Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 3

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 3

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Køb album
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
Total runtime: 
68 min.

1. For dig var det kun småting
(M: Conrad du Bois, Colombo og Gregory / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1937)
Ann Sofi Norin

Fra en kabaretforestilling i Allé Teatret Nr.13 (tidligere Morskabsteatret), 1932. Her blev visen lanceret af Gull Maj Norin, men den blev senere overtaget af hendes mor, der havde den fast på repertoiret resten af  sin karriere. I øvrigt blev den også sunget af Aase Ziegler i Apollo Revyen 1935.

2. I den lille have i Pile allé
(M: Lauritz Howalt / T: Axel Andreasen; opt. 1933)
Victor Cornelius og Eli Dondes Band

Fra folkekomedien Miss Danmark\, Casino Teatret 1933. Oprindelig sunget af titelrolleindehaveren Jenny Larsen, der på dramatisk vis falder i slavehandlerklør og i forestillingens Afdeling, der foregår i "Cabaretto Granada" i Montezuela, tvinges til at synge visen for etablissementets forvænte og depraverede gæster. Hun bliver senere befriet og deltager i forestillingens lykkelige finale, der netop foregår i den lille have i Pile allé. Der findes ingen indspilninger af begivenheden, men utallige senere. Eli Donde, der i høj grad præger denne samtidige optagelse, var på den tid en af Danmarks førende restaurationskapelmestre. Som forbillede havde han den højt beundrede amerikanske jazzviolinist Joe Venuti. Med samme instrumentation og spillestil skabte Donde en tro kopi af Joe Venutis Blue Four og gik med begejstring gik ind for jazzen. Således gik heller ikke denne skønsang ram forbi, selvom den tidligere jazzpioner Victor Cornelius her lever op til sin status som Danmarks førende refrænsanger.

3. Brandmanden
(T: Osvald Helmuth; opt. 1933)
Osvald Helmuth

Fra "A/S Magasin Nørrebro", Nørrebros Teater 1933. Et tidligt eksempel på O.H.´s "brandere". Mange af dem formet og afprøvet i garderoben, hvor en vis frasortering fandt sted. Begyndelsen på denne monolog er i idegrundlaget i meget nær familie med Dirch Passers senere "Mudderkliren", "Det må være en kartebolle" og "Kanonkongen".

4. Vor tids generation
(M: Henry Willum / T: Børge og Arvid Müller; opt. 1933)
Buster Larsen

Fra "A/S Magasin Nørrebro", Nørrebros Teater 1933. Den nu 13 årige Buster, som debuterede i teatrets tidligere forestilling "De to slips" og ved den lejlighed blev karakteriseret som forestillingens eneste oplivende moment, der oven i købet afslørede talent og lune, blev i denne næste forestilling omtalt på følgende måde af B.T.'s anmelder: "Yngste mand Buster Larsen synger sin mening om vor tids generation. Det er aftenens bedste vise, og Buster foredrager den såmænd også fuldt så talentfuldt som ingen af de øvrige medvirkende kunne gøre det. Men brugen af Buster nærmer sig betænkeligt børnemishandling. Mon den dreng nu ikke skulle have lov til at passe sin skole - for, når tiden kommer, at få sit talent under god pleje ?"

5. Jeg vil så gerne
(M: Walter Jurmann / TM Aage Steffensen; opt. 1933)
Carl Alstrup

Fra Apollo Revyen 1933, Apollo Teatret. Ifølge Social Demokratens anmeldelse af forestillingen måtte C.A. undvære en ægte revyvise. "Han måtte nøjes med en vrøvlevise "Hvorfor gik Padde" og en tåbelig forårsvals "Så gerne". Så udmærket en visesanger er dog Alstrup, at han får noget morsomt ud af dem begge. Den flinke komiker har i det hele taget sit bedste revyhumør på." Visen bliver i øvrigt sunget i et sceneri, der forestiller badestranden ved Bellevue.

6. Kom Karoline
(M: Kai Normann Andersen / T: Aage Steffensen; opt. 1933)
Liva Weel

Fra Apollo Revyen 1933, Apollo Teatret. Størstedelen af revyen blev transmitteret af statsradiofonien. I den anledning fremgår det af et lytterblads omtale, at "Liva synger sin succesvise om en prinse-forlovelse". Den blev indgået mellem prins Knud og prins Haralds datter Caroline-Mathilde. I anledning af den kommende bruds fornavn bygger det musikalske forlæg på et gammelt folkeligt refræn. Den senere formæling i Fredensborg foregik til gengæld med royal pomp og pragt.

7. Hvorfor fa'n ka' det laves i udlandet
(M: Victor Cornelius, Willy Kierulff og Henry Willum / T: Dan Folke og Carl Viggo Meincke; opt. 1933)
Valdemar Schiøler Linck

Fra Charlottenlund Revyen 1933 "Gå med i Lunden", Over Stalden Teater. Som den danske "Hr. Hagemand" prydet af et lille karakteristisk overskæg og iført naziuniform vakte V.S.L. vild jubel med denne satiriske vise. "Den tog vældige kegler og måtte synges om og om igen," skrev Politikens anmelder.

8. Går'n så går'n
(M: Dan Folke, Victor Cornelius, Willy Kierulff og Henry Willum / T: Dan Folke og Carl Viggo Meincke; opt. 1933)
Olga Svendsen

Fra Charlottenlund Revyen 1933 "Gå med i Lunden", Over Stalden Teater. Ifølge B.T.'s anmelder havde viseforfatterne ikke været gode mod O.S. "Hun sang med delvis held, i Marlene Dietrich kostume "Går'n så går'n" og fik megen bifald på en slangetæmmerske vise, men så var der næsten heller ikke mere". Til gengæld mente Aftenbladets anmelder, at "stilarten Olga Svendsen jo som altid virkede lammende på enhver kritisk tanke - hun er nu storartet, når hun tager rigtig fat. Og det gør hun skam her - så det ryster i huset".

 

9. Nå hva' så
(M: Henry Willum, Victor Cornelius og Willy Kierulff / T: Dan Folke og Carl Viggo Meincke; opt. 1933)
Elga Olga Svendsen

Fra Charlottenlund Revyen 1933 "Gå med i Lunden", Over Stalden Teater. I denne revy optrådte Olga Svendsen for første gang sammen med sin datter Elga, der foruden nogle duetter med sin populære mor var blevet betænkt med solistiske indslag. Deraf måske anmeldernes indtryk af at Olga Svendsen havde ringere viser end sædvanligt. Om datteren forlød det bl.a.: "Hun har et mægtigt humør, som hun udnytter med en helt lammende energi. Så vidt man kan spore gennem hendes skrigende foredrag, har hun også talent. Bare det ikke bliver kvalt i larm."

10. Den vilde jagt i Dyrehaven
(M: Niels W.Gade / T: Dan Folke og Carl Viggo
Meincke; opt. 1933)

Valdemar Schiøler Linck Fra Charlottenlund Revyen 1933 "Gå med i Lunden", Over Stalden Teater. Ifølge flere anmeldere var dette revyens bedste vise. Med forlæg i sangen "På Sjølunds fagre sletter", der fortæller sagnet om kong Valdemars genfærd og den natlige spøgelsesjagt, berettes her om en uheldig episode i Dyrehaven, hvor skovrider Martensen-Larsen var kommet til at skyde en hund. Begivenheden fik megen presseomtale, da hundens fortørnede ejer viste sig at være industrifyrsten Percy Ipsen.

Det nytter ikke no'et
(M: Dan Folke / T: Arvid Müller og Osvald Helmuth; opt. 1933)
Osvald Helmuth

Fra Nørrebro Revyen 1933 "Paa'n igen", Nørrebros Teater. Denne revy var en strammet og forbedret udgave af "A/S Magasin Nørrebro" med genbrug af de bedste numre. Visen her blev også sunget i begge forestillinger under programpunktet "en afsides herre". En anmelder fastslog, at publikum klappede voldsomt og lo meget af Osvalds numre.

12. Jazzen er død
(M: Aage Stentoft / T: Mogens Dam; opt. 1934)
Edgar Hansen, Marguerite Viby, Erika Voigt og Alex Suhr

Fra Apollo Revyen 1934, Apollo Teatret. Med disse toner debuterede Aage Stentoft som professionel revykomponist, og med det musikalske arrangement dementerede Erik Tuxens orkester refrænets påstand. Entusiasme og spilleglæde lyser ud af denne optagelse med nogle af landets bedste jazzmusikere. De samme som festliggjorde modtagelsen af Louis Armstrong ved hans første besøg i oktober året forinden.

13. Sejle til Trekroner
(M: Jules Sylvain / T: Aage Steffensen; opt. 1934)
Erika Voigt

Fra Apollo Revyen 1934, Apollo Teatret. I sin første optræden på Apollo Teatret måtte E.V. stå i skygge af de etablerede stjerner Liva Weel og Marguerite Viby. Visen her, der kan opfattes som en anbefaling af den nyåbnede færgeforbindelse til den tidligere del af den københavnske søbefæstning, synges på kendte danske toner om end i en svensk komponists version. Interessen for besøgene på det tidligere søfort øgedes senere ved etableringen af et teltteater, der opførte Trekroner Revyen.

14. Betty Nansen i teaterkommisionen
(T: Paul Sarauw; opt. 1934)
Christian Arhoff

Fra Apollo Revyen 1934, Apollo Teatret. Betty Nansen, den store dramatiske scenekunstner fra Det kgl. Teater og Dagmar Teatret, blev i 1917 ejer og leder af det teater, der kom til at bære hendes navn. Her opførte hun de følgende år en række nyere dramatiske værker ofte med sig selv i hovedrollerne. Hendes kompromisløse holdning til teatrets kunst kom allerede i 1916 til udtryk i disse linier, møntet på Scala Revyerne: "Er der da ingen Alvor, ingen kunstnerisk Tro og Villie tilbage i denne By? Er der kun plads for Gøgl og halvnøgne Fruentimmer, tilklappede af et juvelprydet Spækhøkerparket?" På denne måde bad hun næsten selv om at blive skydeskive for revyforfatterne.

15. Jeg har aldrig haft så god en primadonna
(M: Kay Kilian / T: Aage Steffensen; opt. 1934)
Christian Arhoff

Fra Apollo Revyen 1934, Apollo Teatret. En mælkeydende rekordsætter af rød dansk malkerace, koen Agnes, er den centrale figur i denne vise. Den også i monologen omtalte Ivar Schmidt var direktør for Det ny Teater, Nymånen en af samme teaters operetteforestillinger og den specielle fribillet- og rabatordning introduceret af teatrets pressesekretær Ib Schønberg.

16. Mae West synger
(M: Victor Cornelius / T: Carl Viggo Meincke og Dan Folke; opt. 1934)
Olga Svendsen

Fra Charlottenlund Revyen 1934 "Charlottenlund kalder", Over Stalden Teater. "Der er Tradition for denne Sommerrevys Succes, og Traditionen blev bevaret, endda til overmål. Mange af viserne var fuldtræffere, bl.a. Olga Svendsens sang om Mae West", stod der i Villabyernes Blad. Politikens anmelder skrev: "Hvem kunne lade være med at overgive sig, når Olga Svendsen i Pailletkostume parodierede Mae West." Og i Dagens Nyheder stod der: "Olga Svendsen blev som Mae West modtaget med frydeskrig. Hun er en lykkelig kunstnerinde. Bare hun råber hep, knager Balkonerne i fugerne af begejstring." O.S. var samtidig populær på de danske filmlærreder og fik oveni købet et tilbud fra Hollywood, som hun afslog. Dog med denne tilføjelse: "Bare jeg havde været tyve år yngre, så var jeg kommet."

17. Den gamle spinderok
(M: Billy Hill / T: Carl Viggo Meincke; opt. 1934)
Carl Fischer

Fra Charlottenlund Revyen 1934 "Charlottenlund kalder", Over Stalden Teater. I en premiereanmeldelse stod der bl.a.: "Carl Fischer, der blev hilst med stormende gensynsglæde, slog de kendte uimodståelige smut med øjnene, skiftevis udklædt som folketingsmand, tryllekunstner, 6-dages-rytter, tivolimusikant og ung elsker." Størst jubel vakte han som "Paraplyens" sidste tjener med et nyt vellykket opkog af "Den gamle spinderok". "Paraplyen" var en nyligt nedrevet populær københavnerrestaurant, der havde ligget på det hjørne af Rådhuspladsen, hvor Richshuset nu blev opført.

18. Det moderne hus
(M: Sven Gyldmark / T: Alfred Kjærulf og Carl Arctander; opt. 1934)
Carl Alstrup

Fra "Nordens Athen", en sommerspøg i 9 billeder, Fønix Teatret 1934. For at give satiren en ekstra drejning var forestillingen, som titlen antyder, iscenesat i klassisk græsk stil. Uden at være blevet klassisk er melodien dog interessant ved, at den er den første i Sven Gyldmarks mangeårige virksomhed som revykomponist. Alstrups foredrag er som sædvanlig mesterligt

19. Stæren i Upsala
(M: Butler og Shong / T: Mogens Dam; opt. 1935)
Carl Alstrup og Marguerite Viby

Fra Apollo Revyen 1935, Apollo Teatret. I sin anmeldelse skrev Hans Brix bl.a.: "Forestillingen er betegnet som en revy. Om den nogensinde opnår rang og titel af virkelig sommerrevy ville være mere end tvivlsomt, hvis ikke Alstrup og Viby uafladeligt puslede og masede rundt deri og holdt det hele gående. Alstrup burde dekoreres herhjemmefra også, giv ham ingenio et arti, en hel artiskok skulle han have. Han er virkelig en artist og et geni."

20. Skipperens erotomatiske erindringer
(T: Paul Sarauw; opt. 1935)
Carl Alstrup

Fra Apollo Revyen 1935. Apollo Teatret. Anmelderen i Dagens Nyheder skrev bl.a.: "Alstrup var usigelig morsom som en helbefaren, der fortæller sprælske anekdoter om kvinden fra forskellige verdensdele - især om tallerkennegerpiger, i hvis land kongerne kan dække til tolv, og så videre."

21. Man kan ikke sige andet end at
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen; opt. 1935)
Ludvig Brandstrup

Fra "Cabaret med varmt", Riddersalen 1935. Med denne forestilling præsenterede Ludvig Brandstrup en ny scenisk form. En sammensmeltning mellem kabaret og revy, som samme år blev annekteret af Stig Lommer, der de følgende 30 år kom til at sætte sit stærke personlige præg på dansk revy. Man kan ikke sige andet end at: her er igangsætteren Ludvig Brandstrup.

"\

Release date: 
januar 2000
Cat. No.: 
DCCD 9810
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099981040
Track count: 
21