Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Søren Nils Eichberg

composer
1973
Henning Harms

Søren Nils Eichberg blev for nylig udnævnt som den første huskomponist i DR SymfoniOrkestrets historie. I tre år kommer han dermed til at sætte sit præg på et af de førende orkestre i Norden.

Eichberg blev født i Stuttgart i Tyskland i 1973, voksede op i Danmark, og bor i dag i Berlin. Han er uddannet som pianist og dirigent i København og Köln, men gennembruddet kom som komponist, da han i 2001 blev tildelt førsteprisen i Queen  Elisabeth konkurrencen i Bruxelles. Siden har han profileret sig som en af sin generations mest markante komponister. Hans værker er blevet opført over hele Europa, i USA, Kina, Korea, Japan og Australien og spillet i radioen over det meste af Europa og Amerika.

Han har fået værkbestillinger fra Ensemble Modern, Hilary Hahn, ARD-konkurrencen i München, Mahler Chamber Orchestra, Rundfunk-Sinfonieorchester Saarbrücken, Festspillene i Bergen, Nordwestdeutsche Philharmonie, operahuset i Münster og teatret i Stendal, Odense Symfoniorkester, Busonikonkurrencen og den japanske Viva-Hall cellokonkurrence.

Siden 2001 har Eichberg skrevet flere end 30 værker heraf en symfoni; en cello-, en klaver- og en violinkoncert; en opera; desvidere ensemble-, kammer- og solomusik.

Priser og udmærkelser han er blevet tildelt omfatter bl.a. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, et Composition Fellowship fra Boston Symphony's Tanglewood festival, kompositionsstipendiet fra den tyske Konrad-Adenauer-Stiftung, en kompositionpris fra Onassis Foundation samt et Civitella Ranieri Fellowship Italien/New York.

Hans værker bliver udgivet hos Edition Wilhelm Hansen og Universal Edition Wien.

Som dirigent har Eichberg arbejdet med bl.a.: Südwestfälische Philharmonie, Junge Münchner Philharmonie, Ensemble Kaleidoskop Berlin, Österreichisches Ensemble für Neue Musik, til Malko-konkurrencen Danmarks Radios Symfoniorkester samt solister fra Münchner og Berliner Philharmoniker.