Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Buxtehude and his Circle

Dietrich Buxtehude
Christian Geist
Nicolaus Bruhns
Kaspar Förster
Franz Tunder

Buxtehude and his Circle

Theatre of Voices, Paul Hillier, Nicolaus Bruhns

★★★★ Årets bedste album 2016 Fono Forum

★★★★★ Fyns Amts Avis  »Ganske overvældende« Huffington Post

Dietrich Buxtehude var ikke alene sin tids største orgelvirtuos og en berømt komponist af både kirkelig og verdslig musik; han var også en højst initiativrig og innovativ kunstner med en enestående evne til at forme netværk omkring sig. Denne CD, indspillet af Theatre of Voices og dirigent Paul Hillier, giver en sjælden indsigt i kredsen omkring Buxtehude – et musikalsk fællesskab i både tid og sted med venskaber, lærer-elev forhold og endda familiebånd; et netværk af fremragende komponister fra nordtyske musikerfamilier, som alle virkede i Skandinavien i løbet af 1600-tallet. 

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
© Theatre of Voices
"Fremdrift og transparens karakteriserer disse fortolkninger, som atter engang vidner om ensemblets ambitionsniveau og begavede indsigt i netop denne del af musiklitteraturen."
Mikael Krarup, Fyns Amts Avis
"En ny cd med Theatre of Voices og dirigent Paul Hillier giver en sjælden indsigt i kredsen omkring den store barokmester Dietrich Buxtehude. Cd'en er et vidnesbyrd om et stærkt musikalsk fællesskab i både tid og sted med venskaber, lærer-elev forhold og familiebånd; og med et netværk af fremragende nordtyske komponister."
Lokalavisen Nordsjælland
"Paul Hillier hat mit seinem formidablen Sängern und einem achtköpfigen Instrumentalensemble wieder einmal einen Hit gelandet."
Dr. Ingobert Waltenberger, Der Neue Merker
"As a CD it’s excellent, the music being calming and spiritual."
Jerobear, Review Corner
”Die meisten der Kompositionen, die diese CD vorstellt, sind ausgesprochene Raritäten, was den Hörer freut”
Ouverture
[..]"Die meisten der Kompositionen, die diese CD vorstellt, sind ausgesprochene Raritäten, was den Hörer freut"[..]
Ouverture - Das Klassik-Blog
[..] "De fortrinlige sangere Else Torp og Jakob Bloch Jespersen er igen med i et ensemble, der viser den høje stade af danske baroksangere." [..]
John Christiansen, jcklassisk
"en særdeles lytteværdig produktion"
Jan Ritterstaedt, WDR 3
Despite recordings, Buxtehude's cantatas are rarely heard. Rarer still are those composers with whom Buxtehude associated: Christian Geist, Nicolaus Bruhns, Franz Tunder and Kasper Förster, whose works for voices and instruments, together with Buxtehude's, are the subjects of this recording. And what marvels they are! A particular discovery for me is Bruhn's De profundis, but all the pieces demonstrate the highest level of craftmanship and are given excellent performances that capture the lively rhetorical spirit of the music admirably. This CD is highly recommended, especially to those fascinated by late 17th-century north German adn Danish music.
David Ponsford, Choir & Organ
[..]"Buxtehude's own chorale-based trio setting of Jesu, meine Freude is sung and played beautifully."[..], [..]"and Hillier's lovely performance is on a par with the very finest that the Buxtehude discography has to offer."[..]
David Vickers, Gramophone
”Theatre of Voices zeigt mit seiner Auswahl beeindruckend feinfühlig, welche musikalischen Schätze im Ostseeraum des 17. Jahrhundert entstanden.”
Die Tonkunst
”When the beauty of their music matches a text that may speak particularly to you, the emotional effect can be quite overwhelming.”
Laurence Vittes, Huffington Post
[..] "Grammy Award winner Theatre of Voices, (The Little Match Girl Passion 2010) founded in California by Paul Hillier, is now based in Denmark. Hillier himself a Grammy winner, is one of the leading members of the early music movement and this project reflects his world-class standards of excellence." [..]
Paul-James Dwyer, Toronto Early Music News
[..] "there are few artists as well equipped to perform this repertoire than Paul Hillier and his Theatre of Voices ensemble, here consisting of seven vocalists and eight instrumentalists. [..] The singing and playing are superb in every way: technically secure and polished, bold, confident, colorful, expressive." [..]
James A. Altena, Fanfare
”Klanglich sorgt Hillier für eine wunderbare Balance, die jeder Stimme zu ihrem eigenen Recht verhilft, sie aber stehts sehr gut in den Gesamtkontext einbindet.”
Reinmar Emans, Fono Forum
”Klanglich bietet die SACD (mit dem entsprechenden Wiedergabesystem) eine makellose Mischung und ein eindringliches Erlebnis.
Nordische Musik
"This is a most enjoyable disc in which every single piece receives a fully convincing interpretation."
Johan van Veen, MusicWeb International
"Interpretatorisch berührt nicht nur die Ernsthaftigkeit des Predigttons, sondern auch und vor allem die behutsame Versenkung in den Geist dieser Epoche"
Matthias Hengelbrock, Preis der Deutschen Schallplattenkritik
"Each work is a gem in its own right, which performers manage to polish to perfection. Both singers and instrumentalists have a sensitive approach to this music"
Peter Loewen, American Record Guide
"Interessant at høre, hvordan Buxtehude-cirklens højst forskellige udtryk blev kultiveret og lagde fundamentet for Bach- og Händel-generationens musik."
KulturPort.de, KulturPort.de
BEST ALBUMS OF 2016 "Die für Buxtehude und seinen Kreis charakteristische Mischung aus Strenge und Fantasie sowie aus Ausdrucksstärke und Innerlichkeit kommen auf dieser SACD optimal zur Geltung."
Matthias Hengelbrock, Fono Forum (M. Hengelbrock)
BEST ALBUMS OF 2016 "Viel besser und feinsinniger kann man die Zeit vor Bach nicht ins rechte Licht rücken."
Reinmar Emans, Fono Forum (R. Emans)
Total runtime: 
75 min.
Buxtehude – og kredsen omkring ham 

af Jakob Bloch Jespersen

Da Buxtehude døde i 1707, havde han gennem årtier opbygget et ry som en af sin tids mest entreprenante og innovative komponister. I sin egenskab af organist ved Maria kirke i Lübeck havde han skabt spektakulære oratorier, de såkaldte Abendmusiken, og var derudover almindeligt kendt som sin tids største orgelvirtuos. Alene det faktum, at både J.S. Bach og G.F. Händel var blandt hans mange besøgende i Lübeck, giver os et indtryk af, hvor toneangivende en figur han var på højdepunktet af sin karriere.

Et stærkt karakteristikum ved Buxtehude er hans enestående evne til at danne netværk omkring sig. Både i Helsingør og i Lübeck skabte han hurtigt tætte kontakter til byernes mest indflydelsesrige borgere og handelsmænd, som kunne bistå med kontakter og økonomi til at føre hans ambitiøse projekter ud i livet. Buxtehude havde et vidtstrakt netværk af kollegaer, ligesom han også selv var rundet af en større nordtysk og skandinavisk kreds af komponister og musikere.

Idéen bag dette program har været at give et indblik i kredsen omkring Buxtehude – en kreds i tid, sted og personlige relationer. Kredsen udgør et netværk af komponister af nordtyske musikerfamilier, som alle arbejdede i eller migrerede til Skandinavien i løbet af 1600-tallet, og som prægede musiklivet i Østersøregionen, i byer som Danzig, Lübeck, Hamburg, Helsingør, København, Gøteborg og Stockholm.

Ved første øjekast kunne det se ud, som om disse komponister ikke havde meget med hinanden at gøre, til dels fordi vores viden om mange af dem er forholdsvis begrænset. Men ved et nærmere eftersyn viser der sig et mønster af venskaber, lærer-elev-forhold og sågar familiemæssige bånd: Diderich Buxtehude giftede sig med Frans Tunders datter. Nicolaus Bruhns’ far, Paul Bruhns, var elev af Franz Tunder, og farbroderen Peter Bruhns var Buxtehudes faste violinist igennem en lang årrække. Nicolaus Bruhns var elev af Buxtehude, og Buxtehude selv var elev af Kaspar Förster og af organisten Johann -Lorentz, hvis stilling Christian Geist overtog i København. Denne kreds er en af de tættere, man kan tegne omkring Buxtehude, hvor også komponister som Johann Theile, -Johann Adam Reincken, Johann Lorentz, Gustav Düben, Christoph Bernhard og -Matthias Weckmann kunne have været inkluderet.

Barndom og skolegang i Helsingør

“På den 9. dag i maj mødte Diderich Buxtehude sin sidste dag. Han, om nogen, var en dygtig mester udi musikkens kunst og var hos os i 38 år Director af orgelet i Maria Kirke … Han anså Danmark som værende sit fædreland, hvorfra han blev bragt til vores kyster. Han levede i omkring halvfjerds år.” Dette er ordene i anledning af Buxtehudes død i Nova literaria Maris Balthici et septentrionis, juli 1707 – et tidskrift for østersøregionen, som månedligt udkom i Lübeck og Hamburg. Heraf fremgår det, at Buxtehude blev født i Danmark omkring halvfjerds år tidligere – altså i 1637. Det bedste bud på en fødeby synes at være Helsingborg i Skåne, hvor Diderichs far Hans Jensen Buxtehude menes at have været organist i de pågældende år. Hans Jensen Buxtehude stammer fra Oldesloe i det tysktalende Holsten, mens moderen Helle Jespersdatter må formodes at have været dansk. Resterne af et brev fra Hans Jensen Buxtehude til sønnen Diderich, der så sent som i år 2000 blev fundet i en rotte-redde i baldakinen over prædikestolen i St. Olai kirke i Helsingør, er skrevet på dansk, og det kunne tyde på, at der blev talt dansk i hjemmet. I 1642 overtog Hans Jensen Buxtehude stillingen som organist ved St. Olai Kirke i Helsingør og flyttede med sin familie over på den anden side af Øresund. Helsingør var på daværende tidspunkt opkrævningssted for Øresundstolden, som udnyttede det smalle stræde mellem Helsingør og Helsingborg til at opkræve told af al skibsfart ind og ud af Østersøen. Det var en indbringende forretning for den danske stat, men en torn i øjet på den svenske kongemagt, hvilket da også førte til, at Danmark i 1660 efter mange års konflikter og krige måtte afstå Skåne til Sverige.

Grundet toldopkrævningen var Helsingør på daværende tidspunkt en vigtig havneby med handelsfolk fra hele Østersøregionen, hvis marked stadig var domineret af de nordtyske Hansestæder med bl.a. Lübeck som et væsentligt centrum. Diderich Buxtehude voksede altså i Helsingør op i et kosmopolitisk kultur- og handelsmiljø med stærk tysk indflydelse. Også Buxtehudes skolegang havde et internationalt skær. Han blev uddannet fra latinskolen ved Maria kirke, som var kirke for den tysktalende menighed i Helsingør. Samme kirke, hvor han selv senere i 1660 skulle blive organist. Ud over bibelundervisning og undervisning i latin og matematik modtog han også en væsentlig musikalsk grund-uddannelse i både enstemmig og flerstemmig sang, mens orgelspillet og hans store viden om instrumentets opbygning må formodes at være blevet overleveret fra far til søn.

Læretiden i København – Kaspar Förster

Vi ved ikke meget om Buxtehudes unge år, men utvivlsomt har en del af hans læretid været tilbragt i København, som ligger blot 40 km syd for Helsingør. To vidt forskellige musikere, som begge var i København i de år, har med overvejende sandsynlighed haft indflydelse på Buxtehudes udvikling: organisten ved bl.a. Nikolaj kirke Johann Lorentz d. yngre (1610-1689) og hofkapelmesteren Kaspar Förster d. yngre (1616-1673).

Musikken ved hoffet i København var både under Frederik II (1534-1588), Christian IV (1577-1648) og Frederik III (1609-1670) på højeste internationale niveau med tilrejsende komponister, musikere og sangere fra hele Europa. Til de mest prominente af disse hører John Dowland, Heinrich Schütz, Johann Schop og Melchior Borchgrevinck, lige som omvendt komponister som Mogens Pedersen, Hans Nielsen og føromtalte Johann -Lorentz blev sendt på studierejser til Italien. I Buxtehudes unge år var Kaspar Förster d. y. kapelmester ved hoffet i København. Försters levnedsløb giver et billede af en farverig og vidt berejst person, som både var bassanger, komponist og kaptajn i den venetianske hær. Han stammede oprindelig fra hansestaden Danzig. I årene 1633-36 var han i Rom – sandsynligvis hos Giacomo Carissimi – og siden i Venedig. Förster tilbragte to perioder som kapelmester i København, hvor han under Frederik III havde til opgave at reorganisere Det Kgl. Kapel til at kunne imødekomme tidens italienske og franske musikmode. Den første af de to perioder, 1652-57, er netop de år, hvor Buxtehude sandsynligvis var under uddannelse i København. Johann Mattheson giver i sit musikleksikon Grundlage einer Ehren-Pforte (1740) følgende beskrivelse af Kaspar Försters tid ved Det Kgl. Kapel:

Han længtes herpå atter mod Tyskland og var så heldig, at han af Hans Majestæt af Danmark Frederik III blev udråbt til kapelmester og bragte kapellet i København til stor berømmelse. (…)

Efter at han havde tilbragt nogle år i København og årligt havde nydt en betaling på 1000 rigsdaler fra Kongen, mistede han af to grunde lysten til at være ved hoffet: For det første fordi en fransk sangerinde, Mademoiselle la Barre, ankom og på lige fod med ham blev betalt 1000 rigsdaler. For det andet fordi krigen med Sverige tog sin begyndelse, og alle andre kunster blev degraderet.

Altså tog kapelmesteren sin afsked i året 1657, da han var 40 år gammel, og rejste atter til Venedig, blev der i flere år, og begav sig i krigstjeneste for republikken. Det bragte ham efter kort tid så vidt, at han blev ophøjet til Ridder af St. Markus og tillige blev kaptajn for et kompagni. Derhos tilsidesatte han på ingen måde musikken, men opnåede så vel stor ære som forfremmelse derigennem. Venedig var dengang indblandet i den tyrkiske krig, hvilken blev ført i 24 år, indtil 1669.

Den danske krig herimod varede kun tre år. Selv om der allerede i 1658 blev sluttet fred i Rotschild [Roskilde], så holdt man den knap nogle måneder. Da nu imidlertid disse ting lidt efter lidt faldt til ro, lod Kongen atter sin kapelmester kalde tilbage fra Italien for på ny at lede den gennem nogen tid glemte musik. Han tog tjenesten så meget desto hellere på sig, som i mellemtiden Mademoiselle la Barre, hvis gemyt slet ikke passede sig til den danske levevis, var rejst tilbage til sit fædreland. Kapellet blev derefter således drevet, at det opnåede endnu større berømmelse end tidligere.

Et andet sted i Ehren-Pforte beskrives en opførelse i Hamburg af en af Försters latinske kantater:

I det samme år 1667 kom kapelmesteren Kaspar Förster til Hamburg og besøgte vores Bernhard (sanger og komponist Christoph Bernhard (1628-1692); red.). De fremførte et latinsk stykke af Försters arbejde for alt, tenor og bas. Alten, en kastrat, havde han bragt med sig fra København. Tenoren sang Bernhard, bassen Förster, og spillede tillige generalbas.

Det beskrevne værk må have været en latinsk kirkekantate i stil med den, som er repræsenteret i nærværende program. Desværre er store dele af Försters produktion gået tabt, bl.a. operaen Der lobwürdige Cadmus, som blev opført i København med den af Mattheson omtalte franske stjernesopran Mademoiselle la Barre på rollelisten. Försters musik fra tiden i København brændte sammen med Christiansborg Slot i 1794, og hans musik fra Danzig blev ødelagt under Anden Verdenskrig. 6 triosonater, 3 oratorier samt hele 35 latinske kantater har dog heldigvis overlevet i Düben-samlingen i Uppsala. Disse værker stammer sandsynligvis fra 1660’erne og er altså skrevet, eller i hvert fald opført, under hans andet ophold i København i årene 1661-1668.

Organist i Helsingborg og Helsingør

Lige som Helsingør var også Helsingborg på den modsatte side af sundet et vigtigt knude-punkt for rejsende og handlende. Det er uvist, præcis hvornår Buxtehude overtog sin fars tidligere stilling ved Maria kirke i Helsingborg, men det er sket i løbet af 1657 eller 1658. De par år eller tre, som Buxtehude tilbragte her, var en tumultarisk periode i Helsingborgs og Skånes historie. Magtforholdet i Østersøen havde i løbet af få år ændret sig radikalt med den svenske konge Karl X Gustavs erobringer i både Polen og Nordtyskland. I 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige, med et katastrofalt modangreb til følge. Karl X Gustav, som stod med sin hær ved Bremen i Nordtyskland, udnyttede den hårde vinter til via Jylland og Fyn til at krydse det tilfrosne Storebælt og nå til Sjælland med sine tropper. Danmark var i knæ, og Frederik III ønskede ikke et slag om København med den stærke svenske hær, som nu stod blot 20 kilometer uden for byen. D. 26. februar 1658 blev den såkaldte Roskilde-fred (som også Mattheson nævner i Ehren Pforte) under-skrevet i Roskilde Domkirke, og i 1660 bliver Tronhjems len i Norge samt alle øer og landsdele øst for Sjælland endegyldigt afstået; Skåne blev for første gang i historien svensk.

Om den svenske magtovertagelse har været årsag til, at Buxtehude valgte at søge tilbage til Helsingør, er uvist, men ikke usandsynligt. Der skete i årene efter 1660 en systematisk og til tider voldelig udrensning af dansk sprog og kultur i Skåne. Hvorom alting er, har den ledige og økonomisk mere attraktive organiststilling ved Maria kirke i Helsingør været en oplagt lejlighed for Diderich Buxtehude til at vende tilbage til byen, hvor hans forældre boede, og til kirken, han sang i som dreng.

I oktober 1660 tiltrådte Buxtehude stillingen ved Maria kirke i Helsingør og flyttede ind i sit barndomshjem hos sine forældre i St. Olai kirkes organistbolig i St. Anna Gade. Som organist ved Maria kirke var Buxtehude sammen med kirkens kantor ansvarlig for den instrumentale og vokale musik i kirken, foruden det almindelige orgelspil ved ind- og udgang. Buxtehude blev hurtigt en agtet borger i Helsingør og stod flere gange fadder for særdeles prominente medlemmer af byens borgerskab.

I 1668 var Buxtehude 31 år gammel. Han havde en uddannelse bag sig fra latinskolen i Helsingør, havde suget til sig fra det internationale musikliv i København og havde igennem tolv år gjort sig erfaringer gennem sine organistembeder i Helsingborg og Helsingør. Det har sikkert været gennem Helsingørs tyske handelsfolk, at rygtet om den virtuose unge danske organist har nået Lübeck, og at Buxtehude modtog nyheden om organisten ved Maria kirke i Lübeck Franz Tunders død. D. 16. marts 1668 bekendtgør Mariakirken i Helsingør, “at vi efter underdanigste ansøgning og begæring nådigst har beskikket og forordnet Johan Radeck til at være organist til Den tyske kirke i vor købstad Helsingør i forrige, til Lübeck kaldede, organists sted.”

Organist i Lübeck – Abendmusiken, Franz Tunder og Nicolaus Bruhns

Som organist ved Maria kirke i Lübeck bestred Buxtehude byens vigtigste og bedst aflønnede organiststilling. Det var hans livs tredje stilling ved en Mariakirke, og den hidtil største og mest prominente. Med stillingen fulgte, efter almindelig praksis i Nordtyskland på den tid, også giftemålet med hans forgængers datter Anna Margaretha Tunder, samt underhold af Tunders enke Elisabeth i de følgende ti år. Anna Margaretha og Diderich fik i alt syv døtre sammen, hvoraf to døde som spæde. Lige som det var tilfældet i Helsingør, fremgår det af kirkens dåbsattester, at Buxtehude også i Lübeck hurtigt skabte forbindelser til byens spidser, bl.a. til familien Rodde, som vi senere skal vende tilbage til. Disse forbindelser udnyttede han bl.a. til at iværksætte sine ambitiøse planer for kirkemusikken.

Selvom Franz Tunder (1614-1667) allerede var død, da Buxtehude ankom til Lübeck, har han været en præsent figur i Buxtehudes nye tilværelse. Tunder var ikke blot forgænger i organistembedet, han var også svigerfader og den tidligere beboer i familiens hus. Vi ved meget lidt om Franz Tunders opvækst og unge år. Han blev født i Lübeck i 1614 og studerede sandsynligvis i Italien, og muligvis i København hos Melchior Borchgrevinck, som fra 1618 og frem til sin død i 1632 fungerede som Kgl. Kapelmester ved det danske hof. Fra 1632 var Tunder hoforganist ved fyrstedømmet Gottorf i Slesvig, indtil han i 1641 vandt stillingen som organist ved Maria kirke i Lübeck. Seks år senere overtog Tunder også ansvaret som Werkmeister – et administrativ hverv, der også fulgte med Buxtehudes stilling ved kirken. Som både organist og administrator indkøbte Tunder musikinstrumenter og noder, og skabte dermed grundlaget for det veletablerede kantori, som Buxtehude overtog efter Tunders død. Men Tunder skabte ikke blot de bedst tænkelige rammer, han lagde også grundstenene til de såkaldte Abendmusiken, som skulle blive den vigtigste platform for Buxtehudes musikalske udfoldelser. Abendmusiken var kirke-koncerter betalt af byens rige købmænd, med fri adgang for offentligheden. Sådanne privat finansierede kirkekoncerter var ikke enestående for Lübeck. Buxtehude kendte denne praksis fra Johann Lorentz d. yngres orgelsoiréer ved Nikolaj kirke i København, og mesteren Sweelinck havde været berømt for sådanne koncerter i Oude Kerk i Amsterdam.

I Lübeck fandt Abendmusiken sted ved afslutningen og begyndelsen af kirkeåret, altså de fem uger begyndende med sidste søndag efter Trinitatis, samt de fire søndage i -Advent. Selvom Abendmusiken var en etableret begivenhed, allerede før Buxtehude ankom til Lübeck, antog den med ham en ny og hidtil uset omfangsrig form. Ud over Mariakirkens kantori inddrog Buxtehude også Lübecks i alt elleve stadsmusikanter i sine Abendmusiken og skabte dermed et stort ensemble på allerhøjeste niveau. Ved Abendmusik-koncerterne udnyttede Buxtehude alle sine egenskaber som komponist, entreprenør og netværker. Det var Buxtehude selv, som skrev musikken, samlede og -ledte musikere og sangere, og han lagde personligt penge ud for udgifterne til opførelserne, som så senere blev godtgjort af byens velstående handelsfolk. Selve de værker, som udgjorde Buxtehudes Abendmusiken, er desværre gået tabt, men programmer, teksthæfter og beskrivelser vidner om stort anlagte semi-teatralske oratorier, som strakte sig over de fem nævnte søndage.  I kantaten Gott, hilf mir (BuxWV 34), som er repræsenteret i nærværende program, kan vi dog få en fornemmelse af Buxtehudes enestående evne til at dramatisere en bibelsk tekst. Ud over at udgøre en nyskabende dramatisk kirke-musikalsk genre er Buxtehudes Abendmusiken også et bevis på hans enestående evner til at mobilisere Lübecks handelsfolk til år efter år at donere store pengebeløb til offentlige koncerter. Som gengæld modtog donatorerne librettoen til de forestående oratorier på forhånd og fik reserveret de bedste siddepladser. På deres højdepunkt var Abendmusiken et sådan tilløbsstykke, at der måtte hyres politi til at opretholde ro og orden i kirken, og de gjorde ham berømt langt uden for Lübecks bymure.

I 1705 gjorde den tyveårige J.S. Bach sin berømte rejse til fods fra Arnstadt for at besøge Buxtehude. Bach tilbragte tre måneder i Lübeck og var i byen under årets Abendmusik-koncerter, og formodentlig tog Bach del i disse koncerter som musiker. Bach kopierede under sit ophold adskillige af Buxtehudes orgelværker, og Buxtehudes koralkantater, såsom Jesu meine Freude (BuxWV 60), har utvivlsomt været forbillede for Bachs tidlige koralkantate Christ lag in Todes Bande (BWV 4) fra 1707/08, og den senere femstemmige motet Jesu meine Freude (BWV 227) fra 1723. Det er også nærliggende at tro, at Bach i sit Juleoratorium fra 1734, som strækker sig over seks helligdage i Julen, har haft Buxtehudes Abendmusiken som forbillede.

Ud over J.S. Bach var Buxtehude læremester for en række andre unge musikere, som senere fik betydelige karrierer. Blandt de vigtigste af disse er Nicolaus Bruhns (1665-1697). Bruhns kom til Lübeck som sekstenårig for at studere komposition og orgelspil hos Buxtehude og violin- og gambespil hos sin onkel, stadsmusikanten Peter Bruhns, som gennem mange år var Buxtehudes faste violinist. Mattheson afsætter også et afsnit til Bruhns i sin Ehren-Pforte:

I klaver og komposition forsøgte han især at efterligne den berømte Dieterich Buxtehude, lübecker-organisten ved St. Maria kirke. Han bragte det til sådan fuldkommenhed, at han (Buxtehude) på hans forlangende anbefalede ham til København, hvor han opholdt sig i flere år, og derefter blev udnævnt til organist i kirken i Husum.

Bruhns er i dag især kendt for sine værker for orgel, som også var højt skattet af bl.a. J.S. Bach, men den halve snes vokalværker, som har overlevet til i dag, er alle af højeste kvalitet og viser stor kompositorisk dygtighed og idérigdom. Baskantaten De profundis clamavi er et udsøgt eksempel på dette, og er et hovedværk blandt Stylus Phantasticus-kantater fra den tidlige nordtyske barok. Det er muligt, at Buxtehudes anbefaling til København har været til hans egen læremester, organisten Johann Lorentz d.y. Bruhns blev i København i tre år, inden han vendte tilbage til sin hjemby Husum i Slesvig, hvor han døde blot 32 år gammel. Vi må derfor nøjes med at forestille os, hvordan dette enorme talent kunne have udviklet sig, hvis han havde fået lov at leve længere.

Düben-samlingen – Stockholm og Christian Geist

Blandt de handelsfolk i Lübeck, som tog del i finansieringen af Abendmusiken, var rådmanden Matthäus Rodde (1598-1677). Rodde var en fremadstormende handelsmand, som var involveret i den gryende atlanterhavshandel, hvilket indebar handel med alt fra portugisisk vin til grønlandsk hvalspæk til brug for lampeolie. I 1663 var Rodde gesandt i Stockholm, og gennem ham blev de tidligste kopier af Franz Tunders vokalmusik kopieret til det svenske hof i Stockholm af kapelmesteren Gustav Düben. I årene fra 1664 og helt frem til 1680’erne kopierede Gustav Düben en stor samling værker af både italienske og tyske komponister til Det Kgl. Kapel i Stockholm, heriblandt værker af de komponister, som er repræsenteret på denne udgivelse: Franz Tunder, Kaspar Förster, Christian Geist og ikke mindst Diderich Buxtehude. Düben-samlingen repræsenterer 80 procent af Buxtehudes kendte vokalmusik og hele 95% af hans instrumentale kammermusik, og er dermed af altafgørende betydning for overleveringen af Buxtehudes musik til vor tid. Samlingen af Buxtehudes musik blev opbygget ved, at de originale noder blev transporteret fra Lübeck til Stockholm sammen med andre handelsvarer, hvorefter de blev kopieret og sendt tilbage til Lübeck.

Også Christian Geists musik er repræsenteret i Düben-samlingen med hele 60 vokal-værker. Christian Geists (1640-1711) og Diderich Buxtehudes livsforløb synes at have krydset hinanden, uden at de nogensinde mødtes. De blev født og døde blot få år forskudt, og mens Buxte-hude voksede op i Helsingør og levede det meste af sit voksne liv i Lübeck, voksede Christian Geist op i Güstrow i Nordtyskland, godt 100 km fra Lübeck, men arbejdede og levede det meste af sit liv i Skandinavien. Herudover synes de to at have både stilmæssige træk og en særlig melankolsk tone i deres musik til fælles. I 1669 flyttede Geist til København, hvor han blev ansat som bassanger ved Det Kgl. Kapel, men allerede i juni 1670 sagde han sin stilling op for at blive en del af Det Kgl. Kapel i Stockholm under Gustav Dübens ledelse. Her blev han de følgende 9 år, indtil han i 1679 blev udpeget til organist ved den tyske kirke i Göteborg. Hans latinske motetter i Düben--samlingen menes at stamme fra årene i Stockholm, mens de tyske er fra årene ved den tyske kirke i Göteborg. I 1684 vendte han tilbage til København og virkede som organist ved flere af byens hovedkirker. Et dokument fra 1684 viser, at han havde tjeneste i både Trinitatis Kirke og Helligåndskirken. I 1689 overtog han Buxte-hudes læremester Johann Lorentz’ stilling ved Holmens Kirke, og således sluttes ringen.

© Jakob Bloch Jespersen, 2015

Release date: 
februar 2016
Cat. No.: 
6.220634
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313163465
Track count: 
7

Credits

Indspillet i Garnisonskirken 28.-31. august og 1. september 2013
Producer: Preben Iwan
Teknik, redigering, mix og mastering: Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz/32bit,
Microphone main array: 3x DPA 4006TL
Pyramix DAW system with with DADAX24 Converter/Preamps and Tango Controller.
Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Theatre of Voices vil gerne takke Holmens Kirke for lån af deres Klop choir organ til denne indspilning. Også tak til Garnisonskirkens personale.

Dacapo og Theatre of Voices takker Oticon Fonden, Statens Kunstfond og Dansk Kapelmesterforening for økonomisk støtte til produktionen.