Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Tillykke til Katrine Gislinge

Katrine Gislinge @ Thomas Grøndahl

Tillykke til Katrine Gislinge

Pianisten Katrine Gislinge fylder 50 år i dag – Dacapo ønsker stort tillykke med fødselsdagen.

Navne
31. januar 2019

Pianisten Katrine Gislinge er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Yale University. Torsdag den 31. januar fylder den udtryksstærke musiker 50 år.

Katrine Gislinge har de sidste tre årtier etableret sig som en af Skandinaviens mest markante pianister med solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa. Hun har samarbejdet med musikere og dirigenter som Okko Kamu, Heinrich Schiff, Gidon Kremer, Kurt Sanderling, Emmanuel Pahud og Gustavo Dudamel.

I 2014 uropførte og indspillede Katrine Bent Sørensens klaverkoncert Mignon – Papillons (fra trilogien Papillons) med Lapland Kammerorkester og John Storgårds, som udkom på CD i 2017, og har siden også indspillet de to øvrige værker, Rosenbad for klaverkvintet og Pantomime for klaver og ensemble, som udkom i 2018.

Hun har også udgivet flere CD’er bl.a. på Deutsche Grammophon og i 2014 en meget anmelderrost CD på Danacord Records med musik af Schumann og Per Nørgård, og sammen med The Danish Piano Trio har Katrine Gislinge udgivet en Dacapo-CD med danske romantiske klavertrioer.

Dacapo ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Dacapo har udgivet fire album med Katrine Gislinge.
  • Bent Sørensen

    Mignon

  • Bent Sørensen

    Rosenbad · Pantomime

  • Niels W. Gade, P.E. Lange-Müller, Rued Langgaard

    Danish Romantic Piano Trios

  • Ole Schmidt, Per Nørgård, Bent Lorentzen, Bent Sørensen, Peter Bruun

    Circles

randomness