Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Strygekvartetter 7, 8, 9 og 10

Per Nørgård

Strygekvartetter 7, 8, 9 og 10

Kroger Kvartetten

Der er en særlig kemi, når Kroger Kvartetten spiller musik af Per Nørgård. Komponisten har tilegnet to af sine seneste strygekvartetter til det unge ensemble, og den 10. kvartet, Høsttidløs, er endda komponeret i tæt dialog med musikerne selv. Under kvartettens indstudering mødte Nørgård jævnligt op i øvekammeret med nyskrevne nodeark, og blev løbende inspireret af musikerne gennem hele værkets tilblivelse. Denne cd-udgivelse er kulminationen på det enestående samarbejde mellem Nørgård og Krogerne - og samtidig er det kvartettens cd-debut.

Køb album Stream

CD

  • 139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
"The Kroger Quartet has chameleon-like powers of color shifting and timbral transformation."
Jay Batzner, Sequenza 21
Total runtime: 
71 min.

PER NØRGÅRD: STRYGEKVARTETTER 7-10
I årene 1999-2000 tog den dengang nyetable-rede Kroger Kvartet en yderst komplice-ret strygekvartet af Per Nørgård (f. 1932) på programmet ved deres almindelige klassi-ske koncerter. De spillede hans 5. strygekvartet, hvis hele særpræg beror på brug af kvarttoner. Hvis man var så gammel, at man kunne huske, hvordan denne musik blev oplevet, da den blev uropført i 1969, måtte man konstatere, at der var sket en kolossal forandring. Den gang hæftede man sig ved det nye, klangeksperimenterne, de kompli-cerede og nye klange, hvordan musikken fra takt til takt borede sig længere og længere ind i det ukendte - og hvor vanskeligt og uvant det var for musikerne at opføre denne musik. Nu 30 år senere hørte man så fire unge mennesker, der musicerede med disse særlige strukturer. De satte en ny elektricitet til avantgarde-værket, med selvfølgelighed og overskud. Per Nørgårds kvartet fremstod som et nyt, ikke blot moderne, men klas-sisk værk.

Strygekvartetten som livsmodel
Da jeg senere fortalte Kroger Kvartetten, hvordan man havde opfattet deres fremførelse af Nørgård, så svarede Alexander Øllgaard, at hvis det hele lød lidt mere ubesværet nu, så var grunden den enkle, at kvartetten havde haft 30 prøver på dette værk alene.
Hvor mange timer Kroger Kvartetten har brugt på denne nye CD er der heldigvis in-gen, der har taget tid på; det fortsatte arbejde med Nørgård, sideløbende med det klassiske repertoire, har strakt sig over de sidste 5-6 år. Kroger Kvartettens tilegnelse af passager med kvarttoner og andre mikrointervaller er særligt tydelig i anden sats af Kvartet nr. 7, begyndelsen af Kvartet nr. 8 samt det meste af Kvartet nr. 10.
Kvartettens arbejde med de nye Nørgård værker ligger i direkte forlængelse af deres første indsats for snart ti år siden. Selv om musikken ubestrideligt er ny og helt original, også i teknisk henseende, kan den også opleves som klassisk\, som værker, der hviler i sig selv. Kvartetterne er både gennemsigtige og tætte og foretager en ny gennemlysning af det, som også den klassiske musik er udtryk for: at musikken ikke blot peger på virkeligheden, men selv er en del af virkeligheden, sådan som det gælder for hele Per Nørgårds virksomhed. Jo mere man fordyber sig i musikken og lytter, jo mere vil hele virkelighedsbilledet udvide sig.
Kroger Kvartettens arbejde med Nørgård-kvartetterne har ikke blot formet sig ved utallige prøver og i løbende dialog med komponisten. Værkerne er blevet opført enkelt-vis ved kvartettens koncerter og har været afprøvet i mere workshop-lignende, improvi-serede arrangementer, hvor interesserede lyttere har kunnet komme frem med deres synspunkter om udførelsen. Inden for den nye musik har kammermusikken særlige muligheder, fordi lytterne kan komme tæt på musikerne og opleve både en individuel menneskelig kontakt og et fællesskab. Kammermusik kan give et særligt nærbillede af musikken.
Kroger Kvartetten har allerede haft stor succes og er blevet meget vel modtaget af den internationale musikkritik. Det mest bemærkelsesværdige er dog deres daglige praksis, deres arbejde og indstilling. Arbejdet i stryge-kvartetten adskiller sig fra både solospil og orkesterspil. Strygekvartetten som ensemble kræver en særlig musikalsk samtidighedsbevidsthed; man skal spille og lytte på én gang: "Man skal både arbejde selvstændigt og følge de andre" siger bratschist Sanna Ripatti.
Der er tale om en almen menneskelig erfaring når man spiller i en strygekvartet, si-ger førsteviolinist Alexander Øllgaard: "Man er jo et socialt væsen og vil gerne være sammen med andre og lade sig inspirere af andre". Andenviolinist Maj Kullberg supple-rer: "Vores kvartet er egentlig demokratisk. Vi har ingen leder". Under indstuderingen af Nørgårds kvartetter har musikerne undervejs prøvet at synge de andre stemmers rytmer, fortæller cellist Jakob Kullberg: Det er nødvendigt for at komme ind i den typisk Nørgårdske flerdimen-sionale rytmik.
Det giver en særlig fornemmelse af at være et kollektiv, når man indefra har prøvet at arbejde med hvad de andre skal præstere. Alt det betyder dog ikke at det hele kun er kalkuleret og programmeret, for som det udtrykkes af Maj Kullberg: "Når vi har arbejdet, kan det hele gå op i en højere enhed til koncerten. Fordi vi har talt så meget og øvet så meget, kan musikken pludselig åbne sig. Vi har prøvet forskellige løsninger undervejs, forskellige muligheder. Men når vi går ind til koncerten samler det hele sig".
Alle fire musikere i kvartetten giver udtryk for, at arbejdet med Nørgård har fremmet deres forståelse af den klassiske musik, ensemblet har f.eks. et helt særligt forhold til Beethovens f-mol kvartet opus 95 og har med største indføling medvirket i fremragende opførelser af Mozarts klarinetkvintet, med bl.a. Martin Fröst.

I Per Nørgårds univers
Musikernes indstilling siger samtidig noget om selve værkerne, Nørgårds strygekvartet-ter. De er karakteriseret ved en sammensmeltning af det, som i sproget kan lyde som en uoverstigelig modsætning - mellem den strukturelle bevidstgørelse og den frie komposition, indfaldene, de spontant opståede nye muligheder. Værkerne er skrevet nøjagtigt, helt nøjagtigt, ud, men de beror på det møde mellem gennemarbejdede teorier og nye fri aflytninger af materialet, som tilsammen former sig til det enkelte karakteristiske værk og dets særpræg. De fire nye kvartetter her på den nye CD er yderst forskellige. På den baggrund forstår man udmærket, at Per Nørgård blev specielt interesseret, da han første gang hørte Kroger Kvartetten spille hans egen musik. To af kvartetterne, nr. 7 og nr. 10, er tilegnet kvartetten. Den seneste, nr. 10, er tilmed kom-poneret direkte til kvartetten og har sit helt særlige præg.
De fire kvartetter er blevet til i perioden 1993-2005. I en ny periode i Nørgårds musik. Man skal være forsigtig med overbliksord og -faser hos en komponist, der har skrevet 375 værker. Men man kan sige kort, at mens Per Nørgård eksperimenterede fra værk til værk i 1960'erne, så samlede hans bestræbelser i 1970'erne sig om et nyt musikalsk verdens-billede bestående af uendelighedsrækken, over- og undertonerækkerne og rytmer efter det gyldne snit. Den fase blev så i 1980'erne afløst af en mere direkte dramatisk eller drastisk musik, inspireret af den schweiziske multikunstner, drømmer og schizofreni--patient Adolf Wölfli, som levede på en anstalt i de første tre årtier af det 20. århundrede.
Men fra 1990'erne og fremefter glipper det med overbliksordene, selvom der stadig kommer nye teorier til. Der er snarere tale om, at hvert enkelt værk helt bevæger sig i sine egne baner som et mikrokosmos. Det svarer lidt til 1960'erne, men nu på baggrund af de foregående årtiers indsigter. Overgangen danner her"\

Release date: 
juni 2008
Cat. No.: 
8.226059
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Digipack
Barcode: 
636943605929
Track count: 
12

Credits

Indspillet på Det Jyske Musikkonservatorium 13.-14. december 2006 og 18. februar 2007
(kvartetterne 7 og 8) og Mariendals Kirke 8.-9. juni og 14. juli 2007 (kvartetterne 9 og 10)

Producer: Morten Mogensen
Teknik: Morten Mogensen
Mastering: Claus Byrith
Cover: Denise Burt
Design: elevator.dk
Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS,

Dacapo ønsker at takke Sonning Fonden, Dansk Musik Forlægger Forening og Solistforeningen af 1921 for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen.

randomness