Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 1

Den Danske Revy 1930-1940 Vol. 1

Den første professionelle revy så dagens lys på Casino Teatret den 31. december 1849. Hermed var grunden lagt til en teatergenre, der siden har levet i bedste velgående. Revyernes hovedaktører har altid været - eller er af samme grund blevet - landets mest populære skuespillere, og allerede fra århundredeskiftet, da gramofonpladen afsløste fonogramvalsen, foreligger der optagelser af de mest populære revyviser. Denne cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.
Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    79,5031,80 kr.
    €4.27 / $4.64 / £3.64
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
69 min.

1. Så er der en der nupper tjansen
(M: Lauritz Howalt / T: Axel Andreasen; opt. 1930)
Olga Svendsen

Fra Scala Revyen 1930 Punktum Finale\. Med denne forestilling vendte O.S. tilbage til Scala efter i nogle år at have optrådt på andre scener, f.eks. Nørrebros Teater. Her fejrede hun knap et år forinden sit 25 års skuespillerjubilæum og fik blandt mange roser dette skudsmål af B.T.'s anmelder: "Olga er jo ikke bare en brav kunstnerinde, hun er en hel institution, et stykke Danmark, som vi tænker på i det fremmede, som på flaget, bajeren og det hjemlige wienerbrød! Et sådant eventyrvæsen kan selvfølgelig ikke fejres med almindeligt bifald! Jeg kan kun sige, at ovationerne i teatret i nat overdøvede endog h e n d e s organ, så vil man forstå, til hvilke højder begejstringen nåede."

 

2. Nogen gør det aldrig
(M: Lauritz Howalt / T: Aage Steffensen; opt. 1930)
Liva Weel

Fra Scala Revyen 1930 "Punktum Finale". Under overskriften Den Ukuelige - kan man i Scala-Minder bl.a. læse: "Medens hovedkræfterne på andre teatre har begrænset sig til et antal opgaver, som ikke overstiger et almindeligt menneskes arbejdskraft, slider Liva Weel for 2. Hun synger solo-viser, optræder i sketches og springer ind i tableauer, hvor hun går på med et humør og energi, som overgår alle andre." Og videre i omtalen af hendes indsats i denne revy: "Her er Liva fuldt ud Liva, som københavnerne holder af at se hende."

3. Nyboders Pris
(M: Joe Warren / T: Axel Andreasen; opt. 1930)
Olga Svendsen

Fra Scala Revyen 1930 "Punktum Finale". O.S. havde året forinden i PH revyen "På Ho'det" haft stor succes med hyldestvisen til Nørrebro, der gik hen og blev en klassiker. På sin djærve facon udødeliggør hun her en anden folkelig københavnsk bydel. Den til de jævne ord så passende melodi er ikke, som man kunne forledes til at tro, af udenlandsk herkomst. Den er komponeret af forfatteren selv, der uvist af hvilken grund gemmer sig bag pseudonymet Joe Warren.

4. To øjne så blå som violer
(M: Max Fliess / T: Aage Steffensen; opt. 1930)
Marguerite Viby

Fra Scala Revyen 1930 "Punktum Finale". Om den nyopdukkede revystjerne kunne man bl.a. læse i en anmeldelse, at "hun indeholder i sin lille spændstige person vor tids smil og rytme og hun er endda så meget kunstnerinde, at hun kan lægge et skær af alvor over sit spil - og når sangstemmen ikke slår til synger hun med benene, der som et par tynde trommestikker er i uafbrudt bevægelse".

5. Skal vi ikke drikke dus?
(M: Lauritz Howalt / T: Aage Steffensen; opt. 1930)
Marguerite Viby og Edgar Hansen

Fra Scala Revyen 1930 "Punktum Finale". Forestillingen blev transmitteret den 16. juni, og ifølge bladet Radiolytteren var denne melodi blandt revyens bedste Under programpunktet "Cocktail" står M.V. opført som "Saxofon" og E.H. som "Herr Whisky Sour".

6. Lille Stump
(M: De Sylva, Brown, Henderson & Al Jolson / T: Aage Steffensen; opt. 1930)
Carl Fischer

Fra Apollo Revyen 1930. Efter at have optrådt et par sæsoner på Nørrebros Teater forsøgte C.F. sig i 1928 som direktør for det lille Thalia Teater på Frederiksberg, men desværre uden held. Til gengæld var der bragende bifald, da han vendte tilbage til arnestedet for sine største succeser: Apollo Teatret. Her fik ifølge pressen "denne lille pågående, men absolut talentfulde kunstner endnu en stor succes med en tvetydig vise om sin cigar". Melodien med dens originale tekst var en af tidens mest populære tårepersere, nemlig "Sonny Boy".

7. Der burde ha' været roser
(M: / T: Robert Schønfeld; opt. 1936)
Valdemar Schiøler Linck

Fra "Den lille Revy", Riddersalen 1930. Under titlen "Lorry Revyen" blev forestillingen radiotransmitteret 2. juledag. Ifølge forhåndsomtalen i "Radiolytteren" "slippes munterheden atter løs efter juledagenes alvor". For munterheden stod ikke mindst Carl Fischer og Schiøler Linck. Sidstnævnte havde dog også, i rollen som "den unge mand", denne skønsang på programmet.

8. Prinsevisen
(M: Kai Rosenberg / T: Osvald Helmuth og Flemming Geill; opt. 1930)
Osvald Helmuth

Fra "Frøkenens Mand", Det ny Teater 1930. Visen blev også sunget fra Scala Teatrets scene på grund af et indviklet tovtrækkeri omkring ophavsmænd, rettigheder og lancering. Den blev oprindelig købt af Frede Skaarup, der dog ikke fandt anvendelse for den ved opsætningen af den sidste Scala Revy. Det mente han dog at få, da den i stedet for og uden hans billigelse blev sunget på Det ny Teater. Oveni købet til en tordnende succes. Ved et forlig traf man et arrangement, der muliggjorde, at O.H. i en pause kunne nå at synge visen også i Scala Revyen.

9. Det er en af vore egne
(M: Axel Thingsted / T: Osvald Helmuth og Flemming Geill; opt. 1930)
Osvald Helmuth

Fra Scala Revyen 1930, Nørrebros Teater. Endnu en af de viser Frede Skaarup havde købt, men ikke brugt på Scala Teatret. Blandt de fantasifulde rim på "egne" var "La Reine", en af Nørrebros bedre spiserestauranter ikke langt fra teatret, og "Duzaine" med efternavnet Hansen, en førende forretning med speciale i damekorsettering. Den i sidste vers omtalte rædselskomponist er Henry Carlsen, der var storleverandør af tidens populære iørefaldende toner.

10. Jeg elsker Rådhuspladsen
(M: Kay Kilian / T: Alfred Kjærulf; opt. 1931)
Valdemar Schiøler Linck

Med sin ydre pondus, der også lå i stemmen, var han en troværdig scenekunstner med en udstråling, der gjorde ham til en af landets mest populære. En vise som denne gjorde dog nok mest indtryk hos det københavnske publikum.

11. Ind og ud af dørene
(M: Per Lindquist / T: Aage Steffensen; opt. 1931)
Carl Fischer

Fra Apollo Revyen 1931, Apollo Teatret. Den altid veloplagte gavtyv med smut i øjnene og blink i guldtanden giver her en prøve på sin virtuose tungefærdighed, hvor intet ord er tabt og alle betoninger og pointer præcist på plads.

12. Gi'r du mig et stykke chokolade
(M: Friedrich Schwartz og Roderich Lander / T: Aage Steffensen; opt. 1931)
Carl Fischer og Schiøler Linck

Fra Apollo Revyen 1931, Apollo Teatret. I denne parodi på en populær tysk schlager så man Schiøler Linck som barnepige lægge en babyklædt Carl Fischer i en barnevogn for siden at tage barnet på skødet. Sceneriet blev af en kritiker bedømt som "lidt tilløb til humor".

13. Det er sjov at være til
(M: Jimmy McHugh / T. Mogens Lorentzen; opt. 1931).
Marguerite Viby

Fra PH Revyen "Pæn og Høflig", Riddersalen 1931. I programmets fortale, der er underskrevet Poul Henningsen, Svend Johansen, Mogens Lorentzen og Arne Weel, står bl.a. at læse: "Både i dans, musik og sangtekst er der forsøgt en mere engelsk rytme end sædvanlig. En ungdom vokser op omkring os med denne rytme i blodet." Og videre: " ... i musik, dans, dekoration, typer, moral og spil har vi villet skildre ungdommen 1931." Under forestillingens programpunkt "Hos borgmesteren" (der i øvrigt hedder Katekismussen) slår Catherine Nutildags sig løs med en up-tempo udgave af tidens nyeste amerikanske hit "On The Sunny Side Of The Street".

 

14. Den offentlige mening
(T: Poul Henningsen; opt. 1965)
Poul Henningsen

Fra PH Revyen "Pæn og Høflig", Riddersalen 1931. En ondskabsfuld sladderhistorie der nær havde ødelagt Ingeborg Bruhn-Bertelsens karriere fik PH til at fare i blækhuset. Da hans protest ikke fandt optagelse i dagspressen, blev den i stedet udtrykt i denne revys slutningsscene, hvor primadonnaen Marguerite Viby fik følgende skudsmål: "Hun har stået i forhold til en højttaler. Om en måned nedkommer hun nok med et krystalapparat." Efter et følgende black out stod så Arne Weel på scenen i rollen som den unge piges kæreste og gav pressens´sladderhanke besked. Her bliver den givet af forfatteren selv.

15. Hipper som hap
(M: Carlo Thomsen / T: Poul Henningsen; opt. 1931)
Olga Jensen

Fra PH Revyen "Pæn og Høflig", Riddersalen 1931. Under forestillingens programpunkt "I køkkenet" er samfundsrevseren PH ude efter danskernes umådeholdne madglæde. Ædedolkene får deres bekomst i denne vise, der i grotesk absurditet ikke står tilbage for "Ølhunden". Her bruges hele danmarkskortet til anskueliggørelse af "det kolde, det store og stille og helt usandsynlige bord".

16. Der er solskin på Havanna
(M: Robert Saur / T: Ludvig Brandstrup; opt. 1941)
Gull Maj Norin og Ludvig Brandstrup

Fra Co-Optimist Revyen 1931 "Rejsegildet", Betty Nansen Teatret. Fra grammofonforlagets side var det i 1941 bare meningen, at disse sentimentale toner udsat for hawaiiklange skulle imødekomme et bredt publikum. Da det kom L.B. for øre, at Gull Maj skulle synge den dertil hørende tekst, ringede han forlaget op og sagde: "Jeg har engang lavet nogle sjove vers til en revy på denne melodi. Var det ikke en ide, at jeg sang et par af dem på pladen?". Således gik det til, at vi i indspilningens sidste halvdel kan opleve hans ironiske afsentimentalisering af de dengang så populære strofer.

17. Tre roser
(M: Kai Normann Andersen / T: Ludvig Brandstrup og Mogens Dam; opt. 1931)
Erik Bertner

Fra Co-Optimist Revyen 1931 "Rejsegildet", Betty Nansen Teatret. B.T.'s anmelder mente, at Bertner "havde sunget en skønsang nydeligt, næsten altfor pænt", men konkluderede i den samlede anmeldelse: "Aftenen sluttede da, uden at Co-Optimisterne kunne notere den store premieresucces, men man gik alligevel fra Betty Nansen Teatret i god stemning. Man havde tilbragt nogle timer i en kreds af talentfulde unge mennesker." Erik Bertners talent, der var blevet skolet på Det kgl. Teater, bragte ham siden til Scala Teatret, hvorefter han medvirkede i en række forestillinger på Folketeatret, Casino og hos Betty Nansen. Efter engagementer i Sverige og England blev han i 1938 knyttet til Nørrebros Teater, hvor hans omfattende sceniske erfaring og rutine kom til at præge senere unge talenter f.eks. Poul Reichhardt og Poul Bundgaard.

18. Christianshavn
(M: Axel Thingsted / T: Osvald Helmuth, Flemming Geill og Axel Andreasen; opt. 1931)
Olga Svendsen

Fra Sommerrevyen 1931, Nørrebros Teater. I Berlingske Tidendes premiereanmeldelse kunne man bl.a. læse: "Olga Svendsen var i sine årlange topografiske sangstudier nået til Christianshavn, som hun sang om, så huset var ved at falde ned af begejstring over denne bydel og melodien."

19. Ostedrengen fortæller
(T:Osvald Helmuth; opt. 1936)
Osvald Helmuth

Fra Sommerrevyen 1931, Nørrebros Teater. B.T.'s anmelder skrev bl.a.: "Osvald Helmuth, der var revyens førstekraft, har den folkelige sikkerhed og bredde, der skal til for at få en revy til at glide i folk - og som tosset ekspedient i en osteforretning viste han, at han virkelig kan forme en morsom skikkelse."

20. Sikke'et sjov vi har i Klerkegade
(M: Lauritz Howalt / T: Osvald Helmuth, Flemming Geill og Axel Andreasen; opt. 1931)
Olga Svendsen

Fra Sommerrevyen 1931, Nørrebros Teater. B.T.'s anmelder mente, at "Olga Svendsen mødte op med sin uhyre fysik og sin lyst til at tage fat", men at "de viser og indfald, man havde givet hende, var i den grad gentagelser af hendes tidligere succeser, at man havde meget svært ved at svinge sig op til den sædvanlige Olga-begejstring".

21. Hvad har vi gjort siden vi har det så godt
(M: Erik Tuxen / T: Osvald Helmuth, Flemming Geill og Axel Andreasen; opt. 1931)
Osvald Helmuth

Fra Sommerrevyen 1931, Nørrebros Teater. Ifølge teatrets program var det Hans W. Petersen, der sang denne vise, der ifølge B.T.'s anmelder "var revyens eneste med tilløb til sand satire", men "desværre gjaldt der for visen det samme, som så meget andet i revyen, anslaget var rigtigt men udførelsen mådelig". Her forsøger Osvald Helmuth sig.

"\

Release date: 
januar 2000
Cat. No.: 
DCCD 9808
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
730099980845
Track count: 
21