Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

10 præludier · Seks stykker · Transskriptioner af Satie & Nielsen

Hans Abrahamsen

10 præludier · Seks stykker · Transskriptioner af Satie & Nielsen

Ensemble MidtVest

★★★★ »Et spændende bekendtskab« Kristeligt Dagblad

★★★★ »En forførende Abrahamsen-skive« Financial Times

Det er magisk, men samtidig fuldstændig transparent. Den mørke og alligevel uskyldige musik, som Hans Abrahamsen (f. 1952) komponerer, bærer på en stærk og ren naivitet, der åbner sig op mod det eventyrlige. Ensemble MidtVest formidler på denne cd Abrahamsens karakteristiske klare og præcise udtryk i to af komponistens tidlige værker – Seks stykker for horntrio og hans første strygekvartet, 10 præludier. Den samme klarhed præger Abrahamsens arrangementer af Erik Saties Trois Gymnopédies og Carl Nielsens Fantasistykker, hvor han udforsker de originale værker og tilfører dem en ny, umiskendeligt abrahamsensk dimension.

Køb album Stream

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
© Caroline Bittencourt
»Lush and uncanny transcriptions. Ensemble MidtVest has the diligence to keep them hushed, the urgency to propel his sombre Six Pieces for Violin, Horn and Piano«
Kate Molleson, The Guardian
»Ensemble MidtVest spiller med dynamisk energi og lever helt op til Hans Abrahamsens klang- og styrkeidealer«
Mikael Krarup, Fyns Amts Avis
»Det er den unge Abrahamsen, vi her får at høre, og det er et spændende bekendtskab«
Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
»Pladens højdepunkt er Hans Abrahamsens fortolkning af Saties berømte klaverstykker i et arrangement for obo og strygekvartet. Et vidunderligt stykke musik«
Lars Geerdes, Flensborg Avis
»Members of Ensemble MidtVest do justice to these, as also two of this composer’s numerous arrangements, the languor of Satie’s Gymnopédies and the animation of Nielsen’s Fantasy Pieces, both emerging newly minted for oboe and strings«
Richard Whitehouse, Gramophone
»A desirable Abrahamsen sampler«
Richard Fairman, Financial Times
»Atmosfærisk fremført«
Rebecca Franks, BBC Music Magazine
Abrahamsen tilføjer et strejf af frodighed til disse sparsomme, velkendte stykker, alt imens de bevarer deres iboende enkelhed
Luke Pfeil, American Record Guide
Dette er en fascinerende introduktion til Abrahamsen
Siebe Riedstra, Luister
Nomineret til P2 Prisen 2018
P2 Prisen 2018
Abrahamsens egen, fortryllende verden
Gramophone
Abrahamsen er skaberen af en lille, men fin oeuvre, hvor transitionerne spiller en vigtig rolle
Siebe Riedstra, Opus Klassiek
Abrahamsens egen strygekvartet fremføres atmosfærisk
Rebecca Franks, BBC Music Magazine
Total runtime: 
49 min.
Hans Abrahamsen – Eventyret og enkelheden

af Trine Boje Mortensen

Musikken på cd’en her strækker sig med de to originalkompositioner over ti år i Hans Abrahamsens virke, hvor der sker en markant musikalsk udvikling og en forfining af det musikalske udtryk. De to arrangementer blev til nogle år efter, hvor der blev længere og længere mellem værkerne, indtil der indtrådte en næsten ti år lang pause i Abrahamsens virke som komponist.

I disse år i løbet af 1990’erne, hvor Abrahamsen ikke selv færdiggjorde værker, skrev han en række arrangementer af andre komponisters værker, der – som de to arrangementer på denne cd – er umiskendeligt abrahamsenske i de gennemsigtige klange, men som i lige så høj grad uddyber, undersøger og fremkalder det originale værk på en ny måde. Da musikken igen efter nogle år begyndte at flyde fra Hans Abrahamsens hånd, fastholdt han fascinationen af det enkle, og det eventyrlige fik i løbet af 2000’erne tilføjet en mere generøs musikalsk fortælleglæde, der har givet sig udslag i f.eks. de dunkle Fire stykker for orkester fra 2004, det knitrende ensembleværk Schnee fra 2008 og det finurlige og stærke soloværk for akkordeon Air fra 2006. Yderpunkter i størrelse af ensemble, men musikalsk er disse yderpunkter alle eksempler på sikker­heden og originaliteten i Abrahamsens kompositoriske stemme.

Hans Abrahamsens musik bærer en stærk og ren naivitet i sig, der åbner sig for en ægte eventyrverden både af den lyse og den dunkle slags. Musikken bliver aldrig enten/eller eller sort/hvid, men bevæger sig mellem stadier, fokuserer på lysglimt og hviler i mørket. Denne eventyrstemning ligger ikke langt fra hans lærer György Ligetis eventyrlige musik. Men han er også et barn af den danske Ny Enkelhed, og inspireret af bl.a. Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Ole Buck koncentrerede Abrahamsen sit musikalske udtryk og udviklede den præcise og klare tone, der f.eks. er tydelig i hans første strygekvartet 10 præludier.

Disse to sider, det eventyrlige og det enkle, er frugtbare modpoler i mange af komponistens værker helt frem til f.eks. sangcyklussen let me tell you fra 2013, der har oplevet en helt uhørt succes i løbet af 2015 og 2016, hvor værket selv og indspilningen med sopranen Barbara ­Hannigan har modtaget en lang række priser, bl.a. den prestigiøse Grawemeyer Award, ­Nordisk Råds Musik­pris og en Gramophone Award. Frem til 2019 arbejder Hans Abrahamsen på sin ­første opera.

Six Pieces for horn, violin og klaver (1984)

Lige før Hans Abrahamsen komponerede Seks stykker for horn, violin og klaver i 1984, skrev han sine syv Studier for klaver. Komponisten fortæller selv: ”Min horntrio er baseret på det musikalske materiale i mine Studier for klaver. Mens jeg skrev disse, forsøgte jeg at mane instrumentale stemmer frem inde i klaversatsen, og da jeg fik bestillingen på en horntrio, vendte jeg mig mod 6 af disse studier og uddybede dem ved at gennemlyse dem, så at disse stemmer og stemninger kom tydeligere frem.”

Rækkefølgen af de seks satser blev også ændret fra klaverstudierne til horntrioen. Horntrioen begynder med den stille Serenade, der er som et fjernt ekko af romantiske klange. Men det er, som om hele værket bliver trukket nedad, som lys der bøjer for tyngdekraften. Det er fjerde­satsens sorte hul af stilstand, mørke og tyngde, der flår lyset ud af de første tre satser, så 2. sats Arabesque trods sitrende uro og bevægelighed er mørk i sit udtryk, og den skævt dansende Blues, 3. satsen, langsomt går i stå. Så kommer 4. satsen, det ubestridt stemningsmæs­sige tyngdepunkt. Begravelsesmarch, Marcia funebre, er titlen; de sørgende ved denne begravelse kan knapt bevæge sig. Midt i mørket og stilheden kommer karske, stærke udbrud, der ikke bringer lys, men blot sætter mørket i kontrast. Marcia funebre er også værkets længste sats.

Befriende er rejsen over 5. satsens mystiske scherzo – Scherzo misterioso – til For the Children, der helt rent og uskyldsåbent afslutter værket, trøstende og muligvis med erkendelse af, at mørket godt kan rummes i uskylden. Denne form, med det sorte tyngdefelt i midten af værket og den uskyldsrene og måske endda udtryksfrie slutning kan også findes i det ældre værk 10 præludier for strygekvartet, og der kan endda drages visse paralleller frem til et meget senere værk som let me tell you fra 2013.

Seks stykker blev bestilt til en koncert i DR i 1984, hvor også Ligetis og Brahms’ horntrioer skulle opføres af hornisten Poul Erik Vilsbæk, violinisten Anton Kontra og pianisten Bohumila Jedlicˇková.

Erik Satie: Trois Gymnopédies, arr. for obo og strygekvartet (1988)

I 1988 skulle en lille gruppe musikere fra Aarhus Symfoniorkester på koncertrejse til Karen ­Blixens hus i Kenya. Oboisten Sven Kruse rejste med en del af sine strygerkolleger, og de skulle bl.a. opføre Mozarts obokvartet. De ville også gerne spille dansk musik ved denne lejlighed, og valget faldt på musik af Hans Abrahamsen og hans første strygekvartet 10 præludier.

Derudover bad de Abrahamsen arrangere Carl Nielsens Fantasistykker op. 2, der oprindelig er for obo og klaver, og med på koncertprogrammet i Karen Blixens hus i Kenya kom også et arrangement for obo og strygekvartet af Erik Saties velkendte Trois Gymnopédies. Disse tre elskede klaverstykker beholder i Abrahamsens version hele deres forjættende blanding af imøde­kommende mildhed og distant mystik. De får tilført noget dybde, og måske bliver mystikken en anelse mere sødmefuld og melankolsk?

Hans Abrahamsen fortæller, at han, da han skrev disse arrangementer, ikke udelukkende kiggede i Saties klavernoder, men også i de orkesterarrangementer som Saties samtidige kollega Claude Debussy lavede af to af de tre satser. Derfor står der også på Abrahamsens partitur: ”Erik Satie: Trois Gymnopédies, arrangeret af Hans Abrahamsen (lidt efter Debussy).”

Carl Nielsen: Fantasistykker, op. 2, arr. for obo og strygetrio (1988)

I en programnote om dette værk citerer Hans Abrahamsen sin ældre kollega Carl Nielsens beskrivelse af Mozarts musik: ”Når han smiler, er det ofte med tårer i øjnene, og hans glæde er af en ganske egen art. Han er egentlig aldrig helt lystig ... Sagen er, at skønheden var for ham det første. Hans musik er altid skøn, men skønhed vækker eftertanke, og så hører smil og latter op.” Citatet er fra Carl Nielsens bog ’Levende musik’. Hans Abrahamsen fortsætter med at skrive ”Denne blanding af det alvorlige og lystige må Nielsen have kendt fra sin egen musik, og hvad han siger om Mozart, er lige så gældende for hans egen musik.”

Mozart skrev en obokvartet med besætningen obo, violin, bratsch og cello, og det er denne besætning, Hans Abrahamsen benytter i sit arrangement af Carl Nielsens Fantasistykker. Oprindelig komponerede Nielsen musikken for obo og klaver i 1889, og det er melodisk og sprudlende musik. Første fantasistykke har titlen Romance og med instruktionen Andante con duolo, med smerte. Fantasistykkerne er ungdomsværker, og den sprudlende Humoresque, Allegretto scherzando – spøgende – lyder i høj grad ungdommelig. Stykket har en humor og flabethed, som Nielsen lod skinne igennem i forskellige former i hele sit kompositoriske virke.

Hans Abrahamsens arrangement er, som altid, ikke blot en gengivelse af den oprindelige ­musik for andre instrumenter, men en udforskning, en udfoldning og måske også en ­kommentar, om end kommentaren altid er givet med ydmyghed overfor det oprindelige værk og komponisten. Abrahamsens eget øre for instrumenter og deres klange sætter sit præg, og derfor fungerer ethvert af disse arrangementer som en hilsen fra fremtiden.

10 præludier – Strygekvartet nr. 1 (1973)

”Disse 10 ’noveller’ for strygekvartet indeholder i al deres kortfattethed næsten alt, hvad man kan ønske sig af musikalske udtryk inden for det relativt korte tidsrum af 20 minutter. Vildskab som glæde, enkelhed som nødvendighed, kontraster som form.” Sådan skriver Hans Abrahamsens kollega Poul Ruders om dette tidlige værk, den første strygekvartet fra Abrahamsens hånd. Ruders fortsætter senere i sin note om værket: ”Hver af de små ’fortællinger’ peger frem mod den næste og bagud mod forgængeren, og resultatet er følgelig en sluttet stor-form. At det sidste præludium er en regulær barok-pastiche, kan tolkes som en næsten holbergsk morale, hvor tingene sættes på plads og de løse ender samles. Man kan sige som i eventyrene: ”... ’Se, det var en rigtig historie.’”

Som i f.eks. de senere Seks stykker for horntrio (1984) er der et tyngdepunkt, et nulpunkt, kalder komponisten det selv, i midten af strygekvartetten, i dette tilfælde det femte præludium, der tikker langsomt afsted og midt i sin tidsudmålen får tiden til at gå i stå. Også i lighed med den senere trio, afsluttes værket med et uskyldsrent øjeblik, i 10 præludier ikke et tilbageblik på barndommens uskyld, men måske på fortidens.

Præludierne er dog, på trods af formmæssige ligheder, udtryksmæssigt et ganske andet værk end horntrioen. I begyndelsen af 1970’erne var Abrahamsen en af de unge repræsentanter for den Ny Enkelhed. En stræben mod at udtrykke det, der skulle udtrykkes, med færrest mulige musikalske komponenter. En stramning af materialer og værktøjer, så det, der står tilbage, er enkelt, klart og åbent. Væk var tidligere tiders (følelses)ladede musikalske figurer og trangen til kompleksitet. 10 præludier er mange steder indbegrebet af Ny Enkelhed, men det er også en ungdommeligt sprudlende variation af denne strømning, og, som komponisten også selv har bemærket, så indeholder dette værk materiale, som han med stort udbytte er vendt tilbage til senere. Det gælder bl.a. det 8. præludiums idé med tre toner, der gentages, flyttes og bevæges. Ideen er byggesten for det meget senere værk Schnee fra 2008. Den første strygekvartet blev også i 2010 komponeret om for orkester af Abrahamsen selv, i endnu et eksempel på, at han vender tilbage til ældre værker og kaster nyt lys på dem.

De ti kompakte satser i denne strygekvartet er fulde af ideer, stemninger og musikalsk materiale skåret helt ind til benet.

Trine Boje Mortensen er Promotion Manager hos Edition Wilhelm Hansen og musikskribent, som specialiserer sig i ny kompositionsmusik.

Release date: 
juni 2017
Cat. No.: 
8.226091
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943609125
Track count: 
21

Credits

Recorded at HEART – Herning Museum of Contemporary Art on 24-26 November 2014 (10 Preludes); 7-8 May 2015 (Trois Gymnopédies); 7 May 2015 (Fantasy Pieces), and on 30 November–2 December 2016 (Six Pieces)

Recording producer & sound engineer: Preben Iwan

Editing: Preben Iwan and Mette Due

Mix & mastering: Preben Iwan

 

℗ & © 2017 Dacapo Records, Copenhagen

 

Recorded in the DXD format (Digital eXtreme Definition), 352.8 kHz / 32bit.

Microphones: 3x DPA 4006TL, DAD AX24 converters/preamps,

Pyramix DAW system with Tango Controller.

Monitored on B&W 802 Diamond speakers

 

Graphic design: Denise Burt, elevator-design.dk

Publisher: Edition Wilhelm Hansen, www.ewh.dk

Dacapo acknowledges, with gratitude, the financial support of Danish Composers’ Society’s Production Pool / KODA’s Cultural Funds