Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Woodworks

Hans Abrahamsen
Ib Nørholm
Ole Buck
Leif Kayser
Morten Nyord
Hans Henrik Brandt

Woodworks

Wood'N'Flutes, Pia Brinch Jensen, Vicki Boeckman, Gertie Johnsson

I trioen Wood’N’Flutes ("Træfløjter") bruges fløjterne på en måde, som rækker langt ud over instrumentets traditionelle begrænsninger. Resultatet er en på én gang rustik og moderne klang med et hav af overtoner. Med udgivelsen Woodworks ruller Wood’N’Flutes hele klangspektret ud. Her er premiereindspilninger af syv moderne danske værker, der alle er skræddersyet til trioen, og som er de tre fløjtenisters glans- og yndlingsrepertoire.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
58 min.
Woodworks

Danmark er en stor blokfløjtenation med en fornem tradition for virtuose blokfløjtespillere og mange originalværker for instrumentet. På denne samling kan man høre et udvalg af det righoldige danske blokfløjterepertoire fra de seneste 50 år. Det nye danske repertoire er helt centralt for ensemblet Wood’N’Flutes, der har uropført, arrangeret og bestilt flere af værkerne på cd’en, og alle værker på denne cd er premiereindspilninger. Fælles for stykkerne er desuden en musikalsk forbindelse mellem fortid og nutid.

Blokfløjtens moderne renæssance begyndte i Danmark omkring 1930. Nogle af tidens unge komponister havde på studierejser til Tyskland oplevet, hvordan blokfløjten blev anvendt i moderne musikpædagogik. Inspireret af musikpædagogen Fritz Jöde begyndte både komponisterne Finn Høffding og Otto Mortensen at bruge blokfløjten i undervisningen på deres nye danske folke-musikskoler. Den tyske indvandrer Carl Maria Savery tog også fat, og i begyndelsen af 1930’erne var der folkemusikskoler flere steder i landet, hvor musikteori og musikkundskab blev udbredt til alle interesserede efter de nyeste principper.

I 1950’erne fik blokfløjten for første gang en rolle i det danske koncertliv. Det skyldtes den fremspirende barokbevægelse, der udsprang i kirkemusikalske og musikvidenskabelige kredse. For første gang kunne man nu høre f.eks. Bachs Brandenburgkoncert nr. 4 opført med blokfløjter, som Bach foreskriver det. Blokfløjtemiljøet var endnu halvprofessionelt, og blokfløjtespillerne var typisk sangere, organister eller træblæsere, der i vidt omfang selv havde lært sig at beherske blokfløjten. Først i 1957 blev blokfløjten anerkendt som musikpædagogisk instrument på musik-konser-va-toriet og i 1963 som instrumentalt hovedfag, hvilket signalerede en ny tid for blokfløjten i Danmark.

Ib Nørholm

De første årtier efter blokfløjtens ankomst til Danmark blev der kun skrevet pædagogisk musik for instrumentet. I anden halvdel af 1950’erne kom de første egentlige stykker kunstmusik, skrevet af bl.a. Leif Kayser, Niels Viggo Bentzon og Herman D. Koppel. Også Ib Nørholm skrev noget af den første danske blokfløjtemusik i moderne tid, nemlig to trioer og en kvartet, udgivet som hans opus 16. De er skrevet i 1958, få år efter at han havde afsluttet sin uddannelse på konservatoriet. Nørholm fik efter sin eksamen arbejde som organistassistent i Helsingør, hvor en lille kreds af blokfløjte-entusiaster, bl.a. byens domorganist, opfordrede ham til at skrive nyt for instrumentet. Det vakte genklang hos Ib Nørholm, der var vokset op med blokfløjter. Hans forældre havde været elever i Saverys folkemusikskole og spillede alt- og tenorblokfløjte i hjemmet. Nørholm har også selv – i enrum, siger han – spillet blokfløjte.

Nørholms blokfløjtehæfte op. 16 er en temmelig glemt side af hans store og meget betydelige produktion, og før denne indspilning havde Nørholm aldrig hørt stykkerne spillet. De to trioer er oprindeligt skrevet for to sopranfløjter og en tenorfløjte, men Wood’N’Flutes har valgt at spille stykkerne en oktav dybere.

Leif Kayser

Også Leif Kayser var både komponist og organist og i endnu højere grad end Nørholm blokfløjte-pioner. Som stykkerne af Nørholm er Kaysers Divertimento II for blokfløjte-ensemble skrevet ind i instrumentets tradition og med forbindelse til den musikalske for-historie. Musikkens modalitet og kontrapunkt knytter an til både kirken og nederlandsk renæssancepolyfoni, samtidig med at værket er neoklassisk på en måde, der er helt igennem typisk for Kayser.

Wood’N’Flutes har haft Kaysers Divertimento II på repertoiret, siden de opførte det ved en koncert i anledning af Kaysers 80-års dag i 1999.

Den afvæbnende titel divertimento dækker over et stort og ambitiøst firesatset værk, hvor Kayser sidestiller blokfløjteensemblet med de mere klassiske kammerensembletyper. Værket er skrevet i årene 1969-73 (hans Divertimento I er fra 1968), og da havde Kayser allerede lang erfaring i at skrive for blokfløjter. Hans karakteristiske tonesprog passer strålende til blokfløjterne. Satserne er tætte, strenge og renfærdige med den lærde flerstemmighed som et naturligt udtryk. Kaysers traditions-bevidsthed og store teoretiske ballast er tydelig i 1. sats’ neoklassiske sonateform og 2. sats’ “Ricercare” (en fuga). Forbilleder som Hindemith og Carl Nielsen smitter af på de to første satser (Kayser var elev af Carl Nielsen-disciplen Poul Schierbeck), mens nordisk folketone og Bartók svæver over vandene i de to sidste. Divertimento-genrens egen tradition som let og underholdende musik folder sig ud i 4. sats’ hurtige og dansende “Finale”.

Hans Abrahamsen

Hans Abrahamsen skrev oprindeligt sit stykke Flowersongs for tre tværfløjter. Versionen for blokfløjter er lavet af Wood’N’Flutes selv og er sanktioneret af Abrahamsen. Hans Abrahamsen fortæller, at han egentlig blev overrasket over, at det kunne lade sig gøre at spille stykket på blokfløjter, for toneomfanget kræver, at man på blokfløjter må skifte instrumentstørrelser flere gange undervejs.

Flowersongs er fra 1973 og stammer fra en periode, hvor mange af Abrahamsens værker drejer sig om natur, blomster, fugle og frihed, af og til som utopiske eller naivistiske forestillinger i tidens flowerpower ånd. Det er poetisk flokmusik, hvor instrumenterne spiller i forskellige lag og alligevel sammenhængende, som en fugleflok eller hvirvlende blade i vinden. Stykket falder i fire afsnit og er vanvittig virtuost – Wood’N’Flutes siger selv, at det både er et af deres foretrukne og mest krævende stykker. Det kræver stor rytmisk og intonationsmæssig præcision, og som denne indspilning viser, er det muligt at forløse Flowersongs som et moderne hovedværk for blokfløjtetrio.

Abrahamsens Zwei Schneetänze er fra 1985 og blev skrevet til en børne- og ungdoms-musik-festival i Østrig, hvor de blev uropført af fire musikskoleelever i alderen 10-12 år. Snedansene er minimalmusik i en anden forstand end Flowersongs. Varigheden er få minutter, og både toneomfanget og antallet af noder er kogt helt ind, ikke kun af hensyn til de unge musikere. Satserne er skrevet med yderste præcision og balancerer mellem det dybsindige og det komiske, mellem det naive og det kloge. Sneen beskrives i musikkens faldende bevægelser, de sagte lyde og de lette spor, der forsvinder af sig selv, og den naivistiske tone associerer sneen til barndommens land. Da Abrahamsen skrev Snedansene havde han netop stiftet et forsinket bekendtskab med børnebogsklassikeren Peter Plys og havde Plys’ snesang i tankerne, da han skrev musikken: “Jo mer det sner / Tra-la-la-la / Jo mer der er / Tra-la-la-la / Af sne.” Versets struktur har sat sit spor i det første af de to stykker, hvor en faldende legato-melodilinje følges af en staccato-kanon forskudt en halv tone. I det andet stykke citerer Abrahamsen sin egen melodi Efterår, mens tempobetegnelsen “... im Tempo eines Ländlers” kan ses som en hilsen til de unge østrigske musikere.

Ole Buck

Ole Bucks musik er beslægtet med Abrahamsens i sin poesi, klarhed og enkelhed. De to er førende repræsentanter for den stilretning, man i Danmark i 1960’erne og 1970’erne benævnte Den Ny Enkelhed, og de mestrer samme perfektionistiske skrivestil og underfundighed. Af de to har Buck haft en løbebane, der altid har befundet sig et godt stykke fra det etablerede.

Hans tre-satsede værk Estampie er bestilt af Wood’N’Flutes og er skrevet i 2005. Estampie er hypnotiserende musik i minimalistisk stil og med referencer til blokfløjtens lange forhistorie. I 2. sats bearbejder Ole Buck en original 1300-tals estampie for orgel. Den findes i det berømte Robertsbridge Codex, et manuskript fra 1360 der indeholder de ældste nedskrevne værker for tasteinstrumenter.

I 1. sats er middelalderens dansemusik tilført et funky twist og i 3. sats fornemmer man stampedansens evighedsrytmer og ekstatiske virkning – tankerne går til 1300-tallets berømte udbrud af dansemani, hvor befolkningen i flere europæiske byer dansede sig i trance. Datidens store forfatter Boccaccio kendte til den smittende effekt af en ordentlig estampie – i sin Decameron karakteriserer han dansen som lang og meditativ og god til at lede de syndige tanker væk fra de unges sind.

Morten Nyord

Blokfløjten som natur- og fuglelyd vender tilbage i Morten Nyords stykke Fløjteskove. Morten Nyord er organist i Vordingborg og har studeret komposition hos Niels Viggo Bentzon og Yngve Jan Trede. Han har især skrevet kirkemusik og korværker, men også kammer-musik. Efter at have hørt en koncert med Wood’N’Flutes skrev han trioværket Fløjteskove til dem.

I stykket inkarneres blokfløjterne som fugle, som det også ofte er tilfældet i barokkens blokfløjteværker af f.eks. Händel og Vivaldi. Morten Nyord forstærker virkningen af fugle i skoven ved at placere de tre fløjter i hver sin ende af rummet. Desuden er de tre satser bygget – meget frit – over tre danske sange, der har skoven og dens fugle som tema. I 1. sats er det den gamle børnesang I skoven skulle være gilde, der handler om en løssluppen fuglefest. 2. sats er stemningsfuld nattemusik med den poetiske folkemelodi I skovens dybe, stille ro som konstruktionsunderlag, mens den 3. sats bygger på den muntre H.C. Andersen-sang Hvor skoven dog er frisk og stor (med omkvædet “Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera!”).

Hans Henrik Brandt

Jævnaldrende med Morten Nyord er Hans Henrik Brandt, der selv er blokfløjte- og tværfløjtespiller. Han har skrevet en del soloværker for fløjte og blokfløjte og har arbejdet meget med improvisation. Som udgangspunkt har han brugt danske folkemelodier, stjernetegnene og i Colours of Music de syv farver i spektret. Fra dette værk bearbejdede han Farven blå til et nedskrevet soloværk for altfløjte. “Jeg har forsøgt at beskrive den ro, man kan opleve ved at betragte en ren blå himmel på en klar dag i nogen tid,” siger Hans Henrik Brandt selv om sit stykke, som Wood’N’Flutes med komponistens billigelse har arrangeret for tre blokfløjter. Den betagende smukke melodi er et fast punkt på Wood’N’Flutes koncerter.

Jens Cornelius, 2007

Release date: 
august 2007
Cat. No.: 
8.226541
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943654125
Track count: 
16

Credits

Indspillet i Torpen Kapel, Humlebæk, 15.-18. august samt 10., 11. og 14. november 2006

Producer: Viggo Mangor
Teknik: Viggo Mangor

Coverbillede: William Stickney Photography
Grafisk design: Elevator Design>
En særlig tak til Bill Stickney for hans fotografier og indsigt

Dacapo ønsker at takke Augustinus Fonden og Dansk Musiker Forbund for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

randomness