Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Trio Ismena

ensemble
© Naja Rosa Koppel

Trio Ismena har fejret deres 10 års jubilæum og er i dag et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene. Efter de gik sammen som trio i 2004, har Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) and Christine Raft (klaver) begejstret publikum med deres musikalske indlevelse og seriøsitet. Trioen har markeret sig som prisvindere i både Danmarks Radios P2 kammermusikkonkurrence i 2009 og i Trondheim International Piano Trio Competition 2007 og er siden blevet et efterspurgt ensemble med omfattende koncertvirksomhed i Danmark og udlandet. Trio Ismena har således spillet koncerter i bl.a. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Holland, England, Frankrig, Italien, Letland og Norden. Trioen har søgt at videreudvikle sig som ensemble gennem intense studier. Først hos professor Tim Frederiksen, og i 2009 påbegyndte Trio Ismena 2 års overbyggende studier i kammermusikklassen på Escuela Superior de Música Camara Reina Sofia i Madrid med lærere som Menahem Pressler fra Beaux Art Trioen, Professor Ralf Gothoni og pianisten Bruno Canino. Trioen er alsidig i sit repertoirevalg, og interessen for ny musik har ført til spændende og udviklende samarbejder med nulevende danske komponister.

 

  • Svend Hvidtfelt Nielsen, Jesper Koch, Lars Hegaard, Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen

    Fem danske klavertrioer

randomness