Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Kammersymfonier

Vagn Holmboe

Kammersymfonier

Laplands Kammerorkester, John Storgårds

Vagn Holmboes tre kammersymfonier spænder over hele den periode, hvor den danske komponist fordybede sig i symfoniske værker, og viser på smukkeste vis hans optagethed af naturens processer og idéen om musikalsk metamorfose. Her er det Laplands Kammerorkester og dirigenten John Storgårds som stiller skarpt på Vagn Holmboes klare, musikalske udtryk i de tre hovedværker, som aldrig tidligere har været indspillet.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
  • FLAC 24bit 192kHz
    131,00 kr.
    Studio Master +
    €17.57 / $19.13 / £14.98
    Køb
"John Storgards and the Lapland Chamber Orchestra play with an attention to detail, precision of ensemble, and clarity of texture that can only be called perfect."
David Hurwitz, ClassicsToday.com
Q2 Music 'Album of the Week' for July 23, 2012. "The music of Danish composer Vagn Holmboe hums with the sounds and metamorphoses of the natural world."
Hannis Brown, WQXR.org (New York)
"This recording further enhances Dacapo's stance as one of Denmark's preeminent classical music labels."
Jean-Yves Duperron, Classical Music Sentinel
"Enough to make a convert out of any listener."
Joshua Kosman, San Francisco Chronicle
"The stalwart performances show this unfamiliar music in an excellent light."
Lawson Taitte, The Dallas Morning News
"Holmboes Kammersymfonier er små mesterværker, der rummer hele følelsesspektret: fra rasende kaos over øm tristesse til sublim skønhed."
Christine Christiansen, Klassisk
”Excellent performances, superb sound: you will not hear a finer disc this year.”
Guy Rickards, Gramophone
"Musiques jouées présentement avec perspicacité et ardeur, précision et admiration."
Jean-Luc Caron, Classica
"Without a wasted note, this is rigorously compact, sinewy music that grows on you with each listening."
Bob McQuiston, NPR (National Public Radio, USA)
"A very enjoyable world premiere recording!"
Tiina Kiik, The Whole Note
"Stimmungsvoll und mitunter ganz poetisch."
RéF, Pizzicato
"The Lapland Chamber Orchestra led by John Storgards once again shows that it is an unbeatably sensitive interpreter of new music."
Karoliina Vesa, Finnish Music Quarterly
"John Storgårds and the Lapland Chamber Orchestra deserve special thanks for bringing these three remarkable chamber symphonies to the catalog in performances of such insight and technical perfection."
Ronald E. Grames, Fanfare
"Danish label Dacapo's ongoing Holmboe-fest, a truly fantastic series that stretches back many years and which has yielded more than a dozen albums. This review considers the latest half a dozen."
Byzantion, MusicWeb International
Total runtime: 
69 min.
HOLMBOE KAMMERSYMFONIER
af  Jens Cornelius

Vagn Holmboe oplevede, at et kammerorkesters besætning ofte var fuldt ud tilstrækkelig for ham. Normen blev sat med hans mange Kammerkoncerter fra 1940'erne, og han anvendte besætningen jævnligt helt frem til nogle af sine sidste værker, de bemærkelsesværdige Præludier for sinfonietta.

Den lille besætning forstærkede destilleringen af materialet, og den passede også til hans menneskelige natur - Holmboe kom fra det karske Jylland, som han personificerede med sin senede, asketiske person. Hans udtryksmåde kan forekomme reserveret eller knap, men det er udtryk for en stærk koncentration og ligefremhed samt for en ydmyghed, der giver musikken plads til at gro organisk.

Allerede i begyndelsen af 1930'erne havde Holmboe komponeret en stor mængde værker, men de færreste blev beseglet med et opusnummer. Gennembruddet kom i 1939, da han vandt Det Kgl. Kapels kompositionskonkurrence med sin 2. Symfoni. For pengepræmien købte han en naturgrund ved Arresø i Nordsjælland. Her byggede og boede han indtil sin død i 1996, og han fordybede sig i stigende grad i naturens gang. Hans kontakt til naturlivet var lige så stærk som til musikken, og egenhændigt plantede han gennem årene 3.000 træer på sin grund.

Holmboe skrev hundredvis af værker i sit lange liv. Værkerne er i alle genrer, men der er alligevel faser, hvor bestemte genrer har hans hovedinteresse. Fra omkring 1950 til slutningen af 1960'erne er det symfonier, der optager ham. Dels symfonier for stort orkester, men også varianter som strygersymfonier (sinfoniaer) og en form, han kaldte symfoniske metamorfoser. Dertil kommer de tre værker på denne cd, Kammersymfonierne.

Når Holmboe valgte at arbejde med symfonier, var det en erkendelse af arven fra Carl Nielsen, den største danske symfoniker, som havde eksamineret ham ved optagelsesprøven til Musikkonservatoriet. Samtidig var det også et klart standpunkt i den kulturelle debat. Holmboe fremhævede gerne symfoniens muligheder for at skabe sammenhæng og helhed. Den tanke voksede hos ham i efterkrigstiden, hvor han i en splittet verden stræbte efter at vise sine idealer: Sameksistens over ideologier, natur over teknologi, ånd over magt.

Gennem sit symfoniske arbejde udviklede Holmboe i den periode sin idé om musikalsk metamorfose. Princippet er, at et tema er foranderligt og i sidste ende kan være forvandlet til noget helt andet end sit udgangspunkt. I Holmboes tænkning var metamorfosen ikke en form, men en kompositionsteknik. Han så den som en pendant til livet i naturen. Fra æg til larve til puppe til insekt\ var en forklaring, han ofte brugte. Ved en senere lejlighed uddybede han det sådan: "Metamorfoseteknikken hænger sammen med mange ting, som langsomt siver ind gennem samlivet med naturen. Her oplever man en stedsevarende metamorfose. Evig forandring. Træerne, græsset og vejret forandrer sig og forvandles til noget andet. Noget forrådner og bliver til noget nyt. Hele den enorme proces i naturen spiller en stor rolle."

Kammersymfonierne

De tre Kammersymfonier spænder over hele den periode, hvor Holmboe fordybede sig i symfoniske værker. Nr. 1 er fra 1951 og den sidste fra 1970. De er samtidig eksempler på stadierne i hans konstante udvikling. Da Holmboe skrev sin 1. Kammersymfoni, levede Sibelius stadig, og Carl Nielsens tid lå blot 20 år bagude. I 1970 var tiden en ganske anden.

1. Kammersymfoni er ren og prunkløs musik, en helt igennem klassisk symfoni, hvor ordet "kammer" kun hentyder til den begrænsede orkesterstørrelse. Den langsomme 1. sats fungerer som præludium med orgelpunkt over en indledende paukehvirvel. De tre første toner fra hornet er det lille "æg", hele symfonien vokser ud af. Vendingen gennemsyrer mange af linjerne, der dukker op i de højst forskellige satser, og det skaber en karakteristisk blanding af kontrast og enhed.

I 2. sats er det den rytmiske leg af hvirvlende trioler, der træder tydeligst frem, når musikken skyder op som en hurtigtvoksende plante. 3. sats er elegisk og indledes af et recitativ, spillet af enstemmige strygere. "Ægget" har her forvandlet sig til et fuldt udfoldet tema. Derefter tager de fire solotræblæsere over i karakterfuld polyfoni, der tydeligt viser Holmboes slægtskab med Carl Nielsens stil.

Kammersymfonien slutter med en pulserende perpetuum mobile, hvor temaets nyeste forvandling præsenteres fra begyndelsen. Musikken stiger i intensitet, men afbrydes på sit højdepunkt af materialet fra 1. sats. Symfonien har bundet en sløjfe på sig selv.

Kammersymfoni nr. 1 blev uropført i København 1951 af dirigenten Lavard Friisholm, som nogle få år forinden havde stiftet kammerorkestret Collegium Musicum for at tage sig af den oversete musik fra barokken. Holmboe gav endda Kammersymfonien undertitlen "Collegium Musicum nr. 1".

Samme år komponerede Holmboe sin store 8. Symfoni, men derefter skrev han hverken symfonier eller kammersymfonier før 1968. De mellemliggende år blev brugt på at undersøge metamorfoseteknikken i friere symfoniske former. Hvor langt det bragte ham, kan høres i den meget mættede Kammersymfoni nr. 2. Satsarbejdet er mere komplekst end i den klare, klassiske Kammersymfoni nr. 1, og musikken rummer farver, der for Holmboe er usædvanligt blandede.

Den nye Kammersymfoni fik undertitlen "Elegi". Siden den 1. Kammersymfoni havde Holmboe været gennem et selvopgør - og et opgør med sine elever, bla. Per Nørgård og Ib Nørholm, der omkring 1960 valgte deres lærers æstetik og teknik fra til fordel for en radikal modernisme. Holmboe blev tvunget til at tage stilling. Han sagde op som professor i komposition og trak sig tilbage til naturen i Nordsjælland. Her kunne han forblive sig selv, understøttet af en livslang hædersgave fra den danske stat, men dog udfordret af de store forandringer, der skete omkring ham.

Kammersymfoni nr. 2 begynder urovækkende med en truende ostinat i 5/4. Sukkende, klagende hornstemmer smitter af på satsens motivforvandlinger. Træblæsernes udsagn står adskilte og kan ikke mødes. Der er en dyster ensomhed i denne musik. Selv ikke et storslået klimaks kan få satsen til at finde fred med sig selv.

I 2. sats har uroen ført til et hektisk virvar af tanker. Over et mylder af strygerstemmer og aggressivt slagtøj søger blæserne at opnå samling. Et motiv trænger omsider igennem hos trompeten, men pulsen er for høj til andet end kortsigtede beslutninger.

3. sats forsøger at betragte problemerne fra en ny side. Strygerne spiller med sordin, og de enlige blæsere er med deres soli efterladt alene i natten. Da strygerne fjerner sordinerne, vokser de til det meget ekspressive. De får samlet sig i et unisont motiv, der er en forvandlet udgave at trompettemaet fra 2. sats. Træblæserne svarer med at flette deres tema sammen med strygernes ostinat fra symfoniens indledning - rollerne er i løbet af metamorfosen blevet byttet om.

4. sats er en intens Allegro con brio. Nu skal der findes en løsning. Stridbart dukker forskellige temaer op med bud på et nyt fundament, men alle forsøg dør ud. Så tager ostinatet og hornmotivet fra 1. sats magten som ved et kup. Temperamentet stiger til det oprørske, indtil musikken stopper med et hug og en generalpause. Symfonien ender med afmatning efter at have kæmpet med de opspændte kræfter. Raseriet og sorgen er blevet en gennemløbet fase.

Året efter skrev Holmboe sin Kammersymfoni nr. 3. Værket har en særlig forhistorie og en spøjs dobbeltidentitet. Symfonien er nemlig skrevet parallelt med at billedhuggeren Arne L. Hansen (1922-2009) udførte en keramisk frise til udsmykning af Aalborghus Gymnasium. Hansen var en god bekendt af Holmboe, og hans frise blev formet over satsbetegnelser, som Holmboe foreslog ham. Samtidig skrev Holmboe sin Kammersymfoni nr. 3 over de samme angivelser.

Efter at have skrevet kammersymfonien fik Holmboe den usædvanlige idé at lave en version for kor. Materiale fra orkesterpartituret blev forvandlet til et ordløst a cappella værk, en "cantata profana" (verdslig kantate), der fik navnet "Frise". Da Holmboe blev bedt om at skrive et nyt værk til indvielsen af gymnasiets frise, havde han derfor allerede musikken parat, og ved indvielsen blev begge versioner opført.

Året efter lavede Holmboe og Hansen et lignende samarbejde med kammerværket "Musik for fugle og frøer", der var ledsaget af en serie litografier.

I løbet af de 20 års arbejde med metamorfose havde Holmboes forvandlingsteknik selv undergået en forvandling. Det kan man høre i den 3. Kammersymfoni, der mest ligner en suite af korte karaktersatser. De fungerer som en harmonisk mangfoldighed snarere end som motivisk sammenhængende musik. Undervejs indlægger Holmboe dog isolerede eksempler på metamorfose: 1. sats har betegnelsen "Sereno con variazioni" (Renfærdig med variationer), og 4. sats ligefrem "Grave con metamorfosi" (Alvorlig med metamorfoser). Begge satser er stærkt inddampede forløb, hvor indfaldene er forbundet i en sømløs struktur. Derudover finder man former som en dynamisk "førstesats" (der er nr. 2) og en finale (nr. 6), samt den mest særprægede af alle satserne i Holmboes Kammersymfonier, et lille intermezzo med undertitlen "Chiaro" (Klar). Knappere og alligevel mere karakterfuld end nogensinde.

Jens Cornelius, 2012

"\

Release date: 
juni 2012
Cat. No.: 
6.220621
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313162161
Track count: 
14

Credits

Indspillet i Rovaniemi Kirke d. 31. marts og 1. april 2011
Producer: Preben Iwan
Teknik: Preben Iwan, www.timbremusic.com

Indspillet i DXD (Digital eXtreme Definition) 352.8kHz / 24 bit
Microfoner: 3x DPA 4006TL, 2x DPA 4011TL, 2x Neumann U89
Convertere & preamps: DAD AX24
DAW system: Pyramix med Smart AV Tango controller
Monitoring: B&W 802 Diamond højttalere

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo Records Etatsraad Georg Bestle og Hustrus Mindelegat, Beckett-Fonden og Dansk Musik Forlægger Forening for økonomisk støtte til produktionen

randomness