Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Tim Frederiksen

viola
Tim Frederiksen (bratsch) er uddannet hos Erling Bloch og Max Rostal. I 1980 blev han ansat som solobratschist i DR Radiosymfoniorkestret, 1983-1996 som 1. koncert-mester sammesteds. Han var primarius i Den Danske Kvartet, med hvilken han har rejst over hele Europa, og medstifter af Trio Soleil med Elisabeth Westenholz og Niels Thomsen. Siden 1996 har han været ansat som professor i bratsch og kammermusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Som solist har Tim Frederiksen optrådt med de fleste danske orkestre, bl.a. med Bartóks Bratschkoncert og Per Nørgårds Remembering Child, ligesom han har uropført Yngve Jan Tredes Bratschkoncert, der også er tilegnet ham, og spillet Poul Ruders’ Bratschkoncert med Sjællands Symfoniorkester.