Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Randi Stene

contralto
Randi Stene har uden tvivl en af de smukkeste og mest udtryksfulde stemmer i Norden i dag. Hun har sin base i København som fast tilknyttet Det Kongelige Teater sideløbende med engagementer ved de førende opera- og koncerthuse i verden. Randi Stene kommer fra Trondheim i Norge og studerede ved Musikakademien i Oslo og derefter ved Opera-Akademiet i København. Siden debuten i 1989 har hun været tilknyttet operaen i København. Blandt hendes operaroller skal fremhæves Brangäne i Tristan och Isolde, Fricka i Rhinguldet og Valkyrien, titelrollen i Glucks Orfeus og Euridyke, Dorabella i Così fan tutte, Cherubino i Figaros bryllup, Gertrude i Thomas’ Hamlet, Charlotte i Massenets Werther samt hovedrollen i Bizets Carmen. 1993 slog Randi Stene igennem internationalt i rollen som Octavian i Rosenkavaleren på Bastilleoperaen i Paris. I Londons Barbican Hall havde Randi Stene også stor succes som Octavian under ledelse af Charles Mackerras, og på Covent Garden medvirkede hun i en opsætning af Palestrina af Hans Pfitzner, hvilket førte hende til Metropolitanoperaen i New York. Blandt de senaste opgaver på Det Kongelige Teater kan nævnes Magdalena i Mestersangerne i Nürnberg, Fricka i Rhinguldet og Valkyrien, Cornelia i Julius Cæsar af Händel og Amneris i Aida. Som koncertsanger har Randi Stene medvirket i blandt andet Mendelsohns En Midsommernatsdrøm under ledelse af Christoph von Dohnanyi, Brahms’ Altrapsodi med Scottish Chamber Orchestra, Berlioz’ L’enfance du Christ og Mahlers Kindertotenlieder med Sveriges Radios Symfoniorkester. Hun har medvirket ved talrige koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, i Bachs Missa Brevis i Salzburg med Philippe Herrwege, og hun debuterede på BBC Proms i Szymanowskis Stabat Mater under ledelse af Esa-Pekka Salonen. Randi Stene har givet koncerter i Edinburgh, Helsingfors, Bruxelles, Berlin, Istanbul for blot at nogle få byer. På cd er hun repræsenteret bl.a. med sange af Grieg, Sibelius, Peterson-Berger, Alfvén og John Dowland.