Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Rebecca Hirsch

violin
Rebecca Hirsch er uden tvivl blandt de fineste fortolkere af det 20. århundredes musik. Hun studerede hos Jaroslav Vanecek på Royal College of Music i London, hvor hun vandt alle de større priser i violingruppen. Hun debuterede med stor succes på St. John’s Smith Square, og siden har hun regelmæssigt optrådt som solist både i sit hjemland og i det øvrige Europa. Hun har bl.a. været solist med London Sinfonietta, Philharmonia, Ulster Orchestra, BBC Philharmonic og BBC Scottish Orchestra. Som gæst har hun stået i spidsen for English Chamber Orchestra og Bournemouth Symphony Orchestra, ligesom hun ofte er solist med og dirigent for London Sinfonietta. Rebecca Hirsch er særdeles interesseret i dansk musik. Således har hun uropført violinkoncert Sterbende Gärten<(i>. Begge værker har Rebecca Hirsch indspillet for Dacapo, og sidstnævnte indspilning modtog Nordisk Råds Musikpris i 1996. I 2002 uropførte Rebecca Hirsch violinkoncert, Borderlines, på Cheltenham Festivalen med stor succes, og umiddelbart herefter indspilledes koncerten sammen med Sjællands Symfoniorkester for Dacapo.