Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Per Salo

piano
1962
Agnete Schlichtkrull
Pianisten Per Salo er født 1962 i København. Startede som 9-årig med at spille orgel og skiftede siden til klaver. Han har i Danmark studeret hos Esther Wagning, Flemming Dreisig og John Damgaard; i USA hos Seymour Lipkin. I 1989 fik han sin Masters Degree i Piano Performance fra Juilliard School of Music i New York, USA. Efter studier i Italien og New York vendte Per Salo 1989 hjem til København, hvor han konkurrerede sig ind i DR Symfoniorkestret som orkestrets pianist, organist og cembalist. En stilling han stadig bestrider. Per Salo er en meget aktiv deltager i dansk musikliv. Han har turneret i det meste af verden både som solist og som kammermusiker. Han har uropført talrige danske kompositioner og fået mange værker tilegnet. Blandt andre kan nævnes klaverkoncert, Concerto in Due Tempi, som er komponeret og dediceret til Per Salo. Koncerten blev uropført med DR Symfoniorkestret og siden har Per Salo spillet værket i UK, Finland og Korea. Senest har Per Salo været solist i Olivier Messiaens fantastiske Turangalila Symfoni ved koncerter i både Danmark og Tyskland. Siden 1996 har Per Salo spillet i duoen Åstrand/Salo med violinisten samt i Den Danske Horntrio med waldhornisten Jakob Keiding. Per Salo har modtaget talrige priser og legater, bl.a. Gladsaxe Musikpris og Musikanmelderringens Kunstnerpris. Som solist har Per Salo indspillet talrige cd’er med musik af danske komponister, bl.a. Per Nørgaard, Ib Nørholm, Niels Viggo Bentzon, Rued Langgaard, Svend-Erik Tarp, Emil Hartmann og Hakon Børresen. 1997 indspillede han Per Nørgaards klaverkoncert Concerto in Due Tempi med DR Symfoniorkestret og Leif Segerstam. Herudover har Per Salo medvirket på en lang række kammermusikindspilninger bl.a. Johannes Brahms’ og György Ligetis trioer for waldhorn, violin og klaver med Den danske Horntrio – en cd som blev valgt som månedens cd af BBC Music Magazine. I 2007 var Per Salo cd-aktuel med indspilningen af Carl Nielsens violinsonater sammen med Christina Åstrand. En udgivelse som blev belønnet med to priser ved Danish Music Awards: Årets kammermusikudgivelse og Årets P2 lytterpris. Siden 1989 har Per Salo været ansat som pianist og organist i .