Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Agnetes latter

Birgitte Alsted

Agnetes latter

Rasmus Schjærff Kjøller, Birgitte Alsted

Komponisten Birgitte Alsted (f. 1942) har været pioner for den elektro-akustiske musik i adskillige årtier, med litteratur og poesi som sin hovedinspirationskilde. Denne udgivelse præsenterer for første gang på CD fire af Alsteds vigtigste værker med den dramatiske lydcollage Agnetes latter som det fascinerende titelværk.

Birgitte Alsted modtog I 2011 Statens Kunstfonds pris til kvindelige komponister for Agnetes latter, som er skrevet til Suste Bonnéns skulpturgruppe Agnete og havmanden på bunden af Slotsholmskanalen ved Højbro i København.

Køb album Stream

CD

  • CD
    LP Gatefold
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"Der er masser af historier i Birgitte Alsteds kompositioner, som bedst a?flyttes i liggende, afslappet, lydhør stilling."
Mikael Krarup, Fyens Amts Avis
"If the Shedd Aquarium ever decides it’s ready to get down with new music, we’ve found the soundtrack."
Doyle Armbrust, Time Out Chicago
"Misundelsesværdigt fandenivoldsk.", "På mange måder er denne udgivelse et bevis på, at anerkendelsen af kvindelige el-komponister er kommet et skridt videre. Videre fra dengang, hvor electronica’ens grand old lady, Else Marie Pade måtte kæmpe mod fordomme om, at kvinder og deres lyde bare kunne tage og skride hjem til kødgryderne."
Ingeborg Okkels, Seismograf/DMT
"The ability to capture the voices of another dimension and weave them into a sonic quilt is almost supernatural in effort."
Headphone Commute
Total runtime: 
57 min.
BIRGITTE ALSTED - Liv og Værk  af Inge Bruland

Birgitte Alsted blev født i Odense i 1942 og uddannet som violinist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium (DKDM) i København. Hendes mastergrad i komposition af elektronisk musik opnåede hun fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2006, og den er et eksempel på hendes stadige søgen og eksperimenterelyst.

Hendes forældre var civilingeniør Christian Alsted og pianist/musikpædagog Inger Ramskou. Med sig i bagagen havde Birgitte Alsted således både det musikalske og det stringente.

Hun studerede i Warszawa i to år før sin violindebut i København i 1971. I 1970 blev Gruppen for Alternativ Musik dannet; den var meget eksperimenterende, og gruppens medlemmer var pionerer i musiklivet på flere måder, bl.a. var de først på banen med opsøgende koncerter\ og fik deres musik opført på utraditionelle steder som f.eks. på Nørreport Station og i Zoologisk Have.

Birgitte Alsteds første nedskrevne komposition, Klumpe, for baryton og kammerensemble, blev opført i gruppens regi i 1971. Selv om hun gradvis sporede sig mere og mere ind på komposition, lagde hun aldrig violinen på hylden, og hun optræder stadig som violinist i sine egne værker. Komponisten i hende fik imidlertid mere og mere fodfæste, og i 1970'erne og 1980'erne så en lang række værker dagens lys.

En stor del af disse kompositioner var inspireret af og knyttet til andre kunstarter end musik. Smedierne i Granada, Antigone, Frokost i det grønne og Drømmespil er eksempler på værker, der spiller på det visuelle og teatermæssige. De to sidstnævnte stykker blev til i samarbejde med Brigitte Kolerus på Teatret ved Sorte Hest.

Arbejdet med det sceniske gav Birgitte Alsted anledning til at begynde med at eksperimentere med elektroakustisk musik. I denne musiks barndom skelnede man mellem konkret og elektronisk musik, der i Europa havde hver sit hjemsted, i henholdsvis Paris og Köln. Den konkrete musik bestod af lyde, der blev optaget ude i det pulserende liv og siden elektronisk bearbejdet. Den elektroniske musik var både elektronisk genereret og bearbejdet.

I nutiden er denne skelnen forsvundet, og det er også karakteristisk, at Birgitte Alsted i sin musik bruger samplede såvel som elektronisk skabte lyde. Blandt sine mange elektroniske værker er Zu versuchen, die Fragen fra 2002 atter en skelsættende komposition. Den kombinerer ord fra et brev af digteren Rilke med lyde som wruummm (fra et dørsmæk i en trappeskakt) og sssscchhh (irriterende susen under døren), samt flere andre lyde fra Musikhuset Aarhus og dørknirk ind til det derliggende DIEM-studie, hvor dette værk blev skabt.

Også senere har Birgitte Alsted brugt en tekst af Rilke, nemlig Die zweite Elegie fra Duineser-elegierne. Den blev komponeret til og uropført i 2012 af den svenske violinduo, duo Gelland. De to musikere reciterede, samtidig med at de spillede! Duo Gelland har i det hele taget ofte opført og indspillet musik af Birgitte Alsted.

Af litterære inspirationskilder kan også nævnes Biblen. Med Birgitte Alsteds spekulative og samtidig sansende sind har i første omgang Jobs Bog været grundlag for et af hendes hovedværker, Sorgsang II (1995), der blev udgivet på Dacapo. Men også f. eks. Jonas' Bog har givet inspiration, bl.a. til værket Jonas i KLIMAkterium, som blev skrevet i forbindelse med klimatopmødet i København i 2009. Klimakterium betyder vendepunkt, og Birgitte Alsteds værk rummer en fortælling, som i finurlig eventyrstil lader to handlingsforløb følges ad parallelt: Det undergangstruede, syndige Ninive og vores nutidige forurenede verden, hvor jordkloden må gøre oprør. Fortællingen rummer recitation, elektronisk musik, soloviolin og vokal. For øvrigt er komponistens værker aldrig statiske, men kan f.eks. - som denne komposition - udstyres med en billedside.

Det fortællende element er meget stærkt i det meste af Birgitte Alsteds musik, og ofte udgangspunktet for hende. Hendes arbejdsproces er intuitivt bestemt, og mange gange materialiserer formen sig undervejs i skabelsesprocessen.

Et medie, der kan rumme dybe tanker i koncentreret form, er digtet. Den elektroakustiske komposition Sorgsang V er et eksempel herpå. Birgitte Alsted har også brugt andres digte; hun ynder haiku, som vi møder i flere af hendes kompositioner, f.eks. Haiku Wärme fra 1995.

Dybsind, eftertanke og ønske om koncentration forhindrer ikke, at humor kan trænge igennem. I HVals for saxofonkvartet får musikerne lov til at slå sig løs. Værket er blevet spillet mere end en gang af den internationalt kendte Dansk Saxofonkvartet.

Birgitte Alsted har modtaget mange legater og priser. I oktober 2011 blev Agnetes Latter tildelt Kunstfondens store pris til en kvindelig komponist. Desuden har hun fået Hakon Børresen Prisen, Dansk Komponistforenings Jubilæumspris, Det Anckerske Legat, det 3-årige stipendium fra Statens Kunstfonds Klassiske Tonekunstudvalg i 1980 og 2006 samt i 2012 den livsvarige ydelse fra Statens Kunstfond. I uddrag af begrundelsen for bevillingen i 2006 lyder det: "Fra værker som Sorgsang II, over Zu versuchen, die Fragen ... og frem til i dag har Birgitte Alsted gennem en række elektroakustiske værker udviklet et personligt og raffineret lydunivers, som både interesserer og betager."

Kilder:

Mette Koustrup Petersen: Birgitte Alsted, en biografi. Specialeafhandling, Københavns Universitet 2004.

Kvinder i Musiks årsskrift 2002 med temaet: Birgitte Alsted. Årsskriftet rummer digte af Birgitte Alsted og Eva Maria Jensen, artikler af Mette Koustrup Petersen og Per Nørgård, hyldestkompositioner af Carl Bergstrøm-Nielsen, Mogens Christensen og Per Nørgård.

Ewa Dabrowska: interview fra 1985 - kan læses på Kvinder i Musiks hjemmeside: www.kvinderimusik.dk/kalliopes-hjørne-7.html.

Birgitta Tollan: Interview i Sveriges Radio P2, ‘Monitor', 5. september 2012.

Hjemmesider: www.alsted-music.dk og www.komponistforeningen.dk

 

Om værkerne - Dybsind, eftertanke og humor i musik

Agnetes Latter er et lydværk, der har optagelser fra vokale udbrud, kalden og sang, harpe og bølger som grundmateriale. Dette materiale blev optaget, bearbejdet, redigeret og færdigbearbejdet, til en vis grad i DIEM-studiet (Dansk Institut for Elektronisk Musik) i Aarhus, men først og fremmest i Birgitte Alsteds eget studie.

Værket har 6 satser: 1) Havmanden kalder, 2) I Dybet - Længsel, 3) Sønner syv, 4) -Vugges, 5) Landet kalder og 6) Agnetes Latter.

Titlen Agnetes Latter skaber associationer til digte fra guldalderens tid (ca 1800-1850): Adam Oehlenschlägers "Agnete", Jens Baggesens "Agnete fra Holmegaard" og H.C. Andersens dramatiske digt "Agnete og Havmanden". Som disse er Birgitte Alsteds lydværk baseret på den gamle folkevise "Agnete og havmanden", men hendes fortolkning af visen er klart en anden: Mens guldalderens mænd i overensstemmelse med epokens kvinde-syn beklager Agnetes beslutning og skæbne og helt for egen regning lader hende dø til slut med knust hjerte, er det tydeligt, at Birgitte Alsted lever i en tid med et andet kvindesyn, og at hun måske i virkeligheden kommer folkevisens Agnete nærmere.

Havmanden og Agnete har en dialog i visen, hvor han forsøger at lokke Agnete tilbage til sig og deres børn:

H: "Og dine små børn, de længes efter dig"

A: "Og lad dem længes, mens de længes vil,
slet aldrig så kommer jeg tilbage dertil"

    ...

A: "Ret aldrig tænker jeg på de store eller små,
langt mindre på det lille som i vuggen lå."

Folkevisen er fuld af symboler, som det er let at få øje på, også uden at have Freud i baghovedet: Såvel Agnete som Havmanden har længselsfulde og erotiske følelser, og Agnetes frigørelseslyst er tydelig. Birgitte Alsted er først og fremmest inspireret af selve folke-visen, men har også modtaget væsentlige impulser fra monografien "Agnetes Latter" af Peter Meisling (1988). Peter Meislings tese går ud på, at visen er en skæmtevise, og at den - også i sin egen tid - vendte/vender alting på hovedet. Et stærkt element er omkvædet i visen: "hå, hå, hå" - i nogle versioner "åh ja". Latter eller suk? Begge omkvæd har inspireret til en stor del af lydværkets vokale materiale (udført af Birgitte Alsted). At visen også kan tolkes i frigørende sammenhæng, giver den endnu en dimension.

En nutidig kunstner, Suste Bonnén, der ikke mindst er kendt som fotograf, har skabt en undervandsskulptur, der forestiller Havmanden og hans 7 sønner. Skulpturen er opstillet på bunden af Frederiksholms Kanal ved Højbro Plads, og den er en stor turist-attraktion.

Birgitte Alsteds lydværk er i dialog med Suste Bonnéns skulptur, samtidig med at det forholder sig til dynamikken i trafik- og andre lyde fra byen. Det fik sin uropførelse ved Højbro Plads ultimo august 2007 under ICMC-konferencen (International Computer Music Conference) i København.

Uddrag fra motiveringen af tildelingen af Kunstfondens pris i 2011, formuleret af juryens formand, komponisten Bent Sørensen:

"Agnetes Latter er et enestående lydværk ... et helt selvstændigt musikalsk kunstværk, der indeholder så mange musikalske billeder, at det selv uden det visuelle er i stand til at skabe uafrystelige billeder og historier i lytteren ... Birgitte Alsted formår at skabe et levende indre univers, hvor stemmer og ord trænger igennem det elektroakustiske medie ... den ældgamle fortælling træder frem, indsmeltet i musik, og skaber et helt nutidigt og vedkommende univers af sorg og latter, der danner en magisk musikalsk fortælling.

Det er juryens håb, at tildelingen af prisen til Birgitte Alsted vil kunne medføre, at Agnetes Latter vil nå ud til flere lyttere og både vil blive genopsat i forbindelse med Bonnéns skulpturgruppe og samtidig vil kunne lyttes til i helt andre sammenhænge."

Birgitte Alsteds Melencolia blev skrevet i 2001 og støttet af Statens Kunstfond. Værket blev bestilt og uropført af Marie Wärme. Det er for accordeon solo og spilles her af den unge Rasmus Schærff Kjøller, som allerede før sin debut i 2013 er ved at blive et inter-nationalt kendt navn.

Værket får - som andre af Birgitte Alsteds værker - inspiration fra en anden kunstart end musik, nemlig billedkunst, idet komponisten i Melencolia funderer over indholdet i Albrecht Dürers kobberstik fra 1514, "Melencolia I". Birgitte Alsted beskriver Dürers billede med bl.a. disse ord:

"Her ser vi en engel af ubestemt køn sidde grublende med sin passer i højre hånd i skødet - sandsynligvis i gang med et forsøg på at konstruere noget (kunst? videnskabeligt?). Redskaberne er smidt uordentligt rundt om englen, og der er mange gådefulde symboler - det underligste måske det magiske kvadrat ..."

Det omtalte magiske kvadrat er delt op i 4 x 4 små kvadrater med hvert sit tal. Det magiske består i, at additionen af kvadratrækkernes tal, det være sig horisontale, vertikale, diagonale eller kombinationer heraf, alle giver tværsummen 34. Birgitte Alsted er ikke den første, der har interesseret sig for dette magiske kvadrat. Thomas Mann, for eksempel, har brugt det i sin store roman, "Doktor Faustus".

Som komponist har Birgitte Alsted i Melencolia eksperimenteret med at overføre talrækkerne til skalaer inde i sit værk. Denne komplicerede tankevirksomhed står samtidig for hende som et billede på, hvordan komponisten kan få sine iboende lydbilleder realiseret i et værk.

Sorgsang V er skrevet i 1996-97 og støttet af Statens Kunstfond. Værket blev skabt i DIEM-studiet i Aarhus ud fra et materiale, bestående af Birgitte Alsteds formidling af det digt, hun tilegnede sin mor, Inger Alsted, der døde i 1997. Inger Alsted var pianist og musikpædagog og har ved koncerter bl.a. opført sin datters musik.

Så sikkert som døden
bevæger smerten,
kaldes det (end) had og fortrængning

Helt uundgåeligt
- før eller siden -

rammer
konkret berørings ømhed
af kærlighed

Almen sorg og smerte kommer til udtryk i måden, Birgitte Alsted formidler sit digt på. Snart taler, snart hvisker eller råber hun. Her følger hendes egen fortolkning af digtet:

"Digtet skrev jeg under påvirkning af en bestemt oplevelse i 1996. Som så mange andre havde jeg gennem mit hidtidige liv ikke været sikker på min mors kærlighed, da man jo fik stærkt indtryk af at være i vejen for hendes andre ønsker til sit liv."

Videre i sin fortolkning skriver Birgitte Alsted bl.a. om den indsigt, der ramte hende som en pil:

"MEN! Pludselig en dag under oprydning fandt jeg et glemt klædningsstykke hun havde strikket til mig. Og så blev jeg ramt - af indsigten af hendes (hidtil for mig ret usynlige) kærlighed! Kort efter bestilte Michael Madsen et værk til lyd op fra ristene under Rådhuspladsen - han lavede faktisk et underjordisk lydstudie som sendte lyd op til intetanende fodgængere - Fuzzy fik også et værk med her - så altså her blev første version af Sorgsang V uropført i 1996 under titlen "Så Sikkert" - Jeg fortalte min mor om projektet - hun syntes det var en sjov idé - og kaldte det "kloakmusik" - og jeg spillede også værket for hende via hendes elendige højttalere, og jeg tvivler på hun kunne lide selve værket - men hun var også 90 men ellers frisk nok. Jeg er meget taknemmelig for at jeg nåede at anerkende hendes kærlighed til mig inden det var for sent!"

Belletter (2004) er støttet af Statens Kunstfond og er som Sorgsang V computerbehandlet i DIEM-studiet i Aarhus. Belletter betyder klokkebrev, og materialet til værket er en sampling af ét slag fra hver af den københavnske Eliaskirkes tre store klokker.

Behandlingen af optagelsen af kirkeklokkerne har gjort klokkelyden mere eller mindre uigenkendelig. Birgitte Alsted har ønsket at give lytterne en oplevelse af dans i rummet, og hun fortæller her om sit udgangspunkt for kompositionen:

"Grunden til at jeg optog Eliaskirkens klokker, var en bestilling herfra til en "englemesse" - den lavede jeg så med kor, orgel, harper - og menighedskoraler indimellem - og så ellers ledsaget af elektroakustik lavet ud fra de 3 klokker. Belletter skulle så her danne afslutning, og blande sig med den virkelige klokkeklang under publikums udgang fra kirken. Belletter (som resten af "klokkeværket") er oprindeligt mixet i surround sound, og det var meningen/inspirationen at give en oplevelse af at klokke-englene danser i hele kirkerummet. Englemessen er aldrig blevet opført, men jeg lavede senere værket "Dance with Bells" (hvor Belletter er sidste sats) - elektroakustisk - som kan høres i sin egen ret. DwB er også er blevet koncertopført nogle gange med mig på ledsagende violin, bl.a. i Kvinder i Musiks koncert med titlen "Elektricerne" i Dronningesalen og til min master-eksamen i 2006."

Birgitte Alsteds egen beskrivelse af sin komposition er selvsagt vigtig for en mulig 'forståelse' af den, men enhver lytter har på den anden side 'ret' til at lægge det i værket, han eller hun umiddelbart oplever ved lytningen, og det kan være fristende for en nutidig lytter at associere titlen på dette værk til et kendt børneprogram i TV, hvor Bamse yndefuldt "balletter". Med en sådan association kan lytteren næsten ikke undgå at komme til at trække på smilebåndet!

Inge Bruland, fhv. lektor ved Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet. Medlem af Kvinder i Musiks bestyrelse.

"\

Release date: 
januar 2013
Cat. No.: 
8.226575
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943657522
Track count: 
9

Credits

Indspillet på DIEM, Aarhus, 1997 og 2004 og på Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium 27. september 2012 (Melencolia)
Producers: Birgitte Alsted; Marc Casanovas (Melencolia)
Teknik: Marc Casanovas (Melencolia) og Birgitte Alsted på med Morten Elkjær (Agnetes latter), Claus Pedersen (Sorgsang V) og Anders Bak (Belletter)
Mastering: Marc Casanovas

Grafikker: Dorthe Grum-Schwensen

Grafsk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Birgitte Alsted ønsker at takke Statens Kunstfond, DIEM, Suste Bonnén, Kristoffer Jensen, Peter Meisling, Rasmus Schjærff Kjøller, Albrecht Dürer og Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium

Dacapo Records og Birgitte Alsted takker Dansk Komponist Forening Produktionspuljen/KODA's fond for sociale og kulturelle formål samt KODAs Kollektive Båndmidler