Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Marianna Bednarska

percussion
Marianna Bednarska

Marianna Bednarska er en ung polsk slagtøjsspiller. Hun viste tidligt tegn på sit store musikalske talent og efter at have bestået eksamen med udmærkelse fra K. Szymanowski Secondary Music School i Warszawa, studerer hun nu hos Marta Klimasara på Staatliche Hochschule für Musik und Darstellende Kunst i Stuttgart. 20-årige Marianna Bednarska er allerede en anerkendt perkussionist. Hun er modtager af hele 19 førstepriser ved internationale og nationale slagtøjskonkurrencer, hvor hun har opnået de flotteste udtalelser for en enestående musikalitet og teknik. De mest betydningsfulde er vundet ved marimbakonkurrencerne i Paris (2009), Fermo (Italien, 2008), Plovdiv Percussion Competition (Bulgarien 2007), hvor hun også modtog en specialpris, og ved flere slagtøjskonkurrencer i Polen. Hun var finalist ved National Eurovision Competition ”Young Musician of the Year 2009”. Som solist har Marianna Bednarska spillet koncerter i mange ansete koncertsale i Polen og i udlandet med symfoniorkestre som Sinfonia Varsovia, Aalborg Symfoniorkester, Lviv Philharmonic Orchestra og det polske radioorkeester i Warszawa. Marianna Bednarska har modtaget flere fine legater bl.a. fra den polske regering, Sinfonia Varsovias fond og Kunststiftung Baden-Württemberg. I 2013 modtog Marianna Bednarska ‘Danish-Polish Friendship Prize’ for sin tætte tilknytning til dansk musikliv, som kulminerer med CD-indspilningen af Anders Koppels fire marimbakoncerter.