Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

IN DULCI JUBILO – Music for the Christmas season by Buxtehude and friends

Dietrich Buxtehude
Heinrich Scheidemann
Christian Geist
Johann Christoph Bach
Johann Adam Reincken
Franz Tunder
Matthias Weckmann
Jan Pieterszoon Sweelinck

IN DULCI JUBILO – Music for the Christmas season by Buxtehude and friends

Theatre of Voices, Paul Hillier

★★★★ “As classy as Christmas albums come” The Guardian
★★★★★ BBC Music Magazine  ★★★★★ Kristeligt Dagblad

På vinterens dunkle nattehimmel træder en klar stjerne frem og tænder adventens forventning om Jesu fødsel – midt i den mørkeste tid bevæger året sig i retning af lysets genkomst. Med stemningsfulde værker af barokmesteren Dietrich Buxtehude og kredsen af komponister omkring ham i 1600-tallets Nordtyskland dirigerer Paul Hillier sit Grammy-prisvindende ensemble Theatre of Voices gennem en forfriskende udvidelse af det traditionelle julerepertoire.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
Paul Hillier dirigerer Theatre of Voices. © Reinhard Wilting
“As classy as Christmas albums come. Razor-sharp clarity”
Kate Molleson, The Guardian
“Theatre of Voices sætter barren højt. De formidler både tristhed og glæde med præcision og udsøgt rytmisk forståelse. En elegant samling af værker”
Carme Miró, Sonograma Magazine
“Pladen, vi hører, når vi dekorer juletræet i år. Theatre of Voices’ ufejlbarlige klang møder et varmt, sølvglinsende strygeensemble – festligt og fantastisk!”
Carsten Hinrichs, Rondo Magazin
»Tindrende barokmusik til adventen, julen og nytåret med Dietrich Buxtehude som hovedpersonen«
Valdemar Lønsted, Dagbladet Information
»Hvis du er på udkig efter årets juleplade anno 2017, er den hér«
Edward Breen, Gramophone
»De otte Theatre of Voices-sangere leverer ufejlbarlige, følsomme fremførelser under Hillier's behændige direktion, og lydoptagelserne er fremragende«
Terry Blain, BBC Music Magazine
»Denne indspilning vil utvivlsomt mane julestemningen frem«
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
»Musikken er helt frisk, og meget af den er stærk nok til at få dig til at spekulere på, hvor den har været hele dit liv«
James Manheim, Allmusic.com
“Das in Kopenhagen beheimatete Theatre of Voices unter der Leitung von Paul Hillier hat darauf erstaunliche Stücke versammelt”
Jan Brachmann, Frankfurter Allgemeine Zeitung
Nr. 4 på Berlingskes liste over årets 10 bedste klassiske oplevelser i 2017: »Et virkelig velkomment album.«
Årets 10 bedste klassiske oplevelser, Berlingske
Dette er en interessant og overbevisende samling af værker til julesæsonen.
Johan van Veen, MusicWeb International
Sopranen, Else Torp, svæver i lange toner over strygerensemblets udsmykkende hvirvler
Loewen, American Record Guide
Smukt proportionerede performances fra et ensemble der klarer sit hverv med fintfølende selvsikkerhed
Michael Quinn, Choir & Organ
Under direktion af Paul Hillier formår sangerne at fortolke sangene på en intim og nuanceret måde
Helena Gaudeus, Klassiek Centraal
Total runtime: 
78 min.

Theatre of Voices og Paul Hillier under indspilningen i Garnisonskirken i København.

Liner notes

af Jakob Bloch Jespersen

BEBUDELSEN OG ADVENT
– Düben, Scheidemann, Bach-familien og Buxtehudes venskab med Reincken

Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige. (Lukasevangeliet 1, 30-33)

Ved kirkeårets afslutning er vi indhyllet i november måneds våde kulde og bibellæsningernes mørke forudsigelser om dommedag. Men ud af det dybeste mørke træder adventens forventning om Jesu fødsel som en klar stjerne på en mørk nattehimmel, og året bevæger sig mod lysets genfødsel. Phillip Nicolais salme Wie schön leuchtet der Morgenstern er indbegrebet af dette skift i kirkeåret fra mørke til lys. I Christian Geists udsættelse af Wie schön leuchtet der Morgenstern høres lysets gennembrud klart i de to violinstemmer, som omkranser sopranens cantus firmus. Denne opløftende koraludsættelse stammer fra Christian Geists tid ved den tyske kirke i Göteborg og er at finde i den svenske Kgl. Hofkapelmester Gustav Dübens omfattende samling af værker af datidens fremmeste komponister. Komponisterne, som er at finde i dette program, er alle repræsenteret i Düben-samlingen, og for mange værkers vedkommende er Dübens kopier det eneste kildemateriale, der har overlevet til vor tid. Dette gælder bl.a. for langt størstedelen af Dietrich Buxtehudes vokalværker.

Også Johann Christoph Bach er repræsenteret i Düben-samlingen. Om end Buxtehude og Johann Christoph Bach ikke kendte hinanden personligt, er der adskillige led, som knytter dem sammen. Buxtehudes musik var højt agtet i Bach-familien, og der findes kopier af mere end 30 af Buxtehudes orgelværker i Bach-familiens samlinger. For få år siden blev Buxtehudes koralbearbejdelse Nun freut euch lieben Christen Gmein (BuxWV 210) fundet i en afskrift dateret til ca. 1698 af en blot 13-årig Johann Sebastian Bach, så det var ikke tilfældigt, at den unge Johann Sebastians studierejse syv år senere gik til Lübeck. J.S. Bach kopierede og samlede store mængder musik livet igennem og førte også arkiv over sine egne familiemedlemmers værker i sit ”Alt-Bachisches Archiv”, hvor Johann Christoph Bach er repræsenteret med adskillige værker, heriblandt koralmotetten Merk auf, mein Herz. Johann Sebastian Bach fandt motetten så god, at han desuden lod den indgå i Thomasskolens korrepertoire. Det er da også en koralmotet med en enestående idérigdom og humor. Johann Christoph Bach har sammensat teksten af et udvalg af vers fra Martin Luthers julesalme Vom himmel hoch, da komm ich her og givet de enkelte vers dets egen karakteristik ved at gøre brug af forskellige taktarter og satsteknikker til hvert vers, for slet ikke at nævne de talrige effekter vi hører undervejs, som eksempelvis beskrivelsen af æslet i femte vers og af det indslumrende Jesusbarn i sjette vers.

En anden af J.S. Bachs allertidligste transskriptioner (fra ca. 1700) er Johann Adam Reinckens store koralfantasi An Wasserflüssen Babylon, som han komponerede, da han i 1663 skulle spille for for at overtage sin lærer Heinrich Scheidemanns stilling ved Katharinenkirche i Hamborg. Scheidemann var elev af Jan Pieterszoon Sweelinck, og gennem Scheidemann og den anden store Sweelinck-elev og Hamborg-organist Jacob Praetorius (1586-1651) blev Sweelincks orgelværker formidlet videre til næste generation af organister. Buxtehudes orgel-læremester Johann Lorentz d. yngre studerede hos Praetorius (og blev i øvrigt gift med hans datter), og han bragte orgelværker af bl.a. Scheidemann og Praetorius med til København. Herigennem stiftede Buxtehude allerede i sin ungdom bekendtskab med den Sweelinckske orgelskole. I Scheidemanns Preambulum i F-dur får man et indtryk af denne generations elegante orgelkompositioner. Den virtuose og legende stil går igen i hans Preambulum i d-mol og vidner ligeledes om en mesterlig komponist.

Buxtehude-forskeren Kerala Snyder mener, det er sandsynligt, at Buxtehude i en periode omkring 1654 studerede hos Scheidemann i Hamborg, ligesom Lorentz’s egen søn også havde gjort det få år forinden. Det tætte venskab mellem Reincken og Buxtehude begyndte muligvis allerede i denne periode, hvor de begge studerede hos Scheidemann, men uanset blev venskabet kun tættere, da Buxtehude i 1668 flyttede til Lübeck. På maleriet Musizierende Gesellschaft in Hamburg (Musicerende selskab i Hamborg), malet af Johannes Voorhout i 1674, ses de to musikalske ’brødre’: Buxtehude spillende viola da gamba iført kalvekrøs og jakke med sølvknapper, mens Reincken ved cembaloet poserer i rød broderet silkekimono. Billedet er sandsynligvis bestilt og betalt af den velhavende Reincken selv, som en fejring af deres venskab. Det understreges af det henslængte nodeblad, hvorpå der er noteret en 8-stemmig kanon og inskriptionen: In honorem Dieterich Buxtehude et Johann Adam Reinken: Fratres (Til ære for Dieterich Buxtehude og Johann Adam Reinken: Brødre).

At det netop er en kanon, som ligger i skødet på den unge mand til højre i billedet, hentyder til den fælles interesse for kontrapunktisk satslære, de to dyrkede i disse år, og Reinckens legende lette Fuga i g-mol er et glimrende eksempel på, hvad disse studier resulterede i.

Det samme gør Buxtehudes meditative koralforspil over Nun komm der Heiden Heiland (BuxWV 211). Martin Luther udgav denne adventssalme i 1524 som en bearbejdelse af den middelalderlige gregorianske hymne Veni, redemptor gentium. Den blev med Lutheranismens udbredelse almindeligt kendt i Nordeuropa og er en integreret del af den reformerte kirkes adventsfejring den dag i dag.

HYRDERNE
– og oratoriet …

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag! (Lukasevangeliet 2, 8-14)

Juleevangeliets beskrivelse af hyrderne på marken er blevet sat i musik talrige gange. Mange vil kende Händels ikoniske tonsætning af sceneriet fra anden del af Messias og J.S. Bachs pastoralkantate, som udgør anden del af hans Juleoratorium. Buxtehude og Christian Geist har grebet opgaven vidt forskelligt an. I Fürchtet euch nicht (BuxWV 30) fravælger Buxtehude at dramatisere sin tonsætning. Derimod gør han brug af sin mest gængse kantateform, koncertarie-kantatenFürchtet euch nicht er skrevet i slutningen af 1670’erne og er som sådan et af de første eksempler på denne kantategenre fra Buxtehudes hånd. Koncertarie-kantaten blev mere almindelig hos Buxtehude op igennem 1680’erne men oplevede allerede en kulmination i 1680 med hovedværket Membra Jesu Nostri (BuxWV 75), som består af en sekvens af syv koncertarie-kantater, skrevet med dedikation til Gustav Düben. Fürchtet euch nicht følger denne kantategenres form: den indledes af et instrumentalt forspil og forsætter over i en koncertant sats for hele ensemblet, hvor englen, personificeret i dobbeltgestalt af sopran og bas, ledsages af violiner og continuo. Herpå følger arien, der er udformet som en enkel strofisk sang til Adam Olearius’ julesalme O gnadenreiches leben! kun ledsaget af continuo-gruppen, førend den koncertante tutti-sats gentages som afslutning.

Pastores dicite quidnam vidistis tonesætter Christian Geist selvsamme sceneri i ren italiensk oratoriestil. Med Giovanni Francesco Anerio (1567-1630) and Giacomo Carissimi (1605-74) som pionerer udvikledes det italienske oratorium i Rom som en semidramatisk genre parallelt med udviklingen af operaen. Oratoriet vandt stor udbredelse og fik enorm betydning for den nordeuropæiske kirkemusik. Mens Buxtehudes brug af en salmetekst sat i musik til en enkel melodi giver hans kantate en reflekterende karakter, kan Geists Pastores dicite quidnam vidistis ses som en lille koncertant operascene. Den udspilles som dialog mellem Englen og Hyrderne, hvor -sopranen Angelus taler til hyrderne Pastores, hvorpå de tre herrestemmer svarer, og de alle mødes i den afsluttende flerstemmige anråbelse om ”fred på jorden til mennesker med Guds velbehag!

JESU FØDSEL
– Lübeck, Franz Tunder og Abendmusiken

Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget. (Lukasevangeliet 2, 4-7)

Buxtehudes jule- eller nytårskantate Das neugeborene Kindelein (BuxWV 13) blev kopieret af Gustav Düben i løbet af årene 1680-85. Tonsætningen af Cyriacus Schneegaß’ salme fra 1597 er et af de få tilfælde, hvor Buxtehude benytter en salmetekst uden at gøre brug af koralmelodien som cantus firmus. Han har i stedet udformet kantaten som en gennemkomponeret arie og bibeholder dermed tekstens strofiske form. Kombineret med den selvstændige kommenterende orkestersats får kantaten som helhed et koncertant præg og hører vel til blandt Buxtehudes oftest opførte vokalværker.

Franz Tunder var Buxtehudes forgænger i organistembedet ved Mariakirken i Lübeck. Buxtehude ankom til Lübeck i 1668 godt et halvt år efter Tunders død, og efter almindelig praksis i Nordtyskland på den tid fulgte med organiststillingen også giftemålet med forgængerens datter Anna Margaretha Tunder, samt underhold af Tunders enke Elisabeth i de følgende ti år. Vi har kun et lille dusin kantater fra Tunders hånd, som alle er værker af højeste kvalitet skrevet i forskellige af de almindelige tidligbarokke stilarter. Ein kleines Kindelein er en skøn strofisk arie med stryger-ritornel. Teksten stammer fra Angelus Silesius’ Heilige Seelenlust (1657), hvor den dog er at finde med titlen Ein neues Kindelein. I arien lovprises det lille Jesusbarn, som sletter Adams synd og forsoner mennesket med Gud.

Franz Tunder havde i sin tid både opbygget det veletablerede kantori, som Buxtehude overtog, og introducerede desuden de såkaldte Abendmusiken, som blev Buxtehudes vigtigste musikalske platform i hans år i Lübeck. Abendmusiken var kirkekoncerter betalt af byens rige købmænd med fri adgang for offentligheden. Men disse privat finansierede kirkekoncerter var ikke enestående for Lübeck. Mesteren Sweelinck havde været berømt for sådanne koncerter i Oude Kerk i Amsterdam, og med Jacob Praetorius blev konceptet ført videre til Hamburg. Også Johann Lorentz d. yngre var kendt for sine orgelsoiréer ved Nikolaj kirke i København, og derigennem må Buxtehude allerede i sine unge år være blevet bekendt med denne form for offentlige koncerter.

I Lübeck fandt Abendmusiken sted ved afslutningen og begyndelsen af kirkeåret, altså de fem uger begyndende med sidste søndag efter Trinitatis samt de fire søndage i Advent. Selve de værker, som udgjorde Buxtehudes Abendmusiken, er desværre gået tabt. Men programmer, teksthæfter og beskrivelser vidner om stort anlagte semi-teatralske oratorier, som strakte sig over de fem nævnte søndage. Da den tyveårige J.S. Bach i 1705 gjorde sin berømte rejse til fods fra Arnstadt for at besøge Buxtehude, var han netop i Lübeck under årets Abendmusik-koncerter, og formodentlig tog Bach del i disse koncerter som musiker. Det er da også nærliggende at tro, at Bach i sit Juleoratorium fra 1734, som strækker sig over seks helligdage i Julen, har haft Buxtehudes Abendmusiken som forbillede.

Den præreformatoriske julesang In dulci jubilo blev første gang nedskrevet omkring år 1400, men melodien går sandsynligvis endnu længere tilbage. Det er en såkaldt makaronisk salme, hvor verselinjer på det lokale sprog (i dette tilfælde tysk) bliver blandet med latin. Buxtehudes udsættelse af In dulci jubilo (BuxWV 52) blev kopieret af Düben i 1683. Den er udformet som en varieret strofisk koralkantate, hvor violinerne med deres små mellemspil og ritorneller giver satsen et koncertant tilsnit. Især i det jublende sidste vers høres dette i violinernes triumferende trompetsignaler.

NYTÅR OG HELLIGTREKONGER
– Matthias Weckmann, J.P. Sweelinck og kontrapunkt-studiegruppen

Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv. (Lukasevangeliet 2, 21)

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: ”Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.”

Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. (Matthæusevangeliet 2, 1-2 & 10-11)

Jesu omskærelse og navngivning skete, som Lukasevangeliet beskriver det, 8 dage efter hans fødsel – altså på nytårsdag. Traditionelt har fejringen af Jesu hellige navn fundet sted på første søndag efter nytår, eller, hvis den ikke findes før helligtrekongersdag, så den 2. januar. Til denne festdag har den middelalderlige hymne Jesu dulcis memoria traditionelt været knyttet. Digtet blev nedskrevet af Sankt Bernard af Clairvaux (1090-1153), og det består af 42 til 53 vers, afhængigt af kilden. Buxtehude skrev to værker over denne tekst med værkfortegnelsesnumrene 56 og 57. I den vi opfører her (BuxWV 57), benytter han syv udvalgte vers samt et afsluttende Gloria patri… (Ære være Faderen, Sønnen og Helligånden…). Buxtehude benævner kantaten ”Ciacona” og præsenterer da også en ostinatsats over en tretten-toners basgang, som repeteres i alt 45 gange. De øvrige stemmer, to violiner, alt, tenor og bas, væver frit udarbejdede indfald hen over den gentagne basgang, og disse fraser og vers af skiftende længder skaber en virtuos dynamisk variation satsen igennem.

Teksten til Matthias Weckmanns Rex virtutum er ligeledes hentet fra Jesu dulcis memoria-hymnen. Weckmanns lille baskantate er en triumferende fejring af Jesus som den konge, englen Gabriel bebudede, skulle komme. Weckmann var født i det sydlige Tyskland og blev fra 1627 elev af Heinrich Schütz i Dresden. Da Schütz i forbindelse med 30-årskrigen drog til København i 1642, kom Weckmann med og blev i fem år lånt ud til det kongelige danske hof, hvor han tjente under kronprins Christian i Nykøbing Falster frem til 1647. Weckmann vendte tilbage til Dresden, men besøgte året efter, i 1648, Hamborg og Lübeck, hvor han blev gift – med Franz Tunder som sin forlover. I 1655 drog han endegyldigt nordpå, da han tiltrådte stillingen som organist ved Jacobi-Kirche in Hamborg.

I Hamburg blev Weckmann en del af den ’studiegruppe’, der udover Weckmann bestod af komponister som Reincken, Bernhard, Theile og Buxtehude. Denne gruppe af komponister udvekslede noder med hinanden og studerede sideløbende kontrapunktiske værker og lærebøger af især Jan Pieterszoon Sweelinck. Dette netværk spillede en væsentlig rolle som grundlag for Sweelincks indflydelse på de følgende generationer af komponister. Ab Oriente venerunt Magi (SwWV 153) er et formfuldendt stykke vokalpolyfoni, der viser Sweelinck som en sand mester: Med elegant stemmeføring bringer de tre vise mænd, hver med sit musikalske motiv, guld, røgelse og myrra til det nyfødte Jesusbarn.

Det var dog primært som organist, at Sweelinck skulle blive berømt som grundlægger af en nordeuropæisk orgelmusik-skole. Blandt de nordtyske orgelvirtuoser Praetorius, Scheidemann, Weckmann og Tunder opstod Koralfantasien som en videreudvikling af Sweelincks stil, og denne frit elaborerede, nærmest improvisatoriske bearbejdelse omkring en cantus firmus fortsatte med næste generations mestre som Reincken og Buxtehude – og sidenhen med J.S. Bach.

Med Wie schön leuchtet der Morgenstern (BuxWV 223) slutter vi, hvor vi startede: med Phillip Nicolais klare stjerne. Den, der lyste op på den mørke nattehimmel i adventen som et tegn fra Gud om Kristus’ komme, og som ledte de vise mænd mod Betlehem for at fejre den nyfødte frelser, Gud lod komme til verden som et flygtningebarn.

© Jakob Bloch Jespersen, 2017

Release date: 
oktober 2017
Cat. No.: 
6.220661
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313166169
Track count: 
15

Credits

Recorded at Garnisonskirken, Copenhagen, on 29 January – 1 February 2017
Recording producer and sound engineer: Preben Iwan
Editing: Preben Iwan and Mette Due
Mix and mastering: Preben Iwan

℗ & © 2017 Dacapo Records, Copenhagen

Recorded in the DXD audio format (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit
Microphone main array: 3x DPA 4006TL. + 2 DPA4011TL for surround channels
Pyramix DAW system with HAPI preamp/converter and Tango Controller
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Allan Rasmussen plays a chamber organ by Verner Pedersen, 2011 (2 stops: Gedakt 8’ + 4’) and, on tracks 4 and 15, the church’s main organ by Carsten Lund, 1995 (45 stops, 3 manuals, pedal), organ case by L.D. Castens, 1724

English translation of liner notes: James Manley; gospel quotations by the King James Version (KJV)
Proofreader: Svend Ravnkilde
Graphic design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Dacapo and Theatre of Voices acknowledge, with gratitude, the financial support of the Augustinus Foundation, the Oticon Foundation, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Danish Conductors Association and Danish Arts Foundation