Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Værker for blæserkvintet

Hans Abrahamsen

Værker for blæserkvintet

Ensemble MidtVest

★★★★ »Hans Abrahamsens musik er på alles læber« BBC Music Magazine

Hans Abrahamsen (f. 1952) er en enestående stemme i den nordiske musik, og har for nylig modtaget to af verdens mest prestigefulde komponistpriser; den amerikanske Grawemeyer Award og engelske Royal Philharmonic Society Music Award. På denne nye udgivelse hører vi to af hans tidligste værker, som begge viser komponistens stærke ideal om en ny, enkel og objektiv musik. I Landskaber søger Abrahamsen at genfinde udtryksfuldheden ved at skrælle overflødig kompleksitet væk, mens Walden i samme ånd byder på poesi og detailstyret minimalisme. Indspilningen med Ensemble MidtVest præsenterer også to transskriptioner af musik af Schumann og Ravel; to komponister som har inspireret Abrahamsen med deres naivistiske og poetiske musikalske univers.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
© Caroline Bittencourt
"Vi får 'Landskaber' fra 1972, et ungdomsværk i tre korte satser. Det er minimalistisk kunst, kønt og stemningsfuldt. Abrahamsens 'Walden' fra 1978. Her har musikken en lyrisk-afsøgende karakter og krones med en vittig, diverterende sats."
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
"Lydbilledet er gennemsigtigt og som oftest finjusteret."
Henrik Friis, Politiken
[..] "Schumann’s Kinderszenen (all of it) works well on wind instruments in Abrahamsen’s imaginative yet respectful version, retaining its intimacy and bittersweet remembrances, not least the familiar ‘Träumerei’" [..]
Colin Anderson, Classical Ear
"... all the score’s curious mixture of bite and nostalgia is absolutely and deliciously conveyed"
David Mellor, Gramophone
[..] "the best movement is the famous Träumerei where the oboe is omitted altogether and the clarinet leads the others. It is really quite beautiful and here one hardly misses the piano. Ensemble MidtVest performs well, as they also do in the original works. [..] this disc is valuable for providing excellent accounts of Abrahamsen’s wind quintets - all 18 minutes of them - and it gives the listener a taste of the composer’s ability as an arranger." [..]
Leslie Wright, MusicWeb International
[..] "The performances by Ensemble MidtVest could scarcely be improved on for clarity of ensemble.." [..]
Richard Whitehouse, Classical Source
[..] "all the score's curious mixture of bite and nostalgia is absolutely and deliciously conveyed."
Andrew Mellor, Gramophone
"Hans Abrahamsens musik er på alles læber, og dette er endnu et fremragende bidrag fra Ensemble MidtVest."
Rebecca Franks, BBC Music Magazine
HANS ABRAHAMSEN: Blæserkvintetter 

af Jens Cornelius

Efter en lang kompositionspause i 1990’erne skriver Hans Abrahamsen (f. 1952) mere musik end nogensinde. Og hans værker er vokset i omfang, som det kan høres i det timelange kanonværk Schnee (2008) og i Dobbeltkoncerten for violin og klaver (2011) og let me tell you for sopran og orkester (2013), skrevet til Berliner Filharmonikerne og belønnet med Royal Philharmonic Society Music Award 2015 samt Grawemeyer Prisen 2016. Hans Abrahamsen er mere end nogensinde en enestående stemme i den nordiske musik.

På dette album hører man to af hans tidlige værker, og i Abrahamsens tilfælde skal det forstås bogstaveligt, for han var bare 16 år, da han første gang fik udgivet sin musik. At det er musik for blæserkvintet er ikke tilfældigt. Han studerede oprindeligt horn på musikkonservatoriet og spillede selv i en blæserkvintet, og han blev tidligt fortrolig med et stort kvintetrepertoire.

“Det er i virkeligheden en meget uhomogen besætning,” siger Hans Abrahamsen, “men for mig var det meget naturligt at skrive for blæserkvintet. Besætningen fungerer godt til miniaturesatser, og jeg er nok en miniaturekomponist.”

Hans Abrahamsens første værk for blæserkvintet lænede sig kraftigt op af Stravinskijs neoklassicisme og er ikke publiceret. Helt anderledes personlige er de to kvintetværker Landskaber og Walden fra 1970’erne, der viser hans ideal om en ny, enkel og objektiv musik.

Landskaber

Abrahamsens trang til at rense ud var i pagt med ungdomsoprørets brud med autoriteterne. I hans tilfælde gjaldt det også den tyske modernisme, der tungt havde lagt sig over efterkrigs­tidens musik. Abrahamsen ville genfinde udtryksfuldheden ved at skrælle overflødig kompleksitet væk, og selve fremførelsen skulle være helt objektiv.

Landskaber er skrevet i 1972, da Abrahamsen var 19 år. Satserne har hver én enkelt dynamisk grad og skal spilles senza espressivo. De tætlagte stemmer bevæger sig trinvist op og ned gennem bittesmå motiver, og satserne afrundes ikke, men hører ganske enkelt op, som med et klip. Det er demonstrativt enkelt – et oprør i miniatureform mod både det forældede og det overkomplicerede.

“Jeg ville gerne skrive noget udtryksfuldt, men som på afstand. Fra luften kan landskaber ses helt rent,” siger Abrahamsen.

I den lyriske 1. sats kan musikkens blokke sammenlignes med marker, der støder op til hinanden. 2. sats er med Abrahamsens ord snarere et sandlandskab, påvirket af tidens amerikanske minimalisme og vel især Terry Riley, som Abrahamsen mødte i København i 1971. Satsens første afsnit er en tretonig kanon i omvending for fløjte og fagot. Mod slutningen kan man associere til en fugleflok, der letter, mens der fra dybet høres fjerne lyde af hvaler.

3. sats er et vildere landskab med en manisk stemning, der kunne fortsætte uendeligt, men som her forbliver inden for miniaturens ramme. De tre landskaber i værket står neutralt ligeværdigt side om side.

Walden

Walden er skrevet i 1978. Det er et kerneværk i Abrahamsens produktion, ikke kun fordi det er et af hans mest spillede værker, men fordi kombinationen af poesi og detailstyret minimalisme fungerer så perfekt. I de fire korte satser skaber Hans Abrahamsen med et nøje afgrænset materiale et meget kontrolleret og alligevel organisk forløb.

Titlen Walden dukkede først op senere og stammer fra Henry David Thoreaus berømte bog fra 1854 med undertitlen Livet i skovene. Her beskriver Thoreau sit poetiske og politiske eksperiment med at melde sig ud af samfundet, leve i skoven ved Walden Pond og kun foretage sig det helt nødvendige. En klassiker fra amerikansk litteratur, der med sin miljøbevidste “drop-ud” tankegang fik et nyt publikum i 1970’erne.

På samme måde som Thoreaus plan for det enkle liv er en konstruktion, må man ikke lade sig narre af Abrahamsens nyskabte enkelhed. Al musikken i værket udspringer af et snævert tonemateriale, og satsernes forløb er helt stramme konstruktioner, ofte baseret på kanoner. Undervejs udvider værkets tonemateriale sig, samtidig med at en modsatvirkende udvikling får satserne til at accelerere i tempo og blive kortere i varighed.

Forløbet sættes i gang af en opadgående kvart, spillet af hornet. Et motiv, der straks giver associationer til skov og til solopgang, men også til konkrete musikværker, f.eks. begyndelsen af Sibelius’ 5. Symfoni eller hornvariationen i Carl Nielsens Blæserkvintet (der iflg. Nielsen skal spilles med “naiv naturfølelse”). Hornet fortsætter med fraser på fem takters længde, mens de øvrige instrumenter “svarer” med fraser på fire takter, hvor generalpauser er en del af pulsen. Forskellen på frasernes længde gør, at stemmerne forskubber sig fra hinanden, og hornets spørgsmål bliver indhentet og høres derfor sidste gang ubesvaret.

Da spiller oboen det omvendte hornmotiv og begynder næste afsnit med en nedad­gående kvart. En tredje tone tilføjes til materialet i stemmerne, der fortsætter som en kanon i tre for­skellige tempi. Med et signal udvides materialet endnu en gang, inden satsen slutter med en fortætning, der ender i staccato-markeringer i D-dur, udsprunget naturligt af satsens materiale.

2. sats er en bemærkelsesværdig komposition, der har karakter af et sørgeoptog. Den er baseret på en cantus firmus-stemme i fløjte og fagot, sammensat af syv små figurer og deres syv omvendinger. Over dette passacaglia-agtige fundament høres den frie obo, som udvider sin kvartfigur fra 1. sats til en hel 12-tonerække. Horn og klarinet svarer tonalt med korte ekkoer af fraserne.

Nu sættes tempoet op i værket, og satserne bliver hørbart kortere. 3. sats er livlig mikropolyfoni, som bække der flyder polyrytmisk afsted, forbundet med hinanden på 1-slagene undervejs. I det følgende afsnit strækkes toneomfanget til det hidtil største i værket, og musikken er nær ved at sprække. En advarsel i hornet får de øvrige stemmer til at indstille udviklingen. Til sidst høres kun hornets signal i det fjerne.

Den ganske korte 4. sats er lys og munter, men skal spilles meget sagte, som om musikken opleves på afstand. To temaer høres samtidigt: En “Duo” i menuetlignende 3/4 og en “Trio” i 6/8. Deres tonearter cis-mol og Es-dur retter sig gradvist ind mod hinanden, så at stemmerne til sidst mødes i D-dur og ophører brat, når målet er nået.

Kinderszenen

Hans Abrahamsens stræben efter renhed blev i løbet af 1980’erne udfordret af en stigende kompleksitet i hans musik, og omkring 1989 stoppede han helt med at skrive nyt. Først efter ti års kompositionspause havde han fundet et nyt grundlag for at opnå den efterstræbte enkelhed.

I pauseperioden begyndte han at arbejde med transskriptioner af både egne og andres værker. For Abrahamsen er det især en måde at arbejde analytisk med musik, og han har fortsat med denne gren af sit arbejde lige siden. Transskriptionen af Schumanns klaverværk Kinderszenen lavede han i 2005. Abrahamsen føler sig meget tiltrukket af Schumanns musik, dens poesi, naivisme og også dens forrykthed. Kinderszenen har med sine korte, kontrasterende billeder bånd til Abrahamsens egen måde at opbygge værker, og lige som Schumann har han ofte selv inddraget en naivistisk “børneverden” i sin musik, f.eks. i sidste sats af Walden. Med transskriptionen af Kinderszenen fra 1838 er det desuden lykkedes Hans Abrahamsen at tilføre blæserkvintetrepertoiret et manglende hovedværk fra romantikken.

Kinderszenen er ofte blevet misfortolket som sentimental biedermeierkultur, men det skyldes dårlige efterligninger, der helt op i 1900-tallet har udnyttet forbilledet til ren børnekitsch. (Det er vel kun Debussys Children’s Corner – som Abrahamsen også har transskriberet – der på egen vis når op ved siden af Schumanns original).

Formen er symmetrisk og består af 13 billeder. I centrum står den berømte Träumerei (der også er suitens første sats i en b-toneart), hvis blødhed Abrahamsen understreger ved at udelade den skarpe obo. Herefter åbner Schumann for en dybere, mere underbevidst side, der fører mod søvnforløbet i den subtile næstsidste sats, Kind im Einschlummern. Som epilog lader koralen Der Dichter spricht tankerne gå til den musikalske alfader J.S. Bach. I allersidste takt har Hans Abrahamsen diskret lavet sin eneste ændring af Schumanns forlæg ved at lade en liggetone i oboen binde slutakkorderne sammen (hvad Wagner også gør i de sidste takter af Tristan og Isolde).

Le Tombeau de Couperin

Ravel arbejdede med et naivistisk univers i bl.a. klaversuiten Ma mère l’Oye og operaen L’enfant et les sortilèges og endnu oftere i overført betydning som en længsel efter tabte verdener. F.eks. i Le Tombeau de Couperin, en seks-satset klaversuite, hvoraf Ravel senere orkestrerede fire af satserne. Hans Abrahamsen tager i sin version for blæserkvintet udgangspunkt i Ravels orkesterudgave.

Ravels værk fra 1917 er en virtuos og elegant hyldest til de franske barokkomponister og deres tradition for at skrive mindeværker over hinanden. Det er dog ikke kun en hyldest til en tabt storhedstid i fransk musik, men også et personligt mindeværk, fordi hver sats er tilegnet en af Ravels kammerater, der faldt i 1. Verdenskrig. Symbolsk møder man her en længsel efter en tabt uskyld, som vi ligesom barndommen aldrig vil kunne nå igen. Den drøm brugte Ravel til at skabe det perfekte stykke musik, for selv i en produktion så udsøgt som hans er der næppe noget mere perfekt end Le Tombeau de Couperin. At skabe en mesterlig transskription af det kræver en perfektionist af samme kaliber – hvad Hans Abrahamsen er.

© Jens Cornelius, 2015

Release date: 
marts 2016
Cat. No.: 
8.226090
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943609026
Track count: 
24

Credits

Indspillet i HEART – Herning Museum of Contemporary Art d. 14. januar (Landskaber), 22.-23. maj 2014
(Walden), 25.-28. november 2014 (Le Tombeau de Couperin), og 14.-16. januar 2015 (Kinderszenen)

Producer, teknik, redigering,mix og mastering: Preben Iwan

Optaget i lydformatet DXD (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 32bit. Microphones: 3x DPA 4006TL, DAD AX24 converters/preamps, Pyramix DAW system with Tango Controller. Monitored on B&W 802 Diamond speakers

Design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk