Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Rafaell Altino spiller soloværker for bratsch i Odense

Rafaell Altino © Michael Bennati

Rafaell Altino spiller soloværker for bratsch i Odense

På fredag udkommer bratschist Rafaell Altinos album med seks nye værker, skrevet af seks af Danmarks mest markante komponister: Poul Ruders, Anders Koppel, Niels Rosing-Schow, Karsten Fundal, Søren Nils Eichberg og Bent Sørensen. Samme dag spiller han musikken ved en gratis koncert i ODEON.

Live
5. februar 2019

Bratschen optager en særlig plads i psyken hos musikere og komponister. Det er et instrument fuld af hemmeligheder, sjælfuldhed, ja, endda protest og oprør.

Rafaell Altino, der er 1. bratschist i Odense Symfoniorkester, præsenterer på et nyt album seks førende danske komponisters udforskning af bratschens kraft og muligheder: Nogle udforsker instrumentet som et redskab til frembringelse af lyd, mens andre nyder, hvad dens karakteristisk syngende stemme gør for melodier. Resultaterne er lige så rørende og varme, som de er frygtindgydende og udfordrende.

Albummet udkommer fredag den 8. februar, og samme aften kan musikken høres live, når Rafaell Altino spiller koncert i Konservatoriets Koncertsal i ODEON i Odense. Koncerten starter kl. 19.00 og der er gratis adgang.

Efter koncerten inviterer Dacapo og Edition Wilhelm Hansen til reception og fejring af den nye udgivelse, som kan købes til særpris på dagen.

  • Poul Ruders, Niels Rosing-Schow, Anders Koppel, Bent Sørensen, Karsten Fundal, Søren Nils Eichberg

    Værker for solobratsch

randomness