Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Plateaux

Pelle Gudmundsen-Holmgreen

Plateaux

Juho Pohjonen, DR Symfoniorkestret, Ed Spanjaard

Pelle Gudmundsen-Holmgreen (b. 1932) er som en af Nordens væsentligste komponister både anerkendt og berygtet for en enkel, kontrastfuld musik, der ofte grænser til det både underholdende og absurde. Det kontrastfulde og enkle er også gennemgående i førsteindspilningerne af de to værker på denne udgivelse: Klaverkoncerten, Plateaux pour Piano et Orchestre efterfulgt af Holmgreens mest omfangsrige soloklaverstykke, For Piano. Pianisten på begge værker er den unge finne, Juho Pohjonen. Klaverkoncerten med DR SymfoniOrkestret dirigeres af den hollandske dirigent Ed Spanjaard.

Køb album Stream

SACD

  • SACD
    Super Jewel Case
    139,50 kr.
    €18.71 / $20.37 / £15.96
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
”Med ni »kig ind gennem nøglehuller«, som komponisten kalder klaverkoncertens ni korte og længere satser, får man pikante og forunderlige ting at se. Brudstykker af frækt jazzet Gershwin, rytmisk stønnende Stravinsky og elegant nattefilosoferende Bartók vendes og drejes i det tomme rum som af usynlige hænder.”
Morten Michelsen, Politiken
"...vivid performances from the Danish National SO in Plateaux. Cracking sound, too."
Guy Rickards, Gramophone
"This is one of the most compelling new piano concertos in recent memory."
Peter Burwasser, Philadelphia City Paper
Total runtime: 
60 min.

PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN

 

Pelle Gudmundsen-Holmgreen er blandt Nordens førende komponister fra det sidste halve århundrede, en unik stemme fra generationen født i mellemkrigstiden.

I sine tidlige værker tog Gudmundsen-Holmgreens musik udspring i helte som Bartók og Stravinskij. Omkring 1960 begyndte en fase, hvor han var påvirket af efterkrigs-tidens serialisme. Denne vej afviste han få år senere, og han blev i stedet toneangivende inden for “den ny enkelhed”, som det blev kaldt i Danmark: En lakonisk og forenklet musik, der i Gudmundsen-Holmgreens hænder kan blive provokerende absurd. Ofte træder et markant sortsyn galgenhumoristisk frem under påvirkning af den irske digter Samuel Beckett. Barnlig forundring møder kyniske kommentarer, klichéer møder originalitet, ekstase forenes med askese – den slags sammenstød er Pelle Gudmundsen-Holmgreens musik fuld af. Aldrig mosbegroet, ofte underholdende, altid egenrådig.

Plateaux pour piano et orchestre

Pelle Gudmundsen-Holmgreen kalder sin klaverkoncert fra 2005 for Plateaux pour piano et orchestre. Det giver mindelser om hans Plateaux pour deux, et af hans mest berømte – og berygtede – værker, skrevet i 1970 for cello og båthorn. I både det gamle værk og det nye er brugen af “plateauer” en måde at adskille værkets materiale på. Pelle Gudmundsen-Holmgreen har på sin typisk paradoksale og dog oplysende måde givet et fingerpeg om, hvordan plateauerne anvendes i det nye værk:

Plateaux pour piano et orchestre bygger på et begrænset og af og til helt enkelt materiale. Også solostemmen er for en stor del ribbet/nøgen. Der er kun blevet plads til få af klaverets mangfoldige klanglige muligheder – til gengæld fastholdes de!

På de ni plateauer findes nogle få musikalske “objekter” af helt forskellig karakter. Nogle af disse “ting” dukker op igen på nye plateauer i nye sammenhænge.”

At skrive et stort værk i ni satser er usædvanligt for Gudmundsen-Holmgreen. Både hans Cellokoncert, Violinkoncert og Concerto Grosso er lange værker i ét uafbrudt forløb. Plateaux pour piano et orchestre er derimod sammensat af det, komponisten kalder “ni små kig gennem et nøglehul”.

De ni satser er af meget forskellig varighed og karakter. Den længste varer næsten 10 minutter, den korteste 35 sekunder. “Der er ikke så meget på hver hylde, men hver hylde har sin karakter og sit indhold”, forklarer Pelle Gudmundsen-Holmgreen. “Pointen er at fastholde det, der er.”

Det giver musik med voldsomme kontraster, hvor “Råt” sættes overfor “Næsten ingenting” og “Enkel” overfor “Mumlen i mudderet”.

Overalt konfronteres det store med det små. I 6. sats sættes mørke og uklare akkorder i de dybe strygere overfor en klavermelodi, som et barn kunne spille. I 8. sats er denne lille melodi flyttet op på en anden hylde og spilles nu af en fløjte, mens det pulsslag, der før befandt sig i klaverets venstre hånd, spilles af trombonerne. Klaveret slår sig her sammen med harpen og bidrager med kliché-agtige figurationer, mens trompeterne spiller en række akkorder, som dukkede op første gang i 3. sats. Denne raffinerede sammensætning af “ting” har den modernistisk nøgterne – og selvironiske? – titel Komposition.

I sidste sats dukker Mozart op i form af et citat fra hans Klaverkoncert nr. 26, “Kroningskoncerten”. Pelle Gudmundsen-Holmgreen fortæller, at han varmede op til arbejdet med Plateaux pour piano et orchestre ved at lytte til klaverkoncerter af både Ravel, Bartók, Stravinskij og ikke mindst Mozart. I Kroningskoncertens langsomme sats cirkler det barnlige motiv yndefuldt omkring, og det gør det vel egentlig også hos Pelle Gudmundsen-Holmgreen, selv om motivet er blevet lidt ramponeret af overflytningen til de uvante omgivelser. Musikkens forskellige “ting” bevarer i det hele taget deres væsen – det er sammensætningen af plateauerne, der farver tingene på nye måder.

For Piano

For Piano er skrevet i 1992 og er Pelle Gudmundsen-Holmgreens mest omfangsrige værk for soloklaver. Det består af tre stykker, der danner en cyklisk helhed, selv om de ifølge komponisten også kan opføres enkeltvis.

Den musikalske helhed skyldes bl.a. Gudmundsen-Holmgreens begrænsning af tonematerialet. Det er et princip, han har anvendt i de fleste af sine kompositioner siden begyndelsen af 1970’erne. Ved at udprikke enkelte toner bliver det resterende udvalg gennemhullet som et gitter, heraf hans betegnelse for teknikken som et “tonegitter”. Oven i tonegitteret lægger Pelle Gudmundsen-Holmgreen et rytmisk gitter, der lader hver stemme befinde sig på sit eget rytmiske plateau. Inden for dette afgrænsede rum kan musikken så til gengæld forme sig til stort set hvad som helst. Der er altså ligheder med Schönbergs 12-toneteknik, men Gudmundsen-Holmgreens gitre giver musikken en tydeligere rygrad og øger samtidig muligheden for markante konfrontationer.

For Piano begynder med en lang og kompleks sats. Som livet selv fuld af kontraster og sammenstød. Satstitlen Sound and Silence beskriver hvordan forløbet i høj grad defineres af pauserne mellem den stædige anvendelse af et ret enkelt materiale. “Det som interesserer mig er at kombinere de mest forskelligartede musikalske idéer, at tvinge dem sammen, spærre dem inde og skubbe dem ind i et musikalsk ritual”, har Pelle Gudmundsen-Holmgreen forklaret.

Hvis Sound and Silence i sit sammensatte og dynamiske format har karakter som en typisk “førstesats”, trækker de efterfølgende satser værket i en uventet retning. Lullaby er én lang indslumren, hvor højre hånd som en rokkende gyngestol vipper mellem g-mol og Es-dur. Imens spiller venstre hånd – i et helt andet tempo end akkompagnementet – en stilfærdig melodi, der første gang dukkede op i midten af Sound and Silence. Rytmegitteret former Lullaby i to perioder på 35 takter, hvor anden periode går langsommere og til sidst helt i stå. Som prik over i’et sætter Gudmundsen-Holmgreen en septimakkord, ligesom Schumann afslutter sit klaverstykke Kind im Einschlummern i den berømte samling Kinderszenen.

3. stykke, Keep Going (Little Bird, Blue), genoptager det musikalske materiale fra den dynamiske Sound and Silence. Slummeren afbrydes og søvnen gnides af øjnene. Inden længe begynder venstre hånd alligevel en ny gyngestolsvuggen, frem og tilbage i en ærke-banal akkordsammenhæng (dog – som overalt i værket – i en 100% symmetrisk struktur). Over denne vuggen begynder en nærmest improviseret fuglesang at vokse frem i højre hånd.

Keep Going (Little Bird, Blue) falder i tre perioder på 35 takter. For ikke at indespærre det lille ubekymrede naturvæsen i snærende bånd f&ar

Release date: 
januar 2009
Cat. No.: 
6.220533
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313153367
Track count: 
12

Credits

Indspillet i Radiohusets Koncertsal 4.-5. oktober 2007 (Plateaux pour piano et orchestre) og 10.-11. juni 2008 (For Piano)
Producer: Preben Iwan
Teknik: Jan Oldrup
Redigering: Preben Iwan
Mastering: Preben Iwan og Jan Oldrup

Coverbillede: Denise Burt,

Udgiver: Edition Wilhelm Hansen AS,

Dacapo Records ønsker at takke Dansk Musikforlægger Forening for øknomisk støtte til gennemførelse af produktionen.

Denne SACD er blevet til i samarbejde Danmarks Radio

randomness