Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

To nye Henriques-udgivelser fejres med gratis koncert

Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen © Sanne Hedeskov

To nye Henriques-udgivelser fejres med gratis koncert

Den 18. juni inviterer Dacapo til dobbelt-release i Literaturhaus i København i anledning af pianist Christina Bjørkøe og violinist Johannes Søe Hansens to nye udgivelser med musik af Fini Henriques.

Live
12. juni 2019

Den 21. juni udkommer to nye album med musik af den danske komponist Fini Henriques (1867-1940): Stykker for klaver, indspillet af Christina Bjørkøe, og Værker for violin og klaver, indspillet af Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen.

På soloalbummet udforsker Christina Bjørkøe klaversamlingen for børn, Billedbogen og samlingerne Erotik og Melodiske profiler. Og sammen med Johannes Søe Hansen spiller hun Henriques’ kortere stykker for violin og klaver, både som enkeltstykker og i samlingerne Kleine bunte Reihe og Novelletter.

Gratis releasekoncert i Literaturhaus

Udgivelserne fejres med et releasearrangement i Literaturhaus i København tirsdag den 18.juni kl. 19.30, hvor Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen spiller et udvalg af Henriques' små stykker for violin og klaver.

Fini Henriques var både en produktiv komponist og havde en veritabel solistkarriere som violinvirtuos, og han var en af sin samtids mest kendte danskere med appel til så godt som alle, høj som lav. Henriques markerede sig især ved at komponere små stykker med skarp karakterisering – værker med charme og hjertevarme – og det er nogle af disse, som kan høres denne aften og på de to nye udgivelser.

Efter koncerten inviterer Dacapo på et glas vin, og de nye album kan købes til særpris.

Se facebook-event

  • Fini Henriques

    Værker for violin og klaver

  • Fini Henriques

    Klaverstykker