoninger af det ene lille ord. Og i disse betoninger nåede Liva det mesterlige." Berlingske Tidende kunne tilføje: "Når man har hørt fru Liva foredrage den, så ved man præcis, hvad den højeste foredragskunst vil sige. Det er umuligt, at fru Heiberg kan have ydet mere i "Nej" end fru Liva i "Nå"."

"\

Release date: 
juni 2000
Cat. No.: 
DCCD 9812
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099991223
Track count: 
20
randomness