Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Rune Most

flute
Rune Most begyndte sine studier på Det Fynske Musikkonservatorium hos Karl Lewkovitch. Senere fulgte studier hos professor Lóránt Kovács i Budapest, og i 1990 debuterede han fra Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums solistklasse hos Toke Lund Christiansen. Rune Most er i dag solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og underviser på Det Fynske Musikkonservatorium. Gennem årene har musikken bragt ham til Sydamerika, Kina, Rusland samt mange lande i Europa som kammermusiker og solist. Flere kendte danske komponister, bl.a. Per Nørgård, Karl Aage Rasmussen, John Frandsen og Andy Pape, har skrevet musik til fløjte-guitar-duoen Duo Most/Kunz, som Rune Most er medlem af. Som solist og kammermusiker har han indspillet adskillige cd’er med bl.a. dansk og sydamerikansk musik.