Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Ursula Andkjær Olsen

author
poet
1970
Rolando Diaz

Ursula Andkjær Olsen (København, 1970), forfatter. Debuterede i 2000 med digtsamlingen Lulus sange og taler (Lindhardt og Ringhof) og har siden udgivet Atlas over huller i verden (digte, Gyldendal 2003, præmieret af Statens Kunstfond), Ægteskabet mellem vejen og udvejen (digte, Gyldendal 2005), Skønheden hænger på træerne (digte, Gyldendal 2006), Havet er en scene (digte, Gyldendal 2008) som blev nomineret til blandt andet Nordisk Råds Litteraturpris og præmieret af Statens Kunstfond og senest Have og helvede (digt, Gyldendal 2010).

Ursula Andkjær Olsen modtog i april 2004 Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium og har blandt andet modtaget arbejdslegater af Statens Kunstfond og Litteraturrådet samt Carlsbergs idélegat i 2001, Dan Turell-prisen i 2006, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris i 2007 og Det Danske Akademis Otto Gelsted pris 2010.

Ursula Andkjær Olsen er cand.mag. i musikvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet og har gået på forfatterskolen 1997-99.

Sceniske/musikalske værker: Miki Alone (kammeropera, uropf. København 2002), som modtog Nordisk Råds Musikpris 2008, Kunsten at vælge (kammeropera, uropf. Nykøbing Mors 2005) og Kabaret-koncerten Himmel-Havn, (2007).