Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

To Dacapo-udgivelser nomineret til P2 Prisen

Aarhus Symfoniorkester

To Dacapo-udgivelser nomineret til P2 Prisen

Den 14. februar uddeles P2 Prisen 2019. Blandt de nominerede udgivelser er Wiener Filharmonikernes indspilning af Rued Langgaard og Aarhus Symfoniorkesters Poul Ruders-indspilning

Navne
10. december 2018

P2s playlisteudvalg har netop udpeget de ni albums med klassisk musik, der har gjort størst indtryk i 2018 og som dermed er nomineret til P2 Prisen 2019. Blandt de ni nominerede er to udgivelser fra Dacapo.

I kategorien Årets danske album (klassisk) er Wiener Filhamonikernes indspilning af Rued Langgaards 2. og 6. symfoni samt Jacob Gades Tango Jalousie nomineret.

I kategorien Årets danske album (ny klassisk) er Aarhus Symfoniorkester og bratschist Lars Anders Tomters indspilning af Poul Ruders' Bratschkoncert og Händel-variationer nomineret.

Herudover er begge album nomineret til P2 Lytterprisen, som afgøres via en afstemning på DR's hjemmeside.

  • Rued Langgaard, Jacob Gade

    Symfoni nr. 2 & 6

  • Poul Ruders

    Bratschkoncert; Händel-variationer

Pris-overrækkelse i Aalborg

P2 Prisen 2019 afholdes den 14. februar i Musikkens Hus i Aalborg, hvor priserne overrækkes og en række kunstnere optræder.

randomness