Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Michel Tabachnik

conductor

Schweizeren Michel Tabachnik er uddannet som pianist, komponist og dirigent i hjembyen Genève. Tilbage i 1966 blev Tabachnik assistent hos Igor Markevitj i Madrid, og senere var han gennem fire år assistent hos Pierre Boulez ved BBC’s Symfoniorkester i London. Efter en koncert i Paris i 1971 engagerede Herbert von Karajan Tabachnik til at dirigere Berliner Filharmonikerne. Siden har han dirigeret flere af verdens mest anerkendte orkestre bl.a. Concertgebouw i Amsterdam og Pariser Orkestret. Som operadirigent har Tabachnik dirigeret i en række af verdens førende operahuse heriblandt i byer som Paris, Genève, Rom, Montreal, Zürich og København. Michel Tabachnik er en højt respekteret pædagog og har været professor i direktion ved universitetet i Toronto 1982-88 og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 1993-2001. Michel Tabachnik har bl.a. indspillet for Erato og Lyrinx, som han har været tilknyttet siden 1991.